Læsetid: 4 min.

»Arveafgiften er en chikaneskat«

Godsejer Anne Sophie Gamborg er bekymret for Møllerup Gods’ fremtid, hvis arveafgiften ikke afskaffes. Den dræner de midler, som skal sikre næste generation, mener hun. Møllerup Gods husede tidligere marsk Stig Andersen, som i et justitsmord blev dømt for mordet i Finderup Lade i 1286. I dag dyrkes her hamp – og så bor der måske et pigespøgelse
Godsejer Anne Sophie Gamborg er bekymret for Møllerup Gods’ fremtid, hvis arveafgiften ikke afskaffes. Den dræner de midler, som skal sikre næste generation, mener hun. Møllerup Gods husede tidligere marsk Stig Andersen, som i et justitsmord blev dømt for mordet i Finderup Lade i 1286. I dag dyrkes her hamp – og så bor der måske et pigespøgelse

Sigrid Nygaard

12. maj 2018

– Hvorfor er det vigtigt, at Møllerup Gods forbliver på familiens hænder?

»Der er en stor glæde ved at kende godsets historie. Hvis man er født og opvokset med kærlighed til ejendommen, ved man præcis, hvor lerpletten er på marken, eller hvor fuglene har reder.

Det kan gå tabt med nye ejere. Ejerglæden er også afgørende – ellers står man ikke op, før fanden får sko på for at løse en opgave. Og godset går glip af de langsigtede, men nødvendige, investeringer, hvis det alligevel snart skal sælges.«

– Hvordan står arveafgiften i vejen for det?

»Arveafgiften dræner den kapital, som tidligere generationer har spinket, sparet, slæbt og slidt for, så næste generation kan investere i et nyt kapitel i godsets liv. Vi vedligeholder eksempelvis de kulturhistoriske bygninger, som ellers ikke længere ville fungere til moderne drift.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • ingemaje lange
  • Steffen Gliese
Jørn Andersen, ingemaje lange og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dejligt der stadig findes ægte kapitalister, for hvem firmaet og ejndomsretten er vigtigere end samfundet.
For den sande kapitalist arver familien forfædrenes samfundsposition. Den rige arver rigdom og ære, den fattige arver fattigdom om nedværdigelse.
Et spørgsmål er næsten nok til at slutte interviewet, artiklen er næsten nok til at fjerne de gamle herresæder fra såvel jordens overflade som historien.

Kenneth Graakjær, Jan Weber Fritsbøger, John S. Hansen, Palle Yndal-Olsen, Jonathan Larsen, John Poulsen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Arne Lund, Frederik Groth Nordstrøm, Jan Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bettina Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Piet Aagaard

"Det skal kunne betale sig at arbejde"
Bortset fra hvis man er rig, så skal man have rigdom gratis fra sine forældre.

Jan Weber Fritsbøger, Rolf Andersen, John S. Hansen, Karsten Lundsby, Søren Fosberg, Mogens Holme, Janus Agerbo, Arne Lund, Frederik Groth Nordstrøm, Jan Nielsen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det er alene udtryk for magtudøvelse, når lovgiver gør indhug i formuer. Formue er skabt af allerede beskattet indkomst og skal derfor være udenfor statens rækkevidde. Formue er desuden beskyttet af Grundloven mod indgreb.

Overfører man formue fra en person til en anden, f.eks. ved arv, skabes der ingen ny indkomst. Det er at sidestille med, at man overfører et beløb fra en bankkonto til en anden - det skaber heller ikke ny ubeskattet indkomst. Formuebeskatning af enhver art, er intet andet end ekspropriation.

Desuden er formue- og arveskat i erhvervsmæssig sammenhæng, direkte kontraproduktiv. Samfundet får meget mere ud af, at værdierne bliver i virksomhederne hvor de vil yngle og skabe større beskatningsgrundlag.

Peter Beck-Lauritzen

Arveafgift? - hvad snakker vi om i penge? Et (ligegyldigt) lille beløb i statsbudgettet, ref. godsejeren! Ja, ca. 4 mia., hvilket er mindre end 0,5% af statsbudgettet, så det er et lille beløb. Hvad skal Møllerup så betale? Sikkert et tilsvarende lille beløb. HVAD HYLER I FOR?
Her kunne jeg skrive nogle "samfundsnasse ord", men vil blot konstatere; bær med smil jeres lille "byrde" og tag ansvar for et velfungerende samfund, fremfor kortsynede egeninteresser.

Bettina Jensen

Danmarks, og for så vidt verdens, allerstørste integrationsproblem er den ene %. Og det næststørste integrationsproblem er så de 10 %. Bliver blot disse to problemer løst, vil mange andre problemer af sig selv annulleres.

Palle Yndal-Olsen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Hans Larsen, Mogens Holme og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Benny Larsen

Arveafgiften burde være væsentligt højere, alene for dynamikkens skyld.
Det burde vel være enhver generation der viser eget værd, og ikke hvilken (skattefri/arbejdsfri) arv man får, der bestemmer livsfoløbet.
Tænk på hvor effektive vores bistandsmodtagere, syge og arbejdsløse er blevet, ved at få fjernet ethvert anstændigt indtægtsgrundlag, nå ja ifølge vores regering.

Rolf Andersen, John S. Hansen, Jan Nielsen, Henrik Klausen, Jonathan Larsen, Karsten Lundsby, Mogens Holme og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Tak til en modig interviewperson. Det er berigende at få indblik i andres tanker. Især dem man er uenig i. Lad kommentarerne være reflekterede.

Henrik Brøndum, Michael Friis, Karsten Lundsby, Jørn Andersen og Morten Nissen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Godt forsøgt.
Men arveafgift drejer sig ikke om godset. Arveafgift drejer sig om gods.

Det hun siger er hendes problem har ikke noget med arveafgiften at gøre.
Hun kan bare sælge godset til et eller flere af hendes børn, hvis det vigtige er, at det er en af dem der sidder på det.
Hun og hendes mand købte det af hendes far tidligere, står der i venstre side af artiklen. Og arten menneske dør ikke altid kort efter næste generation er sat i verden, så næste generation skulle have tid til at forsøge, at kunne købe godset af hende af lyst, inden hendes død. Mangles der lidt så kan hun selv spæde til med arv minus afgift, og hendes gods er sikret.
Der er også andre muligheder, hvis hendes hjertes bekymring er godset.

Personligt ville jeg ha mere bekymring om et fredet gods's fremtid i et samfund, hvor pengene ender mere og mere i få store bunker hos mennesker der er ligeglade med alt andet end sig selv.

Kenneth Graakjær, Erik Jakobsen, Henrik Klausen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, John Poulsen, Steen K Petersen, Trond Meiring, Kristen Carsten Munk og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Hvis vi andre ikke kan betale huslejen, så må vi flytte. Den slags omfatter også grevinder, der ikke har opdaget at stands- og famlieprivilegier er - eller burde være - ophævet.
Noget andet er, at da mange godser og kirker udgør den ældste del af vores arkitektoniske historie, så må det være en opgave for staten, at sikre bygningsvedligehold og -bevarelser af historisk-kulturelle årsager. Mit socialistiske hjerte kan godt holde til, at staten påtager sig denne vigtige opgave

Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Klausen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Hans Larsen, Søren Fosberg, Trond Meiring, Dennis Tomsen, Kristen Carsten Munk og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Lars-bo Jensen

@Krister Meyersahm
Samme argumentation kan bruges til ikke at skulle betale skat af arbejde.
Det er reelt uddeling af firmaets formue, en overførsel fra en bankkonti til en anden bankkonti, selve udbetalingen skaber ikke værdi.

Værdien af godset, består vel i egendommene og jordbesiddelsen, den sidste der bruges til at producere vare som så beskattes med andre afgifter, som minimum moms.
Værdien af jordbesiddelserne opstår delvist af hvor godt det er lykkedes ejerne at drive det, men også af samfundets behov for de produkter de generere. Værdien af egendommene består delvist af deres omfang, tilstand og den infrastruktur som det omkringliggende samfund sørger for at der er til egendommene. Fælles for værdien af jord og egendomme, ligger vel også muligheden for at udnytte det omkringliggende samfunds evne til at levere medarbejdere til driften og vedligeholdelsen, med de rette faglige kompentancer. Så når værdien stiger eller falder, er det ikke alene ejernes fortjeneste, men også samfundes fortjeneste.

Peter Beck-Lauritzen, Henrik Klausen, Karsten Lundsby og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Lars-bo Jensen.

Der er forskel på indtægter fra arbejde og kapital - og så på formue. Formue er, i denne sammenhæng, det der er tilbage af en indtægt fra arbejde eller kapital, når man har betalt skat. Denne formue bør være udenfor andres rækkevidde, hvis ejendomsretsbegrebet skal have nogen mening.

Enhver kan vel se, at det ikke går at drive en virksomhed, hvis man skal udrede omkostninger med penge fra formuen - der skal indtægter til, ellers ender det i konkurs. Det er af denne grund, at arveafgift er en plage, for ikke mange virksomheder har pengetanke man bare kan lænse - formuen er bundet i driftsmidler og for landbrugs vedkommende, i jord og bygninger.

Steffen Gliese

Når man ved i forvejen, at der skal betales en afgift, må man jo indrette sig på det og bruge årene på at forberede det. Én gjorde meget godt opmærksom på, at godsejerparret jo selv købte godset af hendes forældre i sin tid. Det er vel også den rimeligste måde i god tid at løse en potentiel konflikt mellem arvinger på, så værdierne bliver udredet i tide og lettere lader sig fordele, når boet skal gøres op.
Når det er sagt, så er jeg tilhænger af, at al beskatning bliver virksomhedsbeskatning - bortset fra forbrugsafgifter. Det er til at gennemskue for de fleste, at virksomheder skal betale for at kunne få lov at virke og tjene penge på de velfungerende rammer i et samfund som det danske.

Tobias Torfing

Krister Meuersahm:

Hvad enhver kan se at at når en familie har siddet på "formuen" i generationer, så skyldes det ikke denne familie er særligt talentfuld (i dag), men at de har været heldige. Altså: hvorfor skal arven overgå fra generation til generation i en familie? Selv Adam Smith synes arv var et stort problem.

Det essentielle problem er ikke om bevaring af godset eller om formue, men om arv.

Bevaring af godset: der er ingen garanti for at hendes børn ikke sælger godset og dermed score hele gevinsten som "rede penge".

ARV: En nyopstartet landmand (eller godsforvalter, eller anden virksomhed) er nød til at få finansieret hele virksomhedens "værdi". En der arver "virksomheden" får således en kæmpe konkurrencefordel (selv med en mindre arveafgift). Dette skævvrider markedet og gør det ulige. Dermed bliver den arvede virksomhedsejer endnu rigere, så hans børn arver endnu mere, og vi får dermed en kapitalophobning i en meget lille gruppe, med manglende dynamik til følge.

Så vidt jeg forstår er arveskatten 15%, ved et generationsskifte skal dette så forrentes over en generation, dvs. ca. med 0,5-0,7% om året. Hvis "virksomheden" ikke er total fejldrevet burde dette kunne lade sig gøre.

Rolf Andersen, Ib Christensen, Steen K Petersen, John S. Hansen, Erik Jakobsen, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen, Henrik Klausen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Tobias Torfing

"Når det er sagt, så er jeg tilhænger af, at al beskatning bliver virksomhedsbeskatning - bortset fra forbrugsafgifter. Det er til at gennemskue for de fleste, at virksomheder skal betale for at kunne få lov at virke og tjene penge på de velfungerende rammer i et samfund som det danske."

Så skal vi lige have sikret os at overskuddet ikke rykkes rundt til andre lande først....

Det løser heller ikke problemet med kapitalophobning i små grupper, da folk der arver hele tiden vil komme, ikke bare foran, men MERE OG MERE foran. Derfor er det nødvendigt med mekanismer der sikre at dette ikke sker (f.eks. arveafgift, formueskat, jordafgift, skat af kapitalindtægt mm).

Man kunne overveje om al arv ikke i sig selv er et mærkeligt levn fra Feudalismen? Det får vi nok ikke alle med på, men rent principielt, er det vel et modstridende synspunkt til at man skal belønnes efter indsats at man kan få andres penge "gratis"?

Rolf Andersen, John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er, Tobias Torfing, for at sikre sig imod, at overskuddet flyttes: hvis man ikke kan betale sin afgift af omsætningen, må man dreje nøglen om. Jeg ser heller ikke problemet i arv, men i multinationale koncerner, der i dag kan operere uafhængigt af lokal lovgivning. Som bør skelne skarpt imellem investeringer og kapitalophobning, når det kommer til fonds- og familieejede virksomheder.
Men det væsentligste våben må være, at omsætning beskattes massivt, det i sig selv vil gøre indhug i formuer, i værditilvækst ved øget værdi af ejendom og produktionsapparat etc.

Michael Pedersen

Nu udgør arveafgifterne 4.4 mia kr ud af skatter og afgifter på ca. 1.000 mia kr, så der burde være være plads til st fjerne denne misundelsesafgift.

Steffen Gliese

Nej, Michael Pedersen, det handler ikke om statens indtægter, men en retfærdig politik. Som det er nu, er arveafgiften et af de eneste midler, vi kan gribe til for stoppe enkelte borgeres ryggesløse bemægtigelse af fællesskabets værdier (det er det, når det gælder om private menneskers indtægter af det fælles fædrelands jord udover al rimelighed).
Havde vi derimod et skattesystem, der gennemsigtigt sørgede for, at netop de, der har de enorme fordele af vores samfundsmodel til personlig berigelse igennem ejendomsretten, betalte en behørig del af dette tilbage til fællesskabet, ville en afskaffelse af arveafgiften være helt i orden.

Ib Christensen, Egon Stich og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Sludder og vrøvl!

Hvordan kan det være “ryggesløs bemægtigelse af fællesskabets værdier”, at jeg og andre systematisk bruger færre penge end vi tjener eller har en arbejdsuge, der er væsentligt højere end de fleste?

Annemette Due

"Arveafgiften dræner den kapital, som tidligere generationer har spinket, sparet, slæbt og slidt for, så næste generation kan investere i et nyt kapitel i godsets liv."
Den gode godsejerinde glemmer helt, at en stor del af det slid og slæb med at skaffe en formue til veje, er udført af hoveribønder.

Henrik Leffers, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, John S. Hansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Lavere arveafgift forgylder de rigeste rige
https://politiken.dk/oekonomi/art6503781/Lavere-arveafgift-forgylder-de-...

Bag foreningen, Vækst i generationer, gemmer sig de 13 rigeste familie i landet. Foreningens formål er at yde pres på politikerne for at sænke arveafgiften.

Så med indlægget fra Politiken også, samt diverse forskers forskning på området, eksempelvis Thomas Piketty, professor Michael Baggesen Klitgaard, ph.d.-studerendeRune Møller Stahl, og OECD anbefalninger tegner der sig et klart billede, nemlig at sætte arveafgiften OP for disse velbeslået familier.

https://www.avisen.dk/sygeplejerske-beskyt-vores-demokrati-mod-de-rigest...

Så jeg læner mig op omkring disse veluddannede mennesker og organisationer, og gemmer min egoisme og lommefilosofi væk, som bekendt skal det jo betale sig at arbejde.

Selv Adam Smith ville være imod regeringens lettelse af arveafgiften.

https://www.information.dk/debat/2017/04/adam-smith-vaere-imod-regeringe...
arveafgiften

Så skal vi så komme i arbejdstøjet og få bygget vores velfærdssamfund op igen, det velfærdssamfund vi i hele verden er berømt for og som blandt andet bygger på, de bredeste skulder bære deres byrde, uden at flæbe.

Christian Skoubye, Rolf Andersen, Kim Houmøller og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Palle Jensen

Godset har tidligere tilhørt Marsk Stig står der. Jamen så kan hun jo følge i hans fodspor. Han blev dømt fredløs, og ernærede sig som falskmøntner i en periode, efter han mistede alt jordisk gods.
Var det hendes forfædre, der stjal godset fra Marsken?

Krister Meyersahm

Steen K Petersen.

De 100 rigeste familiers formuer, indregnet deres virksomheder og private formuer udgør omkring 500 mia. Det er mange penge men kun nok til at dække driften af hele samfundet i et halvt år. Så mon ikke Du og Piketty skulle få et reelt forhold til proportionerne - for Adam Smiths vedkommende er det for sent, han må vride sig af ærgrelse over egen uvidenhed i graven.

Ib Christensen

Måske vil tilbageførsel af topskatteletteser ikke bare fjerne behovet for ændringer i arveafgift, men også hjælpe på den fri konkurrence. Monopoler er ikke så seje når man ikke skummer al fløden selv!

Jan Weber Fritsbøger

annemette skriver ""Arveafgiften dræner den kapital, som tidligere generationer har spinket, sparet, slæbt og slidt for," citat slut, men det er jo absolut ikke ejerne af virksomhederne som har slidt og slæbt og spinket og sparet, det behøver man skam ikke, den slags har man ansatte til, en virksomheds værdi skabes næsten udelukkende, af det arbejde de ansatte udfører, ejerne lever dyrt og flot (ingen spinken eller sparen der) og behøver ikke bruge tid på virksomheden, de kan nyde livet og nyde deres arbejdsfri indtægt skabt af andre 24/7, men da deres hobby er at maximere deres indtægt bruger de tiden på dette, ikke ved at arbejde men ved at mødes over en gratis frokost (betalt af virksomheden og skattefar) med kunder og kolleger, og med den daglige ledelse, og så kalder de det godt nok arbejdstid, og giver omverden indtryk af at de har travlt med at "arbejde", men alt de gør er noget de elsker at gøre, det de ikke bryder sig om er der andre ansat til, så efter min mening burde staten altid arve virksomheder, den kunne så udbetale et beløb til arvingerne, kunne være feks 10% af virksomhedens salgspris, og sælge virksomheden til pensionskasser således at de medarbejdere der har skabt virksomhedens værdi, kan få en god pensionisttilværelse som frugten af et livs arbejde, og arvingerne får dermed rigelig kapital til at blive ivæksættere, så de ikke selv behøver arbejde for føden.
en sådan ordning er faktisk langt mere retfærdig, end en ejendomsret som kan indbefatte værdien af andre menneskers arbejde, og den ville give et meget mere dynamisk samfund med mindre ulighed.