Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Jeg vil helst være cool og afslappet

Jeg er et kontrolmenneske. Jeg kan lide faste rammer, aftaler og planer. Og når mine medmennesker ændrer eller – oh gru – bryder disse aftaler, bliver jeg edderspændt rasende, skuffet og ulykkelig. Hvad gør jeg – hvis jeg gerne vil beholde mine venner uden at blive vanvittig?
Moderne Tider
26. maj 2018

Jeg er et kontrolmenneske. Jeg kan lide faste rammer, aftaler og planer. Og når mine medmennesker ændrer eller – oh gru – bryder disse aftaler, bliver jeg edderspændt rasende, skuffet og ulykkelig.

Sagen er bare den, at mange af de mennesker, jeg holder af, er virkelig dårlige til det med faste rammer. De er distræte, spontane og laissez faire. Det er flere gange ført til grimme sammenstød, hvor ingen af os rigtig forstår hinanden. Og – indrømmet – det er tit mig, der ender med at ligne en pirrelig gimpe.

Jeg vil gerne være mere cool og afslappet, men jeg kan heller ikke bare sådan ændre på, hvem jeg er. Hvad gør jeg – hvis jeg gerne vil beholde mine venner uden at blive vanvittig?

Svar I:

Nogle gange må man spørge sig selv: »Er jeg den, jeg gerne vil være?« Det mest ærlige svar får man ved at se rundt på dem, man omgås. Med din insisteren på de faste rammer har du valgt, hvilken form, du synes dit liv skal have, men du har glemt at tænke på indholdet, og de mennesker, der giver dit liv værdi. Dem, du holder af, passer ikke ind i de rammer, du har skabt.

Hvis du fortsætter, risikerer du at sidde tilbage med stramtanterne, der kommer af pligt og dovendidrikkerne, der aldrig ville kunne tage sig sammen til bryde kontakten med dig uanset, hvor meget du skælder dem ud for at komme for sent.

Den nemmeste måde at ændre rammerne er ved at lave løse aftaler. Du kunne jo begynde med at skrive til dine venner, at de er velkomne i din have, næste gang solen skinner. På den måde får du besøg uden at stå i køkkenet hele dagen. Ulempen er, at du ikke ved, hvornår folk kommer — men det gør du jo alligevel ikke.

— Laura Dombernowsky

Svar II:

Kunsten at omgås andre mennesker er ganske svær. Den går nemlig ud på at holde af dem – eller ligefrem elske dem – for det, de faktisk er. Og ikke for det, man gerne ville have, de var. Størstedelen af mellemmenneskelige skuffelser opstår i spændingsfeltet mellem faktiske karaktertræk og tillagte egenskaber.

Du skriver, at mange, du holder af, er nogle værre sjuskehoveder. Jamen, det bliver de jo nok ved med at være. Forhåbentlig holder du af dem af andre årsager. Spørg dig selv, hvad de er. Spørg også dig selv, hvor rimeligt det er at kræve, at de andre skal lave sig selv om for at tilpasse sig dine forestillinger.

Og når du er i gang med ransagelsen, så spørg også dig selv, hvad det mon er ved dig, de andre godt kan lide. Det er næppe, at du er en nøjeregnende og pirrelig gimpe. Du må have andre egenskaber at bygge dit forhold til andre på. Ikke sandt?

— David Rehling

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Tjo - hvad med at lade dem smage deres egen medicin?