Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Kan jeg fortælle om min kræftsygdom på Facebook?

Jeg er en 72-årig mand, der efter en vellykket canceroperation for mange år siden atter har fået diagnosticeret cancer. Hvordan fortæller jeg det til alle mine venner og gode bekendte?
26. maj 2018

Jeg er en 72-årig mand, der efter en vellykket canceroperation for mange år siden atter har fået diagnosticeret cancer. Hvordan fortæller jeg det til alle mine venner og gode bekendte? Og her tænker jeg selvfølgelig ikke på nær familie. Kan jeg bruge Facebook og i givet fald hvordan?

Jeg ønsker hverken offentlig medlidenhed eller en masse beskeder om, at det er synd for mig. Men jeg er faktisk træt og syg, så det vil være en stor opgave at maile/ringe til alle.

Men er det for selvpromoverende at bruge Facebook her? Det vedkommer ikke nødvendigvis alle, jeg kender på Facebook, men mine mange venner og bekendte vil blive orienteret.

Hvad siger I? Gerne de sædvanlige indsigtsfulde, humoristiske og gode svar ud fra de to svareres synsvinkel.  (fork. af red.)

Svar I:

Jeg bruger Facebook til løst og fast, stort og småt og med vekslende intensitet. I maj sidste år gennemgik jeg en hjerteoperation efter en blodprop og bøvl med en sløv hjerteklap. Jeg fortalte på Facebook om det meste, mens det foregik.

Den første uge, jeg var indlagt, var jeg sikker på, at det ikke var så slemt. Så jeg postede lystigt jokes om, at jeg var til rør- og pumpekontrol; at jeg glædede mig til at møde fru Drusse, hvis jeg skulle blive overført til Riget etc. – lige indtil jeg fik at vide, at det var alvor. Så fangede bordet, og jeg valgte at fortsætte åbenheden, men med færre vittigheder. Det har jeg ikke fortrudt.

For det første fik jeg en masse kærlighed, og det har man brug for – man giver ikke selv så meget, når man er dødssyg. For det andet slap jeg for, også efterfølgende, at skulle sige: »Ja, nu skal du høre ...«, for folk vidste det meste eller havde en anelse det. Endelig slap jeg stort set for andres berøringsangst, jeg havde jo selv stillet mig midt i manegen og råbt: »Bypaaass! Mekanisk hjerteklaaap!«

Jeg oplevede ikke, at nogen følte sig kaldet til at komme tættere på, end jeg brød mig om. Og hvis nogen mener, det var for meget, så holder de det heldigvis for sig selv.

Alt godt til dig og dine.

— Jon Jørgensen

Svar II:

Først: Det gør mig ondt. Dernæst: Vi er lidt vrede på Facebook for tiden, men det ændrer jo ikke på, at det er en udmærket kilde til information. I dette tilfælde om din situation i en tid, hvor du har andet at se til end kaffeaftaler. Og der er ingen – jeg mener INGEN – der vil se det som opmærksomhedskrævende.

Men der er et par ting du skal være forberedt på. På den ene side de lidt for direkte ’venner’ – dem, der pludselig afkræver detaljer og prognoser og gerne vil dele deres sygdomshistorier. Hvis du vil minimere det, kan du i dit opslag skrive, at du lige p.t. har brug for ro, men at du nok skal vende frygteligt tilbage. Men du skal også indstille dig på tavshed fra nogle af dem, du forventede, ville række ud til dig. De kan både være ramt af algoritmerne, altså at dit opslag slet ikke vises i deres feed, eller de kan være godt gammeldags berøringsangste. Præcis som det galdt ved gadekæret.

Jeg sender alle gode tanker din vej.

— Anna von Sperling

Serie

Brevkassen

Et spørgsmål – to svar.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu