Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Kan man nøjes med den eneste ene?

Den anonyme, tvivlende romantiker
12. maj 2018

Jeg er 22 år, og ligeså er min kæreste.

Vi har været sammen i fem år, og hun har aldrig været sammen med andre end mig.

Vi har, som det ser ud nu, aldrig haft lyst til at være sammen med andre end hinanden, men et spørgsmål er dog kommet snigende med årene: Kan man godt være sammen med ét menneske hele livet og udelukkende have været intim med denne person?

Det handler ikke om en ungdommelig hedonisme, der skal udleves, men snarere tvivlen om, hvorvidt det er nødvendigt med et andet perspektiv i en kærlighedsrelation, der ellers kun har sig selv som målestok.

Svar I:

Okay, jeg synes, at vi skal lave følgende aftale: Jeg svarer i denne omgang, at selvføøøøøøøølgelig kan man da man være sammen med den samme hele livet.

Det kræver måske, at man forpligter sig på mere målrettet udvikling og gensidig udfordring, end det er tilfældet for os gennemsnitlige seriemonogame. Men selvfølgelig kan man det.

Og så vender du tilbage, når der faktisk opstår et problem, der ikke bare er teoretisk. Jeg er din skulder at græde ved, hvis I en dag ønsker at blive sammen, men ikke kan få det til at fungere.

Jeg er dit bordfodboldbord at ideudvikle ved, når I vil gå til sit, og du skal have gode råd og input til en anden type kærlighedsliv. Jeg er din skriftestol, hvis du har gjort noget dumt, fordi det er jo også nogle gange en slags løsning.

Men indtil da så hav en fest med, at selvfølgelig kan I være sammen resten af livet. Der er jo faktisk også en minimal statistisk sandsynlighed for, at I vil opleve det!

– Anna von Sperling

Svar II:

Ja tak, der er virkelig heller ikke meget »ungdommelig hedonisme« over dit spørgsmål.

»Et andet perspektiv i en kærlighedsrelation« lyder mere som undertitlen på et fag, jeg engang tog på KUA.

En del af mig har lyst til at sige: Kom tilbage, når du har et rigtigt problem!

For medmindre dit spørgsmål faktisk er udtryk for, at du keder dig i dit forhold og leder efter en udvej, skal du altså ikke bruge din ungdom på at sidde og teoretisere over behovet for at være sammen med andre, så længe lysten ikke har meldt sig endnu.

Når det så er sagt, kan jeg sagtens huske den dér nagende følelse af, at der er noget andet derude, man ikke har prøvet af. At man forsømmer en masse andre måder at være i et forhold på.

Jeg tror, den hører med til at være 22 (og nok også så mange andre aldre) – og jeg tror, man kan have det sådan, uanset om man har været sammen med én eller 100.

Pointen er, at der ikke er en facitliste. Når det kommer til kærlighed og intimitet, giver det ikke mening at tale om »nødvendige« erfaringer. Gør dig dine egne – med eller uden din nuværende kæreste.

– Jon Faber

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu ligger der noget vældig hypotetisk i måde, som spørgsmålet om "den eneste ene" er formuleret på. Med nogle år på bagen er der flere der nok vil sige, at kærligheden varer så længe den varer. Når den er forbi - så er den forbi. Det lyder måske mere selvindlysende end det faktisk er.

Så længe man vil hinanden, så må man tro på det. Og mange oplever dog tvivl - eller blandede følelser. Det er jo et skisma mens det står på, som der dog hersker en vis moral omkring monogami og troskab.

Når man i kærlighed måske øjner enden - og endog begynder, at kalkulere med den, så er det måske i virkeligheden også ved, at være forbi, selv om det naturligvis først er helt slut når der endeligt er regnet af.

"Til døden Jer skiller" - eller til evig tid er ikke altid det typiske for mange moderne par. Et parforhold og kærlighed har måske sin tid, og man skal nyde det mens det er. Punktet efter kan man ikke regne på før bagefter. Sådan er det for mange. Det er enten eller - mens det er, og alternativet om, at det ikke er, er så at sige ikke eksisterende, selv om mange kan overveje, at bryde et forhold, og nogle kan leve med on and off. For mange må det dog briste eller bære, og måske kommer der en tid efter. Løfter for livet, at ikke altid det løfte værd, som blev givet

Maria Jensen

Selvfølgelig kan man det, og det var ret normalt for bare et par generationer siden. Mine bedsteforældre og oldeforældre levede sammen hele livet. De overvejede ikke andre muligheder, og dermed sparede de sig selv og hinanden og deres børn for en masse smerte og utryghed. 68'erne har smadret så meget for os.