Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Naboens kat skider overalt

Anders, Lyngby
19. maj 2018

Jeg hader katte og alt, hvad der har med katte at gøre. Det gør min nabo ikke, hun har to, og der er flere andre af bæsterne på vejen.

De skider overalt i min have, særligt naboens, senest blev min søn og hans ven smurt ind i sur kattelort under en fodboldkamp.

Man kan jo ikke bestemme, om andre mennesker har kat, men vil det give mening at sige det til hende? Hvis I har forslag til, hvordan man praktisk kan løse problemet, er de også meget velkomne. Har hørt at chili skulle skræmme dem væk.

Svar I:

Det er selvfølgelig surt med kattelort på græsplænen, men jeg tror ikke, at du får noget ud af at brokke dig til din nabo.

Nu er katten jo som bekendt sin egen, og din nabo kan ikke forhindre sine katte i at skide, hvor de vil. I så fald ville du skulle foreslå hende at holde dem indendørs, og det ville være synd for de små kræ.

Jeg elsker selv katte – så længe de ikke fælder i mit eget hjem. De er intelligente, sensitive væsener, og derfor fortjener din nabos katte også et udeliv. Du må således bide i det sure æble og selv rydde op på græsplænen (eller sæt din søn til det for en skærv).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Frede Jørgensen
David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Henriksen

Du kan også investere i en mårfælde, og så tømme den hver anden dag, helst mod et sted med meget vand, alternativt kan du investere i en splattergun med en persistent farve.
Jeg fatter ikke den holdning hos katteejere, at det er helt OK at de bruger andre folks sandkasser eller rosenbede som toilet.
Hvis man insisterer på at holde kat, så må man holde den hjemme.

Katrine Damm

Uh-ha da da - det er sgu nok en af mine, jeg troede egentlig de gravede lorten ned...
Nå men, jeg tager en alvorlig snak med kræene;)

Thomas Olsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ole Henriksen :
"Jeg fatter ikke den holdning hos katteejere, at det er helt OK at de bruger andre folks sandkasser eller rosenbede som toilet."

Nej, det er da lige over grænsen at din nabo også skider i din have, fy føj da ;-)

Katrine Damm, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Ole Henriksen, Frede Jørgensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

Eva
Jeg ved snart ikke hvad der er værst, om det er katten eller naboen.
Naboens lort vil sikkert være så stor, at jeg ser det inden jeg begynder at luge :)

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hans Larsen

Man kunne også lade katten indgå i en gryderet. Det løser problemet permanent, og man får endda mad på bordet.

Maria Jensen, Flemming Berger, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Ja, det bliver faktisk nemmere at forstå krig, død og ulykke er så udbredt, når Lyngby-mand ligefrem hader(!) katte og alt deres væsen.
Det sætter godt nok klodens problemer i et ganske andet perspektiv.

Thomas Olsen, Torben Skov, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Ved nærmere eftertanke, som det også bliver påpeget i et af svarene, katte er ganske intelligente kræ, så tror jeg faktisk at den/de katte vil have opmærksomhed fra kattehader Lyngby-mand, for det er ikke normalt at katte skider midt på en græsplæne.
Så de katte vil dig noget (godt tror jeg)
Så tag' en kattesludder og server måske ovenikøbet en skefuld tun;)
Dit liv kunne gå hen og blive rigere:)

Thomas Olsen, Randi Christiansen, Søren Nørgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Karsten Lundsby, Frede Jørgensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Efter research er spørgsmålet faktisk, hvorvidt det egentlig er katte haveejerne skal hade..?

Ræven lægger nemlig sin afføring frit, som territorielafmærkning på synlige steder som stier, havegange, glemte havetræsko, højtliggende muldvarpeskud osv. umiddelbart efter fødeindtagelse.
Mens de fleste katte tildækker deres lort, og helst besørger i fx sandkasser.

Thomas Olsen, Søren Nørgaard, Katrine Damm og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Vores plæne kan være fyldt med ekskrementer
fra rådyr og harer
livet er hårdt og uretfærdigt

Thomas Olsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

Kommentar til svar. Fatter ikke anbefalingen om, at børn skal betales for at deltage - oven i købet af hensyn til dem selv. I øvrigt gode svar.