Brevkassen: Min søn vil have en dårlig eksamen

Tillykke, du har fostret en mønsterbryder.

En ny generation er på vej.

En del af den har gennemskuet det store uddannelsescirkus og dermed erkendt, at arbejdslivets dygtiggørelse for 90 % af arbejdsstyrken ikke sker på uddannelsesstederne men i virksomhederne. De sidste 50 år har mange spildt de afsluttende 5 til 10 år af deres uddannelse med koranskoling i fortidige irrelevante dogmer og politik og jura og økonomi i den forsømte ungdom, hvor intelligens og indlæring topper.

Fremtiden tilhører de autodidakte, som kan læse og erfare selv. Kun på den måde kan vi komme i front med udviklingen i stedet for at starte arbejdslivet med en uddateret vidensbase i rygsækken. Vi skal alligevel være i stand til at videreuddanne os på den anden side af eksamensbeviset.

Vores samfund i dag er bygget op på resultatet af vores mislykkede forsøg på at skabe et rigt velfærdssystem baseret på en lang, høj uddannelse, afskåret fra virkeligheden og udviklingen. Dette system er selvbevarende, fordi løn og pension er proportionale med uddannelsens længde. Problemet er at afkastet tilbage til fællesskabet er alt for ringe fra de mange ofte virtuelle jobs i NGOer, tænketanke, fritidsforskning, kommunikationsrådgivning, livsstilsekspertise og politik.

Vi lever af at klippe hinanden i vores lille andedam, og vores samfund humper videre på trods heraf. I fremtiden får vi brug for den store del af arbejdsstyrken, som i dag ikke reelt skaber værdi for fællesskabet, altså hvis ikke vi skal fortsætte grønthøstningen i velfærden til de svageste iblandt os,

Vi flyver atmosfæren fuld af CO2 for at diskutere og forske i klimaforandringerne i stedet for at skabe ny forskning indenfor energi og naturvidenskab generelt. Erfaringen siger mig, at løsningen ligger her og ikke i en beslutning om, at det bare ikke MÅ blive mere end 1.5 til 2 grader varmere. Vi kan ikke forlade os på, at Gud lytter. I stedet bør vi skabe en ny generation med de bedste muligheder for at gøre noget ved det.

Måske er den på vej.

På trods af at jeg elsker mit fag, er det en vigtig erkendelse, at jeg har løbet rundt i hamsterhjulet lige siden, jeg blev færdig med mit studie.

Det har du formentlig også. Påtaget os de borgerlige dyder, og måske købt en lidt dyrere bil eller tager på udlandsferie et par gange om året, for det er det eneste sted, vi kan skille os ud i alt det leverpostejsfarvede.

Så, på trods af, at jeg gerne vil mine børn det bedste, tror jeg ikke på, at jeg selv ved, hvad der er det bedste. Og jeg tvinger ikke mine børn ind i hamsterhjulet.

Det er dejligt at spille musik og kysse (drenge :-)

Lad den unge mand få sin studentereksamen. En dårlig eksamen kan også bruges, men ingen eksamen kan ikke bruges til noget.
At droppe ud og tro han vender tilbage til noget der har vist sig, at det ikke har hans store interesse, er en fejl. Gå aldrig tilbage til en fuser.

Henning Kjær
Joda, nogle skal bare have et nyt tilløb - og lidt mere modenhed.
LL - 2.gangerlykkensgang.

Hvis man har gode karakterer inden man er 25, så afspejler det flid, held og gode omstændigheder. Ikke en målrettet indsats. Den slags kan man først rigtigt udvise når man begynder at få samling på sit voksne liv og når ens anlæg er udviklet til den slags. Så det er langt lettere at gøre en god indsats senere. Hvis og kun hvis man har evnerne for det.

Omvendt er det ikke nogen fordel at skulle gøre som 30 årig hvad andre har gjort langt tidligere. Eller altid være 5 år "bagefter".

Så det væsentlige er måske at se på, hvad der er alternativet til en krævende uddanelse (krævende med hensyn til adgangsbegrænsning). Hvis der findes et godt, solidt og realistisk alternativ så burde det tælle med stor vægt. Hvis alternativet er usikkert dagdrømmeri, så er det måske værd at udsætte "problemet". Der er ikke mange mennesker, der ikke helst vil være i en god position på arbejdsmarkedet, når det senere viser sig at være nødvendigt at acceptere et langt arbejdsliv i et bestemt "spor" uden gode muligheder for at vælge om.

I forhold til ulemper ved at vente: Er du parrat til at kompensere og bidrage i forhold til de ulemper det giver at "gå om" på et senere tidpunkt?

Henning Kjær -
jeg droppede ud 3 gange og endte med en rigtig, rigtigt god universitetseksamen.

Min eksaminator valgte sammen med censor at dumpe mit speciale, sådan at jeg kunne tilføje manglende sider, rette en række haste- sjuskefejl og få 11 ved re-eksamen. Alternativet havde være 8 eller deromkring. Og mange års ærgrelser.
Ikke helt i samme dimensioner, men noget jeg har været taknemlig for mange gange og meget længe. :)

Gode svar. De ignorerer bare det faktum, at de dårligste karakterer opnås ved slet ikke at gå til eksamen.

Runa skriver.
Jeg er enig med moderen. Det er muligt at nogle synes det er glorværdigt, ikke at lave noget i gymnasiet. Der er så kun to muligheder for ham, hvis han dropper ud og ikke vil tage 3.G om. 1. At blive direktør med det samme, eller 2. lade sig uddanne i en kommune. De fleste begaved unge mennesker kommer dog oftest igennem gymnasiet med en nogenlunde karakter, uden at bestille så meget, bare ved at følge med i timerne. Hvis den unge mand heller ikke følger med i timerne, er han nok så umoden, at han helst bør droppe ud og tage 3. G en gang til og eller blive udlært i kommunen. Kommunen er nok det sted man stadigvæk kunne finde enkelte stillinger, uden nævneværdig arbejdsindsats. Håndværker skal han ikke blive, det kræver for stor en arbejdsindsats.
PS.

Han kunne også overveje at blive politiker.

Mine overvejelser begrundes af, at jeg har undervist på en lang videregående uddannelse i mange år og har børn, som blev studenter for ikke så lang tid siden. På de lange videregående uddannelser er der en del personer, der slet ikke skulle have været der.

Runa skriver.
Rettelse.
begavede

Lidt bekymrende at vi er kommet dertil, at dovenskab hyldes som noget nytænkende og positivt.
Suk.
Savner lidt ædruelighed.
Vi lever i et frit land.
Vælger man som ung at fise den af i gymnasietiden er det ens eget valg.
Blot skal man ikke klynke senere når man fravælges til studieplads eller job.

Du kan kun gøre en ting for din søn, og det er at give slip på ham. Hvis det er muligt, så lær ham at lave et budget og fortæl ham så, at han skal til at se sig om efter sit eget hjem, og i det hele taget selv financiere sine beslutninger.
Det gælder naturligvis ikke, hvis han stadig kan komme hjem og få til huslejen eller ferierejsen eller den nye guitar, han så gerne vil have.
Du har gjort dit når han enten dropper ud eller får en skidt studentereksamen, og livets skole virker mere motiverende end noget, du kan gøre. Han skal trods alt selv vælge sin vej gennem livet, og den kommer ikke til at blive klar for ham, så længe han ikke selv kan føle konsekvensen af sine handlinger.
Man kommer aldrig til at slippe for at bekymre sig for sine børn, men hvis han er begavet som du beskriver, skal han nok finde ud af det, så længe han ikke bliver holdt fast i at være barn.
Held og lykke med jer begge to.