Læsetid: 4 min.

Forhåbningerne til, at Europa er ved at rejse sig oven på striben af kriser ligner mere et skønmaleri end en realistisk analyse

Hverken Merkel eller Macron har styrken til at sikre politisk handlekraft og stabilitet. Europa har ikke fremvist sit sidste sygdomstegn
Under skønmaleriet om Merkels og Macron sejre lurer en europæisk politisk virkelighed, der mest af alt vækker mindelser om en ulmende vulkan.

Under skønmaleriet om Merkels og Macron sejre lurer en europæisk politisk virkelighed, der mest af alt vækker mindelser om en ulmende vulkan.

Shan Yuqi

5. maj 2018

I et øjebliks stilhed i stormen virkede det, som om EU endelig var ved at komme på benene igen, efter at have været slået i gulvet af eurokrise, flygtningekrise, og Brexit.

For et år siden blev den EU-begejstrede Emmanuel Macron valgt til fransk præsident på bekostning af Marine Le Pen fra det stærkt EU-skeptiske Front National, og kort efter lancerede han en ambitiøs europæisk reformdagsorden, der blandt andet sigter mod at overvinde de grundlæggende konstruktionsfejl i ØMU’en (euroen), som fastholder Sydeuropa i et morads af økonomisk lavvækst og menneskelig lidelse.

I februar lykkedes det så efter månedlange forhandlinger Angela Merkel at blive enig med SPD om et regeringsgrundlag for en ny Große Koalition, der i første omgang forholdt sig afmålt positivt til Macrons reformforslag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Christian Mondrup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Hullevad
Torben K L Jensen, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Espen Bøgh

Jovist har EU og Europa fortsat problemer efter krisen 2007-8 som fortsat plager, men det løser ikke de indenrigske problemer en rejseglad fransk præsident har.

Rollen som overformynder i EU over Juncker virker desuden malplaceret, for rolle har Merkel allerede.

EU bevæger sig ikke på større områder uden Tyskland giver grønt lys. så indtil videre må vi og Macron leve med rødt lys.

De Sydeuropæiske problemer er selvskabte ved laden stå til politik - "mañana" eller et af de andre sprog, som intet forandrer, - eller som det er set i Grækenland ved politisk korruption, og grov bevidst forsømmelse og tilsidesættelse af politisk ledelse af rimelig fornuftig karakter.

- En flok fulderikker kunne i det mindste harve gjort det lystigere for borgerne at opleve, så grinet og morskaben herover havde taget frustrationen og irritationen over politikerne.

Det er hvad der sker når taburetten er vigtigere end politiske og strukturelle fremskridt for landene og borgerne og deres levevis.

Bettina Jensen

Europa har i århundreder, hvis ikke årtusinder, lidt af omnipotens; en fejlagtigt befæstet opfattelse af overlegenhed i forhold til resten af verden, som i europæisk optik kontinuerligt er blevet betragtet som underudviklet, primitiv og fejlbehæftet. Omnipotens er ikke en sygdom, det er snarere en forstyrrende, basal forestilling om at indbildte tanker er virkeligheden - og således får den både et tvangsneurotisk og narcissistisk præg, som vi tydeligt ser afspejlet i den europæiske tilgang til verden ... og måske især udtrykkes af den amerikanske, som er en knopskydning på samme, primitive herrefolksmentalitet.

Merkron og EU vil højest kunne sejre ad helvede til, og dét er vel også artiklens pointe - blot på en lidt anden præmis.

ole rasmussen

Hvis alle ønsker, at EU skal bryde sammen og falde fra hinanden, så sker det og hvad sker der så? Det eneste som er sikkert er, at den fransk - tyske akse vil bestå.

Espen Bøgh

Nix, der bliver ingen "Fransk - Tysk akse" men et førende Tyskland, hvor Macron forsøger af hænge på så godt han formår.

Efter Trump tale ved NRA forsamlingen og hånede de døde fra terroren imod spillestedet Bataclan i 2015, - og Macron der ikke har reageret bestemt og kraftig på fra fransk side, i forsvar for såvel Frankrig og de dræbte ved terrorhandlingen dengang, - så har franskmændene mistet troen på ham som præsident for Frankrig.

Vi ser nul(0) bonnen Hollande efterfølges af nul(0) bonnen Macron, der intet har formået indenrigs og nu er fraværende overfor den franske selvforståelse af fransk stolthed og storhed.