– Hvorfor er det vigtigt, at Møllerup Gods forbliver på familiens hænder?
»Der er en stor glæde ved at kende godsets historie. Hvis man er født og opvokset med kærlighed til ejendommen, ved man præcis, hvor lerpletten er på marken, eller hvor fuglene har reder.
Det kan gå tabt med nye ejere. Ejerglæden er også afgørende – ellers står man ikke op, før fanden får sko på for at løse en opgave. Og godset går glip af de langsigtede, men nødvendige, investeringer, hvis det alligevel snart skal sælges.«
– Hvordan står arveafgiften i vejen for det?
»Arveafgiften dræner den kapital, som tidligere generationer har spinket, sparet, slæbt og slidt for, så næste generation kan investere i et nyt kapitel i godsets liv. Vi vedligeholder eksempelvis de kulturhistoriske bygninger, som ellers ikke længere ville fungere til moderne drift.
Det er svært at få en John Deere-traktor ind i en hestestald. Men det er ikke muligt for næste generation, hvis arveafgiften spiser alt overskud. Så risikerer vi, at de ikke vil overtage godset, men hellere vil have et job i byen og skifte morgenmalkningen klokken 04.00 ud med caffe latte på et torv. Arveafgiften er en chikaneskat. Den indbringer så få kroner til statsbudgettet, at den næsten ikke er målbar, og administrationen er dyr.«
– Men hvorfor skal man ubeskattet kunne forære formuer til næste generation?
»Du sagde et meget forkert ord – det er næsten nok til, at jeg ikke vil snakke med dig. Det handler ikke om formuer, men om drift og produktionsapparater. Vi har en omsætning, der svarer til pølsevognen på Rådhuspladsen. Men han har en lillebitte vogn og to pølsetænger, han skal afskrive på.
Vi har et enormt apparat af utidssvarende ting, som ingen betydning har for vores primære landbrugsdrift. Det er noget, vi vedligeholder for vores egen eller samfundets eller fredningsmyndighedernes skyld. Det har ikke reel værdi, men medtages alligevel i arveafgiften.«
– Hvordan går det med godsets hampeproduktion?
»Vi har rasende travlt i disse dage, for vi er ved at så. Vi har tredoblet arealerne med hampemarker og sælger vores produkter i Irma og Coop-butikkerne. Der er stor efterspørgsel på ristede hampefrø, som er rige på olie, protein og fiber. Men også på hampegranola, hamperugbrød, hampeøl og hampegin.«
– Hvilken anekdote om godset fortæller du altid dine gæster?
»Marsk Stig Andersen Hvide, der blev dømt for mordet på Erik Klipping i Finderup Lade i 1286, er den første kendte ejer af Møllerup Gods. Det er nok et af danmarkshistoriens første eksempler på spin: Marsk Stig var uskyldig, det var jo nok justitsmord. Han blev dømt fredløs, måtte forlade godset og tog til øen Hjelm. Sammen med den norske konge bekrigede marsk Stig den danske konge – Erik Klippings søn – Erik Menved.
I dag er der mange teorier om, hvor Erik Klipping er begravet. Men det er nok ikke her på godset.«
– Er der spøgelser på godset?
»I 1709 kærestede en pige, som arbejdede i folkehusholdningen her, lidt med en karl i stalden. Men pludselig blev en mand, som var højere på strå, glad for hende. Hun var i tvivl, men valgte ham. Karlen blev så fortørnet, at han myrdede pigen og tændte ild, så to bygninger brændte.
Pigen formodes at spøge på godsets kro, som i dag udlejes til alt fra møder til bryllupper. Pigerne, som gør rent på kroen, gør det helst ikke på egen hånd – for de føler sig aldrig helt alene. Men jeg er jordbunden og har aldrig oplevet noget sært.«
– Hvornår mærkede du, at du blev voksen?
»Allerede som 12-årig, da det gik op for mig, at jeg selv skulle sørge for en god uddannelse og en mission med livet. En dag vågnede jeg bare op og indså, at ingen ville gøre det for mig. Dengang vidste jeg ikke, at jeg skulle overtage Møllerup Gods en dag. Jeg ville være diplomat og frygteligt gerne arbejde i Udenrigstjenesten.
Senere kunne min far dog se, at arveafgiften var så tung, at han blev nødt til at dele sin arv mellem min bror og jeg.«
– Hvilken sang burde alle høre?
»Alle burde lytte til Mozart. Alle trives, når de hører Mozart – man bliver bare glad i låget. Jeg kan også lide andet musik, men det bliver man ikke glad af. Det gør man af Mozart.«
– Hvis du skulle have levet i en anden tid, hvilken skulle det så være?
»Jeg gad ikke leve i gamle dage. Det havde været forfærdeligt: Ingen badeværelser, ingen varme, folk var sultne, og ville du have bare en frikadelle, skulle du slagte en hel gris selv.
Friheden i et moderne samfund – særligt for os kvinder – er fantastisk. Jeg glæder mig til, at robotterne løser de tunge opgaver i landbruget, og til de førerløse biler – jeg hader at køre bil. Men jeg er glad for at leve i dag. Jeg elsker nuet.«
Dejligt der stadig findes ægte kapitalister, for hvem firmaet og ejndomsretten er vigtigere end samfundet.
For den sande kapitalist arver familien forfædrenes samfundsposition. Den rige arver rigdom og ære, den fattige arver fattigdom om nedværdigelse.
Et spørgsmål er næsten nok til at slutte interviewet, artiklen er næsten nok til at fjerne de gamle herresæder fra såvel jordens overflade som historien.
"Det skal kunne betale sig at arbejde"
Bortset fra hvis man er rig, så skal man have rigdom gratis fra sine forældre.
Det er alene udtryk for magtudøvelse, når lovgiver gør indhug i formuer. Formue er skabt af allerede beskattet indkomst og skal derfor være udenfor statens rækkevidde. Formue er desuden beskyttet af Grundloven mod indgreb.
Overfører man formue fra en person til en anden, f.eks. ved arv, skabes der ingen ny indkomst. Det er at sidestille med, at man overfører et beløb fra en bankkonto til en anden - det skaber heller ikke ny ubeskattet indkomst. Formuebeskatning af enhver art, er intet andet end ekspropriation.
Desuden er formue- og arveskat i erhvervsmæssig sammenhæng, direkte kontraproduktiv. Samfundet får meget mere ud af, at værdierne bliver i virksomhederne hvor de vil yngle og skabe større beskatningsgrundlag.
Arveafgift? - hvad snakker vi om i penge? Et (ligegyldigt) lille beløb i statsbudgettet, ref. godsejeren! Ja, ca. 4 mia., hvilket er mindre end 0,5% af statsbudgettet, så det er et lille beløb. Hvad skal Møllerup så betale? Sikkert et tilsvarende lille beløb. HVAD HYLER I FOR?
Her kunne jeg skrive nogle "samfundsnasse ord", men vil blot konstatere; bær med smil jeres lille "byrde" og tag ansvar for et velfungerende samfund, fremfor kortsynede egeninteresser.
Danmarks, og for så vidt verdens, allerstørste integrationsproblem er den ene %. Og det næststørste integrationsproblem er så de 10 %. Bliver blot disse to problemer løst, vil mange andre problemer af sig selv annulleres.
Arveafgiften burde være væsentligt højere, alene for dynamikkens skyld.
Det burde vel være enhver generation der viser eget værd, og ikke hvilken (skattefri/arbejdsfri) arv man får, der bestemmer livsfoløbet.
Tænk på hvor effektive vores bistandsmodtagere, syge og arbejdsløse er blevet, ved at få fjernet ethvert anstændigt indtægtsgrundlag, nå ja ifølge vores regering.
Tak til en modig interviewperson. Det er berigende at få indblik i andres tanker. Især dem man er uenig i. Lad kommentarerne være reflekterede.
Godt forsøgt.
Men arveafgift drejer sig ikke om godset. Arveafgift drejer sig om gods.
Det hun siger er hendes problem har ikke noget med arveafgiften at gøre.
Hun kan bare sælge godset til et eller flere af hendes børn, hvis det vigtige er, at det er en af dem der sidder på det.
Hun og hendes mand købte det af hendes far tidligere, står der i venstre side af artiklen. Og arten menneske dør ikke altid kort efter næste generation er sat i verden, så næste generation skulle have tid til at forsøge, at kunne købe godset af hende af lyst, inden hendes død. Mangles der lidt så kan hun selv spæde til med arv minus afgift, og hendes gods er sikret.
Der er også andre muligheder, hvis hendes hjertes bekymring er godset.
Personligt ville jeg ha mere bekymring om et fredet gods's fremtid i et samfund, hvor pengene ender mere og mere i få store bunker hos mennesker der er ligeglade med alt andet end sig selv.
Hvis vi andre ikke kan betale huslejen, så må vi flytte. Den slags omfatter også grevinder, der ikke har opdaget at stands- og famlieprivilegier er - eller burde være - ophævet.
Noget andet er, at da mange godser og kirker udgør den ældste del af vores arkitektoniske historie, så må det være en opgave for staten, at sikre bygningsvedligehold og -bevarelser af historisk-kulturelle årsager. Mit socialistiske hjerte kan godt holde til, at staten påtager sig denne vigtige opgave
@Krister Meyersahm
Samme argumentation kan bruges til ikke at skulle betale skat af arbejde.
Det er reelt uddeling af firmaets formue, en overførsel fra en bankkonti til en anden bankkonti, selve udbetalingen skaber ikke værdi.
Værdien af godset, består vel i egendommene og jordbesiddelsen, den sidste der bruges til at producere vare som så beskattes med andre afgifter, som minimum moms.
Værdien af jordbesiddelserne opstår delvist af hvor godt det er lykkedes ejerne at drive det, men også af samfundets behov for de produkter de generere. Værdien af egendommene består delvist af deres omfang, tilstand og den infrastruktur som det omkringliggende samfund sørger for at der er til egendommene. Fælles for værdien af jord og egendomme, ligger vel også muligheden for at udnytte det omkringliggende samfunds evne til at levere medarbejdere til driften og vedligeholdelsen, med de rette faglige kompentancer. Så når værdien stiger eller falder, er det ikke alene ejernes fortjeneste, men også samfundes fortjeneste.
Lars-bo Jensen.
Der er forskel på indtægter fra arbejde og kapital - og så på formue. Formue er, i denne sammenhæng, det der er tilbage af en indtægt fra arbejde eller kapital, når man har betalt skat. Denne formue bør være udenfor andres rækkevidde, hvis ejendomsretsbegrebet skal have nogen mening.
Enhver kan vel se, at det ikke går at drive en virksomhed, hvis man skal udrede omkostninger med penge fra formuen - der skal indtægter til, ellers ender det i konkurs. Det er af denne grund, at arveafgift er en plage, for ikke mange virksomheder har pengetanke man bare kan lænse - formuen er bundet i driftsmidler og for landbrugs vedkommende, i jord og bygninger.
Når man ved i forvejen, at der skal betales en afgift, må man jo indrette sig på det og bruge årene på at forberede det. Én gjorde meget godt opmærksom på, at godsejerparret jo selv købte godset af hendes forældre i sin tid. Det er vel også den rimeligste måde i god tid at løse en potentiel konflikt mellem arvinger på, så værdierne bliver udredet i tide og lettere lader sig fordele, når boet skal gøres op.
Når det er sagt, så er jeg tilhænger af, at al beskatning bliver virksomhedsbeskatning - bortset fra forbrugsafgifter. Det er til at gennemskue for de fleste, at virksomheder skal betale for at kunne få lov at virke og tjene penge på de velfungerende rammer i et samfund som det danske.
Krister Meuersahm:
Hvad enhver kan se at at når en familie har siddet på "formuen" i generationer, så skyldes det ikke denne familie er særligt talentfuld (i dag), men at de har været heldige. Altså: hvorfor skal arven overgå fra generation til generation i en familie? Selv Adam Smith synes arv var et stort problem.
Det essentielle problem er ikke om bevaring af godset eller om formue, men om arv.
Bevaring af godset: der er ingen garanti for at hendes børn ikke sælger godset og dermed score hele gevinsten som "rede penge".
ARV: En nyopstartet landmand (eller godsforvalter, eller anden virksomhed) er nød til at få finansieret hele virksomhedens "værdi". En der arver "virksomheden" får således en kæmpe konkurrencefordel (selv med en mindre arveafgift). Dette skævvrider markedet og gør det ulige. Dermed bliver den arvede virksomhedsejer endnu rigere, så hans børn arver endnu mere, og vi får dermed en kapitalophobning i en meget lille gruppe, med manglende dynamik til følge.
Så vidt jeg forstår er arveskatten 15%, ved et generationsskifte skal dette så forrentes over en generation, dvs. ca. med 0,5-0,7% om året. Hvis "virksomheden" ikke er total fejldrevet burde dette kunne lade sig gøre.
"Når det er sagt, så er jeg tilhænger af, at al beskatning bliver virksomhedsbeskatning - bortset fra forbrugsafgifter. Det er til at gennemskue for de fleste, at virksomheder skal betale for at kunne få lov at virke og tjene penge på de velfungerende rammer i et samfund som det danske."
Så skal vi lige have sikret os at overskuddet ikke rykkes rundt til andre lande først....
Det løser heller ikke problemet med kapitalophobning i små grupper, da folk der arver hele tiden vil komme, ikke bare foran, men MERE OG MERE foran. Derfor er det nødvendigt med mekanismer der sikre at dette ikke sker (f.eks. arveafgift, formueskat, jordafgift, skat af kapitalindtægt mm).
Man kunne overveje om al arv ikke i sig selv er et mærkeligt levn fra Feudalismen? Det får vi nok ikke alle med på, men rent principielt, er det vel et modstridende synspunkt til at man skal belønnes efter indsats at man kan få andres penge "gratis"?
Det er, Tobias Torfing, for at sikre sig imod, at overskuddet flyttes: hvis man ikke kan betale sin afgift af omsætningen, må man dreje nøglen om. Jeg ser heller ikke problemet i arv, men i multinationale koncerner, der i dag kan operere uafhængigt af lokal lovgivning. Som bør skelne skarpt imellem investeringer og kapitalophobning, når det kommer til fonds- og familieejede virksomheder.
Men det væsentligste våben må være, at omsætning beskattes massivt, det i sig selv vil gøre indhug i formuer, i værditilvækst ved øget værdi af ejendom og produktionsapparat etc.
Nu udgør arveafgifterne 4.4 mia kr ud af skatter og afgifter på ca. 1.000 mia kr, så der burde være være plads til st fjerne denne misundelsesafgift.
Nej, Michael Pedersen, det handler ikke om statens indtægter, men en retfærdig politik. Som det er nu, er arveafgiften et af de eneste midler, vi kan gribe til for stoppe enkelte borgeres ryggesløse bemægtigelse af fællesskabets værdier (det er det, når det gælder om private menneskers indtægter af det fælles fædrelands jord udover al rimelighed).
Havde vi derimod et skattesystem, der gennemsigtigt sørgede for, at netop de, der har de enorme fordele af vores samfundsmodel til personlig berigelse igennem ejendomsretten, betalte en behørig del af dette tilbage til fællesskabet, ville en afskaffelse af arveafgiften være helt i orden.
Sludder og vrøvl!
Hvordan kan det være “ryggesløs bemægtigelse af fællesskabets værdier”, at jeg og andre systematisk bruger færre penge end vi tjener eller har en arbejdsuge, der er væsentligt højere end de fleste?
"Arveafgiften dræner den kapital, som tidligere generationer har spinket, sparet, slæbt og slidt for, så næste generation kan investere i et nyt kapitel i godsets liv."
Den gode godsejerinde glemmer helt, at en stor del af det slid og slæb med at skaffe en formue til veje, er udført af hoveribønder.
Lavere arveafgift forgylder de rigeste rige
https://politiken.dk/oekonomi/art6503781/Lavere-arveafgift-forgylder-de-...
Bag foreningen, Vækst i generationer, gemmer sig de 13 rigeste familie i landet. Foreningens formål er at yde pres på politikerne for at sænke arveafgiften.
Så med indlægget fra Politiken også, samt diverse forskers forskning på området, eksempelvis Thomas Piketty, professor Michael Baggesen Klitgaard, ph.d.-studerendeRune Møller Stahl, og OECD anbefalninger tegner der sig et klart billede, nemlig at sætte arveafgiften OP for disse velbeslået familier.
https://www.avisen.dk/sygeplejerske-beskyt-vores-demokrati-mod-de-rigest...
Så jeg læner mig op omkring disse veluddannede mennesker og organisationer, og gemmer min egoisme og lommefilosofi væk, som bekendt skal det jo betale sig at arbejde.
Selv Adam Smith ville være imod regeringens lettelse af arveafgiften.
https://www.information.dk/debat/2017/04/adam-smith-vaere-imod-regeringe...
arveafgiften
Så skal vi så komme i arbejdstøjet og få bygget vores velfærdssamfund op igen, det velfærdssamfund vi i hele verden er berømt for og som blandt andet bygger på, de bredeste skulder bære deres byrde, uden at flæbe.
Godset har tidligere tilhørt Marsk Stig står der. Jamen så kan hun jo følge i hans fodspor. Han blev dømt fredløs, og ernærede sig som falskmøntner i en periode, efter han mistede alt jordisk gods.
Var det hendes forfædre, der stjal godset fra Marsken?
Steen K Petersen.
De 100 rigeste familiers formuer, indregnet deres virksomheder og private formuer udgør omkring 500 mia. Det er mange penge men kun nok til at dække driften af hele samfundet i et halvt år. Så mon ikke Du og Piketty skulle få et reelt forhold til proportionerne - for Adam Smiths vedkommende er det for sent, han må vride sig af ærgrelse over egen uvidenhed i graven.
Måske vil tilbageførsel af topskatteletteser ikke bare fjerne behovet for ændringer i arveafgift, men også hjælpe på den fri konkurrence. Monopoler er ikke så seje når man ikke skummer al fløden selv!
annemette skriver ""Arveafgiften dræner den kapital, som tidligere generationer har spinket, sparet, slæbt og slidt for," citat slut, men det er jo absolut ikke ejerne af virksomhederne som har slidt og slæbt og spinket og sparet, det behøver man skam ikke, den slags har man ansatte til, en virksomheds værdi skabes næsten udelukkende, af det arbejde de ansatte udfører, ejerne lever dyrt og flot (ingen spinken eller sparen der) og behøver ikke bruge tid på virksomheden, de kan nyde livet og nyde deres arbejdsfri indtægt skabt af andre 24/7, men da deres hobby er at maximere deres indtægt bruger de tiden på dette, ikke ved at arbejde men ved at mødes over en gratis frokost (betalt af virksomheden og skattefar) med kunder og kolleger, og med den daglige ledelse, og så kalder de det godt nok arbejdstid, og giver omverden indtryk af at de har travlt med at "arbejde", men alt de gør er noget de elsker at gøre, det de ikke bryder sig om er der andre ansat til, så efter min mening burde staten altid arve virksomheder, den kunne så udbetale et beløb til arvingerne, kunne være feks 10% af virksomhedens salgspris, og sælge virksomheden til pensionskasser således at de medarbejdere der har skabt virksomhedens værdi, kan få en god pensionisttilværelse som frugten af et livs arbejde, og arvingerne får dermed rigelig kapital til at blive ivæksættere, så de ikke selv behøver arbejde for føden.
en sådan ordning er faktisk langt mere retfærdig, end en ejendomsret som kan indbefatte værdien af andre menneskers arbejde, og den ville give et meget mere dynamisk samfund med mindre ulighed.