Læsetid: 3 min.

Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje

Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den
2. juni 2018

Den kritiske teori – den såkaldte Frankfurterskole – blev konciperet af Max Horkheimer og Theodor W. Adorno i 1930’erne og har siden udviklet sig til en vital filosofisk tradition på begge sider af Atlanten, der blandt andre tæller Jürgen Habermas – den måske mest berømte og indflydelsesrige nulevende filosof i verden.

Som Frankfurter-uddannet politisk teoretiker havde jeg selvfølgelig også indfundet mig i Berlin, hvor et stjernegalleri af førende filosoffer havde sat hinanden stævne forrige weekend.

Selvom mange af diskussionerne måske nok fremstod en anelse sekteriske for udefrakommende – der var som sædvanlig megen diskussion af, præcis hvad en kritisk teori er, og hvilke begreber er centrale for den – følte jeg mig som en fisk i vandet, for det er jo min sekt, må jeg nok erkende. Trods den lejlighedsvise indforståethed kan konferencen ikke desto mindre tjene som en slags belæg for, hvad der p.t. rører sig på centrale dele af den akademiske venstrefløj.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Olsen
Eva Schwanenflügel og Thomas Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

niels astrup

" Men måske det ikke desto mindre er på tide, at vi i min lille sekt begynder at tale lidt mindre om, hvad kritisk teori er, og i stedet kommer lidt mere i gang med at bedrive den."

Har du læst citatet i hallen på Humboldt-unitetet?