Læsetid: 8 min.

Information sendte en journalist til folkeskolens afgangsprøve – du gætter aldrig, hvilken karakter han fik

Onsdag var titusindvis af 9. klasseselever over hele landet til folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk. Hvad bliver de udsat for, og hvad kræver vi af dem? Informations Christian Bennike tog plads på Tove Ditlevsens Skole for at skrive med. Han valgte opgaven ’Noget at kæmpe for?’. Her er resultatet – og karakteren. Pøj pøj
Onsdag var titusindvis af 9. klasseselever over hele landet til folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk. Hvad bliver de udsat for, og hvad kræver vi af dem? Informations Christian Bennike tog plads på Tove Ditlevsens Skole for at skrive med. Han valgte opgaven ’Noget at kæmpe for?’. Her er resultatet – og karakteren. Pøj pøj

Janus Engel

5. maj 2018

Opgaven

Gennem tiden har mennesker kæmpet for ændringer af livsvilkår. Fx kampen for borgerrettigheder rundt om i verden, frihedskampen under 2. Verdenskrig og kampen for dyrevelfærd. I dag påstås det, at unge udelukkende kæmper for likes og materielle goder.

Skriv et essay med titlen ’Noget at kæmpe for?’.

Som forberedelse til dit essay skal du søge informationer om personer eller grupper, der kæmper for noget, som du finder vigtigt. I dit essay skal du blandt andet:

  • beskrive et eksempel på en person eller gruppe, der kæmper for noget, og begrunde, hvorfor du finder det vigtigt
  • reflektere over, hvad det kan betyde for dig at have noget at kæmpe for
  • overveje forskellen på at kæmpe alene og kæmpe sammen med andre.

    Svaret

    Lad mig starte med en lille historie: I december 1914 stævnede den britiske polarforsker og flådeofficer Ernest Henry Shackleton ud fra England på sin tredje ekspedition for at nå Sydpolen – med 28 mand og 70 hunde på skibet Endurance. Men alt gik galt.

    De løb ind i Antarktiske storme, og skibet måtte skubbe sig gennem en tyk grød af is, til sidst frøs det simpelthen fast i isen, som et stykke træ i en sø om vinteren. I over et halvt år drev de bare rundt og rundt i minus 50 grader og ventede på, at foråret skulle komme og slippe skibet løs. Men den gik ikke.

    I stedet begyndte isen langsomt at kvase skibet, det tog vand ind, så Shackleton gav ordre til at slæbe mad, udstyr og de tunge redningsbåde ned på isflagerne og trække det hele efter sig i ugevis, indtil de nåede det åbne hav. Så sejlede de i fem dage gennem et is- og stormhelvede, indtil de forkomne søfolk landede på en gold og kold ø, der hedder Elephant Island.

    Det var første gang, de var på land i 497 dage. Men hvad så?

    De var ved verdens ende, og øen lå så afsides, at ingen skibe kom forbi. Der var kun én mulighed for redning: At sejle 1.300 kilometer i åbent ishav i en seks meter lang redningsbåd til én af de små øer ved Argentinas sydspids. Så det gjorde Ernest Henry Shackleton.

    Han udpegede fire mænd til turen, og fik skibstømreren til at lave et lille tag på en af redningsbådene af sejldug, olie og sælblod, og så lagde de ellers fra land og roede i 15 dage gennem storm og mørke og frost, og på mirakuløsvis (og på grund af en brillant navigatør) nåede de en lille ø. Men der var ingen mennesker.

    Ernest Henry Shackleton vidste, at der lå en norsk hvalfangerstation på øens modsatte side, så han lavede et par snestøvler ud af skruer og skibssko, samlede det sidste reb, han havde tilbage, og brugte en tømmerøkse til at forcere den bjergkæde, der løb på tværs af øen. 51 kilometer på 36 timer. Og den 20 maj 1916 væltede han ind ad døren hos de norkse hvalfangere, som slog alarm.

    Det tog redningsholdet tre forsøg at nå sømændene på Elephant Island. Ernest Henry Shackleton ankom til London knap tre år efter, han var stævnet ud – midt under Første Verdeskrig.

    Nå men, jeg har lige tilbragt en halv time på internettet for at undersøge historien om Ernest Henry Shackleton. Sådan er de moderne regler til folkeskolens afgangseksamen nemlig. Jeg sidder på Tove Ditlevsens skolen på Vesterbro, hvor skolelederen både synes, det er sjovt og ret underligt, at en 32-årig journalist pludselig vil tage den skriftlige dansk-eksamen, som hele landets 9. klasser i dag (onsdag) sidder og sveder over i landet gymnastiksale.

    Det første jeg hørt, da jeg trådte ind på skolen i morges var en fyr, der mumlede til sin ven: »Fuck mand! Fuck, jeg har glemt at tage vand med. Fuck.«

    Det er noget fuck, for nu skal man have mindst 02 i dansk stil for at kunne komme på gymnasiet. Det har regeringen besluttet. Derfor sidder jeg heller ikke i aulaen sammen med eleverne – det ville forstyrre for meget – så jeg er mutters alene på skoleinspektørens kontor, hvor solen skinner ind på en lille messingbuste af Tove Ditlevsen.

    Nå, men jeg skriver altså om ’at kæmpe’, og det må man sige, at Shackleton gjorde. Han ofrede sig faktisk. Der findes mange billeder af en legendarisk avisannonce, som han indrykkede op til ekspeditionen:

    »Men wanted for hazardous journey. Low wages, bitter cold, long hours of complete darkness. Safe return doubtful. Honour and recognition in event of success.«

    Det er måske/måske ikke en myte med den annonce, men uanset hvad siger annoncen en masse om fortællingen om Shackleton: At han ikke lige frem var en mand, der gik op i penge og varm kakao. Han havde kun latter til overs til fare. Han ville besejre naturen og udforske Sydpolen i videnskabens navn.

    Verden var hans modstander. Hans mål var ære og storhed, og hans redskab var vilje, mod og selvopofrelse. På Wikipedia står der endda, at: »Shackleton's concern for his men was such that he gave his mittens to photographer Frank Hurley, who had lost his during the boat journey. Shackleton suffered frostbitten fingers as a result.«

    Og hvorfor ævler jeg nu løs om Shackleton? Jo, fordi hans kamp ikke rigtig findes længere, synes jeg. Kamp betyder noget helt andet i dag.

    Når man læser opgaveformuleringen til årets skriftlige danskeksamen, får man en fornemmelse af, at den ikke er heeelt neutral: »I dag påstås det, at unge udelukkende kæmper for likes og materielle goder«, står der. Og det er sådan set et pussigt sted at bruge passivformen, ’påstås’. Hvem påstår det? Lærerne? Forældrene? Undervisningsministeriet?

    Jeg kan ikke læse sætning som andet end en implicit kritik af ’ungdommen’. At de groft sagt kun går op i to ting: Likes og ting; overfladisk anerkendelse på sociale medier og ligegyldige Yeezy-sko. Og desuden fornemmer man, at formuleringen »overveje forskellen på at kæmpe alene og kæmpe sammen med andre« har en ideologisk kant.

    Når opgavebeskrivelsen lige frem starter med at nævne Anden Verdenskrig og borgerrettighedskampene i USA, som er de ultimative eksempler på, at fællesskabet er gået sammen for at besejre ondskab – nazisme og racisme – skal man være en godt dum elev, hvis man skriver et rasende essay om værdien af individets ensomme kamp. Jeg aner intet om den ministerielle bureaukrati-proces, der har ledt op til formuleringen af årets opgaver, men den har næppe været præget af Christopher Arzrouni-liberale.

    En anden af de fire opgave, man kan vælge imellem til årets eksamen, hedder ’Begrænset af dit køn?’, hvor man skal lave et debatindlæg om køn med udgangspunkt i nogle tal fra Mary Fonden, der viser, at »knap halvdelen af pigerne og ca. hver femte dreng i alderen 15-24 år har oplevet, at deres køn begrænsede dem i at gøre ting, de gerne ville.«

    (i de to sidste opgaver kan man skrive en journalistisk artikel om et mountainbikeløb i en skov eller et brev til en fængselsdirektør).

    Kan man så ikke godt mærke, hvad vej vinden blæser? Det ligger lige til højrebene at skrive et debatindlæg om ondskaben ved forbrugerkapitalismen og de overfladiske sociale medier. Og om den herligt berusende kraft ved fælleskabets kamp for ligestilling.

    Det jeg vil frem til er, at ordet ’kamp’ i opgavebeskrivelsen næsten kun forstås på én måde: Som en kamp imod forstokkede holdninger til, hvordan man skal være menneske. At ingen skal være »begrænsede« af deres køn, seksualitet eller race. En politisk kamp.

    Og den kamp har jeg indtryk af, at eleverne er så rigeligt optaget af. De går da enormt meget på i MeToo og rummelighed og tolerance, gør de ikke? I klima, økologi og dyrevelfærd…Også selvom de måske gør det på deres egen måde, hvor der ikke er nogen modsætning mellem likes og kampen for frihed.

    Nå men, min pointe er, at jeg ikke tror, det er dén kamp, som forældre og ministerier skal være bekymrede for. Der er massere af politisk kampgejst derude. Og så kom jeg til at tænke på Ernest Henry Shackleton. For hvor er hans kamp blevet af? I dag er man jo komplet idiot, hvis man vil ofre sig selv for højere idealer. Hvis man taler om og abstrakte ideer, der er større end en selv; om storhed og ære?

    Jeg siger ikke, at den historiske person Shackleton, var sådan, men det er sådan, fortællingen om ham er blevet spundet, og det synes jeg er vigtigt i sig selv: At der stadig findes en anden måde at forstå det at kæmpe i verden på, som ikke er politisk – selvom denne anden måde er kuet.

    Nu kommer det næsten til at lyde helt religiøst, det kan jeg godt selv høre. Det er ikke meningen. Men jeg sidder tit med fornemmelsen af, at der er et overskud af betydning i verden, og et underskud af mening. Altså: Hvad fanden skal vi egentlig med det hele?

    Jeg tror dén fornemmelse er det vand, islamistiske prædikanter fisker i, når de værger folk til deres onde ideologi. Den underlige tomhed, man fornemmer nogle gange, når man sidder alene på en søndag aften, eller hvis én man kender dør. Jeg tror, det er kvaliteten af den kamp – kampen for at finde mening og ære og stolthed og storhed – vi bør være bekymrede for. Ikke den politiske kampgejst eller de sociale medier.

    Nå, men nu er de 3,5 time, jeg har til at skrive, allerede ved at være gået (og jeg har ikke engang fået læst ordentlig korretur endnu). Nu blev det hele lidt dystert. Det beklager jeg.

    Inden jeg cyklede herover talte jeg ellers med min redaktør, Mikkel, om at det gerne skulle være lidt kækt og tungen-i-kinden. Det blev det nok ikke rigtig. Nu banker det på døren…out of time.

    Feedback og karakter

    Else Marie Hansen: Dansklærer, senest ved Rønde Privatskole. Nu tilfreds efterlønner:

    • Schalkletonhistorien er for lang (der trædes vande) i forhold til den efterfølgende refleksion, som er langt mere interessant, men ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Fire afsnit starter med »Nå, men...« (med varierende tegnsætning). Her betyder »Nå, men...« vel nærmest: »jeg må se at komme videre med det her projekt«. 
    • Sproget er for det meste sikkert og ordforrådet fint, men der er formelle fejl i stavning og tegnsætning, som burde have været rettet.

    Karakter: 7

     

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Kurt Nielsen
    • Anne Eriksen
    • Ervin Lazar
    • Torsten Jacobsen
    • Eva Schwanenflügel
    • Hans Aagaard
    Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Eva Schwanenflügel

    Dansklærer Else Marie Hansen :

    "Schalkeltonhistorien er for lang (der trædes vande) i forhold til den efterfølgende refleksion, som er langt mere interessant, men ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Fire afsnit starter med »Nå, men...« (med varierende tegnsætning). Her betyder »Nå, men...« vel nærmest: »jeg må se at komme videre med det her projekt«.
    Sproget er for det meste sikkert og ordforrådet find, men der er formelle fejl i stavning og tegnsætning, som burde have været rettet."

    Hæ, Else Marie Hansen burde måske selv have rettet sine egne stavefejl.. Hun har mindst to.

    Iøvrigt en meget overfladisk analyse af stilen.

    Karakter 04

    Christian Skoubye, Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
    henrik poulsen

    Ret morsomt med en censor,der laver stavefejl

    Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
    Anne Mette Jørgensen

    Jeg kan ikke vurdere stavefejl efter nettet. Jeg har indtil nettet været en ok staver, men især sammensatte ord bliver bedømt forkerte.
    Endnu værre er decideret forkerte endelser, som især journalister på politiken bruger.
    Ofte skurrer det i mine øjne på også i det mundtlige sprog som journalister bruger.
    Hvorfor især her? Jo fordi de lønnes og ikke laver andet. Men , måske er det ligegyldigt.
    Der er sikkert en masse fejl her. Ret mig venligst.

    Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
    Touhami Bennour

    Der er ikke noget at kempe for. De fortællinger mennesker har skabt er aldrig præcise, virkeligheden er forskellig. Fra Platon påstand at der skal filosoffer til at styre verden eller for andre skal der mere videnskab og mindre følelse til at tænke så kunne man nå målet. Arthur Rimbaud sagde noget rammende: "changer la vie", forandre livet. Så de hele skal blive til noget andet, som man ikke kender. Måske Darwin skal være med sammen med Marx for at finde noget at kempe for. Citatet fra Rimbaud var det slogan mai 68 brugte som noget at kempe for i Frankrig. Alle mennesker er i "sappedas", de hjælper ikke at se sig bedre når samtidigt nyder at opleve "Irak krig". det er pervers.

    Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
    Josephine Kaldan

    Vi har forladt selvstændighed som en parameter desværre. Det er en meget selvstændig opgave, det burde tilgodeses, efter den gamle skala ville en sådan besvarelse ligge i det selvstændige område dvs 10-13.
    Nu fokuseres der især på fejl, vi starter ved 12 og tæller ned for sprog og stavefejl. Det er idiotisk, det er det, der medvirker til alle 12 tallerne. Den rigtige opgave i modsætning til det selvstændige og innovative. Så karakteren er formodentlig rigtig, men karakterskalaen er forkert. Den dur især til naturvidenskab, hvor man i højere grad regner i rigtigt ikke rigtigt. Jeg ville i min tid have givet den 10. Der kan man bare se.

    Christian Skoubye, Ole Riis, Christian Mondrup, Karsten Aaen, Ete Forchhammer , Allan Stampe Kristiansen, Jens Illum, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Christina Petterson, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Lars Michler anbefalede denne kommentar
    Steffen Gliese

    Form skal følge indhold, det er den måde, et godt essay komponeres på. Derfor hedder det stil: den skal afspejle graden af refleksion over sproglig kunnen for at kunne udtrykke sig og gøre klart rede for sine tanker om et indviklet spørgsmål på et avanceret niveau. Igennem sprogbeherskelse træder individet frem i frihed.

    Jørgen Vogelius, Britta Hansen, Karsten Aaen, Anne Koed Westergaard, Allan Stampe Kristiansen, David Joelsen, Bettina Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
    Jan Weber Fritsbøger

    nu ligger der en modsætning i at gøre klart rede for sine tanker, og så gøre det på et avanceret niveau, især når man stræber efter at virke vældig klog, så kan det let gå hen og blive noget velformuleret sludder, men det ser da ud af noget, så dem som ikke forstår er jo sikkert dumme.
    jeg har altid følt at "stil" bliver en slags facade når man stræber efter den, og da ærlighed er en vigtig kvalitet er jeg ligeglad med "stil".
    i øvrigt har jeg altid hadet at skrive stil ;o)

    Karsten Aaen

    Så vidt jeg kan se er dette ikke et essay, det er en slags klumme, hvor journalisten tager udgangspunkt i en konkret situation for at sige specielt og konkret om noget, som er oppe i tiden. Jeg er enig med censor i, at Shackleton-historien er for lang ift. den reflektion, der kommer. efter historien om Shackleton. Og så burde en uddannet journalist være trænet i at lade være med at skrive Nå, men.... Derudover mangler der både en overskrift og en indledning; og nej, historien om Shackelton fungerer ikke som indledning. til, hvad det vil sige at kæmpe....i dag...

    Malan Helge, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
    Karsten Aaen

    Jeg vil meget gerne her problematisere det forhold, at eleverne i folkeskolen i dag skal skrive
    journalistiske genrer som klummer, essays mm. til folkeskolens afgangsprøve! Hvor er analysen og fortolkningen af digte, af roman-uddrag, af noveller, af billeder blevet af! Alt sammen noget, som de skal kunne - sådan da - hvis de skal kunne fungere på et gymnasium, og det ligemeget om vi taler undervisning i dansk, engelsk eller tysk mm.

    Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Herdis Weins, Hans Aagaard, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
    Steffen Gliese

    Nej, der er ingen modsætning imellem på et avanceret niveau at gøre rede for sine tanker - det er faktisk kun muligt at gøre klart rede for sine tanker, hvis det er på avanceret niveau, ellers mudrer det til i forforståelser og halvkvædede viser og tro på, at andre ser verden, som man selv gør det.

    Jørgen Vogelius og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
    Anders Sørensen

    Well, eksamensopgaven er fyldt med elementære retskrivningsfejl, så det kan aldrig blive til mere end i bedste fald 10. Hvis man dertil lægger den arrogante indstilling til projektet, synes 7 at være en rimelig karakter.

    Steffen Gliese, Karsten Aaen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
    Erik Karlsen

    Apropos stave- eller rettere tegnsætningsfejl:
    Hvorfor skal journalister altid sætte komma efter "som"? Er det indbygget i tekstbehandlingsprogrammet, at det automatisk sætter et komma ind her?

    Peter Holten

    En hård dom vil jeg mene. Den er godt og levende skrevet i min optik. Men jeg blev også lidt irriteret over den manglende korrekturlæsning.

    Maj-Britt Kent Hansen

    Dette er ikke et essay og heller ikke svar på opgaven, der er stillet.

    Det er et stykke sjusket tekst, der stritter i alle retninger. Eneste grund til, at der opnås et 7-tal må være, at størstedelen af ordene trods alt ikke indeholder stave-/slåfejl.

    Nis Jørgensen, Torben Bruhn Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
    Herdis Weins

    Lars Micher -
    folk kan lave alle de stave-og grammatikfejl, de vil, når det drejer sig om indkøbssedler, private noter etc.
    MEN - hvis jeg henvender mig til andre - især da hvis det er i "offentligheden" - så pisser det mig personligt af, hvis det er fuld af stave- og grammatikfejl. Det er sjusk, sådan a la at møde uforberedt møde op til et personalemøde. Det er mangel på respekt for modtagerne at forvente, de skal se igennem fejl og selv danne den rigtige tekst.
    Men jeg erkender, at jeg er præget af, at jeg i flere år udelukkende talte, læste, hørte og skrev tysk.
    Og på tysk betyder grammatik fandme noget. Kasus er ikke noget, man spøger med, fordi det er så betydningsbærende.
    Derfor kan man på tysk lave den vidunderlige vits:
    "Weil die Frau nach 40-jähriger, inzwischen ziemlich abgekühlter Ehe am Frühstückstisch etwas vermeintlich Gehobenes zu ihrem Mann sagen wollte, begann sie: "Als ich nach dem Aufstehen aus dem Fenster sah, graute DER Morgen." Der Mann blickte nur kurz von seinem Sudoku auf und knurrte zurück: "Nein, als du aus dem Fenster sahst, graute DEM Morgen!"

    Steffen Gliese og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

    Jeg kan ikke finde pointen med stilen. Fortælleren hænger fast i historien om en mand, der drager ud for at kæmpe med naturens kræfter, så der ikke er tid og plads til at gøre den relevant og vedkommende for læseren. Redaktionssekretæren vil ikke en gang give den 7.

    Anders Sørensen

    @Erik Karlsen, jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at journalister altid skal sætte komma efter "som". Det er ikke en gennemgående fejl, jeg er opmærksom på. Og jeg kan ikke lige umiddelbart se, hvordan den skulle opstå. Har du et eksempel?

    Jens Thaarup Nyberg

    "... der er ingen modsætning imellem på et avanceret niveau at gøre rede for sine tanker ..."
    ´der er ingen modsætning mellem et avanceret niveau og at gøre [ klart ]rede for sine tanker´
    ?

    Eva@ Det er den tid dansklærere får til at rette opgaver.

    02 til din bedømmelse af andres arbejde, som du ikke har indsigt i

    Jan Weber Fritsbøger

    når Gliese vil virke klog bliver det til noget "velformuleret" sludder, uanset om han vil indrømme det eller ej, men det ser da ud af noget, men på mig virker det mere fortænkt end klart og præcist, avanceret ? hmm.

    Jørgen Vogelius

    Denne debattråd indeholder en række ræsonnementer, som til fulde afslører, at der er mange som uafviseligt lider af akut intellektuel dykkersyge.