Læsetid: 5 min.

Jerusalem jubler

En stemning af sejr og selvsikkerhed har bredt sig i Jerusalem. Denne uges åbning af den amerikanske ambassade er den foreløbige kulmination på en nyere jødisk oprejsning
Aytan Teller er fra Brooklyn i New York og stemte selv på Trump. Han er den mest proisraelske præsident, vi nogensinde har haft, siger han.

Aytan Teller er fra Brooklyn i New York og stemte selv på Trump. Han er den mest proisraelske præsident, vi nogensinde har haft, siger han.

Ólafur Steinar Gestsson

19. maj 2018

Indtil for kort tid siden var det blot et af USA’s konsulater, men nu skal det være den officielle amerikanske ambassade i Israel. På et goldt og sandet højdedrag i kvarteret Anorna i det sydlige Jerusalem står en hær af mediefolk og ser ned på den velbevogtede, sandfarvede bygning. Tæt ved står en stor gruppe hujende israelere med bannere med proamerikanske slogans som »Trump make Israel Great Again«. Omkring dem rejser Anornas støvbrune boligblokke sig. Her er træerne velklippede, parkerne støvsugede for skrald.

Og her bor Alfred Zinn.

Han er en ældre mand med leverpletter på hænderne, forfatter til bogen The Scroll and the Rock – et skønlitterært værk, der foregår i labyrinterne under Jerusalems gamle bydel – og så er han altså nabo til den nye ambassade.

Alfred Zinn får våde øjne, når han taler om flytningen.

»At ambassaden flytter til Jerusalem er det bedste, der nogensinde er sket for Israel. Jeg er overbevist om, at det vil føre til fred i regionen,« siger han.

Flytningen af den amerikanske ambassade fra Tel Aviv markerer et brud med årtiers amerikansk politik, hvor man har undgået at forholde sig til Jerusalems status, før der var sluttet en varig fred med palæstinenserne, der ligeledes regner Jerusalem for deres hovedstad.

Men i år annoncerede USA’s præsident Trump, at han ville flytte ambassaden til Jerusalem – en beslutning, der er blevet fordømt kraftigt af palæstinenserne og af størstedelen af det internationale samfund – og altså en beslutning, som Alfred Zinn mener vil skabe fred:

»Med ambassadeflytningen er palæstinenserne nødt til at acceptere virkeligheden,« siger han.

»Der er intet mere håndgribeligt end mursten.«

Trump er Zions ven

Lygtepælene på vejen, der fører op til ambassaden, er blevet pyntet med både davidsstjerner og Stars and Stripes. Ad vejen ruller store biler med tonede ruder, og i dem sidder blandt andet præsident Trumps datter, Ivanka Trump, og svigersønnen Jared Kushner på vej mod indvielsen, hvor op mod 800 prominente gæster er forsamlet til skåltaler og lykønskninger.

Ved vejen står en gruppe tilhængere og synger nationalhymnerne »The Star-Spangled Banner« og »Hatikva« på skift.

Den amerikanske delegation er ikke de eneste amerikanere i Anorna denne dag. New York, Florida og Californien er også repræsenteret i gruppen af forsamlede foran ambassaden.

Nogle af dem er fløjet til Israel udelukkende for denne begivenhed. En af dem er Aytan Teller fra Brooklyn i New York:

»Dette her var grunden til, at jeg i sin tid stemte på Trump som præsident. Han er den mest pro-israelske præsident, vi nogensinde har haft, og selvfølgelig skal jøderne selv have lov til at bestemme, hvor hovedstaden skal ligge. Derfor flyttede han den,« siger han.

»Araberne tror, at Israel er en midlertidig ting, men med ambassaden i Jerusalem slår vi som amerikanere fast, at jøderne er her for at blive til evig tid.«

Perfekt strike

Den jødiske del af Jerusalem sitrer af stolthed. Den seneste uges begivenheder har givet boost til landets patriotiske fløj.

Først afblæste Donald Trump USA’s deltagelse i den iranske atomaftale – et længe næret ønske blandt hardlinerne i den israelske regering. Derefter gav det israelske forsvar iranerne bøllebank ved Golan-højderne under et missilangreb på udvalgte iranske mål inde i Syrien, og den efterfølgende dag fejredes Yom Yerushalayim, der er 51-året for generobringen af Østjerusalem fra Jordan under seksdageskrigen i 1967.

Alt sammen som opvarmning til den amerikanske ambassadeflytning.

Det er, hvad man kan kalde for en royal-flush af en uge for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den israelske højrefløj, der jublende har indtaget gaderne.

Boaz Cohen aftjener sin værnepligt i det israelske militær og har i dagens anledning iført sig blå og hvid kalot.

»Jøderne var spredt ud over hele verden, og i 2.000 år har vi bedt til Gud og bønfaldet ham om at genforene byen og bringe os hjem til den. Derfor er det, vi nu fejrer miraklet,« siger han.

»Det er en stor gestus, at verdens førende supermagt støtter vores sag. Jerusalem er hovedstaden i Israel. Det er en vittighed at sige andet. Det har været Jerusalem lige siden David og Salomon.«

Overalt i den vestlige del af byen bliver trådene tilbage til gammeltestamentlige konger bragt op som legitimering af jødernes sag.

I år Jerusalem

»Næste år i Jerusalem.«

Det kunne være et citat fra årets Melodi Grand Prix-finale, hvor Netta Barzalai med sangen »Toy« vandt sangkonkurrencen for Israel og satte endnu en fjer i hatten på den israelske selvtillid.

Men vendingen stammer fra den jødiske påske, hvor Jerusalem i næsten 2.000 år var en forskudt drøm for landflygtige jøder. Hvert år omkring den jødiske pesach blev der udtalt:

»Næste år i Jerusalem«.

Men i år har situationen ændret sig.

»Da vi kom tilbage til byen, blev Israel igen forbundet med dette land, vi har haft en forbindelse til i årtusinder,« siger familiefaderen Natanel, der er fra byen Hispin i Golanhøjderne, men er sammen med sin kone Adva og sønnen Amitzuv i Jerusalem i disse dage.

For dem har byen mange lag af hellighed og bør have det for alle »rigtige israelere«.

En by lukket ned

Titusindvis af uniformerede politibetjente og soldater er blevet sendt på job i disse dage. På hvert et gadehjørne står de klar til at lukke ned for alle, der blot kunne få en tanke om at samle en sten op eller råbe stødende ord mod den jødiske befolkning.

Der må for alt i verden ikke komme skår i glæden.

I den gamle bydel overvåger den jødisk-israelske menneskerettighedsaktivist Hamutal Blanc lukningen af de arabiske butikker. Hun arbejder for at sikre, at palæstinenserne ikke kommer til at lide overlast fra hverken sikkerhedsstyrker eller demonstranter, når op mod 140.000 jødiske patrioter vil passere forbi på vej mod Grædemuren.

»Det er nogle intense dage,« siger hun.

»Og dette år er alting mere intenst på grund af ambassadeflytningen. Et ekstra element, der smider brænde på bålet.«

Højrebølgen

Mens højrefløjen jubler, føler det moderate Israel sig presset fra alle sider. Det ældre ægtepar Nevet og Amram Dolev har været bosat i Jerusalem i det meste af deres voksne liv. Tingene forandrer sig i landet.

»Vi ser os selv som en del af en enormt presset opposition i et Israel, der er blevet mere og mere højredrejet,« siger Nevet og beder sin mand om at uddybe:

»Det jødiske samfund er blevet mere militant og mere ekstremt. Det kommer også til udtryk i form af anklager mod individer med en anden holdning end regeringens,« siger Amram.

Begge oplever, at flertallet af den jødisk-israelske befolkning støtter denne hårde linje, som regeringen står for, og de ser for sig at næste skridt for det ekstreme højre vil være en generobring af muslimernes hellige Al-Aqsa-moské i Jerusalem.

Et brændende ønske blandt ultrareligiøse jøder.

Det er der, Israel er på vej hen, mener ægteparret.

Opfordringen til protester er blevet hørt i Betlehem, Hebron, Nablus og andre byer på Vestbredden. Inde i selve Jerusalem er der demonstrationer tæt på ambassadeåbningen i kvarteret Sur Baher og ved Damaskus-Porten ved den gamle by.
Læs også
Serie

70 års Israel

Fra 18.april til 14. maj fejrer israelerne 70-året for staten Israels grundlæggelse, mens palæstinenserne ser tilbage på al-Nakbah, katastrofen. Samtidig flytter USA officielt sin ambassade til Jerusalem og markerer dermed en ny fase i verdens længste ulykkelige ægteskab. Information beretter om nutid, fremtid og midlertidighed set fra begge sider af grænsemuren

Seneste artikler

  • Jerusalem græder

    19. maj 2018
    Mens den jødiske del af byen fejrer flytningen af den amerikanske ambassade, befinder den palæstinensiske side sig i en tilstand af fortvivlelse og vrede
  • USA mister moralsk legitimitet gennem sin støtte til nedskydning af palæstinensere

    17. maj 2018
    Trumps talspersoner efterplaprer Netanyahus udlægning af de blodige sammenstød på grænsen til Gaza. Israel har en legitim ret til selvforsvar mod »terrorister«, lyder det fra Washington. Aldrig før har USA taget så entydigt parti for Israel mod palæstinenserne
  • Gazas døde viser, at status quo ikke virker for Israel

    17. maj 2018
    De blodige begivenheder i Gaza demonterer den israelske højrefløjs forestilling om, at man kan løse 'det palæstinensiske problem' alene med øget sikkerhedskontrol. Israel har brug for at opsøge reelle – og smertefulde – løsninger. Omverdenens opgave er at finde en ny mægler, nu hvor USA har diskvalificeret sig selv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
ingemaje lange, Espen Bøgh og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Karlsen

"generobringen af Østjerusalem"

Hvad menes der i artiklen med dette udtryk? Lidt "zurück ins Reich" måske? :-(

Hanna Grarversen, Hans Larsen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Hvad sker der med alle de ambassadeåbninger i Jerusalem? Hvem bliver de næste? Den Honduranske Dødspatrulje Ambassade?

Jens J. Pedersen

Israel er en total misforståelse. Det betyder, at Trump er konservativ, inhuman og religiøs (måske jøde).
Med den Israelske manifestation i Mellemøsten er vi sikret konstant konflikt. Stormagter kan kæmpe i Mellemøsten og udsætte menneskene der for uhyrligheder på afstand.

Christina Petterson

Jens J. Pedersen, hvad mener du med "ved at udvikle sig til"? USA er en terrorstat, og har vaeret det i mange aartier. Trump fortsaetter bare den linje som tidligere praesidenter har udstukket, incl. Obama. Givetvis i en mere oehm, skal vi sige, kuloert og hoejtraabende stil, men det er en gradsforskel snarere end en artsforskel.

Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Karsten Aaen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det er faktisk "generobring af Jerusalem". Trump vil vise "historien er ikke noget lineært" men hvad magten og bedrag gør den til. Jeg er bange for at han har en plan med arabere. For jøder har spår i næsten alle arabiske lande: Egypten (som jøder var slaver hos Faraon) i Libanon (som handlede meget med Salomon) i nord africa( hvor jøder levede i flere hundrede år, de samme med Irak Syrien og Jemen, Hvad angår Jerusalem , selvom det lyder paradoxalt at i samme tid fejrede 70 årige existens, så har Netanyahou forklaret generobring af Jerusalem som generobring af en jødisk by som for mere end 3000 år siden havde en jødisk hersker ved navn kong David, der er altså en kontinuitet. Men fortællingen slutter ikke hvis Israel ikke får alle de andre arabiske lande. For ham lov existerer ikke, det kan ikke anvendes overfor mennesker, man kan sige det ligner "jungel lov". Det er ikke noget nyt. Stor magter har tidliger tænk det samme, at gøre de varme lande som et sted, hvor vesterlændige tage på ferie og henter exotisk frugter med sig. Det er Paradis. Men det gik ikke i fortiden. I fremtiden ved jeg ikke, for verden er en anden i dag. Soviet Unionen existerer ikke mere, og vi står overfor kun banditter.