Kryptopiraternes nye kanoner

Når for mange bartendere og taxachauffører begynder at tale om en lidt for hurtig vej til alt for mange penge, er det et tegn på, at tingene snart vender.

Taxachauffører og bartendere ved uendeligt meget. Men der er alligevel en grund til, at meget få bartendere og taxachauffører ender med at investere drikkepengene i det helt rigtige og bliver mangemillionærer.

Sådan var det midt i december. Så mange var blevet forført af kursen på kryptovalutaernes serielle og voldsomme stigninger, at det hele vendte og kurven tog sit hidtil største dyk. En bitcoin er nu efter faldet fra tinderne noget under 60.000 kroner værd. Det er det rundt regnet mere end en halvering, siden den toppede midt i julehandlen 2017.

Det er stadig mange penge for en bitcoin, der for få år siden kunne erhverves for småpenge.

Men på ryggen af kryptomanien, anført af den digitale valuta bitcoin og helt uagtet dens nedtur, er det nu i stor stil blevet muligt at deltage i såkaldte ICO’er, som har taget en endnu vildere himmelflugt.

ICO (Initial Coin Offering) er inspireret af IPO, (Initial Public Offering), der betyder børsintroduktion. Når en old school virksomhed går på børsen, sætter den aktier til salg, som investorer kan købe, i det omfang de tror på, at virksomheden bliver en succes.

Det er langt fra det samme, men en ICO minder lidt om det.

I stedet for aktier, udbyder virksomheden sin egen kryptovaluta for at finansiere sin forretningsidé. Til gengæld for et kontant indskud i gammeldags penge eller en anden kryptovaluta får ’investorerne’ i de fleste tilfælde en token – en værdikupon, som man så kan bruge til at købe virksomhedens produkter eller eventuelt sælge til højestbydende. Den sidstnævnte model minder om en aktie, der over tid kan handles til en pris, der afspejler virksomhedens succes. Den første giver ejerne en privilegeret adgang til virksomhedens produkter eller serviceydelser.

Eksponentiel vækst

Hvor kryptovalutaerne er blevet voldsomt korrigeret – som man siger i finansverdenen, når kursen dykker – har ICO’erne fortsat den eksponentielle vækst.

Hvis det føles lidt svimlende, er du ikke alene. Som den amerikanske satiriker og tv-vært John Oliver udtrykker det, er kryptovalutaer alt det, du ikke ved om computere, suppleret med alt det, du ikke ved om penge.

Med ICO’erne er det så endnu mere kompliceret, da det også inkluderer alt det, du ikke ved om at rejse arbejdskapital til virksomheder. Ikke desto mindre buldrer de frem. I 2017 blev der, alt efter hvem man spurgte, rejst 30-40 milliarder kroner. Og alene de tre første måneder af 2018 var et tilsvarende beløb kradset ind gennem disse krypto-indsamlinger.

Når de er blevet så populære, hænger det sammen med, at det er betragteligt nemmere end at gå børsen. De fleste kan i princippet lave deres egen kryptovaluta. Teknologien ligger som open source tilgængelig for enhver med en smule snilde eller en freelance it-mand ved hånden i nogle dage. Når det er på plads, skal der blot forfattes en hvidbog, som dybest set er en forretningsplan skruet sammen efter egne præferencer.

Silicon Valley

Alt det og mere til er på plads for Morten Karnøe-Søndergaard, der er administrerende direktør i Initiator, som netop er gået i gang med at skaffe 453 millioner kroner gennem en ICO.

Morten Karnøe-Søndergaard var indtil for ganske få uger siden professor med særlige opgaver ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, hvorfra han også har en ph.d. i maritim historie og økonomisk historie. Men i april kvittede han foreløbigt professorjobbet for at hellige sig det nye projekt, som han har udviklet i samarbejde med en række erhvervsfolk, forskere og entreprenører.

Han har siden 2015 haft sin gang på Stanford University i Silicon Valley, hvor han var ansvarlig for en forskningsenhed i samarbejde med Aalborg Universitet. Og det var blandt andet her, at ideen opstod til at danne en venture kapital fond ved hjælp af en ICO.

»Jeg hørte første gang om ICO’er i 2015, og for halvandet år siden begyndte jeg sammen med mine samarbejdspartnere at skabe grundlaget for at gå den vej,« fortæller Karnøe-Søndergaard. Der er foreløbigt indskudt 30 millioner traditionelle kroner fra partnere og private investorer. Men dørene er nu åbne for alle andre, der har mod på at investere i projektet.

Tanken er, at Initiator skal investere pengene i nystartede virksomheder – ikke mindst i Silicon Valley, hvor relationen til Stanford giver en særlig adgang til nye lovende projekter.

Initiators investorer bliver til gengæld for deres kontante indskud udstyret med tolkens. Alt efter hvor mange de erhverver sig, vil de få adgang til selv at være medbestemmende, i forhold til hvilke entreprenører der skal investeres i, ligesom de selv kan blive medinvestorer. Bliver fonden en succes, er der tilmed en chance for, at deres tolkens vil stige i værdi og vil kunne sælges videre.

Globalt kapitalmarked

»Hvis man bare skal rejse penge til en almindelig fond på dansk jord, er det meget vanskeligt. Markedet er mættet. Med en ICO får man øjeblikkeligt adgang til et globalt kapitalmarked,« siger Karnøe-Søndergaard, der medgiver, at mange ICO’er i starten har været afhængige af at kunne skabe stor opmærksomhed om sig selv.

Lige som med bitcoin og alle de andre kryptovalutaer, er ICO’erne afhængige af tillid. Men på kort sigt er de også afhængige af hype. Og de mest spektakulære af slagsen benytter sig af kendisser, der  kan drive begejstringen såvel de i traditionelle som de sociale medier.

I januar måtte endnu en af flere ICO’er lukke butikken, efter at de amerikanske myndigheder havde afsløret, at der var tale om ren svindel. AriseBank havde fulgt den gængse fremgangsmåde for de største og mest succesfulde ICO’er og brugt den legendariske sværvægtsbokser Evander Holyfield under parolen: Bliv en del af historiens største kamp!

Fuldstændig som med it-boblen har det været myterne, de store penge, og ikke mindst mediernes begejstring for netop myter og penge, der har drevet resten af hypen om ICO’erne. Og så har de reddet på ryggen af den enorme opmærksomhed, kryptovalutaerne har fået.

Tag nu bare DR Nyheder, der fuldstændigt synkront med, at kursen på bitcoin toppede i december, bragte en historie med danske Niklas Nikolajsen. Han var en af de første, der kastede sig over såvel bitcoins som en af de mange sidegeschæfter, der er opstået i kølvandet på de nye digitale valutaer.

Hans firma hjælper deres kunder med at investere i kryptovalutaer.

Kontanter i bagagerummet

I DR’s reportage fra Schweitz fulgte seerne Niklas Nikolajsen og hans kæreste, der med bagagerummet fyldt med knitrende eurosedler var ude at købe en Bentley. Kæresten var i rødt. Nikolajsen var iført et flot sort sæt tøj, der sammen med det lange mørke hår, som var samlet i nakken og ægte musketerskæg, fik ham til at ligne en moderne pirat.

Kontant afregning for den fire millioner kroner dyre luksusbil. Og kameraet helt ned i seddelbundterne.

Det oldgamle flow-tv skabte den fuldstændig håndgribelige forbindelse mellem digital kryptovaluta, gammeldags kontanter, luksusbil, ny lejlighed i schweiziske Zug, den blonde og lattermilde kæreste og samtidens magtfulde symbiose af sociale medier, eskalerende milliardformuer og krypto-mani.

Men bitcoins er ikke penge. Ikke endnu. Information stødte forleden tilfældigt ind i økonomen Gabriel Söderberg, som er rådgiver for den svenske nationalbank. Han må ikke sådan uden videre tale med journalister til referat, men han henviste i stedet til en artikel, hvori han slår fast, at bitcoins ikke er penge.

De duer ganske enkelt ikke som stabilt betalingsmiddel, skriver han i artiklen.

Samme holdning finder man blandt mange andre steder hos den danske nationalbank. Her opfordrede den øverste chef, Lars Rohde, oven på den danske krypto-millionærs tv-optræden danskerne om at holde sig væk.

»Det er livsfarligt,« sagde han og sammenlignede det med den hollandske tulipanløgsboble fra 1600-tallet.

Her rammer nationalbankdirektøren og mange med ham dog noget ved siden af skiven.

Mikkel Lock Svendborg

Piratkonge

Niall Ferguson er bedst kendt for sin store fortælling om det britiske imperium, som han påviste tog sin begyndelse i kølvandet på den notoriske piratkonge, Henry Morgans hærgen (ja, ham fra rommen, red.), der i 1600-tallet inspirerede briterne til at betale for piratvæsnet og dermed fik øjnene op for, at en stor flåde kunne bruges til meget mere end at fragte sukkerrør fra Caribien og stjæle sølv fra spanske galeoner eller fra selv det mest befæstede spanske fort, Porto Bello i vor tids Panama.

Med en flåde kunne man grundlægge et imperium. Og med imperiet, rigdommen og nye former for handel og virksomhed opstår behovet for nye finansielle værktøjer.

Ferguson har også studeret pengenes historie. Det har affødt flere værker og en dokumentarserie på Channel Four. Ferguson mener, de, der sammenligner kryptovalutaerne med Tulipanboblen, tager grundlæggende fejl.

Det britiske imperium strakte sin fangarme ud over det meste af kloden frem mod 1720, hvor det gik helt galt. Ikke for imperiet; men for dets mere opfindsomme spekulanter.

Selskabet South Sea Company havde eneret på at drive handel i det spanske Sydamerika. Til gengæld for eneretten købte kompagniet statsobligationer, som de solgte videre til spekulanter. Der var tale om et nyt finansielt instrument, som blev søsat i en tid med alt for meget kapital. De rige, de adelige, de gejstlige og selveste Kong George og hans to højadelige elskerinder kastede sig over de nye muligheder. En række andre selskaber begyndte også at sælge aktier med store løfter til investorerne.

Hanæsler og evighedshjul

Økonomen John Kenneth Galbraith beskriver i en bog Det store krak også andre bobler – herunder det sammensurium af udbydere af aktier i alle tænkelige og utænkelige projekter, hvor de blandt andet tilbød, at »gøre saltvand drikkeligt, bygge hospitaler til uægte børn, bygge skibe mod pirater, importere et antal store hanæsler fra Spanien« eller endda »konstruere et evighedshjul«.

»Det var den tids bitcoins,« har Ferguson sagt til Fox News i en tv-udsendelse, der også blev sendt midt i den berømte julemåned.

Men det betyder ifølge Ferguson ikke, at det er slut med bitcoin og de andre. De er nemlig først og fremmest eksempler på finansiel innovation, ligesom der var tale om med South Sea Companies og andre nye finansielle instrumenter, der langt fra døde ud, selv om de mødte lidt modgang i starten.

Og det er nu heller ikke helt rigtigt, at man ikke kan shoppe rundt med sine kryptovalutaer. I særdeleshed på den mørke side af internettet. Her er kryptoerne blevet anklaget for, at de har været brugt til at købe alt fra narko til lejemord på for eksempel Silk Road, der blev grundlagt af den selvudnævnte pirat ’Dread Pirate Roberts’, som blev arresteret under sit civile navn Ross William Ulbricht i oktober 2013. Siden er Silk Road dog genopstået i nye og endnu mere dunkle og ikke mindst sofistikerede versioner.

Selv om der også er mindre lyssky forretninger, der modtager bitcoin og andre digitale valutaer, ændrer det ikke på, at anvendeligheden indtil videre er begrænset.

Økonomen Lars Christensen, der har været rådgiver for den tidligere saudiske finansminister, men også rådgiver nationalbanker – blandt andre den sydafrikanske – har også specialiseret sig i kryptovalutaer og alle deres følgefænomener.

Nødvendig hype

Han er enig i, at Bitcoins ikke er penge.

»Men det betyder ikke, at det ikke kan udvikle sig til penge. Krypto-valutaer behøver ikke i sig selv at have værdi eller være understøttet af guld eller noget andet. Det gælder alle valutaer. Men vi tror alligevel på dem. Det samme kan komme til at ske for kryptoerne. Men det er vigtigt, at nye og forbedrede udgaver også får funktionalitet. Så kan de sagtens blive til gode penge,« forklarer Lars Christensen, som også vurderer, at ICO’ernes fremmarch først og fremmest lukreree på krypto-manien.

ICO’erne har ifølge Lars Christensen netop fået deres navn for, at det skal lede tanken hen på IPO – en børsnotering, der er underlagt allehånde regler, reguleringer og kontrol.

»Men det er jo netop et af de væsentlige områder, hvor de adskiller sig. De giver ikke i sig selv noget ejerskab, og der er ingen eller meget lidt myndighedskontrol,« siger Lars Christensen, der mere ser ICO-fænomenet i sin nuværende form som en ny slags crowdfunding.

»Og her har hypen en rationel funktion. Det er simpelthen nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig kritisk masse til, at de bæredygtige projekter kan komme op at flyve.«

Men i og med at der ikke er nogen regler, har det også åbnet muligheden for en lang række letbenede projekter og rene svindelnumre.

Det er her, reguleringen kommer ind i billedet. Mange lande er i fuld gang. Lande som Schweiz og Singapore er længere fremme. Men det danske Finanstilsynet arbejder også på sagen. Der har været en række henvendelser fra folk med ICO-drømme, og i slutningen af 2017 udsendte tilsynet en ’Orientering om ICO’.

Ifølge Lars Christensen kan ICO’erne ligesom kryptovalutaer sagtens have en fremtid for sig.

»Men folk skal kunne have tillid til dem, og det kræver en vis regulering. Og de skal være anvendelige og opfylde konkrete behov.«

Det sidste mener han sagtens, de kan komme til. For både traditionelle børsnoteringer og gængs crowdfunding er mangelfulde. De første er meget dyre. De sidste er ikke særligt effektive.

Tilbage står, at de rider på ryggen af kryptovalutaerne. Og kryptoerne bevægede sig ifølge erhvervsmediet Bloomberg i sidste uge ind i et såkaldt dødskryds. Det betyder, at den gennemsnitlige pris for de sidste 50 dages handel krydser den gennemsnitlig pris for de sidste 200 dage.

Finansikonet Warren Buffett har også vendt tommelen sydover og profeteret, at det efter al sandsynlighed vil ende galt med kryptoerne. Hans gamle partner Charlie Munger har toppet gammelmandsmisantropien ved at kalde kryptovalutaer for »værdiløst, kunstigt guld«.

Når de gamle har talt, gælder der imidlertid stadig en regel for langt de fleste teknologiske landvindinger:

De bliver overvurderet på kort sigt og undervurderet på lang sigt.

I mellemtiden kan der sagtens komme en periode, hvor bartendere og taxachauffører begynder at tale rigtig meget om ICO’er.