Læsetid: 4 min.

Selv om man ikke mister stemmer, hvis man har skudt nogen på åben gade, kan man stadig godt blive sat i fængsel for det

Hvad man kan lære af Trump: At moralsk forargelse ikke fører nogen vegne
Hvad man kan lære af Trump: At moralsk forargelse ikke fører nogen vegne

Ting Shen

12. maj 2018

Efter to års klovneri og skandalisering af amerikansk politik er det, som om Donald Trump har fundet sig til rette som en væltekop, der bliver ved med at dukke muntert op til overfladen, hver gang nogen højtideligt har erklæret, at »nu er det for galt! Nu sætter han den sidste værdighed over styr!«

Der virker ikke, som om Trump kan besejres med moralske argumenter.

Tværtimod ser det ud til, at hans eget praleri under valgkampen i 2016, om at han kunne skyde en person midt på Fifth Avenue uden at miste stemmer, bliver mere og mere præcist.

Om der så viser sig at være en håndfuld pornoskuespillere og playboymodeller, der har haft affærer med Trump, vil det ikke kunne rokke den relativt stabile base, han har skabt i en rørende alliance med rednecks, børsspekulanter, våbenlobbyister og evangelikanere.

Jo mere hans demokratiske modstandere råber op om anstændighed og international anseelse, desto sikrere sidder han i sadlen.

Selv den potentielt katastrofale opsigelse af Iranaftalen bliver allerede på Fox News beskrevet som »endnu et valgløfte, Trump har holdt«.

Men selv om man ikke mister stemmer, hvis man har skudt nogen på åben gade, kan man stadig godt blive sat i fængsel for det.

130.000 dollar

Den ekstremt eksponerede advokat Michael Avenatti, der repræsenterer pornofilmstjernen Stormy Daniels (aka Stephanie Clifford) i sagen mod Trump, forudsagde for en uges tid siden, at Trump vil blive tvunget til at træde tilbage som resultat af sagen, før hans første præsidentperiode er ovre.

Når denne profeti fik en del opmærksomhed i mange amerikanske medier, er det, fordi Avenatti har været usædvanligt effektiv og disciplineret i sin håndtering af Stephanie Cliffords sag i de seneste måneder, og flere gange før er han kommet med forudsigelser, der har vist sig at holde stik.

Avenatti har hele tiden insisteret på, at hans sag ikke handler om sex, men om ulovlige kampagnebidrag, skatteunddragelse, banksvindel og så videre – dvs. om de $130.000, som Clifford fik udbetalt kort før valget i 2016 for at lade være med at udtale sig om affæren.

Demokraternes politiske strategi synes nu at være at bede til, at Trump bliver dømt for alskens utugt, og det giver i første omgang selvfølgelig også mening at forsvare magtens tredeling og insistere på at lade FBI og retssystemet undersøge alle Trumps mulige forbrydelser til bunds.

Men måske er den politiske lære, der bør drages af den foreløbige succes for Michael Avenatti og i øvrigt af de mulige konsekvenser af Robert Muellers undersøgelser af Ruslands indblanding i valget i 2016, ikke kun på indholdets niveau, men også på formens: Hvad nu hvis det, der kan bringe Trump til fald, er selve den juridiske diskurs’ fokusering på sagsfremstilling, bevisførelse og strafansvar?

Måske bekæmper man netop reaktionære og kyniske magthavere ved tålmodigt at føre sag imod dem og fremstille deres handlinger i forhold til de konsekvenser, der ikke er umiddelbart synlige i den støjende mediekamp om, hvem der er mest moralsk og bedst til at formulere sig på 30 sekunder.

Retssag fra fremtiden

I Florida har en gruppe børn ført an: De har lagt sag an mod deres guvernør, Rick Scott, for at overtræde deres grundlovssikrede rettigheder ved at fastholde et energisystem, der er baseret på fossile brændstoffer. Her er der tale om et sagsanlæg, baseret på fremtidige skader påført børnene og samfundet som helhed.

Måske er det denne taktik, man bør overføre til det politiske i almindelighed? Hvad nu hvis man begyndte at anlægge sager mod magthavere ud fra hensyn, der endnu ikke er anerkendt som gyldige, men som vil kunne procederes ud fra det, vi allerede ved?

På en måde var det netop sådan, Marx argumenterede, når han holdt møder med 1800-tallets fagforeninger: Lad være med at nøjes med moralsk tale om frie kontrakter og løfter om lønforhøjelse. Lav en analyse af, hvem der faktisk producerer den værdi, som kapitalisterne lever højt på, og kræv jeres rimelige betaling – altså retten til produktet af arbejdet.

Marx førte proces på vegne af en teori om merværdiproduktion, som endnu ikke var anerkendt, og på vegne af en retfærdighed, som endnu ikke havde fundet sit juridiske udtryk. Han lagde sag an mod uretfærdigheden – ud fra en forståelse af retfærdighed, han som en af de første var med til at etablere.

Hvis politikken kan lade sig inspirere af juraen, er det med dette ekstra tvist: Ikke alene må der, som i klimasagen fra Florida, føres sag på baggrund af forudsigelige overtrædelser af gældende rettigheder, men også på baggrund af rettigheder, som vi ikke engang har endnu.

Måske er virkelig politik det at føre en sag på vegne af en lov, der først kan blive gældende ret, når man har vundet magten.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Katrine Damm
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
Olaf Tehrani, Katrine Damm, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

En underminering af USA og USA's troværdighed som demokrati.

Holger Madsen, Karsten Lundsby og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar