Moderne Tiders Ugerevy: Nu skal vi heller ikke vinde det hele, vel?

Stemningen var på kogepunktet, og temperaturen og luftfugtigheden var deroppe, hvor man med lidt god vilje kunne have dampet et blomkålshoved i Boxen i Herning her i onsdags.

Over ti tusind tilskuere var troppet op for at se Danmark kæmpe og sandsynligvis tabe til Finland ved VM i ishockey, men, sjålååå, Danmark vandt sensationelt 3-2, og vejen er nu banet for, at den danske forårsforkølelse kan blive suppleret med en solid omgang ishockeyfeber.

Herning – eller Danmarks Toronto, som de kalder det ude i verden – er en lille værtsby, i betragtning af hvor stort et sportsevent VM er. Ifølge arrangørerne det største på dansk grund nogensinde, fordi det bliver sendt ud til en milliard potentielle seere.

Herhjemme er seerne nok mere potentielle end reelle, da kampene bliver sendt på den eksotiske satellitkanal TV 2 Sport – og så er det trods alt lettere at se noget melodigrandprix.

Verdens største event for dårlig musik afholdt semifinaler i løbet af ugen med det sædvanlige miks af folkesang, højlandsmelankoli, powerpatos, fitnesstramp, ild, vindmaskine og en ukrainsk grev Dracula. Danmarks bidrag – det har et vikingetema – blev torsdag aften stemt videre til finalen, som bliver vist lørdag aften.

Det er jo skønt at være med, men den danske viking skal ikke gøre det for godt. Andenplads eller tredjeplads, fint nok – bare vi ikke vinder. Så skal Danmark være vært for grandprixet næste år, og det er for tidligt.

Mange husker stadig, hvordan man ved seneste værtsskab i 2014 brugte (alt for mange) millioner på nærmest at bygge en splinterny hightech kæmpehal inde i en gammel møghal på Refshaleøen i København for at holde showet i lidt rå rammer. Og da det sidste stykke konfetti var faldet, blev gulvet brudt op, fjernede søjler genopbygget, og superhallen blev til skrammelhal igen, så den ikke kunne genbruges som spillested.

Den var altså ikke gået i Herning. Så havde de holdt melodigrandprix i Boxen, og der havde været pølsehorn til alle.

Man skal ikke vinde hver gang – medmindre man altså er USA’s præsident, Donald Trump, der i sin valgkamp lovede, at hvis han blev valgt, ville USA vinde så meget, at folk ville blive trætte af alt det vinderi og komme og tigge og bede Trump om at holde op med at vinde så meget – men han ville ikke lytte til dem og bare fortsætte med at vinde.

Denne uges amerikanske sejre bestod i at annullere to års diplomatisk arbejde og trække USA ud af atomaftalen med Iran – til stor ærgrelse i både Iran og Europa. Men aftalen var elendig, mente Trump. Ikke værd at samle på.

Snart får han selv mulighed for at vise, hvordan en atomaftale med et fanatisk diktatur skal skæres. Denne uge var den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, igen i Pyongyang for ordne praktikaliteterne omkring et møde mellem Nordkoreas Kim Jong-un og Donald Trump.

Uanset hvordan det ender, har kontakten mellem de to landes topfolk udløst en sejr for i hvert fald tre amerikanere, der havde været i nordkoreansk fangenskab.

Torsdag kom de hjem til USA – og det i langt bedre stand end den seneste amerikaner, nordkoreanerne udleverede fra fangenskab. Han havde forsøgt at nuppe en nordkoreansk propagandaplakat, lå i koma, da han kom hjem, og døde fire dage senere.

Måske han er i himlen nu – side om side med andre ofre som for eksempel den korsfæstede Jesus Kristus, hvis himmelfart danskerne i denne uge markerede ved at tage sig en rigtig lang weekend. Til det himmelske selskab sluttede den danske kunstner Per Kirkeby sig også – og han efterlod sig et spor af skønhed skabt i det jordiske liv.

Også i en uge præget af sejrsfest og sejrshåb findes tabet som en skygge.