Baggrund
Læsetid: 3 min.

Real Madrid er effektive, men identitetsløse. Nu står de på tærsklen til udødeligheden

Et effektivt, men identitetsløst Real Madrid-mandskab står på tærsklen til udødeligheden, skriver Informations inkarnerede Liverpool-fan Martin Østergaard-Nielsen op til lørdagens Champions League-finale
Et effektivt, men identitetsløst Real Madrid-mandskab står på tærsklen til udødeligheden, skriver Informations inkarnerede Liverpool-fan Martin Østergaard-Nielsen op til lørdagens Champions League-finale

Susana Vera

Moderne Tider
26. maj 2018

Der er noget særligt over tallet tre. Det ved man fra eventyrerne. Det ved man fra Biblen. Og det ved man fra fodboldmytologien.

De hold, der tre gange i træk sejrer i Europas fineste turnering for klubhold – som Ajax Amsterdam fra 1971-73 og Bayern München fra 1974-76 – får et magisk strejf over sig. De transcenderer deres status som almindelige fodboldmandskaber og bliver til mytiske fortællinger i sig selv.

Ajax i starten af 70’erne er ikke bare Ajax. Det er beretningen om fremkomsten af totaalvoetbal, dette meritokratiske fodboldsystem, som bragte værdierne fra det hollandske velfærdssamfund ind på grønsværen.

Og Bayern München fra midt-70’erne er ikke bare Bayern München. Det er det vesttyske Wirtschaftswunder, personificeret af Beckenbauer, Breitner og Müller.

Hvis Real Madrid vinder Champions League-finalen i aften, vil det også være tredje gang i træk, at Madrid-mandskabet hjemtager pokalen med de store ører, og dermed vil los Blancos skrive sig ind i dette Pantheon af udødelige mandskaber.

Spørgsmålet er blot, hvilken historie eftertiden vil fortælle om dem.

Først og fremmest vil det være historien om Ronaldo; dette fænomen af en fodboldspiller, der har forvandlet sig fra en spinkel og mobbet fodboldprotegé fra Madeira til den hårdtpumpede og megalomane skikkelse, hele verden har lært at kende.

Gennem de sidste sæsoner har han gjort Champions League til sin turnering. Og en tredje finalesejr på stribe til ham (og hans holdkammerater) vil i eftertiden utvivlsomt blive udlagt som fortællingen om, hvordan en enkelt spiller – en Superman fra udkanten af Portugal – i nogle gyldne år dominerede den fineste europæiske klubturnering på en måde, som ingen i levende erindring har gjort før ham.

Samtidig vil en tredobbelt triumf til Real Madrid dog også være fortællingen om en gåde.

For sagen er, at denne udgave af den hvidklædte kongeklub ikke som hold betragtet har klassen til at blive regnet blandt de store hold i europæisk klubhistorie.

Snarere er det et identitetsløst mandskab, der forlader sig på enkeltpræstationer, og som hverken har et tydeligt udtryk eller en let identificérbar spillestil.

Som en af de ældre vismænd i spansk fodbold, Angel Cappa, formulerede det i Tipsbladet for nylig:

»Madrid har ikke nogen defineret stil. Det er tydeligt. Juventus har det, Manchester City har det, Liverpool har det. Men Real Madrid har det ikke. Det handler mere om, hvad spillerne kan skabe hver for sig. Det ser man meget tydeligt, når de forsvarer. Presser de højt? Tja, nogle gange gør de det måske. Trækker de sig tilbage og står tæt i kæderne? Nej, ikke rigtigt, måske nogle gange. Man ved ikke, hvad de gør. Men de har den styrke, at dér, hvor bolden havner, står der en crack. En stjernespiller. Det er en stor fordel (…) Det er lidt, som når man laver en kamp mellem de bedste spillere fra Europa og de bedste spillere fra Sydamerika. De går ud og spiller godt, fordi det er gode spillere. Men de er ikke et hold, og det er Madrids udfordring.«

Denne mangel på indre sammenhæng ses i La Liga, hvor Real Madrid kun har vundet to ud af de sidste ti spanske mesterskaber. Et hold, der ikke har en klar struktur og identitet, kan på den lange bane ikke hamle op med spillemæssigt langt mere veldefinerede rivaler som Barcelona og Atlético Madrid.

Alt dette kan Real Madrids stjerner dog være fuldstændig ligeglade med, når de går på banen i Kiev i aften.

Hvis de besejrer Liverpool, vil ingen af de ovenstående indvendinger betyde noget som helst.

Så vil de gå over i fodboldhistorien på deres egne vilkår.

Vamos Madrid!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Bo Jensen

Al respect til Liverpool og Mo, men Ronaldo er verdens bedste fodboldspiller og vil også afgøre denne kamp.

Kenneth Jacobsen

Nej han er langt fra verdens bedste spiller. Det har han simpelthen ikke kvaliteterne til at være. Han har nogle fantastiske spidskompetencer, men også der er han efterhånden en skygge af sig selv. Han er først og fremmest en fænomenal afslutter - og som sådan skal han sammenlignes med feks van Nistelroy og Lewandowski etc - men en allround fodboldspiller som Maradona, Cruyff og Messi er han langt fra. Han bestemmer ikke spillets gang, tempoet i kampen. Han er sådan set ingen holdspiller. Han dribler ikke længere, heller ikke de samme 2-3 finter som før. Han rammer aldrig målet på frispark (selvom han tager dem allesammen). Han er derimod som sagt en utrolig god afslutter, har et vidunderligt hovedspil, har lært at stå det helt rigtige sted gang på gang - og så har han stadig god til at falde, om han så er rørt det allermindste eller ej. Og på straffespark er han kongen. Det gør ham dog altsammen langt, langt fra verdens bedste. I en allround undersøgelse af europæiske fodboldspillere på alle tænkelige parametre delte han 17.pladsen...