Læsetid: 4 min.

I retten: »I Danmark må vi ikke slå børn, men det gør dig ikke til et dårligt menneske«

I retssal 19 i Københavns Byret er en kinesisk kvinde tiltalt for at have slået og sparket sin søn
En 39-årig kvinde er tiltalt for at have slået og sparket sin 11-årige søn.

En 39-årig kvinde er tiltalt for at have slået og sparket sin 11-årige søn.

Mia Mottelson

26. maj 2018

Tiltalte, J, ankommer til retssal 19 sammen med sin forsvarer, Ole Olsen. Hun kigger ned i jorden, gnider sine hænder på lårene og bider sig i underlæben.

»Tag det stille og roligt, bare læg din taske på stolen. Du skal sidde der,« siger Ole Olsen og peger på skranken midt i lokalet.

Men kort efter går de ud igen.

»I Danmark må vi ikke slå børn, men det gør dig ikke til et dårligt menneske,« siger forsvareren til J ude på gangen.

Da de kommer ind i retssalen igen, sætter J sig på den anviste plads. Hun er 39 år og har en rød cardigan over sin lyslilla kjole. En perlebelagt hårbøjle trækker hendes sorte pandehår væk fra ansigtet.

Anklageren lægger vægt på sønnens forklaring og kræver fængsel og udvisning.

Mia Mottelson
Imens forsøger anklager Søren Harboe at få lyd og billede på retssalens to tv-skærme, der er tilsluttet hans computer.

»Jeg føler ikke, de skulle have lov at bestemme det hele,« lyder en barnestemme pludselig fra skærmen, hvor videoen af en mørkhåret dreng i et forhørslokale dukker op. J spærrer øjnene op og kigger på sin søn på skærmen, men sænker hurtigt blikket igen.

’Vi har slået hinanden’

J er sigtet for at have slået sin søn efter en anmeldelse fra hans skole. I et tilfælde så voldsomt, at han faldt, hvorefter hun angiveligt sparkede til ham. Hun erkender sig delvist skyldig.

Hun er oprindeligt fra Kina, men kom til Danmark som au pair for 12 år siden, og bor i dag med sin danske mand og to børn.

Anklageren vil vide, hvordan et trafikuheld for halvandet år siden har påvirket J fysisk og psykisk.

»Jeg fik piskesmæld og hjernerystelse. Når det gør ondt, skal der ikke så meget til, før jeg bliver sur,« siger J. Hun har spredt et par gule post-its ud på bordet foran sig, som hun tegner på, mens hun fortæller.

»Især på dine børn? Har du gjort noget ved din søn, fordi du ikke fik ro og blev sur,« spørger anklageren.

»Vi har slået hinanden. Men jeg kan godt se, at det skal jeg ikke. Jeg skal opdrage ham, ikke omvendt,« siger J.

Hun fortæller, hvordan konfliktniveauet mellem hende og sønnen er optrappet, efter hun i et skænderi sidste sommer fortalte ham, at hans far ikke er hans biologiske far.

Det var en diskussion om et PlayStation-spil, som førte til, at hun slog sønnen.

»Faldt han til jorden?« spørger anklageren.

»Jeg tror, han væltede. Men jeg sparkede ham ikke,« siger J. Hun tørrer øjnene med den ene hånd, og tegner stadig på sine gule post-its med den anden.

I Kina må man slå

Da forsvarer Ole Olsen får ordet, spørger han J ind til hendes kinesiske opvækst: »Er du opdraget med, at man gerne må slå børn, skælde ud eller skubbe?«

»Min far løb efter mig gennem den lille landsby, vi boede i. Han ville slå mig, fordi jeg var uartig. Men jeg husker det som sjovt,« siger J.

Forsvareren vil vide, om der er forbud mod at slå børn i Kina.

»Nej. Nogle gør, andre gør ikke,« siger J. Hun sukker, og tilføjer:

»Da børnene var små, var de søde og dejlige. Nu er de større og mere selvstændige med egne meninger. Så jeg skal lære at foreslå mere i stedet for at bestemme.«

Så bliver første vidne indkaldt. Det er J’s mand. Han er ikke så høj, har en gul- og brunternet skjorte på og bærer briller med kraftige glas.

Forsvarer kræver frifindelse bl.a. med henvisning til tiltaltes rene straffeattest.

J og sønnen skændes om »små, banale ting, som hvor længe man må spille computer«, fortæller manden.

»Når det er værst, bliver de så ophidsede, at jeg må bede dem gå hver til sit. En gang oplevede jeg, at det blev fysisk mellem dem. Sønnen skubbede, og til sidst kom J til at slå ham med flad hånd. På siden af hovedet. Sådan er det. Det var ikke hårdt, men han blev vel forskrækket.«

»Ifølge dine udtalelser i afhøringsrapporten har J og sønnen også sparket hinanden,« påpeger anklageren. Det kan manden ikke udelukke er sket.

»Jeg havde en sød dreng, inden han startede i skole. Det er ændret nu – hans lunte er blevet kortere,« siger han, inden han forlader retssalen. J vinker til ham, og på vej ud giver han hendes skulder et klem.

Da anklageren efterfølgende viser videoafhøringer af J’s søn og datter, forlader hun retssalen. »Det bliver for følelsesmæssigt for hende,« forklarer forsvareren. Hun sætter sig på en bænk lige udenfor, putter høretelefoner i ørerne, lukker øjnene og laver dybe, lange vejrtrækninger.

Efter knap en time åbner forsvareren døren igen. J læner sig op ad dørkarmen, og kigger ind i retssalen.

»Må jeg blive udenfor? Er der mere video?«

»Nej, du kan roligt komme ind,« forsikrer forsvareren.

Ro i familien

Anklageren kræver J straffet med ubetinget fængsel i 40 til 60 dage og ubetinget udvisning af Danmark. J har delvist erkendt de forhold, hun er anklaget for, og sønnens gengivelse af episoden, hvor han blev slået og faldt, var troværdig og blev underbygget af manden og datterens vidneforklaringer, argumenterer han.

Barnets far siger, at sønnens lunte er blevet kortere, efter han er startet i skole.

Forsvareren kræver frifindelse eller betinget fængsel i 20 dage, hvis J kendes skyldig. Sønnens temperament kan have opildnet til konflikter, og på videoafhøringen nævnte han ikke spark, men kun »at J puffede til ham med benet, fordi han lå ned som en ’tudeprins’,« gengiver forsvareren.

J beder om mere papir til at tegne på, da dommeren og de to domsmænd trækker sig tilbage for at votere. Hendes gule post-its er for længst helt fyldt med små, vilkårlige mønstre. »Jeg får tankerne væk,« forklarer hun forsvareren, og tegner straks videre på det hvide A4-papir, han finder til hende.

Efter en halv time er dommeren klar til at afsige dom. J får 40 dages betinget fængsel med et års prøvetid. Hun modtager dommen.

»Så håber vi, der kan komme ro i familien derhjemme,« siger dommeren.

    Serie

    I retten

    Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

    Seneste artikler

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Eva Schwanenflügel
    • David Zennaro
    Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Eva Schwanenflügel

    Egentlig er det en ret besynderlig bemærkning fra forsvarsadvokaten, at det ikke gør én til et dårligt menneske at udøve vold - især mod et barn..

    Grethe Preisler

    Huskeseddel til opslagstavlen:

    Man må aldrig slå på nogen, der er mindre end en selv, for det er fejt.
    Man må heller ikke slå på nogen, der er større, for det er dumt.
    Så enkelt er dét!

    Trond Meiring, Michael Waterstradt, Morten Balling, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Hans Larsen, Katrine Damm, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
    Anne Mette Jørgensen

    Erik Sigsgaard, John Halse m.f har flere gange pointeret, at råberi og skældud kan være mere skadeligt for et barn end en lussing og lign. Børn der råbes af, og eller negligeres af forældres travlhed med ligegyldighed er i min verden mere ødelæggende.
    Ikke ,at jeg på nogen måde kan forsvare korporlig afstraffelse og der er grader af det, for hvem kan sige sig helt fri for at hæve stemmen.
    Erik Sigsgaard sammenligner det med, at vi voksne står overfor en kæmpebjørn man ikke kan løbe fra, og vi ved vel alle, at vrede og råbende stemmer får os til at lukke ørerne. Angsten tager over.
    Hvem har ikke oplevet børns desperate hulken, som forældre overhører. Jeg overhører det dagligt på gader og stræder.

    Det er en underlig artikel , for vi får jo ikke ordentlig indsigt i forløbet.
    At en eller flere pædagoger anmelder en mor( ud fra en meget sparsom artikel) er tankevækkende. Mon ikke der er mange der skulle i retten, hvis?

    Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
    Steffen Gliese

    Tak til Information for at genoplive retsrapporten. Det er næsten noget af det mest oplysende om danske forhold, man kan læse.
    Det er samtidig også skræmmende, at en anklager på dette grundlag ikke alene kan kræve betinget fængsel, hvad man kan sige for og imod, men også udvisning. Det er blevet for moderne at ville skære det væk, man ikke bryder sig om - stik imod iøvrigt den almene udvikling i samfundet, hvor folk kommer tættere på hinanden og udvikler større indbyrdes tolerance.

    Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Karsten Lundsby og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
    Claus E. Petersen

    jeg har skrevet det før, og nu igen.
    At give en lussing til ens barn er ikke en forbrydelse.
    Når den lille pode, på trods af advarsler, drøner over hovedvejen hvor lastbiler kører, så er det på sin plads at lange en flad ud.
    Ikke for sadistisk nydelse af og se sit barn græde, men, og kun derfor, at afskrække sin unge fra nogenside igen at vælte ud på den vej uden at du selv eller en anden voksen er til stede.
    Jeg ved godt at amn ikke må slå sit barn.. en efter min mening åndssvag lov, da forældre gør det alligevel, men nu er det ALTID forkert.
    Hvis mit barn drøner over vejen, jeg finder ham med det samme og giver en flad så han aldrig gør det igen er det så værre end hvis mit barm drøner halvvejs over vejen og bliver knust under en lastbil?
    Helt ærligt?
    Hvad er rigtigt og hvad er forkert?

    Marianne Stockmarr

    Hvorfor kan retsvæsenet bruges til at hjælpe en familie, der har brug for støtte derhjemme. Hvor er socialforvaltningen? Er en familie med en forælder, der ikke er født i DK, ikke berettiget til støtte fra socialforvaltningen ? Det er skræmmende at opdragelsesproblemer er en sag for retsvæsenet!

    Morten Balling

    @Claus E.

    Du må ikke slå på børn, heller ikke dine egne. Det er gjort enkelt for dem som ikke kan forstå det, ved at man har skrevet det ind i loven.

    Vold mod børn er ekstra modbydeligt, fordi du udnytter din fysiske overmagt. Nu hører jeg nogen tænke at de fik tæsk da de var børn, og at de da aldrig har taget skade, men det lykkedes mine forældre at opdrage mig uden at krumme et hår på mit hoved.

    Hvis du vil lære dit barn ikke at løbe over hovedvejen, så må du forklare det, eller sørge for at dit barn aldrig kommer derud. Begge dele kan godt lade sig gøre, hvis du bruger indersiden af hovedet.

    Hvis du har tid, så se de første par afsnit af serien Patrick Melrose, som du kan finde anmeldt her på siden:

    https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2018/05/engang-helt-igennem...

    Claus E. Petersen

    @Morten Balling

    "Vold mod børn er ekstra modbydeligt, fordi du udnytter din fysiske overmagt."

    Det er pudsigt nok det der er ideen fra naturens side. Forældrenes fysiske overmagt ER en af de metoder som forældre til de små unger har til netop at opdrage dem, men kun indtil ungerne bliver så stærke at de "flytter", og etablerer egne habitater og får deres egne hunner som de kan parre sig med.
    Jeg er glad for at vi blev enige.

    Claus E. Petersen

    @Morten Balling

    Spøg til side..

    "Hvis du vil lære dit barn ikke at løbe over hovedvejen, så må du forklare det.."

    Nej.. når barnet er 6 år gammelt sætter du dig ikke ned og "forklarer".
    Hvis du er en ansvarlig far/mor så markerer du det lige på stedet med en flad, så det ikke skal "forklares" igen og barnet igen og igen prøver "grænser" af.
    Der er grænser som ikke skal overtrædes hvis du holder af de små.
    Har du ikke haft børn?.

    Morten Balling

    @Claus E.

    Jo jeg har været i den samme situation og opdraget et barn. Det klarede jeg fint uden at bruge vold. Jeg havde engang en lærer som forklarede det således: Nogle forældre er ikke i stand til at tænke, eller forstå, og det gør det svært for dem at finde argumenter overfor barnet. I stedet slår de.

    Jeg er helt med på at man ikke kan argumentere med en baby, men ungerne skal ikke være ret gamle før man kan. Det kan godt være du finder det svært, men jeg gør ikke, og jeg har ondt af dine børn. Hvis jeg så dig stikke dem en, ville jeg stoppe dig, og melde dig til politiet for vold, lige på stedet.

    Normalt er jeg også fortaler for at vi er biologiske væsener, og at man ofte overser hvordan naturen fungerer, men med mindre du vil sammenligne dig selv med en bavian, så er der også det faktum at vi formentlig er det dyr som har den bedst udviklede intelligens, og at vores frontallap giver os bedre mulighed for at gennemtænke konsekvenser end de andre dyr.

    Claus E. Petersen

    @Morten Balling
    "..jeg har ondt af dine børn. Hvis jeg så dig stikke dem en, ville jeg stoppe dig, og melde dig til politiet for vold, lige på stedet.."

    Begge mine børn er voksne, og jeg har kun givet en flad een gang til een af dem, og det er bundnaivt at tro at mennesket er så ophøjet at "vi" som art er "forbi" det "stadie i udviklingen" hvor en flad ikke kan gavne mere end den skader, uanset at metoden opfattes som fascistisk, nazististik, kommunistisk osv..

    "Jeg er helt med på at man ikke kan argumentere med en baby, men ungerne skal ikke være ret gamle før man kan"

    Du er helt, helt fjern her... jeg vil ikke give en flad, og ikke forklare da du er for ung, men om føje år kan vi diskutere om det var ok at fise over vejen eller ikke.. sagt over gravstenen?

    Morten Balling

    @Claus E.

    Jeg er 54. Hvor gammel er du?

    Godt at høre at du ikke stikker flade hver dag :)

    Jeg fornemmer også at du er bekymret for at de små poder bliver kørt ned, men det er forældrenes ansvar at forhindre det, også uden at slå. Når jeg en sjælden gang virkelig ville pointere noget overfor min papdatter, så truede jeg hende f.eks. drillende med at smide hendes bamse ud af vinduet. Det vidste hun godt jeg aldrig kunne finde på, og hun truede tilbage med at hælde cola i min computer, men hun vidste godt, hvornår det var alvor.

    Vi boede ikke ved en hovedvej, men der var mange andre farlige ting der hvor vi boede, og derfor var man nødt til at passe på ungerne og holde øje med dem. På et tidspunkt bliver de gamle nok til at kunne færdes frit uden den store risiko, men der er altid en risiko, også når de bliver voksne. Tænker jeg selv tilbage på min barndom, kan jeg nogen gange undres over at vi overlevede byggelegepladser, tunede knallerter mm., men vi overlevede og jeg ville ikke være de oplevelser foruden.

    Eva Schwanenflügel

    Der er gode grund til ikke at anvende vold mod børn for at få dem til at blive gode samfundsborgere.
    1) Små børn forstår slet ikke sammenhængen mellem hvad de gør og de eventuelle konsekvenser deraf. Deres for-cortex i hjernen er simpelthen for uudviklet. Det gør sig gældende indtil mindst tre-årsalderen, hvor de kan begynde at ane konsekvenser.
    Grunden til at det kan se ud som om de faktisk "indser deres fejl", er ene og alene lært af frygt for repressalier, de ikke forstår.
    Små børn forstår stemninger og ofte også øjne og kropssprog. De forstår når de bliver truet, slået eller isoleret fra kærlighed.
    Men de kan ikke sætte det i kontekst.
    Derfor bliver resultatet som regel at små børn tror der er noget galt med dem selv, og internaliserer vold, dvs lærer at det er sådan verden fungerer.
    2) Store børn der udsættes for vold har ofte oplevet vold helt fra små. Der findes dog undtagelser.
    Men hos ethvert individ findes en personlig grænse.
    Hos et barn er denne grænse dog desværre ikke stabil. Dvs. at børn ofte accepterer vold fra voksne de STOLER PÅ, så som deres forældre og lærere, fordi de holder af disse personer.
    Det gør magtmisbrug helt nærværende.
    3) Psykisk vold kan være ligeså slemt som fysisk vold, ofte endnu værre.
    Det drejer sig om at være tilstede i et giftigt miljø fra morgen til aften, uden mulighed for at undslippe, fordi kontrollen er massiv.
    Ofte er voldsbilledet her mindre hvad angår fysisk vold, fordi børnene er i en faktuel kidnapning.

    At promovere vold mod børn er efter min mening at forherlige sig selv og sine egne voldstendenser.

    Grethe Preisler

    En lusket affære?

    Ifølge det i artiklen oplyste, kom anklagede (J) til Danmark som au pair for 12 år siden.
    Kort efter sin ankomst til Danmark blev hun gravid med den nu 11-årige søn, som hun ifølge anklageskriftet har sparket og slået, hvilket er ulovligt i henhold til den danske straffelovs bestemmelser om legemets ukrænkelighed.

    Hvordan J undgik at blive udvist i h.t. udlændingelvens bestemmelser om inddragelse af au pair-pigers opholdstilladelse straks efter konstateringen af graviditeten, står hen i det uvisse. Men sandsynligheden taler for, at manden, der giftede sig med hende, før den nu 11-årige dreng blev født, og åbenbart ikke er biologisk far til ham men kun til hans yngre søster, har påtaget sig faderskabet for at kunne beholde sin kinesiske brud i Danmark.

    Havde J været i besiddelse af dansk statsborgerskab på tidspunktet for 'overgrebet' mod sønnen, kunne hun have forladt sin ægtemand, være flyttet på krisecenter med den fælles biologiske datter og have overladt ansvaret for den videre opdragelse af sønnen på 11 til hans danske juridiske far. Uden risiko for at blive 'deporteret' til Kina, hvis hun ikke makker ret og bliver, hvor hun er, indtil hendes danske ægtemand har fået nok af at være gift med en kvind af 'anden etnisk oprindelse'.

    Claus E. Petersen

    @Morten Balling

    Vi er omtrent samme alder (jeg er 52), men vi bliver nok ikke enige hvorvidt det er ok at stikke ungerne en flad eller ej.
    Du siger aldrig, og jeg siger når, hvis situationen opstår.

    Fortsat god dag Morten :)

    Grethe Preisler

    So oder so, Claus E. Petersen

    Hvad du og Morten Balling med flere kloge hoveder finder korporlig revselse af mindreårige som opdragelsesmiddel ellerej, så fremgår det klart af straffeloven, at det er forbudt og derfor straftbart i varierende omfang for udøveren.

    Grethe Preisler

    So oder so, Claus E. Petersen

    Hvad du og Morten Balling med flere kloge hoveder finder korporlig revselse af mindreårige som opdragelsesmiddel ellerej, så fremgår det klart af straffeloven, at det er forbudt og derfor straftbart i varierende omfang for udøveren.

    Grethe Preisler

    Hallo - hvem sidder der bag skærmen og trykker på 'send kommentar' på andres vegne, før de er færdige med at redigere i teksten?

    Vi tar den engang til for Claus E. Petersen:
    Hvad enten du og Morten Balling med flere kloge hoveder finder korporlig revselse af mindreårige som opdragelsesmetode hensigtsmæssig eller ej, fremgår det klart af straffeloven, at det er forbudt og derfor strafbart i varierende omfang for udøvere af samme.

    Claus E. Petersen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
    Grethe Preisler

    Huskevers til hvem det måtte angå

    "Danmark er et land, hvor meget lidt er absolut.
    Noget er forbudt og noget meget strengt forbudt.
    Men altid er der lissom underfundigt føjet til:
    'Undtagen altså lige hvis De meget gerne vil'."
    (Kumbel)

    Claus E. Petersen

    @Eva Schwanenflügel

    "Det er ulovligt at slå børn."
    - Helt enig

    "Også at promovere det."
    - Nej det er ikke ulovligt at "promovere" det, men derimod er det ulovligt at opfordre til til vold mod børn, og jeg er sikker på at mine ytringer ikke er i konflikt med gældende dansk lov.

    Fortsat god dag til dig.