Læsetid: 7 min.

Retten til privatliv er en historisk undtagelse, der let kan forsvinde igen

På det nye danske Center for Privacy Studies forskes i privatliv fra 1500- til 1800-tallet. Eksemplerne involverer malkning af kvinders bryster, statslig tankekontrol og fælles familieseng. Kun ved at forstå, hvordan privatlivet opstod, kan vi afgøre, om det i dag er under pres
I 1600-tallet malede kunstnere bøn i det private rum, hvor man mente distancen til Gud var kortere. Her er det ’Maria Bebudelsesdag’, hvor arkæenglen Gabriel kom til Maria i hendes kammer og bebudede Jesu fødsel, malet af flamske Pieter van Mol

I 1600-tallet malede kunstnere bøn i det private rum, hvor man mente distancen til Gud var kortere. Her er det ’Maria Bebudelsesdag’, hvor arkæenglen Gabriel kom til Maria i hendes kammer og bebudede Jesu fødsel, malet af flamske Pieter van Mol

2. juni 2018

På et torv i indre København ligger et spædbarn. Helt stille. Det hverken græder eller spjætter. Det er kommet til verden for umiddelbart efter at forlade den igen. Om barnet er dødt under fødslen eller dræbt af sin mor, ved ingen. For ingen mor giver sig til kende.

Året er 1582, og i København går en ukristelig spædbarnsdræber rundt. Hun er ikke den eneste synder, ved kong Frederik II. Han udsender et åbent brev til byens borgmestre og rådmænd, hvor han beskriver, at hovedstaden er fyldt med »løsagtighed, skørlevned, synd og laster«. Ugifte gravide kvinder, som risikerer at påkalde sig Guds vrede.

Den viden har kongen, for han har selv set kvindernes modermælk.

I en befolkningsundersøgelse er Københavns ugifte kvinder én for én blevet indkaldt og har fået deres bryster malket. Løsagtigheden stod skrevet i den mælk, som kom ud hos nogle kvinder. Samme manøvre igangsatte Christian IV et halvt århundrede senere, da han efter fundet af endnu et dødt spædbarn indkaldte 300 kvinder på Københavns Rådhus til malkning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Line Juhler Schmidt
  • Christian Skoubye
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Jens Østergaard Petersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Thomas Olsen
Line Juhler Schmidt, Christian Skoubye, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Jens Østergaard Petersen, Lise Lotte Rahbek og Thomas Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Østergaard Petersen

Det bliver spændende, når centeret begynder at offentliggøre deres resultater.

Line Juhler Schmidt, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Privatlivet er ikke kun truet af digitalisering.
I går den 4 juni 2018 viste DR2 en dokumentar, hvor et forældrepar fik fjernet deres nyfødte datter i Roskilde kommune.
Heldigvis havde de kræfter til, at ansætte en advokat, og det viste sig at de havde fået fjernet deres barn på fejlagtige og gamle oplysninger og de vandt sagen. Men inden havde de været udsatte for noget der var grusomt.
Mon de sagsbehandlere, der afgjorde sagen i første omgang mon har givet en uforbeholden undskyldning. Nej, sikkert ikke.
De bør have en kæmpe erstatning. Dette blot en af mange sager, hvor sagsbehandlere handler direkte imod al evidens. De burde underlægges autorisation, men det vil de ikke. Hvordan kan de dog selv bestemme det?
Den forrige formand og den nuværende modsætter sig det, og de har endnu ikke kommet med en forklaring. Tavshed er deres svar.

Anne Mette Jørgensen

Det endnu værre er, at stort set alle afgørelser i sociale sager beror på vilkårlighed.
Åbenlyse tilkendelser af førtidspension er afhængig af hvilken kommune du bor i, og man kan opleve at mindre syge tildeles pension, mens sågar terminal patienter nægtes.
Hvordan kan et "retssamfund" være vidne til det.
Alle er lige for loven,men det er jo lodret løgn.