Ugerevy: Ikke et ord om døde demonstranter

På forunderlig vis er er det lykkedes to teaterfolk at gøre alting rigtigt og alting forkert på en og samme tid. Provokatøren Christian Lollike og identitetskamæleonen Madame Nielsen har med stykket White Nigger/Black Madonna om en hvid kvinde, der skifter hudfarve, kunnet nyde opmærksomhedssuset fra en vellykket provokation og samtidig fået skældud, så de blev helt rundforvirrede.

Det sidste skete ved et seminar i weekenden, hvor en ph.d.-studerende belærte dem om, at de har begået »racial vold« og skulle have rådført sig med relevante akademikere, kritikere og medlemmer af det dansk-afrikanske mindretal, inden de lavede forestillingen – og så slettede teaterfolkene et ord fra titlet - gæt selv hvilket.

På grund af manglende akademisk godkendelse og frygt for irettesættelse har Moderne Tiders Ugerevy set sig nødsaget til at finde en sikring mod ballade. Valget er faldet på den trumpske helgarderingsmetode, udviklet på baggrund af dette tweet fra den frie verdens leder:

»Hvordan kan Kim Jong-un finde på at fornærme mig ved at kalde mig gammel, når jeg ALDRIG kunne finde på at kalde ham ’lav og fed’,« skrev Trump i november i en fin opvisning af, hvordan man siger noget uden at sige det. Havde jeg nær sagt.

Således vil man aldrig opleve denne ugerevy kalde det uproportionel magtanvendelse eller ligefrem brutalt vanvid, at den israelske hær i denne uge forhindrede demonstrerende palæstinensere i Gaza i at krydse grænsen til Israel ved at dræbe 60 og såre 2.700 af dem.

Demonstrationerne, som ifølge Israel var arrangeret af Hamas – som vi aldrig ville kalde en flok formørkede islamister – faldt sammen med, at USA’s ambassade i Israel åbnede i Jerusalem under overværelse af USA’s daugther in chief, Ivanka Trump, som vi heller ikke har noget dårligt at sige om.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, kaldte magtanvendelsen – som blandt andet ramte en canadisk læge i form af et projektil i benet –  for »umulig at undskylde«, og Storbritanniens Theresa May erklærede sig »dybt bekymret«.

Omvendt forklarede USA’s FN-ambassadør, Nikki Haley, at ingen andre lande ville have udvist samme form for tilbageholdenhed som Israel. Dét vil I aldrig høre os kalde ugens vildeste underdrivelse, ligesom det aldrig kunne falde os ind at kalde De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, for en fladpande, efter at han indledte et tweet om tragedien med ordene:

»Jeg lærer ikke at forstå palæstinensernes selvmordstrang.«

Vi vil aldrig sige noget om shorts

I den mere hyggelige ende leverede Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, stof til ugens mest nuttede debat, da det kom frem, at han havde forbudt sine ansatte at gå i shorts på jobbet. Avisen, som vi aldrig ville kalde kedelig, er nemlig »en arbejdsplads, og ikke en campingplads«, lød det.

Sådan et budskab ville aldrig nogensinde udgå fra Dagbladet Information, og da slet ikke i den her artikel fra sidste sommer, hvor shorts på arbejdspladsen blev afvist og lange bukser omtalt som selveste »civilisationens niqab«.

»Faste former er frigørelse, og det giver frihed til at udrette noget sammen, at vi ikke på arbejdspladsen er klædt ud som til en grillfest,« lød det i et afsnit, som vi aldrig ville sige, var skrevet af chefredaktør Rune Lykkeberg.

Øvrige hjemlige nyheder: Mange fik travlt med at rette selvangivelsen, efter at regeringen indgik en aftale med udlejningsplatformen Airbnb om at få at oplyst, hvad danske udlejere tjener. Økonomisk hovedpine fik også en fynsk mand, der af Østre Landsret blev dømt til at betale de 100.000 kroner, han havde brugt på stripklub – også selv om han havde været så fuld, at han ikke kunne huske så meget som en enkelt kavalergang.

Anderledes godt gik det til gengæld en fuld svensk mand, der stjal et forgyldt tyrehoved fra en slagter i Helsingør og fragtede det over Sundet. Det lokale dagblad har denne uge offentliggjort et billede af forbryderen – sovende på færgen med tyrehovedet mellem benene – men mand og tyr er stadig forsvundet. Det ville vi aldrig kalde for en heroisk dumhed, en perfekt forbrydelse – og vi ville heller aldrig, aldrig mene, at også han var lykkedes med det umulige: at gøre alt forkert og alt rigtigt på én og samme tid.