Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg dæmpe min skadefryd?

Kollegaen
23. juni 2018

Der er en i kvarteret, jeg ikke kan lide. Han drikker som et svin, misbruger sine omgivelser, er sin kone utro, lyver og render fra aftaler. Det ligner snart en nedtur.

Jeg kan have ondt af ham, men mest af alt kan jeg ikke lide ham. På det seneste har jeg fået en vis tilfredstillelse, når det går ham dårligt arbejdsmæssigt, når vennerne taler skidt om ham, eller når han kvajer sig i en brandert.

Jeg kan virkelig ikke lide ham, men bør jeg ikke gøre et eller andet for at dæmpe min skadefryd?

Svar I:

Hvor jeg kender det! Jeg har det på samme måde med mr. Perfect alias den vildt beundrede boldspiller, portugiseren Ronaldo. Jeg kan simpelthen ikke lide ham. Det, jeg ikke kan lide, er, at han sjældent sætter en fod forkert, scorer på næsten enhver chance, selv hvor der tilsyneladende ingen chance er, samt har en slikket frisure, hvor ikke et hår sidder forkert.

Havde han så vist tegn på menneskelighed som kollegaen Messi, der i det mindste har taget et grædende barn på armen engang for åbent kamera, men Ronaldos ansigt er mest som forstenet i en hånlig grimasse over for dommeren eller medspillerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørgaard

Genstanden for vennernes kommentarer er ikke årsagen til kommentarerne. Genstanden for din afsky er ikke årsagen til afsky. Domme handler om differentiering og hierarki, kommunikerede domme handler om at skabe fællesskaber - dem og os.
Der kan være nogen, der ødelægger, og er inklusionsmulighederne opbrugt, kan det være nødvendigt at ekskludere. Eksklusion baseret på moral repræsenterer imidlertid diskurs, hvor alt og alle dømmes og indordnes i hierarkier. Det er noget lort!

Randi Christiansen

Det er ærlig talt mest synd for den mand, der tydeligvis er på deroute. Men derfor kan man jo godt tage afstand fra hans dårlige opførsel.