Er den danske ungdom på røven?

Det er ikke nemt at være en millenial – altså et ungt menneske mellem 18 og 35 år – i USA og Storbritannien.

Sammenlignet med deres babyboomerforældre født i efterkrigstiden har de unge i USA for eksempel optaget 300 procent mere studiegæld. Kun halvt så mange af dem ejer et hus sammenlignet med unge i 1975, og én ud af fem af de unge amerikanere lever i fattigdom.

I Storbritannien bruger de unge en større og større del af deres indkomst på husleje, og ifølge en rapport fra 2014 kunne hver tredje ung i landet på daværende tidspunkt betegnes som fattig. En ny rapport viser, at unge briters indkomst for første gang i mange årtier ikke er højere end tidligere ungdomsgenerationers.

Tallene peger alle i den samme retning, lyder det fra en række tænketanke, der de seneste år har gjort generationsulighed til et politisk samtaleemne i de to lande: Ungdommen er fucked.

I Danmark taler vi også om de unge, og her er der to fortællinger.

Den første handler om en doven generation, der har det let. Den bliver forældrecurlet, den bor lyst og lækkert i forældrekøbslejligheder, sløser sine cafépenge bort og hygger sig på dagpenge.

Den anden fortælling handler om en psykisk skrøbelig generation af 12-talspiger, som presses gennem studiet og ud på arbejdsmarkedet i usikre og korte ansættelser, samtidig med at de skal finde plads på et dyrt og utilgængeligt boligmarked.

Så den amerikanske og britiske ungdom er altså fattig. Men hvad er egentlig sandheden om den danske ungdom, når det kommer til indkomst, gæld, formue og studiegennemførelse? Er den danske ungdom også på røven?

Er svaret alarmerende?

Det forsimplede svar er, at danske unge gennemsnitligt er fattigere end tidligere.

Ligesom i Storbritannien er indkomsten for unge sidst i 20’erne og først i 30’erne – i Danmark kaldet Generation Y – skrumpet. I 2016 tjente de 25-29-årige mindre, end deres forældre tjente gennemsnitligt i 1987. Det ændrer sig dog, når de bliver lidt ældre, for de 30-34-årige tjente i 2016 mere, end deres forældre gjorde i 1987.

Til gengæld er de 30-34-åriges indkomst i dag lavere end samme aldersgruppes indkomst var i 2007 før finanskrisen.

Også de unges formuer er blevet mindre siden 1990’erne – faktisk har den gennemsnitlige 25-40-årige i dag ikke længere plus på kontoen, men derimod gæld.

Vi står altså med en generation, hvor de yngste tjener mindre, end deres forældre gjorde, hvor de lidt ældre tjener en del mindre, end de ville have gjort for et årti siden, og som skylder penge. Men hvor alarmerende er det så?

Ikke særligt alarmerende, mener Niels Ploug, der er direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik.

»Der er til dels en naturlig forklaring på de unges lavere indkomst, fordi der i løbet af de seneste årtier er kommet en del flere studerende. De tjener færre penge, end folk der er i arbejde gør, og det viser sig i indkomsten,« siger han.

Flyt fokus til de svageste

Også Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejdernes Erhvervsråd, peger på de mange studerende som en forklaring på, at de unge ikke har oplevet en indkomstfremgang siden 1987. Men det er ikke hele forklaringen, mener han.

»Selv når man fraregner studerende, som vi har gjort i nogle af vores egne analyser, kan man se, at der er sket et fald i deres indkomst de seneste år. Det er specielt de unge, som ikke formår at gennemføre en uddannelse, og som står uden for arbejdsmarkedet, der trækker gennemsnittet ned,« siger han.

Han mener derfor, at der bliver tegnet et for enstrenget billede af, at unge skal tage sig sammen, tage en uddannelse og få et job.

»Langt størstedelen af de unge klarer sig godt. Men så er der de andre,« siger han.

Også Niels Ploug understreger, at formue- og indkomsttallene er et gennemsnit. I stedet for at være bekymret for den samlede ungdomsgeneration, bør man have fokus på de grupper, der trækker indkomst- og formuegennemsnittet ned, siger han.

»Engang var man meget optaget af de ældre, der efter et langt arbejdsliv kom ud med en lille pension. Men det problem har vi ikke længere. Til gengæld er der noget, der tyder på, at der blandt nogle af de unge er nogle sociale problemer, der blandt andet fører til en lav indkomst,« siger han.

»Den gruppe burde man fra politisk hånd interessere sig mere for.«

Generationsulighed på boligmarkedet

Unge er ikke bare blevet fattigere sammenlignet med tidligere, viser tallene. De ældre generationer er også blevet rigere. To tredjedele af den danske formue ejes nu af personer over 60 år – og det er vel og mærke, hvis man ikke regner pension med.

Både Niels Ploug og Jonas Schytz Juul peger på udviklingen på boligmarkedet som en vigtig faktor i formuefordelingen – en udvikling, hvor ældre generationer tjener penge på at sælge boliger, mens yngre har svært ved at komme ind på boligmarkedet eller forgælder sig, når de køber et hus.

Og det, siger Jonas Schytz Juul, tyder på generationsulighed i Danmark.

»Vi er jo begyndt at tale rigtig meget om højkonjunktur i Danmark. Der er vækst, beskæftigelsen går fremad og så videre. Men tallene viser altså, at der er en gruppe blandt de unge, som ikke er en del af det opsving.«

En borgerarv til ungdommen

Den britiske tænketank Intergenerational Commision, som undersøger generationsulighed, foreslog i sidste måned, at staten skal forære alle britiske unge 10.000 pund – cirka 85.000 danske kroner – for at gøre op for ulighed mellem yngre og ældre i landet. En ’borgerarv’, som de kalder det.

I Danmark har vi allerede en slags borgerarv i form af gratis adgang til uddannelse samt SU, siger Niels Ploug. Han mener, at dette er en af de primære og åbenlyse årsager til, at de danske unge ikke skylder flere penge væk, end de gør.

I sidste uge anbefalede Det Økonomiske Råd i en ny rapport at skære 10 procent af SU’en samt at omlægge SU’en på kandidatuddannelser til lån.

Og det kan sagtens resultere i, at de unge bliver mere forgældede, siger formand for Det Økonomiske Råd, Michael Svarer.

»Det er klart, at hvis man omlægger SU’en til lån, så vil unge have en større gæld, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Og det vil selvfølgelig betyde noget for deres frihed og velstand i de første år.«

Han mener dog ikke, at ungdomsgenerationernes gennemsnitlige indkomstfald kan bruges som argument mod rådets anbefaling om at skære i SU’en, da tallene ikke tager højde for, at der er flere studerende i ungdomsgenerationen i dag end tidligere. Det kræver nogle mere præcise beregninger og analyser af de forskellige generationer, før man definitivt kan sige, om danske unge er dårligere økonomisk stillet sammenlignet med tidligere eller ej.

Og der kommer vi i Danmark til kort. Modsat USA og Storbritannien er der nemlig ikke blevet udarbejdet grundige analyser, der sammenligner nutidens unge med deres forældre rent økonomisk, forklarer Niels Ploug.

Så ja, unge i dag er på papiret mere på røven, end deres forældre var. De tjener mindre (i hvert fald indtil de når 30’erne), de ejer mindre, de skylder mere. Men indtil videre må sådan en konklusion drages med en række forbehold.