Feature
Læsetid: 6 min.

Demokratiet bryder sammen ved stemmeurnerne

Foran et udsøgt publikum på Københavns Universitet forklarede professor ved Harvard University Steven Levitsky, hvad Donald Trump er et symptom på, og hvordan han kunne blive amerikansk præsident, og hvorfor vi skal håbe på et jordskælv
Moderne Tider
2. juni 2018

Det er ikke sket før i verdenshistorien. At et velstående og velkonsolideret liberalt demokrati er forfaldet til et regime med en autoritær leder og uden rigtig kontrol med magthaverne.

Men demokratiernes historie er kort, og Donald Trump som amerikanske præsident er heller ikke sket før i verdenshistorien.

Vi må erkende, at vi ikke ved, hvad det er, vi i disse år er vidner til i amerikansk politik:

»Min kollega plejer at sige, at der er to muligheder med Trump,« forklarer Steven Levitsky. Han er en lille mand klædt i en stor grå blazer og med et langt blåternet slips, som hænger helt ned over hans mørke bukser:

»Enten er Trump ligesom global opvarmning, og så er vi virkelig på den. Så skal vi gøre noget drastisk. Eller også er Trump ligesom et jordskælv. Det er en voldsom rystelse, men det er også noget, der går over af sig selv. Så vi skal passe godt på det, vi har, for at komme videre.«

Demokratisk kortslutning

Det er en sommereftermiddag på statskundskab i København på det gamle Kommunehospital. Solen skinner ind gennem vinduerne til et lille forelæsningslokale, hvor 50-60 mennesker er kommet for at høre Levitskys betragtninger om Donald Trump.

Blandt publikum er studerende, undervisere og i den danske medieoffentlighed verdenskendte statskundskabere som EU-professor Malene Wind, professor i international politik Mikkel Vedby Rasmussen og Helle Thorning-Schmidts personlige rådgiver Noa Reddington.

»Vi tror mest på, at det er et jordskælv,« siger Levitsky. »Men vi ved det ikke. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle stille spørgsmålet overhovedet, om det amerikanske demokrati kunne gå under.«

Levitsky er professor på Harvard University, og han har sammen med kollegaen Daniel Ziblatt skrevet den meget omtalte bog How Democracies Die, som udkom tidligere på året.

»Før i tiden var det mænd med våben, som tog livet af demokratiet,« forklarer Levitsky og minder om scenarier med tanks og generaler:

»Men i de her år finder demokratiets sammenbrud sted ved stemmeurnerne. Ekstremister og demagoger vinder demokratiske valg og angriber derefter demokratiet.«

Det er den demokratiske kortslutning, som Levitsky er kommet for at forklare. Og advare imod.

En hyggelig uhygge

Han behersker den for amerikanske akademikere karakteristiske evne til at fremtræde sympatisk afslappet, mens han sagligt fremlægger sin forskning. Hans tema er uhyggeligt, men seancen er behagelig og hyggelig.

Sammen med sin medforfatter har Levitsky, som tidligere beskrevet i Information, opstillet fire kriterier, som kendetegner en autoritær leder: Man afviser demokratiets spilleregler, man anerkender ikke sin modstanders legitimitet, man opfordrer til voldsudøvelse, og man reducerer sine kritikeres rettigheder. Og Donald Trump lever op til alle fire: Han nægtede inden valget at love, at han ville anerkende valgresultatet, han truede med at fængsle Hillary Clinton, han har talt for at gå til kamp mod demonstranter, og han har annonceret lovændringer, så han kunne lægge sag an mod pressen:

»Ingen anden valgt præsident har nogensinde opført sig sådan,« siger Levitsky.

Steven Levitsky

Født i 1968 og medlem af Det Demokratiske Parti.

Professor i Statskundskab ved Harvard University og har primært forsket i latinamerikansk politik.

Forfatter til bøgerne Transforming Labor-Based Parties in Latin America (2003), Argentine Democracy: The politics of Institutional Weakness (2005), Informal Institutions and Democracy: Lessons from Latin America (2006) og Competitive Authoritarianism (2010).

Hans seneste bog er How Democracies Die, som han har skrevet sammen med sin kollega Daniel Ziblatt.

Der har altid været ekstremister og demagoger i amerikansk politik, fortsætter han. Som sådan er Donald Trump ikke et nyt fænomen. Levitsky fortæller, hvordan blandt andre den store bilfabrikant Henry Ford, som var stærkt antisemitisk, ville stille op til præsidentvalget, men blev stoppet af de politiske partier:

»De amerikanske partier har været gatekeepere, de har sørget for, at demagoger, som kunne have haft opbakning blandt 30, 40 procent af befolkningen, ikke blev præsidentkandidater.«

Det var ikke nogen demokratisk proces, erkender Levitsky.

»Det var noget, som foregik i røgfyldte korridorer og blev besluttet for lukkede døre. Partierne establishment valgte dem, de kendte og havde tillid til, og de filtrerede dem, de vidste var demagoger, fra.«

Mere demokratisk – og mere sårbart

Moralen er, at Donald Trump i det gamle system aldrig ville være blevet præsidentkandidat for et af de store partier. Men i 1972 fandt en demokratisering sted. Partierne begyndte at afholde primærvalg, hvor medlemmerne mellem de forskellige kandidater kunne vælge, hvem der skulle opstilles til præsidentvalget. Og det kulminerede ved valget i 2016, hvor det ifølge Levitsky var blevet vedtaget, at primærvalgene ikke længere var vejledende, men bindende:

»Det system, vi fik i 2016, er mere demokratisk, åbent og transparent. Men partierne mistede også muligheden for at holde demagoger ude.«

Men lederne i Det Republikanske Parti kunne og burde alligevel have gjort mere for at holde Trump fra magten, anfører Levitsky:

»De vidste, han var en demagog. Men ikke en eneste prominent republikaner ville anbefale Clinton. Ingen af dem ville stå sammen om at forsvare bestående system.«

Her kommer vi til det næste problem, forklarer Levitsky, mens han slår ud med armene, som om han skal forklare noget for et uopdragent barn: polariseringen i amerikansk politik. Han refererer undersøgelser, som viser, at det ene partis vælgere er bange for lederne af det andet parti, og at de ikke ønsker, at deres børn skal blive gift med én, som stemmer det modsatte af dem selv.

Normer i forfald

»Vi har den ældste og mest velfungerede forfatning i verden. Men forfatningerne virker kun, hvis de bliver understøttet af stærke demokratiske normer,« pointerer Levitsky. Forfatningerne er afhængige af de mennesker og fællesskaber, som forvalter dem, og de er præget af normer.

Levitsky fremhæver to normer:

»Vi skal for det første anerkende offentligt og privat, at vores politiske rivaler også er medborgere, vi skal ikke behandle dem som vores fjender. Den anden norm er det, man med et amerikansk udtryk, som jeg ikke ved, hvordan man oversætter til andre sprog, kalder institutional forebearance«.

Dette udtryk betegner den norm, at man afstår fra at gøre det, man har ret til. Bare fordi præsidenten har formel mulighed for at benåde hvem som helst, skal præsidenten ikke gøre det. Tværtimod skal præsidenten forstå, at de særlige kompetencer kun skal bruges i nødstilfælde. Og bare fordi Kongressen kan lukke regeringen ned, skal den ikke gøre det.

Men siden 1990’erne er det blevet mere og mere almindeligt i amerikanske politik at betragte sine politiske modstandere som virkelige fjender. Og når man betragter de andre som fjender, bliver det fristende at bruge alle tænkelige midler imod dem. Republikanerne gjorde det til deres mål at ødelægge Obamas periode som præsident, hvorefter Obama reagerede ved at bruge sin særlige beføjelser som præsident til føre politik uden om Kongressen. Donald Trump er i det perspektiv et symptom på en nedbrydning af de demokratiske normer, som skulle beskytte det politiske system imod dets egne værste sider.

Hvad nu hvis ...?

En tilhører spørger Levitsky om, hvorvidt han ikke selv bidrager til polariseringen, når han kalder Trump for demagog og taler om, hvordan man skal holde ham væk fra magten:

»Det er et virkeligt godt og vigtigt spørgsmål,« svarer Levitsky og læner sig et øjeblik  tilbage, så det lange slips gilder op ad maven. Inden han venligt læner sig frem igen og svarer:

»Vi siger ikke, at man ikke skal tolerere Trump. Vi siger, at partierne ikke skal kalde deres modstandere for vitale trusler mod demokratiet og landsforrædere. Men hvad nu hvis de virkelig er det? Hvad nu, hvis undersøgerne påviser, at Trump virkelig har samarbejdet med Putin? Hvad skal vi så gøre?«

Det får vi ikke noget svar på denne eftermiddag på Københavns Universitet. Men Levitsky gentager til sidst, inden han efter stort bifald forlader salen for at flyve videre til Stockholm, at han ikke tror, Trump er så farlig som global opvarmning:

»USA er ikke ved at bryde sammen.«

Levitsky siger, at godt nok hedder hans Ziblatts bog How Democracies Die, men den kunne også bare have heddet Tag ikke det amerikanske demokrati for givet.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her