Læsetid: 4 min.

Forbrugerne er enige om at ville have det naturlige, men ikke om, hvad der er unaturligt

Naturlig mad har en massiv folkelig opbakning, og den politiske debat om genmodificerede fødevarer overser totalt, at borgerne nærer en frygt for unaturlig mad. Det viser et nyt studie af Jesper Lassen, som er professor på Københavns Universitet og har forsket i holdningerne til GMO-mad i 25 år
Jesper Lassen anbefaler en ret med øldampede muslinger, der kan tilberedes, så den opfylder forskellige forståelser af det naturlige: »Først og fremmest er alle ingredienserne velkendt og noget, vi har spist i generationer – og det velkendte opfattes som mere naturligt. Vælger du skrabemuslinger frem for muslinger dyrket på liner, vil retten være mere naturlig, fordi skrabemuslingerne er vilde.«

Jesper Lassen anbefaler en ret med øldampede muslinger, der kan tilberedes, så den opfylder forskellige forståelser af det naturlige: »Først og fremmest er alle ingredienserne velkendt og noget, vi har spist i generationer – og det velkendte opfattes som mere naturligt. Vælger du skrabemuslinger frem for muslinger dyrket på liner, vil retten være mere naturlig, fordi skrabemuslingerne er vilde.«

Katrine Marie Kragh

16. juni 2018

– Hvad fokuserer henholdsvis borgerne og politikerne på, når de debatterer genmodificerede fødevarer?

»Der er en masse, som politikerne og borgerne er enige om at være optagede af. For eksempel hvilke miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, der er ved at genmodificere fødevarer – med andre ord  hvilken risiko genmodificerede fødevarer udgør.«

»De er også enige om at diskutere, hvilken nytte der er ved GMO.«

»Men hvor politikerne ikke diskuterer andet end risiko og nytte, er borgerne også interesserede i det, man kan kalde madens kulturelle historie, der først og fremmest handler om, at gensplejsede fødevarer opfattes som unaturlige.«

– Hvorfor er det med naturlighed så vigtigt for borgerne?

»I stort set al forskning om fødevarer ser vi, at naturlighed spiller en enormt stor rolle for borgerne.«

»Det kan blandt andet skyldes en stræben efter en form for tryghedsfølelse, fordi forbrugerne har en forestilling om, at der er nogle særlige kvaliteter forbundet med fødevarer, der betragtes som naturlige. Man tænker, at fordi det er koblet til nogle processer i naturen, som altid har fundet sted, så er der tale om noget, der er godt for én.«

– Har der nogensinde været politisk tradition i Danmark for at tale om unaturlighed i spørgsmål om fødevarer?

»Nej, det vil jeg ikke mene. Det er ikke noget, man er vant til at adressere i politiske sammenhænge.«

»En af grundene til det kan være, at det er svært. Hvordan skal man i politisk, reguleringsmæssig sammenhæng operationalisere sådan noget som det unaturlige op i mod det naturlige – hvor sætter man grænsen mellem de to?«

»En helt anden grund kan være, at der i Danmark ikke er tradition for, at særlige aktører bærer den type bekymringer ind i den politiske debat. I andre lande, hvor f.eks. kirken i større stil blander sig i politiske debatter, har den f.eks. været med til at sikre, at etikken spiller en større rolle i debatten om GMO. Her vil det så ikke hedde, at GMO-fødevarer er unaturlige, men i stedet at de piller ved Guds skaberværk. Men argumentet er det samme, nemlig at genmodificerede fødevarer strider mod en eller anden større orden.«

– Hvor stor er modstanden mod GMO-fødevarer egentlig i Danmark?

»Den plejer at være massiv. De seneste tal, jeg har set, ligger oppe omkring 60-70 procent, der synes, at det er en dårlig idé.«

»Men til det hører, at folk ikke er fundamentalister. De fleste synes, at genteknologi inden for det medicinske område for eksempel er en vældig god idé. Det skyldes, at der er et andet forhold mellem risiko, nytte og etik, der gør sig gældende der.«

– Hvor mange genmodificerede fødevarer har vi i Danmark?

»Hvis du har en gensplejset fødevare, så skal den være mærket. Og mig bekendt er der få eller ingen gensplejsede grøntsager eller koteletter i danske supermarkeder.«

Øldampede muslinger

  • 1 klat smør
  • Et par stænger bladselleri i tynde strimler
  • En gulerod i tynde strimler
  • 1 kvist timian
  • 1 laurbærblad
  • 1½ kg rensede blåmuslinger
  • 2 dl belgisk Lambic – eller anden lys, ikke for bitter øl
  • En håndfuld hakket persille
  • Salt & peber

Smelt smørret i en stor gryde. Tilsæt laurbær, timian samt de tændstiktynde strimler af gulerod og bladselleri. Steg dette over middel varme i fem-seks minutter. Tilsæt en kop vand og lad det simre nogle minutter. Tilsæt muslingerne samt salt og peber efter smag og behag og lad det hele koge under låg i fire minutter. Tilsæt øllet og kog videre til muslingerne er åbne og muslingekødet har en passende konsistens – pas på tiden; de bliver let til viskelæder! Husk at kassere uåbnede muslinger.

»Men der er en masse indirekte gensplejsning, da en masse af det soja, som vi fodrer vores svin med, kommer fra gensplejset soja. Og det skal ikke mærkes.«

– Hvad synes du er godt – og dårligt – ved gensplejsede fødevarer?

»Personligt tror jeg da, at der er rigtig meget genteknologi, der kan bruges på en samfundsnyttig måde. Man kunne for eksempel bruge teknologien til at løse nogle af de alvorlige problemer, vi står over for som følge af landbrugets brug af pesticider og kunstgødning.«

»Problemet er bare, at vi ikke rigtig har mange af den type anvendelser endnu. Det er måske det, min egen træghed i forhold til GMO-projektet inden for fødevarer bunder i. GMO-industrien har lovet at løse alle mulige store problemer. Og hvad var det første, de kom op med? En massiv udvikling og anvendelse af Round-Up-resistente afgrøder. Jeg har svært ved at se, præcis hvilke problemer det løser.«

»Så man kan sige, at jeg er skeptisk positiv. Teknologierne kan rigtig meget, men tit bruges de til kortsigtede, privat- og virksomhedsøkonomiske interesser.«

– Hvilken naturlig ret uden GMO-fødevarer vil du anbefale?

»Mange af os er optaget af, at den mad, vi spiser, skal være naturlig, men grænsen mellem det naturlige og det unaturlige er ikke entydigt. Denne ret med øldampede muslinger kan tilberedes, så den opfylder forskellige forståelser af det naturlige.«

»Først og fremmest er alle ingredienserne velkendt og noget, vi har spist i generationer – og det velkendte opfattes som mere naturligt. Vælger du skrabemuslinger frem for muslinger dyrket på liner, vil retten være mere naturlig, fordi skrabemuslingerne er vilde. De har levet på havbunden, hvor de har været en del af en naturlig økologisk cyklus, og er i mindre grad end de dyrkede muslinger berørt af menneskehånd.«

»Vælger du tilmed at ofre en belgisk Lambic frem for en grøn Tuborg, vil måltidet kunne opfattes som endnu mere naturligt, fordi du har valgt en spontangæret øl produceret efter traditionelle håndværksmæssige principper frem for et masseproduceret industriprodukt.«

Serie

Stemmegaflen

Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvordan spiser en konservativ, findes der særlig venstreorienteret mad, og hvad er Dansk Folkepartis største bidrag til dansk madkultur? Frem mod valget taler Moderne Tider hver uge med en politiker om mad, identitet og politik. Og Mavefornemmelsen skifter navn til Stemmegaflen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er en af dem, der er imod GMO, ikke så meget på grund af, at det ikke er "naturligt", men snarere på grund af Bayer/Monsantos monopolisering og mere end almindeligt forbryderiske forretningsmetoder overfor de landmænd, der bruger afgrøden og deres indflydelse på, at undersøgelser af skadevirkninger af deres produkter, får det hele til at se rosenrødt ud.

Flemming Berger, Lars Bo Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar