Læsetid: 3 min.

Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje

Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den
2. juni 2018

Den kritiske teori – den såkaldte Frankfurterskole – blev konciperet af Max Horkheimer og Theodor W. Adorno i 1930’erne og har siden udviklet sig til en vital filosofisk tradition på begge sider af Atlanten, der blandt andre tæller Jürgen Habermas – den måske mest berømte og indflydelsesrige nulevende filosof i verden.

Som Frankfurter-uddannet politisk teoretiker havde jeg selvfølgelig også indfundet mig i Berlin, hvor et stjernegalleri af førende filosoffer havde sat hinanden stævne forrige weekend.

Selvom mange af diskussionerne måske nok fremstod en anelse sekteriske for udefrakommende – der var som sædvanlig megen diskussion af, præcis hvad en kritisk teori er, og hvilke begreber er centrale for den – følte jeg mig som en fisk i vandet, for det er jo min sekt, må jeg nok erkende. Trods den lejlighedsvise indforståethed kan konferencen ikke desto mindre tjene som en slags belæg for, hvad der p.t. rører sig på centrale dele af den akademiske venstrefløj.

Frigørelsens dialektik – en fremtid uden frihed?

Frankfurterfilosoffen Christoph Menke skitserede i sit oplæg dialektikken mellem frigørelse og undertrykkelse – som jeg uafhængigt af Menke også for nylig har beskrevet her i avisen – hvor en vellykket emancipationskamp (f.eks. borgerskabets) ofte slår om i en ny undertrykkelsesorden (af proletariatet). Han stillede spørgsmålet, om vi kan frigøre emancipationsbegrebet fra denne dialektiske form, men leverede ikke noget entydigt svar.

Det gjorde til gengæld den toneangivende amerikanske politiske teoretiker og neoliberalisme-kritiker Wendy Brown. Ifølge Brown har neoliberalismen ikke blot undergravet det sociale sikkerhedsnet og underlagt stort set alle samfundssfærer markedets ubønhørlige logik; det neoliberale program har brugt ideen om frihed som trojansk hest i sit nedrivningsprojekt i en grad, så selve frihedsbegrebet er blevet besmittet.

Browns overraskende forslag var intet mindre end at opgive emancipationstanken, altså i praksis ideen om frihed, som i øvrigt også – fik hun tilføjet – er alt for ’antropocentrisk’ (menneskecentreret) i klimakatastrofens tid. Med mit eget kendskab til Brown vælger jeg at forstå hendes konklusion mere som en provokerende frustrationsudladning end som et oprigtigt forslag, men da hendes retorisk effektfulde tale blev mødt af tordnende apdlaus fra de flere hundrede fremmødte i Haus der Kulturen der Welt, løb det mig alligevel koldt ned af ryggen: En fremtid uden menneskelig frihed som svar på truslen fra den neoliberale globalisering og klimaforandringerne er for mig en veritabel mareridtsforestilling, som jeg ikke havde forventet fra den kant.

Opbrud og venstrepopulisme

En anden interessant udveksling fandt sted mellem den amerikanske filosof Nancy Fraser og den belgiske politiske teoretiker Chantal Mouffe.

Fraser skitserede et slags landkort over den nuværende politiske situation, som indtil for nylig har været domineret af henholdsvis en ’progressiv’ og en ’reaktionær’ neoliberalisme. Vælgerne har kunnet vælge mellem to værdipolitiske orienteringer, men har ikke været præsenteret for noget alternativ til neoliberalismen. Den progressive neoliberalisme søger ifølge Fraser at ’diversificere’ det eksisterende sociale og politiske hierarki, uden at sætte spørgsmålstegn ved selve hierarkiet, mens den reaktionære neoliberalisme fører den vrede hvide mands kulturkamp.

De seneste år har vi dog ifølge Fraser set to nye positioner dukke op, nemlig højre- og venstrepopulismen. Begge repræsenterer et opgør med neoliberalismen, men der var selvfølgelig ingen tvivl om, at Fraser foretrak sidstnævnte. Fraser nævnte selv, at hun efter mange års dyb uenighed har bevæget sig tættere på Mouffe, der er ophavskvinde til ideen om en venstrepopulisme.

Jeg har svært ved at se, hvad al snakken om venstrepopulisme skal gøre godt for. Ideen lader mest af alt til at være en overintellektualiseret politisk marketingsstrategi, der overfokuserer på identitetspolitiske spørgsmål om, hvem man ’repræsenterer’, og som negligerer opgaven med at forstå eksisterende urets- og undertrykkelsesforhold og udvikle konkrete politiske modsvar herpå i lyset af den givne samfundsudvikling – hvad jeg forstår som kernen i en kritisk teori.

Moddemo og fordømmelse

Mens konferencen stod på, var der indkaldt til stor demonstration i Berlin mod en langt mindre demonstration af det højrepopulistiske AfD, der blev det tredjestørste parti i Forbundsdagen ved valget i september. Det skortede da heller ikke på moralsk fordømmelse og solidaritetserklæringer med moddemonstranterne fra scenen.

Alligevel var det, som om noget manglede. Da den første generation af Frankfurterskolen måtte tage flugten fra nazisterne og søge eksil i New York, reagerede Horkheimer, Adorno og deres kolleger ikke blot ved i hårde vendinger at fordømme nazisterne, men også ved at forsøge at forstå årsagerne til den fascistiske magtovertagelse gennem teoretiske nybrud og banebrydende empiriske undersøgelser.

Nu er AfD heldigvis ikke som Hitlers naziparti. Men måske det ikke desto mindre er på tide, at vi i min lille sekt begynder at tale lidt mindre om, hvad kritisk teori er, og i stedet kommer lidt mere i gang med at bedrive den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

niels astrup

" Men måske det ikke desto mindre er på tide, at vi i min lille sekt begynder at tale lidt mindre om, hvad kritisk teori er, og i stedet kommer lidt mere i gang med at bedrive den."

Har du læst citatet i hallen på Humboldt-unitetet?