Læsetid: 5 min.

Kan vi virkelig ikke spille bedre?

Debatten om det danske fodboldlandsholds spillestil savner nuancer. Også fra landstrænerens side
Danmarks Andreas Cornelius og Frankrigs Presnel Kimpembe under kampen mellem Danmark-Frankrig på Luzjniki Stadion i Moskva tirsdag.

Danmarks Andreas Cornelius og Frankrigs Presnel Kimpembe under kampen mellem Danmark-Frankrig på Luzjniki Stadion i Moskva tirsdag.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

30. juni 2018

Der skulle en georgier til at bryde isen. Hvad var den danske landstræners reaktion på, at tilskuerne havde buhet længe og hørbart flere gange i løbet af kampen?

Det var tirsdag aften, henad 19.30 lokal tid, og reporterne og fotograferne kæmpede om positionerne til pressekonferencen på Luzjniki Stadion i Moskva. Danmark og Frankrig havde med 0-0 netop arrangeret sig videre i ro og mag fra VM-slutrundens Gruppe C. Det var, som det skulle være. Men pibekoncerterne?

Det skal indskydes, at Åge Hareide, landstræneren, og hans kolleger og de udvalgte spillere på podiet må stå model til lidt af hvert, når verdenspressen er samlet til den slags seancer. Kunne Kasper Schmeichel huske far Peters reaktion, da Davor Suker scorede mod ham ved EM i 1996? Dyrkede Christian Eriksen ritualer, der flirtede med overtro? Dagsordener fra alle verdenshjørner. 100 bolde i luften.

Forundring og irritation

Men spørgsmålet om den tilbagevendende piften må siges at være i den alment relevante ende. Vi befandt os trods alt på den helt store scene. Smukt, smukt stadion, der for et par renoveringer siden husede OL i 1980. 78.011 tilskuere. Flotte fanskarer fra begge nationer. Enklaver af brasilianere, mexicanere og sikkert andre nationaliteter her og der. Vi kunne have vist os frem, men indtog i stedet hovedrollen i slutrundens hidtil kedeligste kamp.

Hvad, spørgeren ikke vidste, var, at den danske landstræner var ualmindeligt mæt af at tale om godt spil og dårligt spil. Han havde ført holdet igennem en imponerende stime som ubesejret, 18 kampe med tirsdagens uafgjorte, og alligevel havde spillet, ikke resultaterne, været hovedtemaet på presseseancerne i den danske lejr, siden landsholdet med møje og besvær og, lad os være ærlige, pænt meget held besejrede Peru med 1-0 i den indledende gruppekamp i Saransk lørdag 16. juni.

Hareide havde flere gange givet luft for sin forundring, i flere tilfælde også sin irritation, men pressen holdt fast: Kunne dette danske landshold med stamspillere fra engelsk, spansk, fransk og tysk klubfodbold virkelig ikke spille bedre fodbold? Forholdet mellem den 64-årige nordmand og det medrejsende danske pressekorps var ved at være kørt træt.

Georgieren kom den danske presse til undsætning, han var stadig spørgelysten, og Åge Hareide måtte finde det tapre smil frem, da han svarede. Det ville have været dumt at satse for meget fremad på banen, når du spillede mod Frankrig. Og ikke bare mod Frankrig, som han uddybede, men mod et af verdens bedste kontrahold.

En boldbesiddelse på 38-62 procent og antallet af afslutninger inden for målrammen på 1-4, begge statistikker i fransk favør, er historien om den kamp. Og vi er sikre, så I behøver ikke at gense matchen for at regne efter.

Pragmatismen regerer

Åge Hareide er erklæret pragmatiker. Det danske landshold må ikke være låst af at skulle spille på én måde. Han har selvfølgelig sine principper: Han vil gerne spille mere i længderetning, end landsholdet for eksempel gjorde i den sidste del af Morten Olsens æra.

Han vil have bolden hurtigere frem i banen, og han vil have, at spillerne tør sætte den tidligere på spil, end de har været vant til på landsholdet. Han vil spille med genpres, for hvis bolden er blevet tabt af at blive sat på spil, så skal den for alt i verden vindes tilbage i områder, der er farlige for modstanderen. Eller, sat lidt på spidsen, men også kun lidt, i de områder, hvor Christian Eriksen er farlig for modstanderen.

Ellers hersker pragmatismen. Som i kvalifikationskampen mod Polen den 1. september 2017, da nordmanden og assistenten Jon Dahl Tomasson havde identificeret polakkernes ulyst til hårdt duelspil. Danmark erklærede Polen luftkrig – og vandt 4-0. Og som forleden mod Frankrig i Moskva. Danmark skulle bruge det point, de indledte kampen med – og pointet, og VM-ottendedelsfinalen, skulle ikke formøbles med et boldtab på midtbanen og et fermt contre-attaque.

Her er vi fremme ved en af landstrænerens store styrker. Han har mod til at tage konsekvenserne af det, han tror, er det rigtige.

Mod Polen ændrede han på fem pladser i forhold til den seneste betydende kamp. Riza Durmisi, Yussuf Poulsen og Jannik Vestergaard var blandt dem, der blev ofret, og Henrik Dalsgaard, Andreas Cornelius og Andreas Bjelland blev sat i spil. En del journalister kunne ikke sige sig fri for at rynke på næsen, da startopstillingen blev delt ud i Parken, men sidstnævntes slebne venstrefod sendte hovedstødsspecialisterne Dalsgaard og Cornelius sikkert på vingerne.

Det samme mod Frankrig: Ud med flagrende Lasse Schøne, frem med placeringssikre Andreas Christensen som den kontrollerende midtbanespiller. Ud med svingende Nicolai Jørgensen, ind med boldfaste Andreas Cornelius som kontrastation længst fremme på banen.

Landstræneren har mod til at ændre. Mod til at stå ved sin pragmatisme. Det mod har været afgørende i afgørende kampe, og mod kendetegner dygtige trænere.

Selvtillid avles ikke kun af store sejre. En rigtig taktik og et rigtigt resultat kan føles fantastisk, og derfor så man også Åge Hareide og spillerne efter kampen spankulere Luzjniki Stadion rundt med hænderne i hævede klapsalver. Det føltes næsten som en sejr. Franskmændene var for længst videre.

Nordens brasilianere?

Dansk Boldspil-Union fik en bøde af FIFA på 20.000 dollar efter 1-1-kampen mod Australien i Samara, den anden kamp i puljen, delvist og angiveligt for et tilskuerbanner med påskriften ’Store patter’. Efter kampen mod Frankrig fik landsholdet den halve verden på nakken for at have spillet med store nosser. I hvert fald den sidste straf synes uretfærdig.

Problemet er, at Åge Hareides spillere ikke havde hentet nok kredit i de to første puljekampe. Holdet virkede overrumplet over Perus tempofyldte positionsspil. Vi var heldige med den sejr. Og de danske spillere smed initiativet efter et kvarters tid mod Australien. Vi var tættere på nederlaget end på sejren i den kamp. Det er oven på den virkelighed, at tirsdagens antifodbold i Moskva virkede som yderligere negativ reklame for dansk landsholdsfodbold anno slutrunden 2018.

Åge Hareide har et par gange kærligt drillende henvist til fodbolddanskernes selvforståelse som Nordens brasilianere. Men måske undervurderer han den kritiske skares forståelse for nuancer. Vi forstår tilgangen til kampen mod Frankrig, men vi var stadig ikke gode i den kalkulerede sporadiske boldomgang. Otte ud af ti befriere ramte for eksempel ikke Andreas Cornelius.

Jo, vi forstår også, at Australien var et velorganiseret, hårdtarbejdende hold, men vi var stadig ikke dygtige nok til at kontrollere bolden og dermed kampen og holde en trods alt primitiv modstander væk fra pæne chancer. Vi har ikke haft helt styr på vores spil med bolden.

Vi taler ikke om at folde os ud som Nordens brasilianere. Ikke endnu i hvert fald. Vi respekterer rækken af kampe uden nederlag. Vi tager hatten af for den uforlignelige holdånd, Åge Hareide er gået forrest for at skabe. Vi anerkender, at projektet er blot to år ungt. Og så minder vi om cheftrænerens taktiske mod.

Men når vi taler om at spille god fodbold inden for den givne taktik, i pragmatismens navn, kan vi måske godt på baggrund af Danmarks hidtidige tre kampe ved VM-slutrunden 2018 tillade os at spørge: Kan vi virkelig ikke spille bedre?

Danmark spiller ottendedelsfinale mod Kroatien på søndag kl. 20 i Nizjnij Novgorod.

Serie

VM i fodbold 2018

VM 2018 står for døren, og vi gør på Information det, vi prøver på altid at gøre: Vi skærer alt det uvæsentlige fra og leverer hver dag den ene artikel fra VM i fodbold, som du skal læse, hvis du ikke vil læse andet. Vi gør dig klogere på en begivenhed, man indimellem kan frygte, at man bliver lidt dummere af. Følg vores dækning her.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jonathan Larsen

“Men når vi taler om at spille god fodbold inden for den givne taktik, i pragmatismens navn, kan vi måske godt på baggrund af Danmarks hidtidige tre kampe ved VM-slutrunden 2018 tillade os at spørge: Kan vi virkelig ikke spille bedre?”.
Danmark har lige vist, at de kan bide skeer med de bedste i verden. Jo “vi” tabte på straffespark til Kroatien, men “vi” faldt med ære. Det var en fed fodboldkamp. Flere af den slags oplevelser landsholdsdrenge! Østervang forsorgshjem siger tak for en fed aften, hvor den hårde hverdag blev glemt :).

Jonathan Larsen

De lagde hårdt ud, måske var de trætte? Danmark spillede lige op med dem i andre halvleg. Der manglede “bare” en afslutter.

Benny Jensen

Det kan de så åbenbart ikke. En stor tak til Åge Hareide. Jeg syntes, det er flot, at Danmark kom så langt. Synd at Hareide må stå model til båtnakke-eksperter.

Jonathan Larsen

Når der bliver spillet landskamp i fodbold, er der en landstræner på sidelinjen og cirka 5,6 millioner landstrænere bænket i sofaerne rundtomkring i Danmark. Sådan er det nu engang, men jeg synes sgu, han har gjort det godt. Hatten af for Åge ;)

Katrine Damm

Jeg kan så hilse at sige, at personligt, i forhold til, kan 'vi' virkelig ikke spille bedre, nej det det kan jeg ikke, da jeg ikke har forstand på fussbal og ej heller har trænet til denne disciplin. - Men man kunne - muligvis - forvente at folk, som får eksorbitante (kan ikke finde korrekt stavning) høje lønninger for dette "arbejde" måske kunne spille bedre.