Læsetid: 5 min.

Lad os gøre op med mageligheden

De gamle 68’er-hekse er gået på pension. Nu sidder de mageligt i deres otiumstole og venter på, at de unge tager over. Men de tager ikke over. Ikke endnu. Er de for dovne? For dovne til at stå op imod forfærdeligheden? Er vi indignerede ikke mange nok? Forfatter Bent Vinn Nielsen giver en opsang
De gamle 68’er-hekse er gået på pension. Nu sidder de mageligt i deres otiumstole og venter på, at de unge tager over. Men de tager ikke over. Ikke endnu. Er de for dovne? For dovne til at stå op imod forfærdeligheden? Er vi indignerede ikke mange nok? Forfatter Bent Vinn Nielsen giver en opsang

Ditte Ahlgren

23. juni 2018

Elsker vi vort land? Joe, det gør vi da. Selvfølgelig. Men de fleste har vel en fornemmelse af, at det har kendt bedre tider. At vi har en tendens til at forskønne fortiden, er uomtvisteligt, men det gjorde et stort indtryk på mig, da nu afdøde Inge Eriksen for nogle år siden fortalte mig, at hun var i færd med at skrive sine erindringer.

Hendes spand af tid strakte sig fra 1935 til 2015. Ikke desto mindre var hun fast besluttet på, at erindringerne skulle slutte ved udløbet af 1900-tallet. Fra og med 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen tiltrådte som regeringsleder, var der ikke for hende noget som helst at bemærke, sagde hun. Et dødvande, en ørken.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Hjerl-Hansen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • Alvin Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Ebbe Overbye
  • Tino Rozzo
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
Morten Hjerl-Hansen, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Tino Rozzo, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Maj-Britt Kent Hansen, Ebbe Wagner Smitt, Bjarne Bisgaard Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Kajberg

"Mens man venter, kan man tænde det ene glædesblus efter det andet. Vi har gjort vores, lille mor, vi har det godt nu, med vores rødvin og sommerhuset i Tisvildeleje, nu må ungdommen tage affære. Den stil. Der er bare ikke særligt meget, der går over af sig selv. Ok, det ved vi også godt, men hvad skal vi gøre?" Den har vi vist lissom hørt før, men hold mig udenfor. Årgang 1946, 68-generationen, javel. Men jeg og flere af de transportpolitiske græsrødder, jeg arbejder sammen med i bestræbelserne på at få reduceret transportens CO2-udslip og for at få mere klimavenlig transport - og det er som bekendt enorme kræfter og magtinteresser, vi er oppe imod her, er +70'ere. Det kan da godt være, at vi bor i parcelhuse nogle af os, lever af pensioner, men der bruges samtidig tonsvis af tidsressourcer på forberedelse af høringssvar, debatindlæg, aktioner, kampagner og markeringer. Og også inden for organisationer som fx Danmarks Naturfredningsforening lægges der en stor arbejdsindsats. Og uden at ville lægge op til noget futil og triviel generations-ping-pong, kunne jeg da godt ønske mig, at der var flere unge, der meldte sig under fanerne og brugte lidt af distortion-energien på fx klimakamp.

Hanne Pedersen, Kurt Loftkjær, Finn Egelund, Elisabeth Larsen, Arne Albatros Olsen, Anne Mette Jørgensen, Viggo Okholm, Randi Christiansen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Anne Eriksen, Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, Elisabeth From, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Torben Vous anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

En gedigen fornøjelse at læse denne artikel

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Christina Petterson, Tino Rozzo, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Kirsten Lindemark, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth From, Elise Berg og Ida Hegner anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Dejligt at læse dig igen, Bent!

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Christina Petterson, Tino Rozzo, Jes Kiil, Søren Thuesen, Kirsten Lindemark og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Det samfund vi havde ved århundrede skiftet, blev skabt gennem intens kamp, hverdag. Der er ikke tale om en hobbyaktivitet eller magelighed. Avisen.dk dækker den nuværende socialkrise i Danmark. Det er for øvrigt nemt at søge i Information, som også har mange artikler, der omtaler, hvad der sker når borgerne har fået nok.

DenOffentlige.dk har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid: http://www.denoffentlige.dk/socialkrisen

De sidste 20 år har erhvervslivet og højrefløjen overtaget magten, og de rige pumper milliarder ind for at få nedskæringer og deraf skattelettelser. De har massivt betalt lobbyfirmaer, rykket fuld-sides annoncer i alle medier, og indsat deres egne overalt i systemet - for at det ikke skal være løgn også i toppen af socialcentrene.

Man kan afvise den sociale virkelighed, vælge mageligheden og følge mainstream medierne og TV, eller sætte sig ind i hvad der foregår her i landet, kampen mod nedskæringerne er intens og omfattende. Men halvdelen af journalisterne er livsstilsjournalister og mageligheden har taget over.

Den sociale modstandsbevægelse, som over tid kæmper for at afskaffe fattigdommen, er oppe på 25 foreninger og 120.681 medlemmer.

Repræsentanter for en lang række sociale bevægelser, ude på de sociale medier, har taget kampen op. Følg linket og nederst på den side er der links til de enkelte af de 25 foreninger. Det er bare at melde sig ind: https://denoffentlige.dk/120681-medlemmer-hvilken-virkelighed-lever-soci...

"En alvorligt syg kvinde fra København, blev sidste år fragtet til møde med jobcentret i taxa, hvor hun ved hjælp af rollator og støttende følge blev hjulpet ind på centret. Det blev hun, fordi hun var for syg til fremmøde, og fordi jobcentret 'tvang' hende til det. Under mødet var der stillet en hård briks frem til hende, som hun end ikke kunne bruge pga. smerter. Hun måtte således nøjes med at hvile hovedet på bordet".

Næstehjælperne, Jobcentrets Ofre, Liv Over Lov, Ja tak til pension og fair behandling af syge, Aalborg kommune stop jobcentrenes jagt på syge borgere, Syg i Norddjurs, Syg i Jammerbugt kommune, Kamp for velfærd og fællesskab, Aktion systemets ofre, Behandl Mig Ordentligt, Vi vælger fællesskabet, Aktivistisk samling, Dokumentation til Ministeren omkring fastholdelse af syge på lavindtægt, Gensidig forsørgerpligt nej tak, Bedre vilkår for førtidspensionister, Bekæmp Fattigdom NU, Folkebevægelsen for Social retfærdighed, SYGE SIGER STOP, Alle os i Ressourceforløb, Syge og Udsatte i Assens kommune, Sygdomsramte kræver anstændig sagsbehandling, Velfærdsdemokrati, De syges talerør.

John Liebach, Elisabeth Larsen, Arne Albatros Olsen, Kim Houmøller, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Kirsten Lindemark og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kan man håbe på, at Bent V.N. igen vil skrive regelmæssigt i Information - eller er det blot en enlig svale?
Uanset hvad, giver hans indlæg stor næring til SAVNET.

Kh. TR.

John Liebach, Elisabeth Larsen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Ditte Ahlgren burde komme mere ud i det danske samfund.

"Nu sidder de mageligt i deres otiumstole og venter på, at de unge tager over. Men det tager ikke over. Ikke endnu. Er de for dovne?"

Mit indtryk er ikke, de unge er for dovne.
Helt ærligt, Ditte Ahlgren, har du nogen sinde lagt mærke til personalet i danske butikker? I de fleste butikker, jeg besøger, er mange medarbejdere unge. Det fortæller mig, at nutidens unge ikke er dovne men på arbejde.

"Der sker ikke noget ved, at man har fået nok. "

Næppe. Jeg tillader mig den frækhed at formode, jeg ikke er den eneste, der ganske enkelt ignorerer statsministeren, den øvrige regering og til dels de danske medier, som oftest opfører sig som lokale medier for Slotsholmen. Folketinget og medierne, der har redaktioner på Slotsholmen, interesserer sig alligevel mest for samfundet uden for Christiansborg, hvis det er relevant i forhold til enten penge eller Islam.

"Engang kunne man ikke lade være med at more sig lidt over det. Underbukser! "

Senere har jeg - og nok også andre - opdaget, at de omtalte underbukser kun var et symptom, som burde være taget langt mere seriøst.

"Og man kunne også godt give ham en smule ret da han engang udtalte, at de eneste, der aldrig har gjort noget forkert, er folk, der aldrig har gjort noget som helst."

Enig, men ham, der nu er Danmarks statsminister, ville ikke have fået det job uden at gøre noget. Nu er et problem, at han fabler om et arbejdsmarked, han aldrig selv har været på, og set i det, Kurt Thorsen kaldte "bagklogskabens ulideligt klare lys" antydede sagen om statsministerens underbukser, at han havde vanskeligt ved at klare sig selv. Et nyere symptom på samme svaghed kan være de mange styrelser, arbejdsgrupper etc., den nuværende, danske regering har nedsat.

" Er vi indignerede ikke mange nok?"

Jo, men I leverer kun støj, som fylder de store, danske medier. I har så travlt med at være indignerede over det, danske medier fortæller, at I ikke har tid og overskud til de aspekter af det danske samfund, som pressen ikke fortæller om. En gammel sandhed er, at pressen mest fortæller om det, der afviger fra normen. En konsekvens af dén gamle sandhed er, at hverken Folketinget eller de indignerede er opmærksomme på det, der ikke afviger fra normen, og dermed næppe ved, hvad normen er.

Elisabeth Larsen, Randi Christiansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Tomrum i historien? Mon dog? Men der er dem, der bliver sire og går i baglås, når tingene ikke lige går efter deres hoved.

olivier goulin

Vores regeringsleder er, som han er, Statsminister-Lars og Privat-Lars i en og samme skikkelse og – formentlig da – i nøjagtig de samme underbukser.

:-)
Ja, det er alt for sjældent, vi får Bent V. Nielsens herlige causerier at læse.

Jeg kunne godt lide idéen med at Danmarkshistorien sluttede i 2000, og resten bare ignoreres.

/O

Tino Rozzo, Elisabeth Larsen, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

De unge er ikke dovne. Tværtimod. De savner mod til et oprør, og de tror på den herskende klasse og retter ind. Desværre!

Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maria Jensen

68'ernes forældre, der udkæmpede en verdenskrig og etablerede et velfærdssamfund, syntes nok også at det hele begyndte at gå ned ad bakke, da deres børn tog over og begyndte at øde det hele bort under overskriften 'ungdomsoprør'.

68'erne har nu været unge i halvtreds år. Men græshopperne er ikke mætte endnu. De vil også diktere næste generations valg. Hvis denne ikke agerer, som de unggamle synes den burde, så er den ikke trådt i karakter i deres øjne. Først når den retter ind og indretter samfundet i henhold til de gamle ideer, der længst har spillet fallit, kan den anerkendes.

Men man kan nu en gang ikke bestemme, hvordan andres oprør skal forme sig. Så var det jo ikke et oprør, vel? Vi må bare lære at leve uden 68'ernes velsignelse. Mon ikke det nok skal gå...

Nostalgi over ungdoms friskhed og vitalitet udvikler sig gennem kollektiv selvtilfredshed til passiv indignation over alt og alle som små sure prutter i den lille togvogn uden mekanisk ventilation på vej mod den forbandet uretfærdige glemsel og forvitring. Vi jubler hysterisk på vores egen stille måde, når vi ser, der er andre på denne den alligevel lidt hyggelige sidste tur. Alt i alt var vi nu nok den mest priviligerede generation i fortid, nutid og nærmeste fremtid. Trut prut slut.

Randi Christiansen

Hvornår i historien har det ikke været tilfældet, at magten udnyttede resten? På den ene eller anden måde. Vi har aldrig haft ægte solidariske, socialt intelligente samfund, og det ser ud til at blive vores undergang.

Efterkrigstiden havde antydninger af en større omsorgsbevidsthed, som hurtigt blev smadret af den vækst-og forbrugermentalitet, det var nemt at lokke krigstrætte og førkrigsfattige borgere ind i. Hvilket paradoksalt nok gav deres børn det materielle overskud, de ikke selv havde haft, til at gøre oprør mod det materialistiske misbrug af menneskelige og planetare ressourcer.

Men ingen lyttede til miljøbevægelsen Noah eller hippiernes hjertelige bidrag til samfundsdebatten. De blev affærdigede som verdensfjerne tosser. Min far sagde hovedrystende til mig som 15 årig 'er du dum tøs?' - og generationskløften var et sørgeligt faktum.

Koryfæerne og de moralske fyrtårne : gandhi, john kennedy, robert kennedy, martin luther king, john lennon blev myrdet. Det ligner et mafiøst mønster, de var for farlige for pengemagten. Jimmi hendrix, jim morrison, janis joplin - de døde bare næsten for egen hånd men i virkeligheden af sorg. Og vi sørgede med dem.

Verdens deroute blev tydeligere, og da selv nyrup/lykketoft red med på den finansielle deregulering i ly af murens fald, var et stort slag tabt.

Vi står nu med de rygende rester af et ressourcemisbrug, som historisk set overgår alt kendt, og verdens ledere ser stadig ikke ud til at have lært lektien.

Dovne? Nej, vor frue bevare os vel - men misbrugte af dumme og hjerteløse uhyrer i menneskeform, det er vi og vores børn. Man kan godt blive træt, og vore stakkels børn de pisker afsted for at holde trit - eller ryger med i den voksende flok af dem, der må gi op.

Tilbage er en fragmenteret modstand, som omtåges af upålidelige medier, økonomisk bedrag og i yderste konsekvens militær intervention. Usa fremstår i stigende grad som et mafiøst styre, der ingen midler skyr for at bevare et herredømme, der alligevel smuldrer for dem.

Menneskehedens chance er at vågne op til en bedre forståelse af lovmæssighederne i den vidunderlige, kosmiske biotop, vi bebor. Spørgsmålet er hvorfra og hvordan, kravet om ægte bæredygtig omstiling skal komme? Fra neden og med høtyvene eller kan man håbe på, at pengemagten og co snart forstår, at også de er del af en interagerende helhed, hvor ubalancer på både kort og især langt sigt er ødelæggende for alle.

Give peace a chance

Morten Hillgaard, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

En af vores store udfordringer på vej mod en bedre verden er, at vi ødsler tid og ressourcer på at smide rød og blå maling efter hinanden i kølvandet på en gammel konflikt, som er irrelevant i dag. Forandring kræver frihed og selvbestemmelse og skal komme nede fra. Det siger erfaringerne, men høtyve er svære at få fat i i stort nok tal.

Grethe Preisler

Hold tåre op at trille

Nu lysner det omsider for de bedagede danske ungdomsoprørere m/k fra 1968, som har så svært ved at holde sig selv med kost, logi og lommepenge i ollekollekolle-kollektivernes kommunale otiumstole i Farvelfærdsstaten Danmark.

Centrum-venstre (eller højre som vinden nu blæser) partierne Alternativet (liste Å) og Radikale Venstre (liste B) er blevet enige om at at flette deres julehjerter sammen og gå i valgforbund med hinanden ved EU-parlamentsvalget i 2019. For at undgå yderligere stemmespild til de mere inferiøre partier på den yderste højre- og venstrefløj i kongeriget Danmarks beskyttede værksteder på Christiansborg ... ,o)

Sandelig siger jeg dig Grethe. Nu formår jeg ej længere afholde mig fra at bryde udi frydefuld lovsang. Hvad ønsker vi mere ? Opiumsbrikse som erstatning for otiumsrollatoren måske, men så ej heller mer da :)

Grethe Preisler

Sandelig siger jeg dig Peder. Det mest forbavsende ved weekendudgaven af nærværende medium for den højere oplysning om prekariatets trængsler på den danske venstrefløj' er i mine øjne dens manglende dækning af neofeministernes såkaldte 'Slut-Walk' i rigshovedstaden Copenhagen.

Men det skyldtes jo nok bare, at weekendudgaven af dagbladet Information har deadline om fredagen, hvis årsag vagthavende i St. Kongensgade 40C må vente til mandag med at finde ud af, om chefredaktøren fik optur eller nedtur over den ;)

Randi Christiansen

"Nu lysner det omsider for de bedagede danske ungdomsoprørere m/k fra 1968, som har så svært ved at holde sig selv med kost, logi og lommepenge i ollekollekolle-kollektivernes kommunale otiumstole i Farvelfærdsstaten Danmark" - hvad rabler du om grethe?

Grethe Preisler

Du må gætte tre gange, randi, Randi og randi, og hvis du gætter rigtigt, må du gætte en gang til.

'Forlovelsen' mellem Alternativets formand Uffe Elbæks liste Å og De Radikales partiformand Morten Østergaards liste B i anledning af det nært forestående valg af nye højtlønnede danske medlemmer af EU-parlamentet.

Hvorfor gik de to kamphaner så egentlig hver til sit i september 2013, når de er så enige om det meste nu, hvor Margrethe Vestager har fået, hvad hun ville have, og kan blæse dem begge to en hatfuld fra sin suite på toppen af EU-hovedsædet i Rue de la Loi i Bruxelles? ... :)

Kurt Loftkjær

Jeg - en umagelig i fra 1952

Jeg har levende fulgt samfundsudviklingen fra mit helt eget ståsted uden for partipolitik. Og gået ind i foreninger og komitéer med baggrund i mit eget ståsted siden jeg var i tyverne. Og gør det stadig som del af den uorganiserede ældrestyrke.

Forenings- og komitéarbejdet vil jeg fortsætte, så længe jeg kan. Jeg har i årevis ventet på de yngre kræfter, som vil følge mit i min egen optik meningsfulde samfundsarbejde op. De nye kræfter udebliver helt generelt. Jeg kan nævne en del eksempler.

I den meget væsentlige naturforening, som jeg har arbejdet i over 40 år har konstant tanker om fremtidens medlemsudvikling. "Vi må have fat i de unge". Hvordan gør vi det? Vi udvander vores budskaber og hensigter, så alle kan deltage - når de har lyst. Så kan de deltage på skrømt og måske skrive det på CV'et.

I årevis har jeg hørt de magelige sige, at nu går det fremad. At vi skal støtte de små ubetydelige skridt den enkelte kan gøre gennem sin helt egen forbrugerpolitik. Det er tågeværk og tågesnak. Jeg har efter de mange års venten svært ved at tro på at den enkelte flytter noget. Vi skal forene os mod de pengekræfter og politiske kræfter, som er så meget større end den enkelte. Vi skal ikke vente på, at politikkerne vil ændrer kurs. Vi skal som demokrater ændrer retningen uden om de politikere og embedsmænd, som i uendelig tid har været, når man skal sige det pænt, fodslæbende. Snarere bagstræberiske.

Jeg efterlyser unge og gamle langsigtede meningsdannere og personer, som vil vove et uegennyttigt langtidsarbejde for et bedre samfund. Kald gerne samfundet solidarisk og humanistisk. Et sted hvor der er plads til alle.

Jeg er ikke 68’er. Jeg var for ung, men jeg hylder mange af de resultater, som af den ene eller anden grund blev resultatet af ungdomsoprøret. Ændring af magtstrukturen, det mere åbne samfund, tolerancen og opgøret med de såkaldte autoriteter. Og især det, at nogle (unge) mennesker viste, at man kan flytte bjerge.

Siden har den generelle magelighed gjort indhug i resultaterne.

Grethe Preisler

@Kurt Loftkjær,

Hvis du er født i 1952, kunne du godt have 'stemplet ud af folkeskolen' og 'ind på arbejdsmarkedet' som 14-årig, da undervisningspligten i Danmark først blev forlænget fra 7 til 9 år i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen i 1972.

Så kom ikke og sig, at du var 'for ung' til at deltage aktivt i 'ungdomsoprøret' i 1968. Med mindre du - af egen fri vilje og med dine forældres accept og økonomiske bidrag til dit underhold - var i gang med at kvalificere dig til en 'videregående uddannelse' på basis af en studentereksamen eller HF med henblik på videre studier i dit personlige 'ønskefag' på en højere læreanstalt for unge med ambitioner om at klatre et trin eller to højere op i løn- og klassehierarkiet, end de fleste i deres forældres generation af 'arbejdsmarkedsparate' unge fik mulighed for. Med mindre de var født ind i en af de, efter datidens målestok, velstillede og velfungerende familier.

Kurt Loftkjær

@Grethe Preisler

Jeg er ikke helt med på, hvad intentionen med dit opslag er?

Men det jeg skriver er en personlig følelse. Jeg var for ung set i forhold til min indsigt i samfundet og evner, da ungdomsoprørert udspillede sig i 1968.

Grethe Preisler

@Kurt Loftkjær,

Det skal du ikke være ked af. Jeg for min del var allerede blevet 'for gammel' i 1968 til at falde i svime over de selvbestaltede meningsdannere og let bedagede 'ungdomsoprøreres' happening med at 'fyre den fede' på kulturministeriets trappe i 1970. I solidaritet med studenteroprørerne på Frue Plads i 1968 mod professorvældet på Psykologisk Laboratorium. ;o)

.

Randi Christiansen

Vækst-og forbrugersamfundet vandt første runde over hippierne og det ny samfund. Men den fede dame har ikke sunget endnu, selvom vi undres og beklager, at de bagstræberiske, fodslæbende, naturfjendtlige antihumanister og midas'er stadig har så megen magt.

Jeg er også født i 1952 kurt, og jeg vejrede morgenluft - allerede som 12 årig da ole grünbaum udkom med bogen 'provokér'. Der var provoer og hvide bycykler i amsterdam, noah var på banen, og vi marcherede og protesterede mod vietnamkrigen og atomkraft, mens anker jørgensen, svend auken m.fl. kæmpede for at bevare humanismen i dansk politik.

Håbet levede, selvom det var op ad bakke og 'de gamle' rystede på hovedet af os, som nu i 50 året for 68 og i tolvte time har fået vores eget parti, alternativet, hvor visionerne - selvom ræverøde? grethe ikke forsømmer nogen anledning til at håne, spotte og latterliggøre dem - dog endelig er blevet bredere anerkendt.

Vi lever i et kvantemulighedsfelt, hvor skabelsen formes. Og der er ikke noget, der hedder væk i dette vort indre og ydre univers hvis grænser, vi ikke kender. Mange bække små, giver en stor å - og den enkeltes oplysning er med til at skabe helheden, men når man sidder i suppedasen, kan det være svært at få øje på, hvad ens egen indsats nytter - man vil selvfølgelig gerne hurtigt op i lyset igen. Her er vi så underlagt visse lovmæssigheder, men frisættelsen er hele tiden en mulighed. Hvornår den manifesterer sig i formen og for de mange, viser sig ad hoc.

Give peae a chance