Læsetid: 11 min.

Liberale imamer søger menigheder

Ibn Rushd-Goethe Moskeen i Berlin er åben for alle uanset trosretning og seksuel observans. Her har en gruppe liberale reformatorer indstiftet deres egen imamuddannelse, der skal udbrede budskabet om en tolerant og spirituel islam, der kan rumme den anden
Ludovic-Mohammed Zahed sammen med instituttets studerende. Han er selv 41, erklæret homoseksuel, født i Algeriet og opvokset i Frankrig. Han har i en årræke arbejdet med at etablere en liberal imamuddannelse.

Ludovic-Mohammed Zahed sammen med instituttets studerende. Han er selv 41, erklæret homoseksuel, født i Algeriet og opvokset i Frankrig. Han har i en årræke arbejdet med at etablere en liberal imamuddannelse.

Pete Kiehart

2. juni 2018

I hjørnet af den hvide sal står en kvinde med et khaki-farvet sjal over de røde lokker. Hun holder hænderne for ørerne og knæler. Langsomt, lavmælt begynder hun at fremsige det muslimske bønnekald adhaan: »Allahu Akbar, Allahu Akbar.«

I undervisningslokalet ovenover hører de cirka ti fremmødte kaldet og sætter sig i bevægelse. Flokken tæller konvertitter fra lande som Frankrig, Finland og Tyskland, og de er alle kommet her til Berlin for at uddanne sig til imamer.

De går alle ned i den hvide sal, tager deres sko af og træder ind på Ibn Rushd-Goethe Moskeens hvide tæpper. Her vender de ansigtet mod Mekka, som alle muslimer i verden gør, og beder middagsbønnen. Men noget ved denne scene er helt anderledes end, hvad man i reglen ser i alle andre moskeer – det være sig i Mellemøsten eller Europa: Normalt opholder de kvindelige moskégæster sig i et andet afsnit end mænd. Her beder de side om side.

Det her er ikke de mest sædvanlige imamstuderende – for den teologiske udlægning, de bekender sig til, er hverken traditionalistisk eller fundamentalistisk. Den er liberal. Det samme er Ibn Rush-Goethe-Moskeen, ja den er faktisk Tysklands første liberale moské og åben for alle mennesker, uanset tro og tilhørsforhold. LGBTQI-personer, jøder, kristne, muslimer af alle sekter, sunnier, shiaer er velkomne her. Og flokken af konvertitter ligeså. De er her alle af samme grund: De ønsker at virke som liberale imamer og samle deres egne menigheder i deres egne moskeer.

Den mand, som underviser dem, er Ludovic-Mohammed Zahed på 41, som er erklæret homoseksuel. Han er født i Algeriet og opvokset i Frankrig. I 2016 fortalte han til Information om den inkluderende moské, han i 2012 havde åbnet i Paris, hvor homoseksuelle troende er velkomne. I dag står han i spidsen for Calem-Instituttet, der underviser imamer i  udbredelse af en liberal islam. Den workshop, han står for, tilbyder tre dage lange kurser hver anden måned som del af et toårigt program.

Iført mørkeblå imam-klæder og bedehue leder han fredagsbønnen og holder Khutbah-prædikenen. Temaet er »Samarbejde og accept af den anden«.

Efter ceremonien sætter han sig i katedralhaven.

»Vi har brug for en moderne spirituel islamisk religion, der kan acceptere alle,« siger han og tager et dybt hvæs af sin elektroniske cigaret.

»Det er en stor udfordring, og det kræver virkelig en revolution at løfte den.«

Laura Garrec (t.h.) forklarer, mens skolens leder, Ludovic-Mohammed Zahed, skriver på whiteboardet. Som muslim har hun valgt at gå med tørklæde, men som feminist insisterer hun på sin ret til at tage det af.

Pete Kiehart

Laura Garrec

30 år, Paris, Frankrig

30-årige Laura Garrec er feminist, danser og har jødisk baggrund. Hun voksede op i et hjem, hvor religion ikke spillede nogen større rolle, men begyndte efterhånden at interessere sig for filosofi ud fra historiske og spirituelle perspektiver. Siden læste hun religion på universitetet i Paris og boede en tid i Egypten.

For to år siden droppede 30-årige Laura Garrec alkoholen, iklædte sig tørklæde og begyndte at lære arabisk. Det skete efter en større sjælelig krise.

»Så var det, at jeg begyndte at læse i Koranen og fandt svar på mange spørgsmål.«

For hende er islam først og fremmest en spirituel religion, og selv om hun klart har valgt at blive muslim, gør hendes søgende tilgang, at hun stadig undrer sig over, hvorfor det lige blev islam – et svar hun »måske stadig leder efter«.

Hendes familie og venner opfatter Laura Garrec som en særling, fordi hun konverterede til islam.

»Det kom som et chok for dem. Men selv om jeg altid ifører mig hijab og identificerer mig som muslim, er jeg stadig Laura. For min familie er tørklædet kvindeundertrykkende – en ydmygelse af kvinder. De vil ikke forstå, at jeg går med det, fordi det er mit eget ønske.«

Selv i den islamiske verden er der mange mennesker, der ikke vil anerkende Laura som muslim, fortæller hun.

»En hvid kvinde i hijab virker stadig fremmedartet på mange. Jeg ønsker at passe ind i samfundet som en fransk feminist, der er konverteret til islam, men det er smerteligt og svært, fordi det placerer mig mellem to verdener. Nogle gange, hvis jeg føler mig isoleret, kan jeg godt tage tørklædet af igen. Som feminist er det mit eget valg, hvad end jeg gør: om jeg viser min krop eller skjuler den.«

I erkendelse af at det var svært at finde en tilpas frisindet form for islam, hvor hun både kunne bede og »blive accepteret som en fri borger«, henvendte hun sig til den største moské i Paris, Grand Mosque for at høre, om hun kunne lade sig uddanne til imam her. Moskeens leder kiggede undrende på hende og afviste hende på grund af hendes køn.

Senere blev hun optaget på en imamuddannelse gennem en liberal moské i Marseilles og drømmer nu om at åbne sin egen moské i Paris:

»Her vil alle troende kunne bede i fred, hvis blot de går ind på princippet om, at her er alle velkomne, uanset køn, farve og tro.«

Spirituel forbindelse

Deltagerne i hans workshop er blevet optaget efter at have ansøgt online og tager nu kurser i religion, koranlæsning og i såkaldt spirituel forbindelse.

»Vi er nødt til at skabe en spirituel forbindelse mellem os selv og vores skaber,« forklarer Laura Garrec på 30 som konverterede til islam for to et halvt år siden.

»Vi er nødt til at acceptere os selv, før vi kan acceptere den anden.«

Som blond muslimsk kvinde føler Laura Garrec sig isoleret i begge sine verdener, som både muslim og fransk. Nu er hun her, fordi hun drømmer om at blive imam. Forinden havde hun forsøgt sig i andre moskeer, men blev alle steder mødt med budskabet om, at det forbudt for kvinder at virke som imamer. Hun har også forsøgt sig som studerende ved verdens førende islamiske læreanstalt, Al-Azhar-universitetet i Kairo, hvor mange af verdens mandlige imamer er uddannet, men opholdet blev kort.

»Jeg holdt kun en måned, for jeg blev dybt skuffet over undervisningen. For mig var der også en ubehagelig atmosfære,« siger hun.

I workshoppen er der også andre undervisere end Ludovic-Mohammed Zahed. Nogle af dem bekender sig endda til andre religioner som f.eks. rabbineren Jack, der er af britisk herkomst og iført en jødisk kippa over sit karseklippede hår. Han underviser i monoteisme, transidentitet og homoseksualitet i den jødiske religion.

En tredje underviser er Madjid, også fra Frankrig og med algerisk baggrund – hans seminar handler om spirituel healing som en måde at bekæmpe afhængighed af narko på.

Alle deltagere er opsat på at bane vej for flere liberale moskeer, og til fælles har de også ret barske erfaringer med at blive afvist i andre moskeer af ekstremistiske eller rigide vogtere over religionen.

Inga Härmälä går klar til at lægge sit bedetæppe vendt mod Mekka. Hun mener, at man bør ændre på mange af islams regler for at skabe større lighed og dialog med andre religioner

Pete Kiehart

Inga Härmälä

32 år, Vantaa, Finland

Inga Härmälä er rødhåret, har grønne øjne og bærer et bordeauxrødt tørklæde. Hun voksede op på en gård hos en protestantisk familie sammen med sin søster og to brødre og blev konfirmeret i den kristne tro sammen med sine jævnaldrende kammerater.

»Jeg løj en smule, for jeg troede ikke på kristendommens Gud,« siger hun.

Det guldkors, hun fik i konfirmationsgave, ligger stadig derhjemme, men hun går ikke længere med det. Det har mistet sin betydning for hende.

En dag på vej hjem fra skole fik Inga Härmälä den idé, at hun ville skifte religion og konvertere til islam.

»Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre for at få det til at ske. Jeg var så genert, også over for min familie og venner, husker hun.

»Jeg fandt Koranen på svensk i et antikvariat til to euro. Da jeg havde læst den, følte jeg ikke længere, jeg kunne afvise, at jeg troede på islam.«

På spørgsmålet, om hun havde en kæreste i gymnasiet, sætter hun først et genert smil op og giver sig så til at lege med lynlåsen i sin jakke. »Kæreste?« siger hun.

»Jeg kan fortælle dig, at det tog mig seks år at konvertere til islam, og i den periode tog jeg både stoffer, drak alkohol og sov med mænd.«

I dag, føler Inga Härmälä ikke, at hun kan leve op til islams mange regler – for når man har svært ved at huske at børste tænder to gange om dagen, hvordan skulle man så lykkes med at vaske kroppen fem gange dagligt?

Men hun har valgt at være muslim og bære tørklæde – et valg, der var vanskeligt for hende som europæer. Mange sendte hende undrende, skeptiske eller fjendtlige blikke på cafeer og på gaden. Hun følte sig isoleret og misforstået og oplevede, at folk holdt op med at invitere hende til fester. »Folk opfattede min nye identitet som helt forkert,« siger hun.

Ifølge Inga Härmälä burde man lave mange af islams regler om for at skabe større lighed. For gennem åbenhed og dialog med troende fra andre religioner vil islam måske ikke virke så skræmmende på folk:

»Vi har brug for en ny slags islam,« siger hun.

»I mange år har jeg drømt om at åbne min egen moské, hvor mænd og kvinder kan være sammen på lige betingelser i samme rum. Jeg vil vie mennesker på den islamiske måde, hvis min regering vil lade mig gøre det, og jeg vil også hold khutba – fredagsbøn. Jeg vil gøre det, fordi islam er en smuk religion, selv om mange lige nu ikke kan få øje på det.«

’Islam er for alle’

Finske Inga Härmälä på 32 har som imam-studerende en speciel baggrund. Hun begyndte med at studere arabisk og boede i en tid i Yemen hos en muslimsk familie.

»Jo mere jeg så, hvordan muslimer lever, des mere overbevist blev jeg om, at islam er for alle,« forklarer hun.

»Men folk syntes, jeg var lidt skør, og kunne ikke anerkende, at jeg følte et tilhørsforhold til islam.«

Inga Härmälä var til at begynde med også forstående over for Islamisk Stat, da bevægelsen etablerede sig i Syrien og Irak, fordi hun selv mener, at et kalifat er den samfundsorden, som Koranen, muslimernes hellige bog, lærer os at stræbe efter.

»Men min vision af kalifatet er en helt anden end Islamisk Stats. For mig at se, er menneskehedens største udfordring i vores tid klimaforandringerne,« forklarer hun.

Hun overvejede også selv at tage til Raqqa, Islamisk stats hovedstad i Syrien, som journalist for at se det med egne øjne, for hun stolede ikke på de kilder, der fortalte om forholdene der.

»Jeg ville gerne tro, at der var noget ægte i projektet,« siger hun.

Men i sidste ende blev hun hjemme. Hun var bange for, at hun ville blive spærret inde i Raqqa – det rygtedes, at lslamisk Stat behandlede kvinder sådan.

For hende er islams store attraktion, at religionen befrier mennesker fra menneskeskabte autoriteter, og alene gør dem ansvarlige over for Gud. Mennesker skal ikke bestemme over andre mennesker, men tage skæbnen i egne hænder, mener hun. Hendes håb er en dag at åbne en liberal moské i Finland, og det er derfor, hun er her.

Snarere end noget specifikt religiøst tema er det, som bringer studerende og undervisere sammen i denne moské, en tro på en mere liberal og mere inderlig islam.

Christian Hermann, 47, forsøger samtidig at lære sig arabisk. Han er bøsse og konverterede til islam i august 2017. Nu klæder han sig islamisk – islam er blevet hans »nye familie«. Han ønsker at støtte det muslimske LGBTQI-samfund så meget, han kan.

»Jeg vil gerne lære mere om islam, for jeg er nødt til at lære min familie bedre at kende,« siger Christian Hermann og stryger sig om sit røde fuldskæg. »Inshallah, en end dag vil den muslimske verden måske acceptere os.«

Kort efter sin konvertering begyndte Christian Hermann at lave videoblogs og uploade dem online. I videoerne taler han om sig selv og sin nye religion. Han frygter ikke at blive udsat for repressalier, selv om han forstår, at de ting, han siger, kan være kontroversielle i nogens øjne.

»Mange muslimer tager ikke vores projekt seriøst alligevel,« siger han.

»For dem er vi ikke muslimer, og vores moské ikke en moské.«

Mange har sært ved at forstå, hvordan Christian Hermann (i midten) både kan være bøsse og muslim. En undren, han især møder fra tyske bøsser.

Pete Kiehart

Christian Hermann

47, Berlin, Tyskland

47-årige Christian Hermann er uddannet som projektleder. Han er en høj, stærk mand med et rødt skæg, der får ham til at ligne en viking – bare iført brun bedekjortel og grå muslimsk bedehue. Og så er han homoseksuel.

»Jeg ville ønske, jeg kunne finde en muslimsk kæreste,« siger han stille og knuger om en mashaba – en muslimsk bedekrans.

»Det ville kunne bringe lykke i mit liv.«

En augustnat sidste år drømte han, at han konverterede til islam, og dagen efter gik han til Ibn Rushd-Goethe Moskeen, der er indrettet i toppen af en domkirke i Berlin. Han tog sine sko af og betrådte det bløde, hvide tæppe.

»Jeg så nogle solstråler, der blev brudt i en skæv vinkel i muren, lige i den retning, hvor Mekka ligger,« siger han.

Her fremsagde han den muslimske trosbekendelse, shahada, og konverterede til islam.

»Den muslimske kultur er så sensuel. Den er så smuk. Lyden af imamen, når han beder, berørte mig dybt,« siger Christian Hermann.

Som 47-årig og homoseksuel havde han aldrig før følt sig draget imod islam. Men nu føler han en stærk forbundethed med Gud, uanset hvad andre tænker om ham, siger han. Han er uanfægtet af, at mange muslimer opfatter homoseksualitet som en synd, men også trist til mode over, at så mange lesbiske og bøsser forfølges i så mange muslimske lande, hvor de må leve i frygt for deres liv.

»Hvis man tror på Gud, så må man også tro på, at det giver mening, at vi eksisterer,« siger han.

»Muslimer må tale ærligt over for hinanden om LGBTQI-mennesker – de må se i øjnene, at også vi kan være del af det religiøse fællesskab, som vi har været det siden islams tidligste dage.«

Mange har svært ved at forstå, at Christian både kan være bøsse og muslim. Det er den typiske reaktion, han oplever fra tyske bøsser, når han tager til orde i debatfora for homoseksuelle. Han ser det selv om en stor mission, at han skal forsvare LGBTQI-menneskers plads i islam. Først vil han lære arabisk og så besøge Mekka. Han ønsker også at lære meget mere om de muslimske leveregler, så derfor følger han undervisningsprogrammet, så han en dag selv kan blive praktiserende imam.

»Jeg har 1,7 milliarder brødre og søstre. Det var ikke mig, der kom til islam. Det var islam, der kom til mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Folke Knudsen
ingemaje lange, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

"For hende er islams store attraktion, at religionen befrier mennesker fra menneskeskabte autoriteter, og alene gør dem ansvarlige over for Gud. Mennesker skal ikke bestemme over andre mennesker, men tage skæbnen i egne hænder, mener hun. Hendes håb er en dag at åbne en liberal moské i Finland, og det er derfor, hun er her". ( Citat slut Inga Härmälä ).

Gid det var så vel, men jeg ser for mange tegn på det modsatte: at religionen påtvinger mennesker en afhængighed af menneskeskabte autoriteter.

Men Ingas ønske er helt i overensstemmelse med mit syn på Kristendommen, som et kristent og protestantisk troende menneske. Men liberal det er jeg og religionen skal ikke udbrede et formørket og fordømmende syn på menneskets liv og tilværelse, så mangfoldig den udfolder sig her på Jorden.

Den kristne tro befrier mennesker fra menneskeskabte autoriteter, og alene gør dem ansvarlige over for Gud.

Men en spændende artikel.

I Martin Luthers land Tyskland tages de første skridt til en fortolkning af Islam, som ikke er fundamentalistisk og ikke er udtryk for salafisme og fanatisme. Er det her de første længe ventede skridt til en reformation af den europæiske Islam ?

Kilde: Wikipedia DE Martin Luther (1483-1546):

https://de.wikipedia.org/wiki/Martin_Luther

Mit dybe ønske, at de omtalte troende på Islam her må få medvind med deres fortolkning af deres religionsudøvelse: Troen på Islam.

For os mennesker gælder:

Guds veje er uransagelige.

VH
KFK