Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Han nåede til bogstavet N

Karl-G. Prasse voksede op som tresproget og var den første i verden til at nedskrive det lille afrikanske sprog tuaregisk. Hele sit liv beskæftigede han sig med det talte sprogs mange lydnuancer. Ikke det oplagte karrierevalg, når man som han var slemt tunghør
23. juni 2018

I Karl-G. Prasses barndomshjem blev der talt tre sprog. Dansk, tysk – og sønderjysk. Han mestrede dem alle. Og morede sig allerede i seks-syv års alderen med at sammenligne de tre sprogs bøjninger og udtaleformer.

Det var den flersprogede opvækst, som vakte hans interesse for sprog. Den fulgte ham livet igennem. Med universitetsstudier i arabisk, oldægyptisk og berberiske sprog. Og en akademisk karriere, hvor han som den første i verden gav tuaregisk, der tales af 1,5 millioner i Niger, Mali og Algeriet, et skriftsprog med latinske bogstaver. En indsats han i 2008 modtog Videnskabernes Selskabs guldmedalje for.

»De første fem sprog er de sværeste at lære. Herefter er det nemt nok,« sagde han altid. Han talte selv fransk, engelsk, italiensk, arabisk, tysk – og selvfølgelig tuaregisk.

Tuaregisk besøg

Karl-G. Prasse blev født i 1929 i Hamborg som søn af en tysk mor og en dansk far. Fire år senere kom Adolf Hitler til magten og strammede langsomt grebet om Tyskland. Forældrene brød sig ikke om den kurs, deres land bevægede sig i, så da han var syv, flyttede de til Tønder.

Her blev Karl-G. Prasse en af efterkrigens få privilegerede, der færdiggjorde gymnasiet. Som sproglig student, selvfølgelig. Hans lillesøster Helga, derimod, fik ikke lov af forældrene til at uddanne sig. Selv om hun nok følte sig forfordelt i forhold til sin bror, holdt de to søskende tæt kontakt gennem hele livet, og når de talte i telefon, slog Karl-G. Prasse altid over i sønderjysk, selv mange år efter at han var flyttet fra Tønder.

Han fortsatte sine studier på Københavns Universitet. Han læste hebraisk, arabisk og oldægyptisk. Og senere berberiske sprog, heriblandt somali, tuaregisk og oldetiopisk, i Rom og Paris. I den franske hovedstad blev han gift med sin kone Bodil Andersen i 1959.

De to havde mødtes året inden ved søerne i København, hvor hun som barneplejerske gik tur med børnene, og han holdt frokostpause fra studierne. På papiret havde de to ikke meget tilfælles. Hun forlod skolen i 7. klasse, mens han læste næsten ti år på universitet. Og som hjemmegående husmor var hun den omsorgsfulde forælder for deres to børn, mens han opdrog med hævet stemme og autoritet. 

I haven bag villaen i Værløse fandt de en fælles interesse. Her plantede de krydderurter, gulerødder og kartofler. Som barn af krigen kunne Karl-G. Prasse godt lide ideen om at være selvforsynende.

En kold vinterdag stod tuaregen Ahmedu pludselig i deres entré i farverig berberdragt og sandaler. Han talte hverken fransk eller engelsk, kun tuaregisk. Det næste halve år boede han hos familien. Karl-G. Prasse havde inviteret ham til Danmark for at blive klogere på det lille afrikanske sprogs udtale, så han kunne skrive det korrekt. Samtidigt kunne han hjælpe Ahmedu med at få nedskrevet de tuaregiske folkeeventyr, som hidtil kun havde eksisteret fra mund til mund.

Karl-G. Prasse fik mange gaver af Ahmedu og andre tuareger, som han samarbejdede med. Hjemmets vægge og reoler var derfor fyldt med tuaregisk kunst og bøger, og Bodil Prasse gik med rombeformede agadezkors, som kommer fra en af tuaregernes mange stammer. 

At beherske virkeligheden

På en rejse spurgte en tuareg, om Karl-G. Prasse ville ride på en kamel. Det ville han gerne, og helst uden hjælp. Han kendte jo kameltermonologien. »Hyp,« beordrede han på tuaregisk for at sætte kamelen i trav. Men den fór afsted, så han måtte kæmpe for ikke at falde af. Kun med hjælp fra de lokale lykkedes det at få den stoppet. »At beherske sproget er ikke det samme som at beherske virkeligheden,« lød Karl-G. Prasses mantra herefter.

Han rejste ellers sjældent til de områder, hans forskning beskæftigede sig med. Feltture er besværligt, når man har svært ved at høre sine omgivelser, som det var tilfældet for Karl-G. Prasse. Han var sidst i 30’erne, da han fik høreapparat, og var hele sit liv meget tunghør. 

Derfor var det paradoksalt, at det var fonetikken, læren om sproglyde, som interesserede Karl-G. Prasse mest i hans sprogstudier. En fagdisciplin, som kræver øre for de mindste detaljer og nuancer i det talte sprog. 

Trods sin dårlige hørelse gav Karl-G. Prasse tuaregerne grammatik og et skriftsprog, og i 2003, efter 30 års arbejde som lektor på Københavns Universitet, udgav han bl.a. en tuaregisk-fransk ordbog i to bind. Dertil kommer hans mange lærebøger, som stadig er fast pensum på tosprogede skoler i Mali og Nieger. Heriblandt l’École Touarègue de K.G. Prasse, der er opkaldt efter ham, men som han aldrig nåede at besøge. 

Karl-G. Prasse fortsatte med at arbejde efter pensioneringen fra universitetet, selv efter han fik Parkinsons syge. Et halvt år før sin død arbejdede han stadig på at revidere den tuaregisk-franske ordbog.

Han nåede til bogstavet N.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Hans Aagaard
David Zennaro, Carsten Munk og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karen Helveg

Berberiske sprog indeholder ikke somali og oldetiopisk. Den asiatisk-afrikanske (hamitisk-semitiske) sprogstamme indeholder derimod underegrupperne berberisk, kushitisk og semitisk. Somali er kushitisk, oldetiopisk, der vist er basis for nutidens amharisk, er semitisk.