Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Ólafía Einarsdóttir

Ólafía Einarsdóttir forskede det meste af sit liv i islandske sagaer. Karrieren og kærligheden førte hende i en tidlig alder til både England, Norge, Sverige og Danmark
Ólafía Einarsdóttir forskede det meste af sit liv i islandske sagaer. Karrieren og kærligheden førte hende i en tidlig alder til både England, Norge, Sverige og Danmark
2. juni 2018

Da Ólafía Einarsdóttir blev student, var hendes største drøm at læse arkæologi. Året var 1945, og i Island, hvor hun var vokset op, fandtes den uddannelse ikke, så hun søgte et stipendium for at kunne studere i London.

Men i bedømmelseskomiteen var der skepsis ved den unge, kvindelige ansøger. Det var for risikabelt at give stipendiet til en kvinde – pengene ville jo være spildt, så snart hun giftede sig, mente et af medlemmerne.

Til det sagde Ólafía Einarsdóttir: »Men jeg kunne jo også risikere at dø« – og det syntes komiteen var så kvikt svaret, at hun fik det firårige stipendium.

Det blev begyndelsen på en lang international karriere som arkæolog, historiker og antropolog – og årtiers forskning i hjemlandets middelalderhistorie og de islandske sagaer.

Hellere danse hos præsten end på havnen

Ólafía Einarsdóttir blev født i 1924 i Hafnafjördur, en forstad til Islands hovedstad, som datter af kontorchefen i Altinget. Moren døde i barselsseng efter at have født sit sjette barn, og kort efter blev faren blind.

De seks søskende blev fordelt mellem slægtninge og venner af forældrene. Ólafía Einarsdóttir, der på det tidspunkt var fem år, blev adopteret af en af sin mors veninder og venindens mand, der indtil da havde været barnløse, og hun voksede op hos parret i Reykjavik.

Som ung deltog hun aktivt i den islandske hovedstads kultur- og foreningsliv, hun tog bl.a. til debatter i Altinget og var til ugentlige møder i en forening for konfirmander, hvor hun også arrangerede underholdning og filmvisninger.

Her var Ólafía Einarsdóttir nært knyttet til præsten, og hun fik ham hurtigt overtalt til, at de unge konfirmander måtte danse til møderne.

»Det er bedre, at vi danser hos præsten, end nede på havnen,« overbeviste hun ham om.

Ólafía Einarsdóttir

  • Født 1924 i Island.
  • Arkæolog, historiker og antropolog.
  • Flyttede til Danmark i 1954.
  • Efterlader sig en mand, en søn, en svigerdatter og to børnebørn.
  • Død december 2017 i Danmark.

Efter studentereksamen forlod hun Island for at læse arkæologi og antropologi i London og tog herefter til Lund Universitet i Sverige og studerede vikingetidshistorie. Det førte til flere arkæologiske udgravninger i både Island, Sverige og Norge og senere til en stilling som museumsinspektør og leder af vikingetidsafdelingen ved Islands Nationalmuseum.

Men da afdelingen skulle fornyes, var Ólafía Einarsdóttir ikke enig i direktionens linje, som hun mente var konservativ og kedelig. Museet burde lade sig inspirere af de nye og progressive måder at udstille på, som man gjorde i f.eks. Stockholm, mente den unge museumsinspektør. Så hun sagde sin stilling op i protest, og vendte tilbage til studierne, denne gang som ph.d.-studerende i middelalderhistorie.

I sin afhandling, et studie i islandske sagaer som historiske tekster, fandt hun frem til, at dateringen af kristendommens indførelse på Island burde ændres fra år 1.000 til år 999. En konklusionen, der måtte vente årtier på at få faglig anerkendelse.

’Alma mater’ på filosofisk institut

I mellemtiden viste en tur til København sig at få stor betydning for hendes videre liv. Her mødte den 30-årige islænding Bent Fuglede, der senere blev professor i matematik, og året efter flyttede hun til Danmark og parret fik sammen en søn.

Ólafía Einarsdóttir blev ansat på filosofisk institut på Københavns Universitet og udviklede her et nært forhold til flere af de studerende. Hun var alma mater for mere end 60 studerende, vejledte i alt 26 kandidatafhandlinger, og indimellem inviterede hun også studerende hjem til middag for at fortsætte de faglige diskussioner i sit hjem i Lyngby.

Meget af Ólafía Einarsdóttirs tid gik med den historiske forskning. Overalt i hendes hus lå notater og forskningsartikler, ligesom hendes arbejdsværelse var et virvar af bøger, notater, løse papirer og håndskrevne artikler. Ofte måtte hun en tur på biblioteket for at låne bøger, fordi dem, hun havde anskaffet sig, var blevet væk i de mange stakke på arbejdsværelset.

Ólafía Einarsdóttir nægtede også – selv lang tid efter computerens opfindelse – at skrive på andet end skrivemaskine eller i hånden, og hun anskaffede sig aldrig en computer. Gennem årene var det hendes mand, der renskrev hendes mange hånd- og maskinskrevne artikler.

Med årene bar den kompromisløse forskers tilgang til sit arbejde frugt. Hendes argumenter for en tidligere indførelse af kristendommen i Island blev langsomt accepteret af Islands ledende forskere, og i 2009 blev hun udnævnt til æresdoktor ved Islands Universitet.

Fire år efter fik hun diagnosticeret Alzheimers. Og efter nogle år med sygdommen døde Ólafía Einarsdóttir kort før jul. Hun blev 93 år.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: En lille kop kaffe skal også være en stor oplevelse

    17. august 2019
    Anton Ulrich Bonnén ville nødigt misse en hyggelig komsammen, en mulighed for at engagere sig eller en køretur ud i et smukt landskab. Allerhelst med sig selv ved rattet. Derfor var hans middagslure livet igennem korte og ukomfortable, så der var tid til så mange oplevelser som mulig. Derfor ærgrede det ham også at skulle gå glip af sin egen begravelse
  • Et liv er forbi: Orto Ignatiussens liv var som Østgrønland: Barskt og smukt

    29. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Orto Ignatiussen, der vandt Tasiilaqs børns tillid og blev nomineret til en Oscar, men han overvandt aldrig alkoholen
  • Et liv er forbi: En rigtig socialist går ikke op i sit hår

    22. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Steven Johannes Lêgene, som var kendt i Svendborg som politisk aktivist og kæmpede for retten til kortere sagsbehandling for syge og svage, som ikke kan arbejde. Til sidst var det Steven Johannes Lêgenes selv, der var syg og slidt og måtte søge om førtidspension
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • David Zennaro
Stig Bøg og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu