Et liv er forbi: Torben Moth Iversen

I Torben Moth Iversens barndomshjem i Odense var fisk noget, man købte i supermarkedet og stegte på panden. Men for husets ældste søn var fisk og ferskvandets andre dyr en faglig og personlig passion gennem hele livet. Han kunne se det smukke i en myg og fik lys i øjnene, når han mærkede en fisk bide på krogen.

Hans far var elektriker, og hans mor stod i butik, da hun blev gravid med Torben Moth Iversen. Hun var kun 17, da hun fødte og selv om han ikke var planlagt, slog hun straks sine hønemorvinger beskyttende om sin første søn og siden også hans lillesøster og -bror. »Ja, jeg skulle da være den første til at indrømme mine børns fejl. Hvis altså de havde haft nogen,« sagde hun af og til.

Selv da Torben Moth Iversen flyttede til København for at læse ferskvandsbiologi på universitetet, slæbte han sække med vasketøj med færgen hjem til sin mor i weekenderne.

Frem med armen

Fra han var helt lille, begyndte Torben Moth Iversen at interessere sig for fiskeri og dyr. Hvis han fandt en selvdød solsort i baghaven, blev den møjsommeligt udstoppet og fik sin plads i samlingen på drengeværelset.

Senere begyndte hans interesse at kredse om ferskvandet. Både dets beboere, dets næringsindhold og dets miljømæssige udfordringer. På universitetet skrev han speciale om de stikmyg, der lever ved ferskvand. Så satte han sig ud i Gribskov med armen bar og talte myg, når de landede på ham for at stikke.

Myggestikkene var ikke forgæves. Inden han overhovedet fik færdiggjort studiet, blev han ansat som lektor i ferskvandsbiologi på Københavns Universitet. Stillingen involverede, at han i 1977 skulle afholde det årlige sommerkursus i ferskvandsbiologi i Salten Skov. På kurset deltog den biologistuderende Annegrete. Hun blev med det samme fascineret af den unge lektor. Både fagligt og personligt.

I weekenderne festede de studerende, men Torben Moth Iversen fik besøg af sin mor, som var kørt hele vejen fra Odense til Nordjylland, for at se at alt var, som det skulle være. Annegrete tænkte sit, men lod det alligevel gå stærkt derfra. Sommerkurset blev starten på et langt liv sammen.

Torben Moth Iversen havde arbejdsplads på Universitetets Ferskvandsbiologiske Laboratorium i Hillerød, men sammen med Annegrete drømte han om at flytte til Jylland. Der var så godt at fiske. Han havde to børn fra før han mødte Annegrete, og da de to var blevet store nok, rykkede han familien til Silkeborg i 1989.

Naturferier og dyrespor

I Silkeborg var Torben Moth Iversen med til at starte Danmarks Miljøundersøgelser, DMU. Han blev hurtigt vicedirektør i undersøgelsesenheden, og selvom det medførte at han brugte mere tid bag skrivebordet og mindre tid i waders, følte han, at han i DMU kunne være med til at beskytte landets ferskvandssøer fra landbrugets og dambrugenes forurening.

Annegrete og Torben delte interessen i biologien, men de jokede tit med, at hun mere var til de dyr, »der havde hår på«. Det gjorde ingenting, for mens han fiskede, kunne hun gå søen rundt og lede efter dyrespor.

Engang kom han hjem fra fisketur på Skjernåen, og fortalte begejstret Annegrete om turen. Han havde siddet ved siden af en anden passioneret fisker til morgenmaden, fortalte han, men han fik ikke hans navn. Først senere gik det op for Annegrete, at den fiskende sidemand havde været den tyske prins Richard.

Alligevel var Torben Moth Iversen langt mere begejstret over prinsens fangst, end over hans titel. »Jeg siger dig!« forsikrede han altid med optimistisk udbredte arme, når han skulle fortælle om sin egen fangst.

Sammen fik han og Annegrete en datter og uden at tænke over det, endte familien altid på naturferier. Hvor de tre børns skolekammerater efter sommerferien kunne fortælle om charterferier til Mallorca, kunne børnene fortælle om vågne nætter ved svenske elve eller søer, hvor familien sad tæt og spejdede efter elge eller bævere.

Til hverdag arbejdede Torben Moth Iversen meget og tog tit morgenflyet fra Karup til møder i København og aftenflyet hjem igen, så børnene brokkede sig aldrig over de mange fælles timer med kikkerten i hånden.

Torben Moth Iversen døde i april af en aggressiv prostatakræft. Pynten på hans kiste var lavet med ferskvandsplanter, så det lignede et vandløb. Hans aske skal spredes ud over sportsfiskernes paradis, Det Gule Rev i Thy til sommer.