Læsetid: 6 min.

Hvis du måtte ændre én ting ved Grundloven, hvad skulle det så være?

Tirsdag er det grundlovsdag, hvor mange har fri, og Grundloven bliver fejret ved arrangementer over hele landet. Den nuværende grundlov er fra 1953. Er den stadigvæk tidssvarende – eller trænger den til et eftersyn? Seks af Folketingets partier giver her hver deres bud på én ændring
Tirsdag er det grundlovsdag, hvor mange har fri, og Grundloven bliver fejret ved arrangementer over hele landet. Den nuværende grundlov er fra 1953. Er den stadigvæk tidssvarende – eller trænger den til et eftersyn? Seks af Folketingets partier giver her hver deres bud på én ændring

Christian Lindgren

2. juni 2018

Carolina Magdalene Maier, Alternativet

»Vi ville helt klart indskrive, at naturen har juridiske rettigheder. Det har man allerede gjort i Ecuador. Så kan naturen sagsøge staten, hvis staten gør noget, som er imod naturens rettigheder. Det kunne være, at man lægger skov om til landbrugsjord. Naturen skal kunne sagsøge staten via advokat selvfølgelig, som er naturens talsperson. Staten kan så få en bøde, som man kan bruge til at forbedre naturen.«

— Man har det kun i Ecuador?

»Ja, Ecuador er det første land i verden, hvor det står i forfatningen. Men I Pennsylvania har naturen fået rettigheder, og det har faktisk lige forhindret et forslag om fracking derovre. I Indien har Ganges fået rettigheder.«

— Hvorfor skal det med i Grundloven?

»Vi er klar til step to i forhold til vores ansvar over for naturen. Naturen bliver altid holdt op imod et ønske om vækst i det daglige. Vi gør ikke rigtigt noget ved det, for der er større politisk vilje til f.eks. at støtte landmænd, der vil sprøjte. Det er godt for eksporten, og så trumfer ønsket om vækst naturen. Hvis det er skrevet ind i Grundloven, så kan man ikke gøre det. Så kan man ikke gå ind og trumfe naturen, uanset hvad man mener politisk. Jeg mener, at vi er der nu. Alle snakker om grønne tiltag og klima. Fedt! Lad os tage den all the way og give naturen selvstændige rettigheder.«

Pernille Skipper, Enhedslisten

»Man burde udvide de sociale rettigheder i Grundloven. De ting, der står skrevet om bolig, arbejde, og undervisning i Grundloven i dag, er hensigtserklæringer, ikke rettigheder, man kan stå på over for staten. Det synes jeg, man skal lave om, så det bliver til rigtige rettigheder.«

— Hvorfor det?

»Så vi ikke bare har ret til demokrati. Altså ytringsfrihed, forsamlingsfrihed osv. men også mulighed for at deltage. Lighed er det, der gør, at friheden er reel og ikke bare et stykke papir.«

— Så man skal kunne lægge sag an imod staten, hvis de sociale rettigheder bliver tilsidesat?

»Ja. Ligesom vores ytringsfrihed er beskyttet i dag, og man kan gå til domstolen, hvis staten krænker ytringsfriheden ulovligt, så skal man også kunne det, hvis ens ret til at arbejde ikke bliver respekteret, eller der ikke er reel mulighed for at få en bolig. Det skal selvfølgelig udfoldes med grundige tanker og formuleres på en måde, så det giver mening.«

— Hvorfor kan man ikke bare sikre de sociale rettigheder med almindelig lovgivning?

»Det kan man også, og vi har et stærkt velfærdssamfund, som sikrer en høj grad af lighed og muliggør deltagelse i demokratiet. Men vi ser også, at der bliver gjort anslag imod det fra et politisk flertal på Christiansborg. Man kunne jo også sikre ytringsfriheden med almindelig lov, hvis ikke man var nervøs for, at der var nogen, der ville ændre ved det. Det er netop for at have et værn, så et flertal ikke bare kan ændre det.«

Mette Abildgaard, De Konservative

»Vi har et rigtig godt samfund, som står støt og solidt på Grundloven. Derfor skal der ikke ændres et komma. Hvert år omkring grundlovsdag flokkes forskellige partier og politikere om at komme med ideer til, hvordan den kan ændres, men for os at se er styrken ved Grundloven netop, at den ikke ændres hele tiden. Stabiliteten og sikkerheden og trygheden ved vores fælles værdier og rettigheder er noget af det absolut dyrebareste, vi har. Grundloven er, som Grundloven skal være.«

Karsten Hønge, SF

»Hvis man virkelig kun må ændre én ting, så må det blive adskillelse af kirke og stat. Jeg synes, vi skal have en mere ren grundlov.«

— Hvorfor er det vigtigt?

»Det har været en dårlig idé at blande staten sammen med en trosretning, for hvad med de andre trosretninger? Jeg synes, det bliver sat på spidsen, når vi kan se, at samfundet forandrer sig, og der kommer mange religioner til. Selv er jeg ateist og har været det i mange år.«

»Hvorfor skal én religion have særstatus? Jeg kan ikke se et eneste argument for det. Jeg synes, vi skal støtte kirken. Det er en stor og vigtig kulturinstitution – men på forhånd lade en tro være foran på point synes jeg strider imod ideen i en demokratisk grundlov. Staten skal ikke sige, at en tro er mere rigtig end andre. Folk må selv konkludere, hvad de synes er rigtigt. Og vi skal inkludere alle, uanset hvilken tro de har, eller hvis de ikke har nogen. Det andet er gammeldags og stammer fra dengang, hvor kirken var en magtfaktor. Kirken har stadig en stor kulturel rolle, men den har ikke nogen rolle at spille i gGrundloven.«

— Er det ikke et hypotetisk problem?

»Jeg synes at ændringen ville sende et vigtigt signal. Lige nu foregår konfirmationsforberedelsen i skoletiden. Det mener jeg er helt væk. Man indfører sågar minikonfirmationer i de små klasser, så man kan forberede sig på det. Det kaster ting nedad, når det står i Grundloven. Jeg mener, at man helt skal adskille religion fra folkeskoler. Man må tro, hvad man har lyst til, men det har ikke noget at gøre med, hvordan vi organiserer vores samfund.«

Martin Lidegaard, De Radikale

»Jeg ville styrke de afsnit, der handler om frihedsrettigheder. Det skyldes til dels, at den teknologiske udvikling sætter dem under pres, blandt andet i spørgsmålet om datasikkerhed. Vi ved, at vi bliver registreret mere og mere. Sikkerheden for, at de data, der registreres, bliver slettet efter en tid, at vi har rådighed over dem, og at stat og firmaer ikke kan misbruge dem, er et eksempel. Man kunne gøre det tydeligt, at man har ret til sine egne data. Det taler ind i en grundlæggende diskussion om, hvilke rettigheder vi vil stå vagt om. Jeg tror, de fleste synes, at den information, der indsamles om deres privatliv og forbrugsvaner, er en vigtig sag.«

— Kan man ikke sikre det med almindelig lovgivning?

»Selvfølgelig kan man det. Der er jo ikke noget i Grundloven, der forhindrer at man gør det. Men der er forskel på, at der ikke står noget, som forhindrer det – og så på aktivt at skrive det ind og sikre denne frihed. Det er et af de få punkter, hvor jeg synes, at Grundloven er lidt utidssvarende sådan som den er formuleret.«

Kristian Thulesen Dahl (DF)

»Vi vil ikke ændre et komma. Det er der to grunde til. For det første har vi en grundlov, der faktisk er meget fornemt indrettet og rigtig fornuftig og balanceret. For det andet ville det være alt for farligt, for hvis man åbnende for en revision af Grundloven, så er der risiko for, at vi får en grundlov, der undergraver sammenhængen i vores land.«

— Hvordan det?

»Det kan for eksempel åbne op for, at EU i endnu højere grad kan få suverænitet over Danmark. I dag ser det sådan ud, at hvis man skal afgive suverænitet, så skal der være sikkerhed omkring, hvad der afgives. Meget af debatten om Grundloven har været, at det skulle være nemmere at overlade beføjelser til EU også i ubestemt form. I dag er det sådan, at der skal være enten fem sjettedele af Folketinget, der stemmer for det – ellers skal det til folkeafstemning, og det skal man ikke åbne for at lave om på«.

— Nu har I jo lige stemt et tildækningsforbud igennem, fordi Grundloven forhindrede jer i kun at forbyde burkaer – så den står vel lidt i vejen for DF indimellem?

»Det er en løbende diskussion, hvad vi kan eller ikke kan ifølge grundloven – og en diskussion, hvor vi ikke kender udfaldet med sikkerhed fra begyndelsen. Grundloven indeholder overordnede bestemmelser og skal jo ikke regulere alt i detaljer – så ville den også blive meget omfangsrig og skulle hele tiden ændres i lyset af dagens problemer – og det har vi den øvrige lovgivning og domstolspraksis til at tage sig af.«

— Og så må man leve med at lave et tildækningsforbud i stedet for et burkaforbud?

»Så må vi gøre os umage«.

Socialdemokratiets Nicolai Wammen svarer på mail, at Socialdemokratiet ikke ønsker at ændre noget i Grundloven. Information har spurgt hvorfor, men ikke fået noget svar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

§ 4, 66 og 69 slettes.
Gravpladser er offentlig eje til brug for alle trosretninger.

Mads Bech Madsen, Martin Sørensen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Fratag politikerne angrebsretten.

Jeg er af den opfattelse, at vi bør ændre Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.

Med en sådan begrænsning af politikernes uindskrænkede ret i spørgsmålet, havde vi undgået mange ulykker og vigtigst – ikke pustet til ilden.

Jan Weber Fritsbøger, David Joelsen, Erik Lønholm, Lars Løfgren, Jørgen Kærbro Jensen, Mads Bech Madsen, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Trond Meiring og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Værnepligt for alle køn, men ændre det til "borgerpligt", i stedet for gøre de civile/pacifistiske tjenemuligheder så ligestillede med de militære som muligt.

Jesper Frimann Ljungberg

Hele molevitten er forældet og bør omskrives ti at afspejle et moderne samfund.

Men... hvis jeg skulle gi et hurtigt ‘hack’...

En minister kan ikke være medlem af folketinget, da en minister er en embedsmand (m/k). En minister er 100% underlagt det politiske udvalg der eksisterer for ministerensområde. Feks udenrigspolitisk nævn for underigsministeriet etc. En minister skal yde 100% transparens over for rådet og udføre til punkt og prikke det han/hun pålægges af rådet så længe dette er inden for lovens rammer.

// jesper

Nis Jørgensen, Jens Falkenberg, Flemming Berger, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Leo Nygaard og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Traditioner er helt fint. Omvendt kan det ikke passe at hele molevitten skal styres efter over hundrede år gamle regler. Hvad med at Grundloven bliver genforhandlet med mindst halvtreds års mellemrum, bare for at komme med et bud?

Per Torbensen, Klaus Seistrup, Karsten Aaen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Krister M - Bare denne tekst i § 19 med kongen/folketinget viser behovet for en grundig revision af grundloven i overensstemmelse med de faktiske, nutidige forhold (Jesper F L)

Jan Weber Fritsbøger, Ulla Sauer og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Jeg ville gerne ændre selve paragraf 1 til at der står, at DK er et demokrati, og at magten udgår fra folket! Jeg ville også ændre det sådan, at anklagemyndigheden og politiet blev adskilt fra hinanden.

Jan Weber Fritsbøger, Jens Falkenberg, Flemming Berger og Arne Lund anbefalede denne kommentar

1. Indskrive DK's forpligtelser i henhold til internationale konventioner.
2. Ophæve ejendomsrettens ukrænkelighed.
3. Give politikere og medier mundkurv på så de ikke bruger det infame rendestenssprog som Martin Støjberg, Naser Khader og Inger Henriksen forpester nationen med.

Rikke Nielsen

Rigtig mange gode bud.
En af de vigtigste for mig, ville være adskillelse af stat og religion.
Og at Grundloven kun indeholdt bestemmelser om religionsfrihed og intet mere.

Carsten Hansen, Mads Bech Madsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Arne Lund
- 1 og 3 - ikke sager for grundloven, men anden lovgivning.
- 2 - Ja, men kun til jorden, resurserne og det samfundsskabte, som skal være fælleseje.
Det personligt skabte skal stadig være privat og beskyttet af grundloven.
Eksempel - grundarealet contra bygningerne.
Og hvad med din tandbørste :-)

Frede Jørgensen

Jeg hører kun hvad Pernille Skipper siger,
i'm sorry...
Jeg går gennem sol og regn, sammen med Enhedslisten

Leo nygaard - Ikke enig mht. nr. 1. Hvorfor skulle den ikke kunne indskrives i Grundloven? Det har bl.a. været nævnt af "folkerets- og grundlovseksperter" som en mulighed.

Arne Lund - Fordi - som jeg forstår det - det er folketinget, der i hver enkelt tilfælde tager stilling til internationale aftaler - både går med og melder fra. Meget aktuelt i tiden, hvor overvejelser om flygtningekonventioner er til debat.
Dvs at det kunne indskrives i grundloven, at folketinget tager stilling hertil ved lov. (som det formuleres flere steder i grundloven.)

Dette er faktisk allerede berørt i §19 og 20 på en særlig (gammeldags) måde ud fra kongens indskrænkede magt, at folketinget bestemmer i mellemfolkelige forhold.

Steffen Gliese

Rasmus Knus, jeg vil gøre Højesteret til en forfatningsdomstol og dermed i det hele taget styrke retsvæsenet som en selvstændig magt. Jeg vil også genindføre retten til at få sin sag prøvet ved 3. instans, uden at ministeriet skal godkende det først.

Jan Weber Fritsbøger, Karsten Aaen og Mads Bech Madsen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

FN-konventionen om økonomiske og sociale retigheder indeholder

bl.a. bestemmelser om retten til bolig og retten til arbejde.

Denne konvention ratificeredes af Danmark I 1972.

https://en.wikipedia.org/wiki/International_Covenant_on_Economic,_Social...

I artikel 2 indeholder den tillige forbud mod diskrimination ved forvaltning af disse ydelser.

https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettighed...
-
Adgangen til boliger og andre rettigheder skal finde sted uden etnisk og anden diskrimination -

I tilgift hertil gælder den Europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 også for konflikter om civile rettigheder:
1. Enhver skal, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, være berettiget til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig tid for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol.

Såvidt jeg kan se, er “Ghettoplanen” uforenelig hermed.

Især V har gennem årene søgt at omgå eller knytte umulige betingelser til disse rettigheder.

Man har søgt at hindre tilflytning af bistandssøgende til kommuner.

Ydermere har man, siden arbejdsløshedens stigning I 1970erne, søgt at undgå betaling af bistand til tilflyttere.
Til kompensation ved arbejdsløshed søger man at knytte umulige betingelser, såsom arbejdssøgning I hele landet.

Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Lars Løfgren og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Opgaven var en paragraf. Og derfor vælger jeg den vigtigste paragraf paragraf 42. Som giver 1/3 del af Folketinget ret til at udskrive en folkeafstemning. Den skal ændres til at 5% af vælgerne i en nem id underskriftsindsamling kan som borger forslaget nu ophøje spørgsmålet til en folkeafstemning. Med denne ene paragraf ændring ændre vi alt i det danske demokrati..... Derfor denne ene ændring....

Karsten Nielsen

Jeg ville værdsætte fokus på bestemmelsen om den private ejendomsrets ukrænkelighed - på godt og dårligt. Der har sikkert været stor positiv betydning, da grundloven blev skabt og efter jordreformen i 1788, da bønderne nu kunne lægge al deres energi i eget jordlod. Fx ser man allerede før 1788 større produktion hos bønder på øer, hvor der ingen herremand var. Men det væsentlige er, at den private ejendomsret i høj grad kom fællesskabet til gode dengang. Anderledes nu. Samfundet er så komplekst, at ejerskab - for ikke at tale om udbytte fra spekulation - nu i mange tilfælde går direkte imod vores fælles interesser - både som folk i nationen - men også i det større billede som fælles menneskelighed. Egointeresser som drivkraft (hvor helheden svært kan overskues) har nu mange skadelige følger - ulighed, forurening, livstruende klima, oprustning mv - som det forekommer næsten umuligt at løse, så længe enhver - og det enkelte firma - tænker på sit og eget overskud. Vi burde overveje betydningen af denne bestemmelse. (Og naturligvis skal vi fortsat kunne eje produktet af dén indsats, som sker i fællesskabets interesse eller ved hjælp fra fælleskabet - altså tandbørsten, sofaen, fjernsynet, cyklen, osv)

Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Jeg kan godt undre mig over, at ingen af ovenstående indlæg har nævnt kongehuset i forbindelse med et grundlovsønske.

Jan Weber Fritsbøger og Jakob Venning anbefalede denne kommentar

Den private ejendomset - til hvad. Det bør tydeliggøres.
Jorden og dens resurser bør tilhøre alle danske borgere i fællesskab.
Antag at en kapitalfond fra udlandet opkøbte hele landets jord. Det er jo den yderste konsekvens af de nuværende forhold.

Poul Simonsen

Enhedslistens politiske politiske ordfører har end ikke tænkt, at forfatningen kunne ændres, så privatkapitalen ikke disponerede samfundets jord og produktionsmidler.

Socialisme fylder ikke meget på dette partis agenda. Hvorfor er dette spørgsmål så farligt for Enhedslisten?

Jakob Venning

Det burde forlængst være indført i landets grundlov, som et helt grundlæggende og totalt ubrydeligt princip, at ingen har ret til at forbyde private borgere noget som helst, der ikke direkte skader eller udgør urimelig risiko for andre borgere.
Dette princip udgør selve grundtesen i ethvert civiliseret demokratisk samfund. Og samfund der ikke ledes af dette grundprincip kan umuligt kvalificere som civiliseret demokratisk.

Jakob Venning

Ligeledes er konstitueret monarki selvfølgelig totalt uforenelig med et civiliseret demokrati.
Men det er ligesom overflødigt at nævne, da ingen(der har afsluttet folkeskolen) kan være i tvivl eller uenige i dette indiskutable faktum.

Karsten Olesen

Om grundlovsforslag siger Folketingets forretningsorden:

“Ændringer i eller tillæg til Grundloven, skal I deres titet være betegnet som grundlovsforslag. Er de ikke det, afvises de af formanden.”

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186146#ida6b92311-25a...

FN-konventionen om økonomiske og sociale retigheder som ratificeredes 1972, indeholder

Rettigheder om bolig, føde, klæder m.m. omtales I FNs konvention om økonomiske og sociale rettigheder således:

“De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til en levefod, som er
tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie, herunder passende ernæring,
beklædning og bolig og til fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår”

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os...

Denne konvention ratificeredes af Danmark I 1972.

Der er intet I vejen for at Folketinget tilslutter sig disse mål uden en formel grundlovsændring.

Men for at de skal holde I hele landet I praksis, er der nødvendigt at sikre nogle håndhævelsesbestemmelser

Vi ser jo ikke sjældent at især V rejser tvivl om retten til en bolig, fx. ved den seneste “ghettoplan”.

Undertiden betegnes det også fra partiene som en del af “det kommunale selvstyre” at lade kommunerne krænke borgernes rettigheder.

Sådanne forskrifter for forvaltningen må være opdelt I forhold til ministerier, amter/regioner og kommuner.

For ministerier bør der være sikkerhed mod f. eks. benyttelse af en forkert regel til at fratage en borger en rettighed.

Ydermere bør der være sikkerhed mod alle andre indirekte rettighedsfratagelser - uanset metoden

f. eks. forsætlig fejlbehandling, forsætlig forsinkelse, pålæggelse af uvedkommende ekstra sanktioner o.l.

I kommunerne skal styret ske på borgernes vegne og ikke på vegne af en eller anden mellemklasse af administratorer.

Carsten Hansen

Skal jeg vælge én ting, så er det adskille kirke og stat.

Religion er en privatsag og religioner bør ligestilles. Forstået derhen at alle religioner ikke har indflydelse på andre end de der frivilligt vælger at dyrke en sådan.

Religionsfriheden er en ukrænkelig individuel menneskerettighed. En rettighed ingen andre har indflydelse på og derfor ikke skal belemres med konsekvenserne heraf.

Jacob Mathiasen

Der skulle indføres en lov om elektroniske folkeafstemninger for, hvilken retning staten Danmark skal gå i alle vigtige henseender. - Det kunne f.eks. være om vi skal afvikle velfærdsstaten, som politikerne har gjort de sidste 20 år - eller indvandring, angreb på Irak o.s.v.. Det kan i dag realistisk gøres - og til nogle få kroner per afstemning, hvis man altså gider.

Niels K. Nielsen

Loft over hvor meget skat og afgift, Staten må udskrive.

Stop for at Staten optager gæld

Politikere kan max side på tinge I 8 år

Niels K. Nielsen

Klar definition af almenvællet, så det offentliges mulighed for ekspropriation definers bedre og begrænses