Læsetid: 3 min.

Passionen for at diskutere er en del af italienernes sjæl

»Der kommer hurtigere damp under en italiener. Vi er ret passionerede og klare med, hvad vi mener om andre personer eller et emne. Men det er mit indtryk, at I danskere helst gerne vil undgå voldsomme konfrontationer,« siger Francesco Valentino, herboende italiener om det politiske kaos i hans hjemland
Francesco Valentino er ikke bekymret, men det berører ham, at der går så lang tid, uden at nogen tager ansvar for landets problemer, siger han.

Francesco Valentino er ikke bekymret, men det berører ham, at der går så lang tid, uden at nogen tager ansvar for landets problemer, siger han.

Pierre-Alain Duc

2. juni 2018

– Hvad tænker du om den politiske situation i Italien?

»Det er temmelig kaotisk, og derfor er det svært at mene så meget. Det ændrer sig fra time til time. Når man åbner avisen om morgenen, er scenariet et andet, end da man gik i seng om aftenen. Forvirring er nok det ord, der beskriver situationen bedst.«

Er du bekymret for dit land?

»Ikke bekymret, men jeg er berørt af situationen. Tre måneder efter valget er der stadig ingen retning for landet. Og vi står med store problemer, som vi har brug for at tage fat på: Flygtningestrømme, arbejdsløshed og økonomiske problemer. Som borger kan man ikke undgå at blive påvirket af det.«

Hvad tænker du om, at præsidenten nu har godkendt regeringen?

»Fra et politisk synspunkt er det den bedste løsning – og meget bedre, end man kunne have forventet. Det er på tide at lægge valgkampen bag sig og komme i gang med at gøre de ting, man har lovet. Også selv om de, der har majoriteten ikke er dem, jeg har stemt på. Men sådan er demokratiet.«

Er du lettet over, at der ikke kommer et nyt valg?

»Lad os nu se. Men ja, jeg må indrømme, at tanken om at skulle igennem endnu en valgkamp med diskussioner, løfter og meget lidt politisk handling ville være temmeligt udmattende. Jeg ved ikke, om vi kunne klare hele det cirkus en gang til.«

Francesco Valentino

  • 29 år.
  • Opvokset i lille by nord for Bergamo i Lombardiet.
  • Astrofysiker og postdoc på Niels Bohr Instituttet i København.
  • Har boet halvandet år i Danmark

– Hvad er årsagen til den store EU-modstand i Italien?

»Sydeuropa går igennem nogle hårde år, og når man er i krise, kan det være svært at løfte blikket og se det større billede og dele noget med fællesskabet. Jeg læste i morges, at ungdomsarbejdsløsheden i Italien er 33 procent. Hver tredje unge italiener står altså uden job. Og hvis man ikke ved, hvordan man skal få pengene til at slå til resten af måneden, kan det være svært at dele gode ideer og penge med andre. Jeg tror også, at mange italienere oplever, at EU kræver noget bestemt af Italien i forhold til økonomi, men uden omvendt at bidrage med løsninger og hjælp til at håndtere de de kæmpestore udfordringer, som Italien og også Grækenland kæmper med – og her tænker jeg primært på flygtningekrisen.«

– Hvorfor har populismen så gode betingelser i Italien?

»Igen: Når det er svære tider, og man kæmper med arbejdsløshed og økonomiske problemer, og så der kommer nogen og præsenterer en simpel løsning på problemerne: skære ned på skatterne, smide illegale immigranter ud og lignende, så taler man til vælgernes maver mere end til deres hoveder.«

– Hvad er den største forskel på danskere og italienere?

»Måden vi opfører os på, når vi diskuterer eller udtrykker holdninger. Der kommer hurtigere damp under en italiener. Vi er ret passionerede og klare med, hvad vi mener om andre personer eller et emne. Det er mit indtryk, at I danskere helst vil undgå voldsomme konfrontationer, og det kan godt være lidt akavet, fordi man indimellem kan have svært ved at finde ud af, hvad I egentlig mener. Det er noget, jeg stadig er ved at lære.«

– Hvad savner du ved Italien?

»Det åbenlyse svar er familie og venner, men jeg savner også at tale mit eget sprog, og muligheden for nemt og præcist at kunne udtrykke, hvad jeg mener og føler. Frem for altid at skulle tale engelsk eller forsøge mig på utroligt dårligt dansk.«

– Og hvad savner du mindst?

»Italien kan som nævnt være meget kaotisk og larmende. Mange mennesker, der taler meget og gør meget lidt. Det savner jeg ikke her i Danmark, hvor alting altid er ekstremt organiseret. Det kan jeg godt lide i min praktiske hverdag.«

– Hvilken sang burde alle høre?

»Sangen »’odade’ – en fra 1950’erne, men fremført af Cesária Évora på hendes album Miss Perfumado fra 1992. Det er noget med hendes stemme, det er en meget følelsesladet sang, og teksten er nostalgisk og handler om at være væk hjemmefra.«

– Hvad har du i din taske?

»Jeg har altid min bærbare computer og en bog. Lige nu er det romanen Drømmenovelle fra 1926 af den østrigske forfatter Arthur Schnitzler. Og så har jeg også altid cykellygter og en regnfrakke. Man ved jo aldrig her i Danmark. Det er en god dag, hvis man ikke har fået en bøde – eller det ikke har regnet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu