Læsetid: 4 min.

I retten: »3k likes, og jeg går ned på Israels Plads med en falsk bombe og råber ’Allahu Akbar’«

I retssal 12 i Københavns Byret står en ung dreng tiltalt for at have lavet et truende opslag på Facebook
En 16-årig dreng er anklaget for at have lavet et truende opslag på Facebook. Han nægter sig skyldig.

En 16-årig dreng er anklaget for at have lavet et truende opslag på Facebook. Han nægter sig skyldig.

Mia Mottelson

16. juni 2018

Der er helt stille i retssal 12. Tiltalte, A, har kort forinden gået rundt på gangen med solbriller og et bredt smil på læberne. Nu er brillerne gemt væk i hans armygrønne Adidas-taske, og han har sat sig helt tilbage i den anviste stol. Med krum ryg og blikket mod gulvet.

På tilskuerrækkerne sidder hans storesøster, storebror og mor. Moren bærer en lilla-, grøn- og gulmønstret skjortekjole, som samles om hendes ansigt i et tørklæde. Søsteren har også tørklæde på, det er sort og når næsten ned til hendes markerede øjenbryn.

Ingen siger noget, heller ikke da der lyder latter fra det tilstødende rum, hvor dommer René Bergfort og de to domsmænd sidder. Kort efter kommer de ind, og anklager Anne Meulengratch gennemgår anklageskriftet.

Anklageren kræver 20-30 dages betinget fængsel set i lyset af de mange terrorhandlinger i Europa.

Mia Mottelson
A er tiltalt for den 17. marts at have offentliggjort et truende opslag på facebookgruppen Offensimentum. Han erkender at stå bag opslaget, men nægter sig skyldig i anklagen om trusler.

»3k likes, og jeg går ned på Israels Plads med en falsk bombe og råber ’Allahu Akbar’. Video kommer. Btw. Jeg er sort og paki,« læser anklageren op fra A’s facebookopslag, som også indeholdt et billede af Israels Plads.

Det er den københavnske skole, hvor A går i 9. klasse, der har meldt ham for opslaget. Politiet har ransaget hans hjem, men ikke fundet noget af interesse for sagen. Ingen falske bomber.

En likes-konkurrence

»Hvad er Offensimentum?« spørger Anne Meulengratch.

»Det er en lukket gruppe på Facebook, hvor alle shitposter,« begynder A at forklare. Anklageren afbryder. 

»Hvad er at shitposte?« vil hun vide.

»Det er sådan at lave sjov med hinanden, at pranke andre,« forklarer A. Han har mørke skægdun på hagen, og ranglede lemmer, som virker lidt for lange til hans statur.

»Og hvad er 3k likes?« spørger anklageren.

»3.000 likes«

A og vennerne kedede sig i skolen. De havde intet at lave, og derfor skrev han opslaget, forklarer han. Det var drengestreger, en simpel spøg.

Anklageren vil vide, hvorfor han skrev ’Allahu Akbar‘.

»Vi havde lige været inde på det i timen og snakket om terror. Det var det første, jeg lige kunne komme i tanke om. Men jeg troede ikke, det kunne gøre nogen bange. Eller at det var farligt at skrive. Jeg havde jo ikke tænkt mig at gennemføre det,« siger A.

Opslaget fik hurtigt mange likes, fortæller han, og han slettede det efter fem-ti minutter. Kort efter smed lederen af Offensimentum ham ud af gruppen.

Så får forsvarer Rasmus Anberg ordet. Trods de næsten 30 grader og solskin er han i sort habitjakke over sin lyseblå skjorte.

»Har andre i Offensimentum lavet lignede opslag?« spørger han. Han udtaler hver stavelse i gruppens navn langsomt og tydeligt. Of-fen-si-men-tum.

»Ja, det var sådan jeg fik ideen. En har eksempelvis skrevet, at han ville kaste en falsk bombe ind i et klasselokale, hvis han fik nok likes,« forklarer A.

»Så det er formålet med gruppen – at shitposte, som du sagde, i en slags likes-konkurrence?« spørger Rasmus Anberg.

»Ja, det kan man godt sige,« siger A.

»Hvorfor skrev du ’b-t-w – det er by the way, ik’’? – jeg er sort og paki?« vil forsvareren vide.

A nikker. Forkortelsen er rigtigt forstået.

»Det var mine venners idé. For at få opslaget til at lyde mere ironisk,« forklarer han.

Hvorfor han også nævnte en video og offentliggjorde et billede af Israels Plads, kan han ikke svare på. »Det var bare et billede,« som han konstaterer i en blanding af et suk og et smil.

Forsvareren lægger bl.a. vægt på, at tiltalte selv har slettet sit facebookopslag, og kræver frifindelse.

Mia Mottelson
Der er ingen vidner indkaldt, men forsvareren læser uddrag fra et netværksmøde om A op for salen. Hans mor og storesøster læner sig helt frem i tilskuerstolene imens.

A har en ren straffeattest. Han er glad for at spille computer, særligt League of Legends. I perioder lidt for meget. Storebror beskriver ham som doven, huslige pligter er ofte uoverkommelige. Han er kræsen og springer jævnligt aftensmaden over. Spiser usundt. Klasselæreren oplever kærlighed i A’s familie. Og så videre.

Falsk bombe

Anklager Anne Meulengratch kræver A dømt med 20-30 dages betinget fængsel.

»Set i lyset af de mange terrorhandlinger i Europa, som skaber frygt og rædsel, er en tekst som denne ikke bare drengestreger. A ville muligvis ikke føre handlingen ud i livet, men den er konkretiseret på Facebook med billede af Israels Plads. Trods A’s alder og begavelse har han forstået konsekvensen af sin handling,« argumenterer hun.

»Der bliver kamp til stregen,« konstaterer forsvarer Rasmus Anberg. Han nedlægger påstand om frifindelse. A slettede selv sit opslag og nævnte kun en falsk bombe, argumenterer han.

»Man kan heller ikke true nogen med en vandpistol. Truslen ligger i, at man har et våben som kan gøre skade,« siger han.

Så går dommeren og de to domsmænd ud for at votere. A læner sig tilbage i stolen, tager sin hvide iPhone op af lommen og scroller op og ned på dens display.

Anklageren henter et glas vand. »Hvis nogen vil have noget, siger I bare til,« tilbyder hun ud i retssalen.

»Vi faster, så ellers tak,« svarer A’s storebror.

»Åh ja, det er rigtigt. Det må være hårdt i disse dage,« siger forsvareren og gemmer sit eget vandglas lidt væk.

»Så spiser I vel kun natmad?« joker Rasmus Anberg. A’s storebror og -søster griner.

»Jeg havde engang en 12-timersdag i dommervagten, hvor jeg kun fik en clementin,« fortæller anklageren.

»Og lidt kaffe. Så det var nok ikke helt i overensstemmelse med reglerne.«

Efter 15 minutter vender dommer og domsmænd tilbage. A frifindes. Statskassen betaler sagens omkostninger.

»Der findes dårlig humor og strafbar humor. Det her var dårlig humor,« siger dommeren.

»Det var ikke nogen god idé at lave det opslag. En rigtig dårlig idé, faktisk. Men det har vi på fornemmelsen, at du forstår.«

Storesøsteren rusker A i skulderen på vej ud. Han smiler og tager sine solbriller på igen.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Grete Øker
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Anne Grete Øker, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rigtig god og demokrati-støttende idé I har fået her med at beskrive diverse retssager på en enkel, forståelig og helt dagligdags måde, så vi får indsigt i sagernes kolde fakta sammenholdt med sagens gang og juridiske overejelser og vinkler.

Tak for dét !