Læsetid: 9 min.

Den store forhudsfejde mellem Krasnik og Frisch er omskæringsdebatten i en nøddeskal

Forsker Morten Frisch og chefredaktør Martin Krasnik er i årevis tørnet sammen i debatten om drengeomskæring. En debat, præget af hård retorik, mistænkeliggørelse af modstandere og ikke mindst anklager om bias i forskningen. I denne uge kulminerede fejden mellem de to foreløbigt med en kendelse i Pressenævnet
Sundhedsstyrelsen skønner, at mellem 1.000 og 2.000 drenge bliver rituelt omskåret i Danmark hvert år. Men forhuden er ikke bare ’noget hud’, mener overlæge Morten Frisch. Den er en følsom og funktionel del af penis

Sundhedsstyrelsen skønner, at mellem 1.000 og 2.000 drenge bliver rituelt omskåret i Danmark hvert år. Men forhuden er ikke bare ’noget hud’, mener overlæge Morten Frisch. Den er en følsom og funktionel del af penis

Sigrid Nygaard

23. juni 2018

Første gang, Martin Krasnik og Morten Frisch mødtes ansigt til ansigt for at debattere et forbud mod drengeomskæring, var i efteråret 2012 ved en paneldebat for amerikanske gæstestuderende på Københavns Universitet.

Midt i at overlæge Morten Frisch – forsker i omskæring og for mange det danske ansigt på modstanden mod ritualet – argumenterede for, at det skal være forbudt at »skære i raske drenge«, slog Krasnik hårdt i bordet.

»Bullshit,« sagde Krasnik, som dengang var vært på Deadline. Så udvandrede han i vrede fra salen.

Sådan udlægger Frisch det i hvert fald. Krasniks version af historien er en anden.

»Det er fuldstændig rigtigt, at jeg slog i bordet og sagde bullshit. Men jeg udvandrede ikke i vrede. Inden vi satte os, havde jeg stået og snakket med Morten Frisch og arrangøren om, at jeg måtte gå tidligt, fordi jeg skulle noget andet. Men det er Morten Frisch classic at fordreje noget, så det passer bedre i hans kram,« siger Krasnik, der i dag er chefredaktør på Weekendavisen.

Til det siger Frisch:

»Det passer simpelthen ikke.«

Den slags modstridende udlægninger af fakta er omskæringsdebatten i en nøddeskal.

’Uvederhæftig’, ’uredelig’ ...

På det seneste har diskussionen om, hvorvidt Danmark skal være det første land i verden til at forbyde omskæring af drenge under 18 år, igen raset, og den har især været præget af, at de to sider ikke accepterer den forskning, som deres modstandere underbygger deres argumenter med.

I november sidste år nåede omskæringsfejden mellem chefredaktøren og forskeren så et midlertidigt højdepunkt, da Martin Krasnik skrev en kommentar i Weekendavisen.

Her kaldte han Frischs opførsel for uvederhæftig og uredelig og satte spørgsmålstegn ved, om Frisch vil bruge den store danske folkesundhedsundersøgelse, Projekt SEXUS, som han leder, til at fremme sin egen agenda på omskæringsområdet. Bekymringen skyldes blandt andet, at der spørges ind til politiske holdninger til omskæring i undersøgelsen.

Frisch så kommentaren som et angreb på hans personlige anseelse og troværdighed som forsker og klagede derfor over kommentaren til Pressenævnet.

Tirsdag i denne uge faldt kendelsen i sagen: Pressenævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af Martin Krasnik og Weekendavisen.

»Jeg er selvfølgelig meget glad for, at Pressenævnet så klart afviser klagerne mod Weekendavisen og min kommentar. For jeg mener jo virkelig, hvad jeg skrev: At Morten Frisch opfører sig helt uredeligt.«

Men kendelsen er kun et foreløbigt punktum i en årelang debat om, hvorvidt forskning og forskningsformidling på omskæringsområdet nogensinde kan være værdifri og uden bias.

Etik og minoritetsbeskyttelse

Egentlig ser hverken Morten Frisch eller Martin Krasnik debatten om et omskæringsforbud som et sundhedsmæssigt spørgsmål.

For Frisch er det et etisk, rettighedsmæssigt spørgsmål om, hvorvidt man kan skære rask og funktionel forhud af et barn af religiøse årsager, selv om det ikke fejler noget. I hans optik strider omskæring af raske børn imod lægeløftet.

For Krasnik handler det om religionsfrihed og beskyttelse af religiøse mindretal. Derfor er han imod et forbud mod drengeomskæring.

Alligevel fylder forskning i sundhedsmæssige fordele og ulemper ved omskæring meget i debatten. Og forskningen på området er ikke bare omfattende. Den er også forvirrende.

I USA, hvor omskæring er normal praksis, findes en del forskningsresultater, der peger på, at der ikke er nogen negative konsekvenser af at fjerne forhuden – eller at det ligefrem kan have positive følgevirkninger. For eksempel er der ifølge et studie mindre risiko for at få HIV, hvis man er omskåret. Denne forskning bliver brugt flittigt af modstandere af et forbud.

’Sjusk’, ’irrelevant’

Men ifølge Morten Frisch er meget af den forskning »sjusk« eller »fuldkommen irrelevant for spørgsmålet om omskæring af raske drenge i Danmark, da undersøgelserne bag vedrører omskæring af voksne afrikanske mænd eller drenge og mænd med medicinske forhudsproblemer«.

Herhjemme har Morten Frisch til gengæld ad flere omgange stået bag forskning, der er kommet frem til det modsatte: Nemlig at drenge og mænd, der er omskåret, i visse tilfælde oplever sundhedsmæssige problemer, som mænd, der ikke er omskårede, ikke oplever.

Denne forskning har han og andre benyttet som argumenter for et forbud mod ikkemedicinsk omskæring på drenge under 18 år.

For eksempel viste et af hans studier fra 2011, at der er en højere forekomst af seksuelle problemer hos omskårne mænd og deres partnere sammenlignet med det, han til manges provokation kalder »intakte mænd«.

»Hvor er I henne?« skrev Frisch i Politiken direkte henvendt til Martin Krasnik og andre modstandere af et forbud, som han mente måtte reagere på, at et studie nu, som han så det, tydede på, at der kan være negative konsekvenser af omskæring.

Martin Krasnik svarede igen i et debatindlæg, hvor han skrev, at Frischs konklusioner var blevet kritiseret for at være »noget videnskabeligt juks«.

Han pegede på, at størstedelen af de adspurgte omskårede i undersøgelsen var blevet omskåret i voksenlivet og ikke som spæde – og altså ikke ud fra religiøse hensyn, men derimod fordi de havde en eller anden form for lidelse. Selve lidelsen kan være den faktiske forklaring på de omskårne mænds seksuelle problemer. Derfor, mente Krasnik og andre, kunne man ikke bruge undersøgelsen uden at tage en række forbehold.

Pres på forskere

Denne kritik afviste Morten Frisch som grundløs i et efterfølgende svar.

»Men alligevel fik Morten Frisch det til at fremstå som langt mere skadeligt at blive omskåret, end resultaterne fra hans eget studie viste. Og det har han gjort igen og igen. Han har det med at overdrive og manipulere, når han formidler sin egen eller andres forskning til offentligheden,« siger Krasnik, der mener, at Morten Frisch misbruger sin rolle som forsker til at promovere sin »kampagne« mod omskæring – en anklage som Frisch afviser.

Netop derfor skrev Krasnik i sin kommentar om Frisch i Weekendavisen, at »Frisch opfører sig ud fra enhver tænkelig normalstandard uvederhæftigt og uredeligt«, og at Frisch ofte understøtter »sin mangeårige kampagne med forskningsmæssig tendensiøsitet og manipulation«.

Over for Pressenævnet og Information understreger Martin Krasnik, at han ikke kalder selve Morten Frischs forskning for uredelig. Det er derimod hans formidling af forskningen, den er gal med.

Blandt andet det forhold har Pressenævnet lagt vægt på i sin kendelse. Men Morten Frisch køber ikke pointen om, at det ikke er hans forskning, der refereres til i kommentaren.

»Jeg hæfter mig ved ordet ’uredeligt’, fordi det er det værste mareridt for en forsker at blive omtalt som, opfattet som eller dømt som uredelig. Det ord er nøje udvalgt af Krasnik til at ramme en forsker hårdest muligt på hans troværdighed,« siger Morten Frisch, der nu er bekymret for, hvad kendelsen kommer til at betyde.

»Det er urimeligt over for forskerne, og det er synd for samfundet, hvis forskere, som oftest er dem, der ved mest om et emne, holder sig væk, fordi de ikke orker at løbe risikoen for at blive svinet til som videnskabeligt uredelige.«

Forskeres interessekonflikter

Det er ikke kun Morten Frisch, der oplever, at folk er mistænksomme over for, om han kan adskille sin rolle som forhudsforkæmper fra sin forskning.

Gennem de seneste mange år har han også selv sat spørgsmålstegn ved forskning og undersøgelser om omskæring, hvor jødiske eller muslimske forskere har været indblandet.

Citater som »en mandlig reservelæge med samme fornavn som islams profet«, »en mandlig jødisk epidemiolog«, »en redaktør med et omskæringskulturelt klingende navn« og en »selverklæret jødisk gift biokemiker« stammer alle fra Morten Frisch, der flere gange er blevet beskyldt for at foretage etnisk-religiøs profilering af andre forskere.

»Morten Frisch har i Dagens Medicin, Ugeskrift for Læger, i pressen og på de sociale medier gjort adskillige forsøg på at beklikke danske sundhedsforskeres faglige integritet og troværdighed ved at nævne, at de har jødisk eller muslimsk baggrund eller er gift med en person med jødisk baggrund,« skriver en gruppe, der kalder sig Sober Minoritetsforskning for eksempel.

Gruppen består af i alt 62 borgere, heriblandt forskere, læger, rabbinere, imamer og præster, der ligesom Krasnik er bekymrede for Frischs rolle i Projekt SEXUS.

Det har de markeret ved – få dage efter, at Krasniks kommentar blev publiceret i Weekendavisen – at udsende et skrift, hvori de kritiserer Morten Frisch for ikke at kunne adskille sine holdninger fra sin forskning.

Over for Pressenævnet lægger Morten Frisch vægt på, at Martin Krasnik og Sober Minoritetsforskning har brugt en række tekstmæssigt identiske formuleringer, hvilket ifølge Frisch dokumenterer, at der har været tale om et koordineret angreb på hans person.

Sober Minoritetsforskning har sendt deres skrift til en lang række organisationer og aktører på sundhedsområdet, for eksempel Frischs chefer på Aalborg Universitet, Statens Serum Institut, til Etisk Råd, til Projekt SEXUS’ sponsorer og til sundhedsudvalget i Folketinget.

»Men gu’ har jeg da ej slået til lyd for en etnisk religiøs profilering af forskere med jødisk og muslimsk baggrund«, siger Morten Frisch. Han vil bare gerne have, at forskere »spiller med åbne kort« og deklarerer alle potentielle interessekonflikter, når de forsker – ikke bare økonomiske, men også religiøse og politiske.

»Jeg er helt overbevist om, at økonomiske interesser er en meget stærk motivation. Men i dette felt er det ikke den stærkeste. Det er de religiøse hensyn og interesser,« siger Morten Frisch og fortsætter:

»Alle synes, at det er rimeligt nok, at man skal deklarere, hvis man er ansat af medicinalindustrien eller på anden måde har personlige økonomiske interesser i et forskningsemne. Men der er en helt anden berøringsangst over for at skulle deklarere religiøse interessekonflikter,« siger han. Han har de seneste år selv vedhæftet en deklaration i sine videnskabelige artikler, hvor han gør opmærksom på, at han deltager i den offentlige debat som modstander af børneomskæring.

Men det er vel ikke givet, at man har en holdning til omskæring, bare fordi man har muslimske aner eller er jødisk gift?

»Nej, naturligvis ikke. Men alene det, at læserne kan få den rimelige idé, at resultaterne af artiklen kan være påvirket af forskerens personlige forhold, hvis disse forhold på et senere tidspunkt bliver offentligt kendt, er efter gældende internationale publikationsprincipper for sundhedsforskning nok til, at forskeren selv bør deklarere sin potentielle interessekonflikt,« siger Frisch.

Martin Krasnik kunne ikke være mere uenig:

»Hvis vi først er derude, altså jesus,« siger han. »Skal der så stå nederst i en videnskabelig artikel, at forfatteren i øvrigt er homoseksuel? Det afgørende må være, at den forskning man fremlægger, lever op til videnskabelige kriterier for redelighed. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad man mener. Ellers falder alt jo, for fanden.«

Omskæring i Folketinget

I den kommende tid vil diskussionen om omskæring for alvor rykke ind på Christiansborg.

Et borgerforslag om »indførelse af en mindstealder på 18 år for omskæring af raske drenge«, som Morten Frisch er medstiller på, er tidligere på måneden nået op på 50.000 underskrifter.

Dermed skal Folketinget tage stilling til et forbud mod omskæring i Danmark.

Sjældent har et spørgsmål skabt så stor uenighed i partierne. Både Liberal Alliance, De Konservative og Alternativet har således valgt at fritstille deres medlemmer, når der skal stemmes om det. Når det sker, skyldes det ofte, at der er tale om en etisk-moralsk problemstilling – ligesom Frisch mener, at det er.

Martin Krasnik finder det »underligt«, at Frisch hævder, at han ikke ser diskussionen om omskæring som et sundhedsmæssigt spørgsmål, idet Frisch »turnerer med påstande om, at omskæring er sundhedsskadeligt«.

»Holdt han sig til etik og rettigheder, ville debatten se helt anderledes ud,« siger Krasnik.

Til det svarer Morten Frisch, at han i alle årene har pointeret, at spørgsmålet om omskæring først og sidst handler om etik og fundamentale rettigheder.

»De negative sundhedsmæssige og seksuelle konsekvenser af medicinsk unødvendig omskæring på umyndige individer er selvsagt også vigtige. Men det centrale problem er og bliver altså, at omskæring af raske børn, som ikke kan give informeret samtykke, er en alvorlig krænkelse af deres helt basale ret til kropslig integritet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels P Sønderskov
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
Niels P Sønderskov, David Zennaro og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørgaard

Jeg er med-underskriver af borgerforslaget om forbud mod omskæring af børn uden medicinsk behov derfor og jeg er aldeles ligeglad med, om der er eller ikke er medicinske argumenter herfor. Børn uden medicinsk behov skal beskyttes mod omskæring indtil de er gamle nok til selv at træffe den beslutning. Alternativet er udtryk for en middelalderlig eller før-middelalderlig stigmatiserende stammetradition. Jeg har forståelse for, at stammemedlemmer søger at sikre traditionens opretholdelse, - det er vel en delmængde af stammemedlemmets stigma (os og dem - du er ....) men længere er den vel ikke. Uanset hvor megen sympati, jeg har for jødernes og andre minoriteters behov for at opretholde en forståelse af egenart, da kan jeg ikke udstrække denne forståelse til anerkendelse af et behov for at etablere fysiske kendetegn derfor.

Øystein Leonardsen, Rolf Andersen, Kjeld Jensen, Christian Skoubye, Michael Waterstradt, Anja Knoblauch, Hanne Koplev, Ole Meyer, Casper Kølbæk, Finn Egelund, Henrik Rasmussen, René Arestrup, Helga Westergaard, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Bjarne Andersen, lars søgaard-jensen, David Hertz-Holm, Niels P Sønderskov, Troels Brøgger, Palle Yndal-Olsen, Esben Lykke, Sus johnsen, H M, Else Marie Arevad, Bjarke Hansen, John Poulsen, Johannes Lund, John Damm Sørensen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Tobias Torfing, Lars Steffensen, Anne Mette Jørgensen, Martin Lund, Vibeke Hansen, Jørn Andersen, Carsten Hansen, Søren Bro, Mette Poulsen, Børge Neiiendam, Jesper Sano Højdal, Johnny Christiansen, Karen Grue, Tue Romanow, Tino Rozzo, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Tessa Henglein

Det må være Intacta-logik, først at fremføre sundhedsfaglige argumenter og dernæst, når der så rejses tvivl om disse, at trække tilbage til ren politisk og socialdarwinistisk tankegang om stammemedlemmer mv. At den "ikke er længere", modsiges jo netop af disse forsøg på at skabe en medicinsk begrundelse for en afstandtagen til omskæring.

Hvorfor overhovedet inddrage medicinsk forskning, hvis den alligevel er irrelevant?

David Zennaro, Tine Andersen, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

I Danmark gælder følgende:
Man slår ikke sine børn.
Man udfører ikke seksuelle handlinger med sine børn.
Man skærer IKKE i sine børns kønsorganer.
Så enkelt er det.
Hvordan og hvornår der så skal lovgives om det sidste punkt kan diskuteres.

Rolf Andersen, Anja Knoblauch, Hanne Koplev, Casper Kølbæk, Henrik Rasmussen, Helga Westergaard, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Bjarne Andersen, lars søgaard-jensen, H M, Bjarke Hansen, John Poulsen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Tobias Torfing, Vibeke Hansen, Jens Erik Starup, Arne Albatros Olsen, Børge Neiiendam, Klaus Lundahl Engelholt, Karen Grue og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jorn Johansen

Jeg gider heller ikke forholde mig til artiklen der på trods af sin indlysende oplysningsværdi på mange måder virker lige så freudiansk infantil som de to kombattanters freudianske infantile kamp om "gæt hvad"? Jeg synes spørgsmålet i stedet er mere interessant hvis vi så hele kommersen i et perspektiv hvor det også drejede sig om en kvindelig omskæring; lige meget om det er af den mindre grusomme slags eller en af de helt grusomme.
Er spørgsmålet ikke i virkeligheden: Er det grusomt at skære i mennesker uden anden grund end at det fx står i en oldgammel bog at man skal i forhold til Gud eller en anden "in charge-" person, og at der er en tradition for det? Det vil så bringe os hen til traditionen: Hvornår vælger vi at gøre op med traditionerne, og hvornår gør vi det ikke? Afhænger det af interessegrupper, kapital eller slet ikke af noget? Det er lige så svært at ændre på traditioner som da det franske revolutionsråd i oplysningens ånd ville ændre på dagsnavnene og månedsnavnene i kalenderen. De kunne ikke! Så måske er det i virkeligheder både ideologisk, materialistisk og nonsens; og hvor stiller det så os? Skal vi bare gøre som vi plejer, eller skal vi virkeligt prøve at holde hovedet klart?? Hvis vi ikke vil være ideologer (demagoer), ikke være materialistiske kapitalfølgere og ikke nonsensfølgere, hvad vil vi så være?
Kan det lade sig gøre at vi ændrer på årtusindelange traditioner, som ikke har anden mening end kulturel bekræftelse og måske et tilhørsforhold til hvem eller hvad der nu ellers er ”in charge”? Vi kan spørge igen: Giver det mening at ændre på oldgamle mem’er (i Richard Dawkins forstand), giver det mening i ren kapitalinteresseforstand og giver det mening i ren folkemytologisk (tilsyneladende) nonsensforstand. Se, det er efter min mening det der burde diskuteres, og ikke hvis der er længst.

Michael Waterstradt, Børge Neiiendam og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er mig helt ubegribeligt, at et ellers fornuftigt og vidende menneske som Martin Krasnik går ind for børnemishandling.

Rolf Andersen, Michael Waterstradt, Henrik Rasmussen, Mogens Holme, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Troels Brøgger, H M, Bjarke Hansen, Randi Christiansen, Tobias Torfing, Børge Neiiendam og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

@Tessa Henglein
Diskussionen ad medicinske argumenter er en skin(d)-diskussion - en afledningsmanøvre. Det virkelige spørgsmål i diskussionen ad omskæring handler om forældres ret eller ikke ret til at foretage permanent forandrende fysiske indgreb på deres børn. Det handler om børns bestemmelsesret over egen krop og om samfundets forpligtelse til at beskytte denne ret. Af den årsag er den medicinske diskussion ligegyldig.

Det handler om samfundets beskyttelsespligt ve

Rolf Andersen, Christian Skoubye, Henrik Rasmussen, Vibeke Schiøtz, Mogens Holme, Katrine Damm, Bjarne Andersen, lars søgaard-jensen, Sus johnsen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Tobias Torfing, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen, Mads Jakobsen, Carsten Hansen, Børge Neiiendam og Mikael Aktor anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

At forbyde omskæring af drengebørn er i praksis at forbyde jødedommen og Islam i Danmark. Det har jeg egentlig ikke noget sådan principielt problem med (vi skriver bare grundloven lidt om), men internationalt set ville et sådan forbud sønderlemme Danmarks omdømme som en flok racister der hader alle "brune mennesker" (amerikanske medier), asiater (britiske medier) og rettroende (muslimske lande + Israels medier).

Selv Trump-elskere ville være skeptiske og kalde os for racister... ;-D

René Skov, Tessa Henglein og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

@Bjørn Pedersen
Det vil det blive udlagt sådan - ingen tvivl om det. Det har bare ikke noget med sagen at gøre eller rettere, det bør ikke have noget med sagen at gøre. En del fortalere for et forbud vil have antijødiske -muslimske bagtanker og en mere generel debat vil bære præg af en sådan antipati. Det kan ikke undgås alene af den årsag, at jødiske og muslimske miljøer vil afvise en debat, der handler om princippet om barnets rettigheder. I en sådan debat ville de af indlysende årsager mangle argumenter og ville være nødt til at dreje debatten i retning af spørgsmål om kulturel/religiøs undertrykkelse.
Det er givet, at en lovgivning om forbud mod forandrende fysiske indgreb på børn uden anerkendt medicinsk begrundelse vil blive tolket og fortolket i allehånde perspektiver og at et dansk forbud vil blive omtalt som bl.a. racistisk. Sådanne omtaler er/vil være uomgængelige og vil givetvis have en pris - ganske som ytringsfrihed har og havde en pris i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Men er princippet om beskyttelse af børn et rigtigt princip må det fremmes uanset.

Rolf Andersen, Hanne Koplev, Henrik Rasmussen, Vibeke Schiøtz, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Palle Yndal-Olsen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Lars Steffensen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Hansen, Børge Neiiendam, Mette Poulsen og Mikael Aktor anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Søren Nørgaard
Vil jøder og muslimer "mangle argumenter"? Næh, det vil de såmend ikke. Det ville være "bare" religiøse argumenter, og argumenter der peger på at jøder har omskåret deres drengebørn i tusinder af år. Det er jo ikke et fravær af argumenter. Det er blot et fravær af argumenter du og andre personligt ikke vil tolerere og/eller anerkende.

Hvad man da heller ikke bør gøre med alle slags argumenter. Men man bør tage sig sammen og anerkende, at det ikke har en fløjtende fis med "mangel" på argumenter at gøre. Det er et spørgsmål om intolerance, endda intolerance der ikke har eksisteret i DK i mange, mange år.

En lov som den omtalte ville passe med selv den mest forsigtige definition på anti-semitisme. Og det ville, helt objektivt set, jo være religiøs undertrykkelse ifølge enhver menneskerettighedseksperts. Spørgsmålet er jo bare om det ikke kan være på sin plads at være anti-semitisk om visse aspekter af semitiske religioners religiøse (og religiøs-etniske i jødernes tilfælde) praksis?

Tessa Henglein, Anne Mette Jørgensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

De pågældende religioner burde kunne klare sig uden at skære i små børn.

Rolf Andersen, Christian Skoubye, Hanne Koplev, Casper Kølbæk, Henrik Rasmussen, Vibeke Schiøtz, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Søren Bro, Estermarie Mandelquist, lars søgaard-jensen, Mikael Aktor, Troels Brøgger, Palle Yndal-Olsen, Sus johnsen, Johannes Lund, Randi Christiansen, Rikke Nielsen, Tobias Torfing, Tino Rozzo, Lars Steffensen, Anne Mette Jørgensen, Hans Larsen, Jørn Andersen, Carsten Hansen, Uffe Juul, Arne Albatros Olsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

@Bjørn Pedersen
Når jeg taler om argumenter, da taler jeg om rationelle hensyn. Plejer at gøre eller tradition er ikke et rationelt hensyn - snarere mangel på samme. Jeg er bestemt af den opfattelse, at forældre er/skal være berettigede til at opdrage/udvikle deres børn i en religiøs livsanskuelse og dette uanset, jeg ikke deler en sådan. Jeg opstiller imidlertid en grænse for forældreretten relativt til barnets ret og min grænse er her klar, som jeg har beskrevet den ovenfor.

Jeg er absolut uenig i, at min synspunkt har noget som helst at gøre med intolerance - udover, naturligvis, at jeg ikke tolererer overgreb på barnets ret til at bestemme over egen krop. Jeg har på ingen måde intolerance overfor religiøse ritualer, såfremt de respekterer barnets rettigheder. Da jeg var barn, var det ganske almindeligt at benytte fysisk afstraffelse i forb. med opdragelse - i hjemmet og i skolen. Der var tale om givetvis en årtusindgammel tradition. Traditionen blev afskaffet med bl.a. henvisning til barnets rettigheder.

Det er derfor også noget vrøvl, når du taler om min holdning som antisemitisk og i strid med menneskerettigheder. Jeg kan dog - naturligvis - være enig i, at spørgsmålet om religionsfrihed relativt til individets ret til at bestemme over egen krop her kan synes at udgøre kolliderende principper. Her er jeg dog af den ganske klare opfattelse, at retten til at råde over egen krop er primær til /står over den ene eller den anden religions angivne behov for forhud.

Casper Kølbæk, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Mikael Aktor, Flemming Berger, Tobias Torfing, Lars Steffensen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Børge Neiiendam, Mette Poulsen, Jan Weber Fritsbøger og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Søren Nørgaard
Når jeg taler om forbud, og forsvar for forbud, af omskæring af drenge som antisemitisk, er det ingen anklage. Man kan sagtens ønske at tvinge en religion eller kultur til at forandre sig ved brug af magt, uden at det gøres i had, ønske om folkemord, eller andre onde hensyn. Uanset årsagen, ønsker man at forbyde jødedommen i at praktisere deres tro, så er man jo per definition antisemitisk. Det gør dig jo ikke til heilende nazist, eller at du tror at jøder styrer verden.

Du ønsker at man tager "rationelle" hensyn modsat hensyn til tradition, men argumenterer samtidig for at det må være noget du kalder for "barnets ret", der bør være det primære hensyn. Kære Søren, der findes ingen "rationelle" rettigheder. Selve tanken om børn skulle selvstændige, individuelle rettigheder er ligeså meget en omgang abstrakt, tåget vås hentet fra æteren som ideen om himmelske patriarker, der kommunikerer via brændende buske.

Det betyder ikke at jeg ikke ønsker at vi skal have disse rettigheder, men det er vrøvl at stille det op som "rationelle rettigheder" vs. "irrationel overtro og traditioner".

Vi har og ønsker rettigheder, fordi vi ønsker disse rettigheder, vi vil ha' disse rettigheder. At bilde os selv ind at vores rettigheder skulle være udtryk for andet end en fuldkommen subjektiv, kulturelt baseret præference, er i sig selv.. irrationel. Medmindre efterrationalisering er rationalitet.

Jeg har, som jeg skrev indledningsvis, intet stort problem med et forbud, så jeg støtter din konklusion. Ser den bare ikke som rationel, og ser den måde at argumentere på som uproduktiv, da den jo kun overtaler de der allerede ser omskæring som noget der bør forbydes. Jeg ser så heller ikke rationalitet, som værende et særligt godt redskab til at besvare spørgsmål om hvordan et samfund juridisk, etisk og værdimæssigt bør indrettes.

René Skov, Tessa Henglein, Hans Aagaard, Jan Weber Fritsbøger og Søren Nørgaard anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

@Bjørn Pedersen
Velargumenteret og i denne omgang forståeligt.
Jeg forstår og er enig i den forståelse, at ethvert (rationelt) argument indeholder henvisning til et grundlæggende udsagn, der i sig selv repræsenterer en art social vedtagelse - dvs. et kulturelt fænomen. Så langt så godt.

Hvorvidt det er rimeligt at benytte begrebet antisemitisk om en holdning, der har principielt afsæt i et udsagn om individets ret til at bestemme over egen krop, handler om perspektiv. I semitens perspektiv kan jeg anerkende, at min holdning bestemmes som antisemitisk. I mit perspektiv er min holdning uafhængig af jødiske, islamiske, shamanitiske eller irreligiøse kulturelle traditioner.
Antisemitisme er ikke en delmængde af min holdning og om semitten tolker det sådan, da må jeg mene, at der er tale om en afsporing af en rimelig debat om individets rettigheder. Og om nogen mener, at det vil hindre dem i at udleve en given kultur eller religion, da må jeg blot trække på skuldrene og sige: Kom over det!

Lige et NB. Menneskerettigheder må tage afsæt i individet. Individets ret til egen krop. Individets ret til at tro og leve sin overbevisning osv. Menneskerettigheder repræsenterer som sådan et værn mod samfunds og kulturers ret til at afmontere individets ret. Og det er med grundlag i denne tanke, jeg mener det vil være muligt at føre dialog med også det jødiske samfund - måske.

Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Mikael Aktor, Flemming Berger, Hanne Ribens, Tobias Torfing, Lars Steffensen, Anne Mette Jørgensen, Børge Neiiendam og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

en ting jeg regner for helt sikker, det er at hvis det kun havde været muslimerne, der var ude efter rullekraven, så var der forlængst kommet et forbud, eller vi havde i det mindste hørt fra Martin Henriksen desangående på daglig basis. Men at lovgive om kvinders beklædning, det kan man finde ud af.

Lillian Larsen, Finn Egelund, Torben Ethelfeld, Marianne Stockmarr, Katrine Damm, lars søgaard-jensen, Randi Christiansen, Rikke Nielsen, Tobias Torfing, Anne Mette Jørgensen, Hans Larsen, Britta Hansen, Tine Andersen, Mads Jakobsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvad har den lille velnærede for ikke at sige overvægtige danske dreng dog gjort, siden hans intakte genitalier skal bruges som blikfang i en 'debatartikel' om omskæring af jødiske og muslimske smådrenges genitalier i dagbladet Information?

Victor Hansen, Troels Brøgger, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Faktisk er det et eklatant brud på religionsfriheden, når man ved et irreversibelt indgreb brændmærker et sagesløst individ.ind i en bestemt religion.

Religionsfriheden er som bekendt en individuel menneskerettighed; Ikke hverken forældres eller andres ret at tvinge nogen.

Derfor giver det kun mening at individet selv bestemmer om han vil omskæres eller ej, når en vis alder nås.

Hanne Koplev, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Katrine Damm, lars søgaard-jensen, Troels Brøgger, Karen Grue, Jan Bisp Zarghami, Palle Yndal-Olsen, Søren Bro, Randi Christiansen, Bo Carlsen, Kim Houmøller, Rikke Nielsen, Tobias Torfing, Lars Steffensen, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Vi må værne om den personlige frihed. Det omfatter ikke små drenge, der ikke kan svare.
Derfor, spørg de små, der er blevet større i en undersøgelse for Jøder og muslimer - hver for sig.
Spørg dem, det drejer sig om - og find jer ikke i EU`s ensretningsbureaukrater.
Der er alt for mange der ved bedst, hvad andre skal mene og gøre.
Der er ganske få, der tager sig retten til at bestemme over de mange.

Lillian Larsen, Randi Christiansen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Jeg kender en hel del der er blevet skåret i som børn - ikke af medicinske årsager men æstetiske: flyveørerne er blevet tæmmet. Er det børnemishandling? Nej, det er jo for barnets egen skyld - det skal jo ikke lide under samtidens skønhedsideal!

Omskæring af penis kan iøvrigt medføre nedsat følsomhed i lemmet. Det er der sikkert mangt en teenagedreng - og fuldvoksent mandfolk - der kan se en fordel ved.

Jørn Andersen

Kunne INF. i det mindste ikke droppe eufemismerne og kalde en spade for en spade?Fjernelse af sunde legemsdele uden medicinsk indikation,er amputation;ergo forhudsamputation.Har selv som voksen fået den fjernet pgraf.forsnævring og oplevede at den sexuelle følsomhed,blev betragtelig nedsat også efterhånden som oversiden af glans blev til hård hud.Det er imidlertid noget de færreste mænd vil indrømme hverken overfor sig selv eller andre.

Mogens Holme, Marianne Stockmarr, Mikael Aktor, Palle Yndal-Olsen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Bo Carlsen, Tobias Torfing, Lars Steffensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Nu har jeg endelig fundet en diskussion, der er lige så ophedet som de diskussioner, der kører (af sporet) mellem folk, der spiser plantebaseret (også kaldet 'veganere') og dem, der spiser kød!

Det er det etiske og moralske aspekt, der gør diskussionen så betændt. Og kulturelt betinget forblændelse af ellers velbegavede mennesker.

Anne Mette Jørgensen

Martin Krasnik og Morten Frisch taler om sundhed ud fra 2 divergerende vinkler. Martin K taler om, at omskårne har mindre sandsynlighed for hiv end ikke omskårne. For en del år siden hed det sig, at kvinder der var sammen med omskårne mænd havde mindre risiko for underlivssygdomme. Ja, selvfølgelig, hvis mænd ikke holder sig rene. Det er, som at sammenligne kvinders større risiko for blærebetændelse.
Morten frisch taler både om fysiske skader og de psykiske. Og ikke mindst det etiske aspekt.

Jeg har set et spædbarns lille penis været hævet og med store sår. Det var en jødisk dreng på ca. 10 dage. Han skreg hjerteskærende ved bleskift under den indlæggelse. Urin svider.
Jeg har kendt omskårne mænd, jøder og dengang vidste jeg intet om nervebaner, men undrede mig bare over den mere mekaniske seksuelle akt, som jeg ikke oplevede hos ikke omskårne.
Det var faktisk en af mine daværende jødiske venner, som for år tilbage fortalte mig om den manglende følsomhed, trods han selv er omskåret og ikke religiøs.
At spørge omskårne mænd, der er omskårne før puberteten er irrelevant. For at få et retvisende svar skal disse mænd jo have et sammenligningsgrundlag.
Hvis afstand mod at lade drengebørn omskære er antisemitisk og antimuslimsk, ja så er jeg det.
Men, det er noget vås.
Den form for argumentation kan jo så bruges mod alle meninger, der ikke falder i modstanderens gode jord.
Menneskerettigheder handler vel om individets ret eller hvad?

Jan August, Torben Ethelfeld, Vibeke Schiøtz, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Katrine Damm, Mikael Aktor, Karen Grue, Palle Yndal-Olsen, Jørn Andersen, H M, Randi Christiansen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Rikke Nielsen, Carsten Hansen og Tobias Torfing anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

I et påstået sekulært samfund som vores, bør enhver lovgivning stå over religiøse traditioner.

Forstået således, at lovgivningen bør foretages ud fra en neutral betragtning af, om vi som samfund kan acceptere, at der skæres i kønsdelene hos nyfødte drengebørn. Nøgternt og uden at trække en masse religiøse kontekster ind.

Fjernes det religiøse filter står indgrebet tilbage. Og da er det svært at se, hvorfor det skulle kunne forsvares at dette foretages.

Omvendt med burka-forbuddet. Hvis alt religion fjernes af den kontekst, er det svært at finde argumenter for, at forbyde kvinder et bestemt beklædningsstykke.

Vibeke Schiøtz, Mogens Holme, Katrine Damm, Mikael Aktor, Karen Grue, Britta Hansen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det jødiske folk, som har gennemlevet så meget og på mange af livets områder er kloge og dygtige, er gået helt galt i byen på to områder : omskæring og det palæstinensiske spørgsmål. Godt nok er de et traumatiseret folk, men det gør ikke deres forbrydelser mod henholdsvis forsvarsløse drengebørn eller palæstinenserne mindre alvorlige.

Kjeld Jensen, Torben Ethelfeld, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Katrine Damm, Hans Larsen, Karen Grue, Palle Yndal-Olsen, Britta Hansen, Jørn Andersen og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar

Det er klart, at omskæring er en knægtelse af religionsfriheden, som også andre har skrevet. Ved omskæringen stadfæster man, at denne person tilhører en bestemt religion. Ville man acceptere, at et barn blev tatoveret med et kors, en halvmåle eller et eller ander hinduistisk symbol? nej, vel?

Randi Christiansen, Mikael Aktor, Jørn Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Det er dog helt forrykt! : At skære i små børns kønsdele er en menneskerettighedskrænkelse.
Diskuterede vi OVERHOVEDET medicinske konsekvenser da vi blev enige om at det skal give seks års fængsel at skære i små pigers kønsorganer ??
Et eklatant eksempel på manglede ligeberettigelse mellem kønnene. Det burde da være til at se for selv de mest omtågede. Jeg kunne med stor fornøjelse meddele sælgeren fra Weekendavisen som ringede forleden, at han kunne glemme sit forehavende sålænge Krasnik residerer som redaktør. En stakket behagelighed som kunne lindre lidt på det faktum at borgerforslaget vil falde når det kommer til afstemning i Folketinget fordi et flertal af kujoner inde på bporgen ikke tør stå op for spædbørns rettigheder.

Hans Larsen, Randi Christiansen, Palle Yndal-Olsen, Carsten Munk, Katrine Damm og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

"Danmarks omdømme" holdt op mod uskyldige børns ret til egen krop. Hvor dybt kan vi synke?

Kjeld Jensen, Randi Christiansen, Palle Yndal-Olsen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Selv om man ikke bryder sig om omskæring, så kan man vel også tænke sig at arbejde imod det, uden at det skal handle om et forbud? Eller er diskussionen så skinger, at det er umuligt?

Niels P Sønderskov

Omskæring - uanset køn - er uden tvivl legemsbeskadigelse, og derfor i forvejen forbudt og strafbart.

Randi Christiansen, Marianne Stockmarr og Mikael Aktor anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Man kan rende og hoppe i denne debat.
Så længe zionisterne i DF har afgørende politisk magt i Danmark, bliver der ikke lovgivet mod omskæring.

/O

Tidligere ofrede vi børn i religionens navn. Nu justerer vi bare lidt på skaberværket. Enten må vorherre lære at udforme drengebørn, som vi ønsker dem, eller også må vi lære ikke at tage os selv helt så højtideligt.

Det er relevant om forskning på dette område er udført af personer med en klar interesse i et bestemt resultat - en mekanisme vi også kender fra anden forskning, hvor den betalende oftest får et positivt resultat.
Men er omskæring altid religiøst betinget. Nej, slet ikke. Mange af de dominerende zionister i Danmark, inkl Krasnik, er jo sekulariserede. Det har altså ikke noget med religionsfrihed at gøre. Det er blot et af de offerrolle-motiver, der kan drages frem. Både muslimer og jøder omskærer løs fordi Herren sagde det til Isak - som lod ALLE med forhud i sit hus omskære.Også slaver.
Jeg vil påstå, at omskæringen har stor betydning hos de meget religiøse, som der er få af i Danmark, og for de mange mænd der gennem omskæringen har tegnet på, de er rigtige jøder og i øvrigt så ikke behøver at gøre ret meget mere ud af øvrige religiøse anvisninger om moral, etik og medmenneskelighed.
Jeg synes godt, at Pressenævnet kunne have givet Frisch ret. Det er ikke pænt at misbruge sin lederplads i Weekendavisen til endnu et forsøg på karaktermord på en seriøs kritiker.
Jøder bryder sig meget lidt om kritik - især fra ikke-jøder, men kristendommen er jo grundlagt på jøden Jesus' lære, der netop bl.a. var et opgør mod meget jødisk adfærd, inkl. omskæring. Vi ved, hvordan det gik.

Det er muligvis kun mænd med forhud og jøder med selvkritik, der ved, hvor vigtig forhuden er. Nå ja, og vel også kvinder lidt oppe i årene, der har været sammen med begge udgaver af det mandlige kønsorgan.

Der er vel i høj grad tale om gentagelsestvang, forstået på den måde, at det traume, jeg er blevet udsat for, må jeg nødvendigvis give videre til mine efterkommere.

olivier goulin

Man kan være sikker på een ting: Hvis ikke jøderne havde delt denne tradition med muslimerne, så havde DF for længst gjort omskæring af muslimske drengebørn til en af deres kæpheste - i stil med burkaen og svinekødet i børnhaver.

Men læg mærke til hvor påfaldende tavse de er på dette spørgsmål om 'midalderlig religiøs praksis'.

Det er faktisk ganske afslørende.

/O

Hans Larsen, Randi Christiansen, Mogens Holme, Jan August og Torben Ethelfeld anbefalede denne kommentar

Omskæring af sunde drenge er absurd. Det tillades, fordi der er tale om jøder (og ikke fx muslimer), fordi jøder er stærke og markante i de danske medier, fx Martin Krasnik.

Poul Nielsen

Jeg synes, at det er et ret åbent spørgsmål, om denne debat er politisk eller moralsk. Jeg havde gerne set en meget større deltagelse i debatten af folk, som lever med resultatet af dette indgreb, og en mindre fordømmende og selvretfærdig retorik fra ikke-troende eller anderledes troende.
Jeg vil gætte på, at de fleste, som bruger de stærkeste udtryk om omskæring (lemlæstelse etc.), vil protestere voldsomt, hvis en tilsvarende retorik blev brugt om for eksempel abort: Er det mere moralsk at skære hovedet af et barn i den første del af svangerskabet end at skære forhuden af et barn efter fødslen?

Jan Bisp Zarghami

Hvis man virkelig tror på religionsfrihed, som den enkeltes ret til frit at bekende sig til en religion efter eget valg eller lade være, så friholder man sine børn fra en hver form for bekendelse til en bestemt reiligion det være sig ved dåb, omskæring eller anden rituel praksis

Nils Bøjden

"Selv om man ikke bryder sig om omskæring, så kan man vel også tænke sig at arbejde imod det, uden at det skal handle om et forbud?"

Nej. Ens religion kan aldrig give en lov til at skære i andre mennesker.

Den religionsfrihed forældrene nyder vælger de at fratage børnene.

Det er med syvtommersøm slået fast i dansk lovgivning: Vi ejer ikke vores børn. Vi må ikke udsætte dem for fysisk eller psykisk overlast.

Hvordan man så kan acceptere at tillade nogen at skære i andre mennesker under påskud om religionsfrihed er mig en gåde.

Karen Grue, Carsten Hansen, Mogens Holme, Randi Christiansen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Er jøder i Danmark blevet spurgt om deres inderste mening.
Måske ville et forbud betyde en lettelse for mange ved derved at kunne bryde gruppepresset fra det jødiske miljø.
Og muslimer det samme.

Karen Grue, Carsten Hansen, Mogens Holme, Randi Christiansen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Poul Nielsen
Jeg lever med resultaterne af dette indgreb, så jeg kan godt fortælle dig hvordan det er: Der er en VÆSENTLIGT nedsat følsomhed, som gør det besværligt at bevare gnisten hvis der følger fysisk anstrengelse med erotikken som der jo gør i visse stillinger hvor manden er øverst, og jeg er ellers en mand som er i superform. Når dette argument modsiges kommer det ofte fra mænd der er 35-40 år yngre en mig, og som derfor render rundt med meget mere hormon i blodet end jeg som 63-årig gør, så jeg gentager: INGEN har ret til at udsætte andre for denne langsomme bombe af nedbrydning af den erotiske glæde, og jeg håber at underskrifterne vil blive ved med at strømme i til borgerforslaget så det måske kan blive politisk farligt for partierne at holde fast i at støtte dette barbari.

Karen Grue, Mogens Holme, Peder Bahne, Jan August og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Poul Nielsen: Du lyder lige som paven, der senest ligestiller abort med holocaust, med dit såkaldte moralske spørgsmål.
Det er ikke "et "barn", der får hovedet skåret af..." - men et embryo/foster, der bliver fjernet, af grunde, som vi andre ikke skal sætte os til at være dommer over... ligesom min forhud er min forhud.

Poul Nielsen

Du misforstår mit indlæg, Lars Sell-B. Spørgsmålet skulle tjene som eksempel på, hvordan sproglige tricks og urimelige retoriske stramninger kan bruges til at nedgøre og stigmatisere folk, man er uenige med. Det er en kynisk og manipulerende måde at debattere på. Lad mig for tydelighedens skyld tilføje, at jeg hverken går ind for forbud mod abort eller mod omskæring, men at jeg er meget glad for, at jeg ikke selv blev udsat for nogen af delene.

Troels Brøgger

@Poul Nielsen
Og mig svarede du sjovt nok ikke, selvom jeg imødekom din anmodning. Det er noget jeg tit oplever i denne debat om omskæring: Folk beder om personlige oplevelser og erfaringer og når de så får dem beder de om videnskabelig dokumentation.......som de så betvivler.
Jeg er fuldstændig ligeglad om nogen kalder mig antisemit: Etisk Råd har lige med overvældende flertal besluttet at de ikke kan anbefale et forbud mod rituel omskæring.
Jeg siger ikke at det er omhyggeligt lobbyarbejde fra det jødiske samfund, som med alle midler vil bevare deres oldgamle barbari, men tanken begynder at blive nærliggende!
COME ON Etisk råd kan ikke anbefale at man forbyder at forældre skærer i spædbørns kønsorganer af religiøse årsager.
Det er som da Obama fik fredsprisen.

Hans Larsen, Søren Bro og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der er mange slags kyllinger.

Bl.a. de der mener det skader Danmark at forbyde at skære i sunde og raske drengebørn.

Poul Nielsen

Troels Brøgger. Jeg ville først ikke være bekendt at nævne, at vi er nogenlunde jævnaldrende, og at jeg - som uomskåret - har den samme oplevelse som dig, men ser det mest aldersbestemt og ikke som et kæmpe tab i forhold til så meget andet, der kan bekymre mig.
Vi har mange store jødiske og muslimske forfattere, som har afsøgt eksistensens afgrunde - herunder de erotiske - i alle afskygninger gennem tiderne, men lige netop omskæring fylder ikke meget i deres samlede værker.

Troels Brøgger

@Poul Nielsen
Det kan da godt være det er aldersbestemt, men jeg mener stadig ikke at det berettiger til at man skærer i raske spædbørns tissemænd, og nu forstår jeg ikke hvad du ville med:
" Jeg havde gerne set en meget større deltagelse i debatten af folk, som lever med resultatet af dette indgreb," (fra indlægget 25/6 kl 11)
når du ikke kan tage sådan nogle alvorligt alligevel hvis de ikke er muslimer eller jøder, min oplevelse af livet med indgrebet duede så ikke siden du har behov for at bortforklare.
Du ville jo nok egentlig bare have haft nogen der skrev: "Jeg er omskåret og jeg har det fint med det" ikke?