Læsetid: 9 min.

Superstudenter fandtes længe før 12-talspigerne. Mød topscorere fra seks årtier

I denne uge sprang en ny generation studenter ud, og dem med exceptionelt flotte karakterer er allerede blevet interviewet i medierne. Men selv om der først for alvor er kommet fokus på såkaldte superstudenter de seneste år, har der i årtier fandtes 13-talsdrenge og -piger. Information har talt med nogle af dem
Studenter anno 1971.

Studenter anno 1971.

Jacob Maarbjerg

30. juni 2018

Hvert år har sit eget kuld af smukke unge mennesker, der bliver færdige med gymnasiet, og som med ét står på tærsklen til voksenlivet.

År for år ændrer moden sig på studenterbillederne, et nyt sommerhit spilles på vognturen, og inden man får set sig om, er de unge mennesker voksne.

Nogle ting ændrer sig dog aldrig. Studenterhuerne ligner sig selv og hver årgang har sine klogeåger med topkarakterer i alle fag. Det er dem, der skal give en kasse øl per 12-tal, hoppe i Storkespringvandet eller løbe efter studentervognen. Sådan har det været i årtier.

Men var det anderledes at få topkarakterer i 1960’erne end i dag? Og hvad kaldte man en 12-talspige i 1993? Seks superstudenter fra seks årtier fortæller.

Student 1966: Bent Marschner, 70 år

9,5 i snit fra Viborg Katedralskole. Læste engelsk og idræt og har arbejdet som gymnasielærer.

Bent Marschner, som havde klassens højest snit, blev nogle gange kaldt ’Klassens Einstein’, men ellers var forholdet til hans topkarakterer meget afslappet. Privatfoto  

— Hvad er dit stærkeste minde fra studentertiden?

»Mens skolelivet flød let og ubesværet for mig, gik det meget tungere med kærlighedslivet. Der lå jeg bestemt ikke nummer et. Men midt i studenterfesterne skete det vidunderlige, at jeg fik min første kæreste. Hun hed Else Marie og gik i parallelklassen. Vi blev stormende forelskede og glemt var de mange timers eksamenslæsning.«

— Hvad var synet på dine topkarakterer?

»Utrolig afslappet. Mine klassekammerater vidste godt, jeg var den med de højeste karakter. Jeg blev indimellem kaldt ’klassens Einstein’, men mærkede aldrig misundelse. Det var bestemt heller ikke noget, jeg selv dyrkede, endsige blærede mig med. Det skyldtes nok, at der på langt de fleste videregående uddannelser ikke var adgangsbegrænsning.«

— Følte du dig stresset i gymnasiet?

»Aldrig. Jeg er fra før ungdomsoprøret, så vi blev holdt i kort snor og gik i skole om lørdagen. Så jeg havde kun lørdag aften til kammeraterne, resten af tiden læste jeg lektier – og det faldt mig uendeligt nemt.«

— Hvis du kunne give dit studenterjeg et råd, hvad skulle det så være?

»At tage ud og se mig omkring i verden. Det gjorde man ikke som dreng i midten af 1960’erne. Jeg gik bare direkte på universitetet. Men det er uhyre vigtigt at komme ud og se, hvordan andre mennesker lever.«

Student 1972: Orla Højris Jensen, 65 år

9,5 i snit fra Århus Statsgymnasium. Læste senere tysk og historie. Tidligere gymnasielærer og konstitueret rektor på Viborg Katedralskole. I dag deltidsansat i Viborg F.F. Prof. Fodbold som chefscout. 

— Hvad er dit stærkeste minde fra studentertiden?

»Jeg har ikke ét særligt minde. Det, som gjorde størst indtryk, var selve gymnasiet. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Jeg kommer fra socialgruppe fem ude på landet og havde aldrig læst en bog. ’Men det er da godt, at du har et godt hovedet, for dine hænder vender forkert,’ som min mor sagde til mig – ikke som en kompliment.«

— Hvad var synet på dine topkarakterer?

»Pigerne i klassen blev altid pisseirriterende, når jeg kom ud fra eksamenslokalet og sagde, at det ikke var gået så godt, men så alligevel fik 10 eller 11. Det gav ikke status at få høje karakterer, tværtimod kunne man blive beskyldt for at være stræber.«

Årgang 1972 fra Århus Statsgymnasium. Orla Højris Jensen (bagerste række, 2. fra højre) fik klassens højeste snit på 9,5.

Århus Statsgymnasium

— Følte du dig stresset i gymnasiet?

»Overhovedet ikke. Jeg trivedes ved at gå i skole, og glædede mig hver dag. Verden var jo åben for os bagefter. Vi kunne studere hvad som helst, der var nærmest ingen adgangskrav på universitet. Der var sådan en ubekymrethed omkring fremtiden.«

— Hvis du kunne give dit studenterjeg et råd, hvad skulle det så være?

»Jeg ville gerne have været mere med i det sociale samvær i klassen. Det hang formentlig sammen med, at jeg boede 20 km fra Århus og havde nok i mine gamle kammerater og fodbold i landsbyen. Så jeg har ikke snakket med mine klassekammerater, siden vi dimitterede. Det er lidt ærgerligt.«

Student 1982: Helene Brochmann, 52 år

10,0 i snit fra Gentofte Statsskole. Kandidat i samfundsfag og eskimologi, arbejder i dag i KADK

Helene (t.v.) og hendes veninde Anna brugte det meste af foråret 1982 på at læse til eksamen sammen. I dag er de stadig veninder.

— Hvad er dit stærkeste minde fra studentertiden?

»Jeg sad i mine forældres have under de blomstrende æbletræer og læste til eksamen sammen med min veninde Anna. Det var en intensiv tid, men det var ikke fordi, det var surt eller anstrengende. Det var ikke noget, mine forældre blandede sig i overhovedet. Jeg gjorde det af egen drift. Måske også, fordi jeg syntes, at det ville være pinligt, hvis jeg fik dårlige karakterer – både over for mig selv og over for mine kammerater.«

— Hvad var synet på dine topkarakterer?

»Jeg var udadvendt, deltog i det sociale liv og var, vil jeg i hvert fald selv mene, sød til at hjælpe mine klassekammerater. Så jeg tror, at de andre bare syntes, at det var cool, at jeg fik fine karakterer. Det var ikke ildeset i hvert fald.«

— Følte du dig stresset i gymnasiet?

»Nej, slet ikke på den måde, man hører om i dag. Jeg har heller ingen følelse af et forsømt forår. Jeg skrev dagbog i den tid, og der står meget lidt om eksamen. Til gengæld er der side op og side ned om den ene og den anden dreng, som jeg er blevet vild med eller måske ikke er vild med mere. Se, dét fyldte!«

— Hvis du kunne give dit daværende jeg et råd, hvad skulle det så være?

»At jeg skulle stå ved mine egne valg. Jeg husker, at jeg dengang følte, at jeg burde være i tvivl om, hvorvidt jeg skulle starte direkte på universitetet, fordi jeg kun var 17 år. Unge mennesker er jo tit i tvivl, så jeg følte, at det var uden for normen ikke at være det. Men når jeg ser tilbage, synes jeg egentlig ikke, at jeg gjorde noget alvorligt forkert ved at tage det valg.«

Student 1993: Lasse Høgh Andersen, 43 år

11,9 i snit fra Gladsaxe Gymnasium. Læste medicin og arbejder i dag som anæstesilæge på Rigshospitalet i akutlægebilen og -helikopteren.

Lasse Høgh Andersen blev student med et gennemsnit på 11,9, men følte sig aldrig presset i gymnasietiden.  

Privatfoto
— Hvad er dit stærkeste minde fra studentertiden?

»Det blev afsløret for mine forældre, at jeg røg. Jeg byttede eksamenstid i engelsk med en, der ikke ville op som nummer et. Hun spurgte, hvad jeg skulle have for det. Bare en pakke smøger, svarede jeg. Den kom hun så forbi med en dag, jeg ikke var hjemme, og afleverede den til min mor. Min mors reaktion fik mig til at kvitte cigaretterne. Det var egentlig meget fint: Jeg fik både en god engelskkarakter og stoppede med at ryge.«

— Hvad var synet på dine topkarakterer?

»Der blev joket lidt med, at man var en fessortype. Det hed ikke en nørd dengang, men en fessor. Men tonen var rimelig godartet. Jeg tror, at hvis man kun var en boglig type, så havde det måske været et problem. Men når man som mig også deltog i det sociale liv, var det fint.«

— Følte du dig stresset i gymnasiet?

»Nej. Jeg gjorde mig umage i alle fag, men jeg havde ikke et gennemsnit, jeg skulle over, eller et studie, jeg ville ind på. Jeg er fra Københavnsområdet, og alle drenge, der ikke vidste hvad de skulle lave, ville bare ind på DTU og læse til ingeniør – og der var intet adgangskrav.«

— Hvis du kunne give dit studenterjeg et råd, hvad skulle det så være?

»At lære rent faktisk at læse til eksamen. Pensum i gymnasiet var så småt og nemt, når man var bogligt stærk, at da jeg startede på medicin og skulle lære rigtigt meget stof udenad, havde jeg faktisk aldrig prøvet det. Og så selvfølgelig: Lær at spille guitar, for helvede!«

Student 2007: Rasmus Fonnesbæk Andersen, 31 år

11,6 i snit uden at gange op fra Marselisborg Gymnasium. I dag ph.d. i statskundskab.

— Hvad er dit stærkeste minde fra din studentertid?

»De 24 timer, hvor vi kørte i studentervogn. Jeg har ofte tænkt, at det er et af de bedste døgn i mit liv. Man vidste godt, at denne næsten rituelle køretur var et stort øjeblik, og at den markerede, at denne specifikke del af ens liv snart var ovre.«

— Hvad var synet på dine topkarakterer?

»Jeg var så heldig at gå i en klasse, hvor folk var sindssygt dygtige. Og hvor der ikke herskede den her jantelovs-slacker-stemning, hvor folk, der får gode karakterer, næsten skal undskylde for det. Da jeg blev færdig, blev jeg interviewet af mange medier om mine karakterer. Det var meget tydeligt, at de gerne ville have én til at udstråle, at fordi man er god i skolen, må man være komplet social idiot. Jeg ved ikke, om det er, fordi man har behov for at tage afstand fra folk, der har gode karakterer. Der er måske lidt jantelov i det. Men det følte jeg aldrig fra mine venner.«

Rasmus Fonnesbæk Andersen er blevet student med 13 13-taller og er på vogntur med sin klasse i juni 2007.

Privatfoto

— Følte du dig stresset i gymnasiet?

»Jeg ved, at det er et reelt problem, at mange er stressede over karakterer. Men det var jeg ærlig talt ikke. Det eneste, jeg måske var stresset over, var min standpunktskarakter i billedkunst, fordi jeg ikke kan tegne. Men jeg blev aldrig ked af det eller skuffet, hvis jeg fik en dårlig karakter. Jeg var altid sikker på, at det var mig, der havde fat i den lange ende.«

— Hvis du skulle give dit studenterjeg et råd, hvad skulle det så være?

»Jeg ville sige til mig selv, at jeg skulle tænke endnu større, end jeg gjorde. Jeg tror, at der var noget dansk over mig der, at jeg ikke turde tænke, at jeg kunne blive til lige, hvad jeg ville. Kunne jeg gøre det om, ville jeg sige til mig selv: ’Hvis alt i hele verden er muligt, hvad vil du så gøre med dit liv?’«

Student 2017: Anna-Sophie Thein, 19 år

13,7 i snit fra Espergærde Gymnasium og HF. Begynder på medicinstudiet til efteråret.

— Hvad er dit stærkeste minde fra studentertiden?

»På mit gymnasie er det en tradition, at man går ned ad en stor trappe, så snart man har været til sin sidste eksamen. At komme gående ned ad trappen og se hele min familie stå og vente på mig for foden af den, det er nok det stærkeste minde. Det var fuldstændig ukompliceret glæde.«

Da Anna-Sophie blev student sidste år, opnåede hun det højeste gennemsnit, som en student nogensinde er kommet ud med.

Privatfoto

— Hvad var synet på dine topkarakterer?

»I dag er der generelt en holdning om, at mange superstudenter er stræbere, kun går op i 12-taller og intet andet. Mit indtryk er, at mange ser lidt ned på det. Men jeg tror, at folk, der kender mig, vidste, at jeg ikke bare gik rundt og tænkte på 12-taller. Jeg træner crossfit, og jeg har tid til venner og familie. Så der er masser udover skolen, der har haft en plads i mit liv.«

— Følte du dig stresset i gymnasiet?

»I eksamenstiden følte jeg mig lidt stresset. Fordi jeg havde seks fag på A-niveau, hvor de fleste har fire, så skulle jeg til to eksaminer mere end de fleste andre. Jeg husker alle timerne i den halvanden måned, hvor jeg læste til eksamen, som meget pakkede, og det krævede helt klart en indsats. Men gymnasietiden var generelt ikke en stresset tid.«

— Hvis du kunne give dit studenterjeg et råd, hvad skulle det så være?

»Ikke at være så nervøs for ikke at leve op til andres forventninger og bare hvile i at gøre det så godt, jeg kunne. Og vide, at det var godt nok.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Øh naturligvis; Danmark har jo været borgerligt også før vores samtid. Den patologiske tendens til at dyrke elitære figurer er bestemt ikke noget nyt. Eller noget godt.

Den enkeltes mange fine 12-taller er fagligt godt, - men her i livet er der mere end det rent faglige, og det dækker måske over noget andet mindre godt ved personen.

Hele den tossede diskussion om de mange 12-taller - "alt for mange 12-taller" fra såvel den ene som den anden, virker mærkelig uigennemtænkt fra "kloge Ågernes" side, når det desuden bliver sat i relation til tidligere opnåede karakterer i årets løb.

- De studerende må åbenbart ikke blive klogere efter de første måneder i hvert semester, og ifølge disse kloge udefra skal de holde niveauet på samme tidspunkt for deres studiestart ved semestrenes afsluttende prøver.

- Så kan det vist ikke blive mere vanvittigt, fra sidelinjernes "kloge Åger"!

Dorte Sørensen

Undskyld mig - MEN blev den nye karakterskala ikke lavet for give flere topkarakter - var det ikke et politisk ønske?
Derudover blev afskaffelsen af 13-tallet til en top besvarelse og 11-10-tallet for en meget god besvarelse erstattet med 12 tallet så er det da klart at flere i dag får topkarakter end tidligere.
Det mest betænkelige ved den "nye" karakter skala er, at der kan gives -3 - dvs. at folk kan gøres dårligere end da de gik til eksamen - hvad skal det til for?

Erik Karlsen

Dorte (og andre),
et gammelt 10-tal skal ikke oversættes med 12 i den nye skala. Ifølge vejledningen fra Undervisningsministeriet svarer et gammelt 10-tal til et nyt 10-tal.

Oversættelsen kan ses på https://uvm.dk/uddannelsessystemet/7-trins-skalaen/oversaettelsesskala-f...

Et af de - efter min mening - store problemer finder man hverken i toppen eller bunden af 7-trinsskalaen, men derimod i midten:
I gamle dage var afstanden fra 7 til 8 ikke vanvittig høj, men nu vil man for et gammelt 7-tal få 4, mens man for et gammelt 8-tal vil få 7. Dette spring fra 4 til 7 virker psykologisk set noget større.
Den gamle karakter 9 skal oversættes til 7. Men ud fra tekstbeskrivelsen af de enkelte karakterer i 13-skalaen vil jeg hellere oversætte den til en ny 10. Når jeg har givet karakterer, har jeg derfor også oversat "9 med pil op" til 10, mens jeg vil oversætte "et lille 9-tal" til 7.

Når man nu gerne vil lave en skala, der er direkte sammenlignelig med den SÅKALDT internationale skala, er det mig en gåde, hvorfor man ikke bare har brugt karaktererne 1 til 7. Så vidt jeg ved, er der i forvejen ikke mange lande, hvor man bruger den internationale skala.

Dorte Sørensen

Efter hukommelsen så skulle 7-trins skallagen gøre det lettere at sammenligne med andres landes bedømmelser - men er den nu også det? Ligeledes ønskede politikerne at der skulle gives flere topkarakter.
Men som Erik påpeger så er der store "hop" i skalaen og gør det mere skævt at give en bedømmelse både i bunden (hvor jeg ikke kan forstå hvorfor der nu kan gives -3 - hvordan kan en bedømmelse være negativ er det for at eleven rigtig skal jordes og hvad har samfundet så ud af det?) midten og toppen. Fx. om en elev skal ha' et 10 tal for en god fremlæggelse eller et 12 tal for en god fremlæggelse kan godt være til debat. Derudover mangles 13 -tallet for en "blændende" fremlæggelse.

Hvis skallagen gik fra 1-7 ja så var "vi" også udover at gøre folk dummere end dum og gennemsnittet ville blive mindre skæv. Den gl. skala havde kun huller i bunden og så fra 11 til 13, hvor 13 kun skulle gives for en rigtig god fremlæggelse.