Læsetid: 9 min.

Superstudenter fandtes længe før 12-talspigerne. Mød topscorere fra seks årtier

I denne uge sprang en ny generation studenter ud, og dem med exceptionelt flotte karakterer er allerede blevet interviewet i medierne. Men selv om der først for alvor er kommet fokus på såkaldte superstudenter de seneste år, har der i årtier fandtes 13-talsdrenge og -piger. Information har talt med nogle af dem
Studenter anno 1971.

Studenter anno 1971.

Jacob Maarbjerg

30. juni 2018

Hvert år har sit eget kuld af smukke unge mennesker, der bliver færdige med gymnasiet, og som med ét står på tærsklen til voksenlivet.

År for år ændrer moden sig på studenterbillederne, et nyt sommerhit spilles på vognturen, og inden man får set sig om, er de unge mennesker voksne.

Nogle ting ændrer sig dog aldrig. Studenterhuerne ligner sig selv og hver årgang har sine klogeåger med topkarakterer i alle fag. Det er dem, der skal give en kasse øl per 12-tal, hoppe i Storkespringvandet eller løbe efter studentervognen. Sådan har det været i årtier.

Men var det anderledes at få topkarakterer i 1960’erne end i dag? Og hvad kaldte man en 12-talspige i 1993? Seks superstudenter fra seks årtier fortæller.

Student 1966: Bent Marschner, 70 år

9,5 i snit fra Viborg Katedralskole. Læste engelsk og idræt og har arbejdet som gymnasielærer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Øh naturligvis; Danmark har jo været borgerligt også før vores samtid. Den patologiske tendens til at dyrke elitære figurer er bestemt ikke noget nyt. Eller noget godt.

Den enkeltes mange fine 12-taller er fagligt godt, - men her i livet er der mere end det rent faglige, og det dækker måske over noget andet mindre godt ved personen.

Hele den tossede diskussion om de mange 12-taller - "alt for mange 12-taller" fra såvel den ene som den anden, virker mærkelig uigennemtænkt fra "kloge Ågernes" side, når det desuden bliver sat i relation til tidligere opnåede karakterer i årets løb.

- De studerende må åbenbart ikke blive klogere efter de første måneder i hvert semester, og ifølge disse kloge udefra skal de holde niveauet på samme tidspunkt for deres studiestart ved semestrenes afsluttende prøver.

- Så kan det vist ikke blive mere vanvittigt, fra sidelinjernes "kloge Åger"!

Dorte Sørensen

Undskyld mig - MEN blev den nye karakterskala ikke lavet for give flere topkarakter - var det ikke et politisk ønske?
Derudover blev afskaffelsen af 13-tallet til en top besvarelse og 11-10-tallet for en meget god besvarelse erstattet med 12 tallet så er det da klart at flere i dag får topkarakter end tidligere.
Det mest betænkelige ved den "nye" karakter skala er, at der kan gives -3 - dvs. at folk kan gøres dårligere end da de gik til eksamen - hvad skal det til for?

Erik Karlsen

Dorte (og andre),
et gammelt 10-tal skal ikke oversættes med 12 i den nye skala. Ifølge vejledningen fra Undervisningsministeriet svarer et gammelt 10-tal til et nyt 10-tal.

Oversættelsen kan ses på https://uvm.dk/uddannelsessystemet/7-trins-skalaen/oversaettelsesskala-f...

Et af de - efter min mening - store problemer finder man hverken i toppen eller bunden af 7-trinsskalaen, men derimod i midten:
I gamle dage var afstanden fra 7 til 8 ikke vanvittig høj, men nu vil man for et gammelt 7-tal få 4, mens man for et gammelt 8-tal vil få 7. Dette spring fra 4 til 7 virker psykologisk set noget større.
Den gamle karakter 9 skal oversættes til 7. Men ud fra tekstbeskrivelsen af de enkelte karakterer i 13-skalaen vil jeg hellere oversætte den til en ny 10. Når jeg har givet karakterer, har jeg derfor også oversat "9 med pil op" til 10, mens jeg vil oversætte "et lille 9-tal" til 7.

Når man nu gerne vil lave en skala, der er direkte sammenlignelig med den SÅKALDT internationale skala, er det mig en gåde, hvorfor man ikke bare har brugt karaktererne 1 til 7. Så vidt jeg ved, er der i forvejen ikke mange lande, hvor man bruger den internationale skala.

Dorte Sørensen

Efter hukommelsen så skulle 7-trins skallagen gøre det lettere at sammenligne med andres landes bedømmelser - men er den nu også det? Ligeledes ønskede politikerne at der skulle gives flere topkarakter.
Men som Erik påpeger så er der store "hop" i skalaen og gør det mere skævt at give en bedømmelse både i bunden (hvor jeg ikke kan forstå hvorfor der nu kan gives -3 - hvordan kan en bedømmelse være negativ er det for at eleven rigtig skal jordes og hvad har samfundet så ud af det?) midten og toppen. Fx. om en elev skal ha' et 10 tal for en god fremlæggelse eller et 12 tal for en god fremlæggelse kan godt være til debat. Derudover mangles 13 -tallet for en "blændende" fremlæggelse.

Hvis skallagen gik fra 1-7 ja så var "vi" også udover at gøre folk dummere end dum og gennemsnittet ville blive mindre skæv. Den gl. skala havde kun huller i bunden og så fra 11 til 13, hvor 13 kun skulle gives for en rigtig god fremlæggelse.