Læsetid: 10 min.

Sverige gør klar til krise og krig

I slutningen af maj udsendte Sverige den første brochure siden Den Kolde Krig, som skal forberede befolkningen på krig eller krise. Den sikkerhedspolitiske situation i landet har ændret sig på grund af Rusland, og borgerne anbefales nu at samle forråd og notere sig, hvor deres nærmeste beskyttelsesrum er. Information har været i Stockholm med den svenske beredskabsstyrelse for at blive klogere på, hvordan de gør sig klar
Beskyttelsesrummene er fra tiden lige efter Anden Verdenskrig, men nu gøres de klar igen.

Beskyttelsesrummene er fra tiden lige efter Anden Verdenskrig, men nu gøres de klar igen.

Therese Jahnson

2. juni 2018

Det eneste, der afslører bunkerens eksistens, er en grøn metaldør og et orange skilt med en blå trekant og det svenske ord skyddsrum. Resten er gemt væk i den klippeside, den er bygget ind i.

Den har ingen officiel adresse, men er placeret midt i centrum af Stockholm, bare halvanden kilometer fra hovedbanegården med en kunsthal på den ene side og en indisk takeawayrestaurant på den anden.

»Bunkeren kan blive taget i brug, hvis regeringen erklærer ’højeste beredskab’. Det kan ske, hvis der er krig tæt på Sverige, eller hvis der er rettet et angreb direkte mod os,« siger Ove Brunnström, som er talsperson for den svenske beredskabsstyrelse, Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB).

Det er også ham, som har givet Information lov til at få et sjældent kig ned i et af landets i alt 65.000 beskyttelsesrum, som MSB er ansvarlige for og for nylig valgte at øge kontrollen med.

Ove Brunnström åbner jerndøren ind til bunkeren med en ti centimeter lang nøgle og bevæger sig ind i mørket, mens han placerer sine solbriller i kanten af kraven på sin lyseblå skjorte. Han fortæller, at hvis alle beskyttelsesrum tages i brug – hvilket endnu ikke er sket i landets historie – så vil der være plads til syv ud af Sveriges 10 millioner indbyggere.

Selv om det kan virke besynderligt at befinde sig under jorden i noget, der blev bygget i 1940’erne, og som har stået stille hen siden; i et land, som de sidste flere hundrede år har været præget af fred, kan beskyttelsesrummet måske blive vigtigt for landet i den nærmeste fremtid.

I denne uge udsendte MSB på opfordring af den svenske regering en brochure til Sveriges 4,8 millioner husstande med titlen: »Hvis krisen eller krigen kommer«. Det er en opdateret version af den brochure, som blev omdelt under Anden Verdenskrig og igen i 1961 under Den Kolde Krig. Den nye brochure handler både om naturkatastrofer, terror og militære konflikter.

Med 0,75 kvadratmeter til hver er der soveplads til 213 mennesker i dette rum.

Therese Jahnson

Brochuren kommer fem måneder efter, at den svenske forsvarskommission, Försvarsberedningen (som består af medlemmer af alle Riksdagens partier, forsvaret og en række ministerier), udgav rapporten »Motståndskraft«. Over 250 sider slog rapporten blandt andet fast, at et væbnet angreb fra Rusland rettet mod Sverige ikke kunne udelukkes.

Befolkningen blev derfor opfordret til at samle forråd, så de kan klare sig en uge, ligesom det blev anbefalet, at der årligt afsættes 325 millioner svenske kroner over de næste fem år til at renovere landets beskyttelsesrum.

Annekteringen af Krim

»Der er sket meget siden Ruslands annektering af Krim i 2014,« siger Ove Brunnström, mens han bevæger sig ind i bunkeren. Loft og gulv er beholdt i den grå betonfarve, mens væggene er malet i en stærk blå farve og alle rørene gule – som farverne i det svenske flag.

Ved siden af ham går Fredrik Nyström fra MSB, som for nylig er begyndt at arbejde med tekniske spørgsmål vedrørende beskyttelsesrum. De har begge arbejdet i beredskabsstyrelsen de sidste 10 år. Bagest i rummet står en generator, der giver en summende og rungende lyd, som bliver højere, jo længere ind man bevæger sig, så de to beredskabsfolk til sidst må råbe for at overdøve den.

Ingen af dem har lyst til at sige noget om, hvorfra de ser den største trussel mod Sverige, selv om de begge nævner 2014 som et afgørende år. Deres rolle er »at beskytte civilbefolkningen mod det, regeringen mener er nødvendigt«, siger de samstemmende.

Alligevel er der ingen tvivl om, at Rusland er den dominerede årsag til, at svenskerne nu vil afsætte flere midler til sit totalforsvar. En hurtig optælling viser for eksempel, at ordet ’Rusland’ og ’russisk’ optræder 83 gange i rapporten fra den svenske forsvarskommission – eller på omtrent hver tredje side.

I 2014 annekterede Rusland Krimhalvøen, og ændrede dermed Europas grænser. Det blev for nylig understreget ved, at Vladimir Putin har valgt at anlægge en 19-kilometer lang bro mellem Ruslands sydlige Krasnador-region og østspidsen af Krim.

For mange i Sverige indebar annekteringen, at det, som tidligere havde virket utænkeligt, ikke længere var det, lyder det fra Martin Kragh, leder af afdelingen for Rusland på Utenrikespolitiska Institutet i Sverige. Med andre ord har Rusland vist, at de har vilje og evne til at bruge militære midler til at undergave den territoriale integritet i et naboland.

»Næsten ingen taler om et isoleret angreb mod Sverige. Det har Rusland heller ikke udtrykt nogen interesse for. Det, man er bekymret for, er primært en negativ udvikling i Baltikum, eller uforudsete hændelser i Østersø-regionen, som kan lede til spændinger,« siger Martin Kragh.

Foruden Krim har interventionen i Syrien i 2015 og den negative udvikling i Ruslands relationer til den vestlige verden spillet en vigtig rolle i det ændrede trusselsbillede, fortæller han. Derudover taler man også om Ruslands spredning af falske nyheder, om cyberangreb og hybridkrig.

Som Sveriges forsvarsminister Peter Hultqvist skrev i et debatindlæg i Information i marts, så blev landets forsvarspolitiske beslutninger i året efter Den Kolde Krig funderet på »en stærk tiltro til, at freden i vores nærområde var varig og stabil«, men, fortsætter han:

»Det, som dengang forekom fornuftigt, viste sig imidlertid at få skæbnesvangre konsekvenser. Vi har nemlig efterhånden måttet sande, at den sikkerhedspolitiske situation atter har ændret sig.«

Hvor er det nærmeste beskyttelsesrum?

Bunkeren består af ét stort aflangt rum, hvor der på midten af gulvet er tegnet en masse røde streger, som er en markering af, hvor der kan gøres klar til sengepladser. I alt er der plads til 213 personer. Det tal er nøje udregnet efter, hvor meget en person i gennemsnit fylder, når vedkommende ligger ned – 0,75 kvadratmeter.

En førstehjælpskasse af ældre dato. Andre kasser indeholder mapper med instruktioner i at oveleve under jorden.

Therese Jahnson

Lige inden for døren står to trækasser. En lille førstehjælpskasse og en lidt større kasse, som indeholder fem sorte ringbind. Det er instruktionsmapperne, fortæller Ove Brunnström.

»Tanken er, at de, der kommer først ned i bunkeren, kan læse i instruktionen og blive sat ind i, hvad de skal gøre,« siger han, mens han ivrigt slår op på første side.

»Man kan se her, at man skal sørge for, at ventilationen er fri. Og så skal men tjekke, at gummilisterne tætner ordentligt ved alle dørene.«

Instruktionerne er skrevet i 1988. Derfor noterer Ove Brunnstöm, at det er noget af det, som bør opdateres, hvis rummet skal renoveres. Ellers er det meste andet i bunkeren i god stand – der står vandbeholdere klar, ventilationssystemet er helt nyt og kan være klar på et par timer.

Men det er langtfra alle beskyttelsesrum, som er i så god stand. Mange bliver brugt til opbevaring eller udlejning – ligesom i Danmark, hvor de fleste bliver lejet ud, brugt til kunstudstillinger eller som øvelokaler, hvad man ikke har planer om at lave om på. Derfor satte MSB selv en større kontrolindsats i gang sidste år, hvor man kontrollerede 1.000 beskyttelsesrum. I år er man allerede oppe på 2.000 og i 2020 er målet at nå 5.000 om året.

Tidligere har MSB også på baggrund af en intern rapport foreslået til Svensk Radio, at der bør bygges flere bunkers, hvis man vil bruge det som strategi til at beskytte alle landets borgere.

I Danmark har beredskabsstyrelsen ikke tal på, hvor mange beskyttelsesrum, man har. Men ifølge den seneste rapport på området fra 2003, er der 950.000 pladser i offentlige beskyttelsesrum, og 3,7 millioner i private sikringsrum, som endnu ikke er færdiggjorte beskyttelsesrum, men kan blive det. Siden 2003 har beredskabsstyrelsen dog ikke fulgt op på området.

Til forskel fra det danske eksempel har MSB for nylig udviklet en app, hvor man kan finde et kort over samtlige beskyttelsesrum i Sverige. De har også en vigtig plads i den nye brochure, hvor der bl.a. står, at »Beskyttelsesrummene skal beskytte befolkningen i tilfælde af krig.« Og senere: »Få styr på, hvor dit nærmeste beskyttelsesrum er, der hvor du bor, og der, du bevæger dig rundt i dagstimerne.«

Hvis du vil have fred, så forbered dig på krig

Når medierne bliver fyldt af historier om Nordkorea, atomkrig eller Ruslands aggressioner, kan folk godt finde på at ringe ind til MSB for at høre, hvor de hurtigst kan komme i sikkerhed. Det fortæller Fredrik Nyström, som modtager opkaldene. »Men det er stadig et fåtal,« som han siger og retter på den nøglekæde han har rundt om halsen med beredskabsstyrelsens logo på.

Både han og Ove Brunnström har gjort deres til at forberede sig på en potentiel krise eller krig ved at samle forråd til at kunne klare sig i mindst en uge. Ove Brunnström har for eksempel et lager med mad og vand, ligesom han har en ekstra varmekilde i form af en pejs og en stor brændestabel.

»Jeg har også en kamin derhjemme, jeg kan tage i brug, og et madlager, hvor jeg har købt konservesdåser, pasta, ris og små juicebrikker. Jeg har også vanddunke stående med 25 liter vand,« fortæller Fredrik Nyström og tilføjer, at det er noget, han nu har haft i et halvt år.

Ikke alle beskyttelsesrum er i lige god stand. Mange bliver brugt til opbevaring eller udlejning – ligesom i Danmark, hvor de fleste bliver lejet ud, brugt til kunstudstillinger eller som øvelokaler.

Therese Jahnson

En af grundene til, at Sverige handler så markant anderledes end Danmark, handler primært om, at Sverige ikke er medlem af NATO. Derfor er landet nødt til at kompensere ved at passe på sig selv på en anden måde, lyder det fra Henrik Ø. Breitenbauch, som er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Svenskerne har som Danmark ikke et særligt stort militært forsvar, så derfor er der en forsvarspolitisk strategisk logik i at opgradere sit beredskab,« siger han.

Med den nye strategi – hvor man fokuserer på at styrke modstandskraften – gør man det sværere for en potentiel fjende at få noget ud af at angribe Sverige. Den potentielle fjende kan med andre ord ikke knække ryggen på dem, førend nogen måske kommer og hjælper dem, fordi de er så godt forberedt.

Det er ligesom det gamle romerske diktum: Hvis du vil have fred, så forbered dig på krig. Med andre ord, hvis ikke du kan blive bekæmpet, så kommer der ikke krig.

Brochuren er derfor ikke kun tiltænkt borgerne. Som Breitenbauch siger: »Det kan godt være, man sender den ud til borgerne, men det vigtigste er det ene eksemplar, som bliver sendt til den russiske ambassadør. Det handler om afskrækkelse.«

’Krigspsykose’

De fleste er enige om, at det nye trusselsbillede ikke er grebet ud af den blå luft. Man kan også nævne, at Rusland faktisk har lavet overflyvninger af Østersøen. Alligevel har flere i samme ombæring peget på, at Sverige måske går en anelse for langt. En af dem er Hans Mouritzen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, som har kaldt svenskernes fremfærd for »krigspsykose«.

Historisk set har Sverige og Rusland været arvefjender, ligesom Danmark og Tyskland har været det. Det er derfor ikke opsigtsvækkende i sig selv, at man ser til fjenden mod øst. Det opsigtsvækkende er snarere, at man i øjeblikket udpeger Rusland som en direkte aggressor, fortæller Hans Mouritzen, som forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik i Norden og Rusland.

Under Den Kolde Krig udsendte man en lignende brochure i Sverige. Det gjorde man også i Danmark, hvor daværende statsminister Viggo Kampman skrev under på første side i brochuren »Hvis krigen kommer« i 1962. Men dengang nævnte man ikke direkte modstanderen eller fjenden.

»Derfor skal vi – måske lidt provokerende – nærmest tilbage til Karl den Tolvte for at finde en sammenlignelig situation. Under Karl den Tolvte var man i decideret krig. Man førte utallige krige med russerne om herredømmet over Finland og de baltiske lande i 1600- og 1700-tallet,« siger Hans Mourtizen.

»Man har taget trusselen og ganget den med tre og samtidig været med til at skræmme sin befolkning,« siger han.

Dåsemad

Selv om situationen i Sverige på mange måder har ændret sig de sidste år, er diskussionen om det nye trusselsbillede stadig noget, som primært figurerer på et teoretisk plan.

Som Ove Brunnström siger, inden han træder ud af bunkeren og tilbage ud på Torsgatan: »Jeg er ikke sikker på, det er noget, som for alvor bekymrer den brede del af befolkningen. «

Rusland fylder heller ikke meget i overskrifterne på landets medier, som er ved at forberede sig på, at landet til september går til valg, og har en række andre emner øverst på dagsordenen. Rundt om i Stockholms gader ser det heller ikke ud til, at der hverken er begyndt at forme sig en panisk eller dommedagsbetonet stemning.

Under et par træer midt i hovedstadens Södermalm-kvarter ved Medborgarplatsen sidder søstrene Sara Carlenfors på 28 og Emma Carlenfors på 30.

»Jeg tror ikke ligefrem, at Rusland vil angribe os. Det er mere sandsynligt, at vi bliver udsat for terror eller oplever naturkatastrofer,« siger Sara Carlenfors, som arbejder i forsikringsbranchen.

Det nikker hendes søster, der arbejder med olieeksport, genkendende til. Selv om Sverige ikke er medlem af NATO, tror hun ikke på, at de vil stå »mutters alene«, hvis der skulle ske noget.

»Men jeg er begyndt at tænke på, at jeg bør have et forråd af mad klar derhjemme. Debatten om det, har gjort, at jeg er begyndt at overveje det, men det er ikke kommet videre end det endnu,« siger Sara Carlenfors.

»Vi har også selv et ansvar for at forberede os. Derfor synes jeg egentlig også, at det er fint, at man vil renovere beskyttelsesrum. Så er vi klar, hvis der sker noget,« siger Emma Carlenfors.

Fredrik Nyström og Ove Brunnström er på vej tilbage mod MSB’s hovedkontor, som i øvrigt snart flytter, fordi staben på 850 medarbejdere skal udvides. De synes, det er godt, at der er begyndt at komme en større bevidsthed i samfundet omkring de mulige samfundsomvæltninger.

»Jeg tror, mange i dag har en stor tillid til staten. Hvis der f.eks. ikke er strøm eller mad, så forventer vi, at der kommer nogen med det til os. Men sådan behøver det ikke altid være,« siger Fredrik Nyström.

»Og det skal flere være forberedte på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hysteri, der vel er forberedelse til en svensk optagelse i NATO.

Dagmar Christiandottir, Karen Lilja, David Joelsen, Per Torbensen, kjeld jensen, Trond Meiring, Anders Graae, Morten Hjerl-Hansen, Mogens Holme, John Andersen, Charlotte Bæk, Torben K L Jensen, Hans Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
niels astrup

Nej Steen - bare en opdatering af en 1600 år gammel sandhed: "Si vis pacem, para bellum".

Det fattede svenskerne i 30erne - danskerne ikke. Tag en tur til Ryvangen, hvis du vil se, hvor dyr, den forglemmelse var.

Hvem siger forresten, at Rusland er truslen?

Dagmar Christiandottir, Elisabeth Christiani, Flemming Berger, Karsten Lundsby, John Andersen, Bjørn Pedersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvordan de gør sig klar? Måske var det mere interessant hvorfor de gør sig klar.

kjeld jensen, Trond Meiring og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

….. "på grund af Rusland" … Ja, ja - giv bare Rusland skylden. Jeg kan give mindst 100 andre begrundelser - men skal skåne for det. Men sig mig: hvor er den kritiske, fordomsløse og ordentlige journalistik blevet af? Og tænker man som journalist ikke over, hvilke konsekvenser let og overfladisk placering af skyld og ansvar kan have. Historien tilbyder ellers mange eksempler på sådanne konsekvenser.

Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, kjeld jensen, Trond Meiring og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Nu vil jeg ikke kommentere disse indlæg. Men meget tyder på, at nogle i Danmark ikke følger med i, hvad der foregår i Sverige, Finland, det nordligste Norge, og i en række baltiske lande. Og i øvrigt er der meget langt fra flertal til svensk tilslutning af Nato - det er slet ikke et politisk emne.

Omkring Sverige taler man om konstante grænseoverskridelser af luftrum og havgrænser.
- Ofte mere end 1 gang ugentligt tester Rusland Sveriges reaktioner ved disse grænseoverskridelser.
- Nu har 2 store russiske militærøvelser fundet sted med aktiv a-tombevæbning lige udenfor Sveriges største flådehavn.
- Der er fremkommet 2 helt åbne verbale trusler om militær indgriben ved 2 forskellige tilfælde, - en fra Ruslands ambassadør i Stockholm og en andet fra Statsdumaens talsmand. I det ene tilfælde måtte Sverige ikke deltage i en fælles baltisk militærøvelse, og i det andet tilfælde drejede det sig om en en finsk-svensk militærøvelse.
- Den der behersker Gotland har kontrollen over Østersøen, og Rusland handlede meget aggressivt, da det stod klart, at Nordstream ikke kunne råde over havnen på Gotland, hvor også Sveriges ubådsbase ligger.

Alle disse krænkelser og provokationer sker i hvert fald ikke bland venner.

Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Michael Pedersen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Og når despotiet virkerlig ønsker at teste Vesten og NATO, så er Sverige da virkelig et oplagt valg.

Flemming Kattrup

I stedet for at medvirke til afspænding tromler Sverige bare derudad med stigmatisering og hjernespindsagtig medløberi vedr. Rusland som fjendebillede og aggressor.
Ikke et ondt ord om NATOs og USA's andel heri.

Sveriges tankegang virker sygelig - også i dag.

Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Per Torbensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Det mest interessante er vel næsten, hvorfor det tilsyneladende er så godt stof at rapportere om i Danmark - over de seneste halve år må jeg mindst være stødt i denne "nyhed" om at Sverige udsender en OBS-pjece 10-15 gange, hver gang i en bred palette af medier.

Og så kan man jo spekulere lidt over, om det bare er fordi det er umådeligt godt læserstof, om medierne "smitter" hinanden, eller om der er tale om at nogen forsøger en koordineret indsats for at sætte en bestemt dagsorden i mediebilledet.

Dagmar Christiandottir, Bo Carlsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Naturligvis har Sverige god grund til at være bekymret. Allerede Obamas pivot to Asia gjorde det klart, at USA ikke længere ønskede at være verdens politibetjent. Tyskland skulle hjælpe, men EU er i dyb krise med et skeptisk Italien, et Brexit, et Spanien på vej hvorhen? Et Portugal med en keynesiansk økonomisk politik, der har virket, et Frankrig der ønsker eurobond. Kan Tyskland holde sammen på EU?
Heiko Maas ,Tysklands nye udenrigsminister har forsøgt sig med en ny og skarp politik over for Rusland, men blev fløjtet tilbage af SPD og Forbundspræsidenten. I Italien og Østrig sidder der partier, som ønsker ophævelse af sanktionerne mod Rusland.
Sverige får næppe noget ud af at ringe til Merkel, for EU har ingen politik over for Rusland og som Kissinger udtrykte det, så er sanktioner ingen strategi, men tegn på manglende politik. Hvad med Trump? Mon ikke det får samme svar som Jens Stoltenberg? Mindst 2 %, men det burde være 4 %. Kina har fat i den lange ende i Volvo, men det er næppe den partner man ønsker sig? Hvem er der tilbage?

Mikael Velschow-Rasmussen

Gert Romme skriver:
- "Omkring Sverige taler man om konstante grænseoverskridelser af luftrum og havgrænser".

Gert, kunne du ikke lige smide et par links om dette ?

Jeg følger temmelig godt med både i danske, vestlige og ikke-vestlige medier, og jeg må tilstå, at jeg ikke lige har set noget om disse 'konstante' grænseoverskridelser.