Læsetid: 4 min.

Tuna Ateş kender ingen, som støtter Erdoğan. Den tyrkiske befolkning lever i forskellige sfærer

Søndag går tyrkerne til valg. De fleste regner med, at Recep Tayyip Erdoğan genvinder præsidentposten. Også den 25-årige universitetsstuderende Tuna Ateş, som selv er meget kritisk over for Erdoğan. Men han har opgivet troen på, at det kan betale sig at protestere i Tyrkiet
25-årige Tuna Ateş, som er født og opvokset i Istanbul, har ikke meget håb for Tyrkiet. Men han elsker landets middelhavskyst. 

25-årige Tuna Ateş, som er født og opvokset i Istanbul, har ikke meget håb for Tyrkiet. Men han elsker landets middelhavskyst. 

Privatfoto

23. juni 2018

– Hvad forventer du af søndagens valgresultat?

»I Tyrkiet ved man aldrig, hvad fremtiden bringer. Men uanset udfaldet, skal Erdoğan nok få det arrangeret til sin fordel. Det har han gjort så mange gange før. Jeg regner med, at han fortsætter som præsident. Men denne gang føles det, som om der er mere håb og energi hos det største oppositionsparti CHP (Det Republikanske Folkeparti, grundlagt af Atatürk, red.).

– Hvad er holdningen til Erdoğan i din omgangskreds?

»Jeg kender ingen, som støtter Erdoğans Retfærdigheds- og Udviklingsparti, AKP. Det er som at leve i forskellige sfærer, mit liv krydser nærmest aldrig AKP-støtternes. Selvfølgelig passerer vi hinanden på Istanbuls gader, men det er det. Personligt bryder jeg mig ikke om, at Islam er grundlaget for Erdoğans holdninger. Det er ikke fordi, han vil indføre sharialovgivning, men han vil opbygge det tyrkiske samfund efter Koranens anordninger. Jeg tror ikke på, at man kan lede et land med millioner af mennesker ud fra et trossystem.«

– Ville du turde fremsige din kritik af Erdoğans offentligt i Tyrkiet?

»Formentlig ikke. Når jeg er sammen med venner, snakker vi altid om den politiske situation i vores land. Men vi skriver det aldrig på Facebook, Twitter eller går til demonstrationer. Vi har mistet håbet, det er ikke risikoen værd at kæmpe for et andet system. Konsekvenserne kan være fatale.«

– Hvad mener du om Erdoğans forfatningsændring, som giver præsidenten meget mere magt?

»Erdoğan var reelt også en totalitær enehersker før forfatningsændringen. Han kunne vedtage de love, han ønskede, og sige, hvad han ville. Men forfatningsændringen har institutionaliseret den virkelighed. Da den blev indført, mistede tyrkerne alle muligheder for at protestere mod den politiske situation. Den er jo legitimeret gennem vores grundlov nu. Det er virkelig frustrerende at være vidne til.«

– Hvordan mærker du Erdoğans effekt på Tyrkiet i din hverdag?

»Befolkningen er virkelig opdelt. Jeg oplever det i de blikke, AKP’s støtter giver mig på gaden. Og måden, jeg ser på dem. Jeg foragter dem udelukkende, fordi de har stemt på Erdoğan. De er uvidende, og jeg føler virkelig, at de burde læse en ny avis eller på anden måde komme ud af det politiske mørke, de befinder sig i. Men hvis jeg forsøger at udfordre Erdoğans støtter, reagerer de som krigere. Med tæsk eller indrapportering til politiet eller den lokale militærenhed. På sociale medier uploader Erdoğan-støtter billeder af rifler med tekster a la ’Hvis vi taber valget, er vi klar’. Flere snakker om borgerkrig. Selv om de måske ikke gør alvor af det, siger det meget om deres tankegang. At løsningen ifølge dem er at indtage gaderne med våben, hvis valget ikke falder ud til deres fordel.«

– Hvad er du mest stolt over ved Tyrkiet?

»Jeg elsker Tyrkiets natur. Særligt vores middelhavskyst. Jeg er taknemmelig for at leve i et land, som har så smuk en kystlinje. Jeg besøger den ofte om sommeren.«

– Hvad er din største bekymring for Tyrkiets fremtid?

»Jeg frygter, at Erdoğan mister præsidentposten for blot at blive erstattet af noget værre. Det kunne jo være sket ved militærkupforsøget i 2016. Jeg er bange for, at Tyrkiet ender som Egypten, der har haft kup efter kup efter kup, og hver gang er endt med en værre regent.«

 – Hvis du kunne bo hvor som helst i verden, hvor skulle det så være?

»Det er noget, jeg tit har talt med mine venner om. Ser man bort fra den aktuelle situation med Trump, kan jeg virkelig godt lide USA. Jeg elsker ideen om at leve et frit liv, uafhængigt af sin regering. Den øvre amerikanske middelklasse, som bor med deres familie i hyggelige forstæder, kan virkelig leve et ubekymret liv afkoblet fra de politiske magthavere. Jeg tror egentlig, jeg snakker om den amerikanske drøm. Min familie er socialistiske, så det udsagn ville nok provokere dem. Men det handler ikke om kapitalisme, men om muligheden for at leve et nemt og afslappet liv. Selvfølgelig skal man følge med i politik, men det burde ikke være borgernes ansvar at redde landet. Sådan er det i Tyrkiet – hverken regeringen, de politiske partier eller det juridiske system kommer til at gøre det.«

– Hvad giver dig håb?

»Jeg har vist givet dig en meget håbløs tale. Men CHP-politikeren Muharrem İnce er opløftende, synes jeg. Han har været fysiklærer, kommer fra en god familie er en ordentlig, sjov fyr. For os unge, som er opvokset i Erdoğan-æraen, er han en helt ny type politiker. Når jeg ser ham på tv i stedet for Erdoğan, kalder det et smil frem på mine læber. Selv hvis han ikke vinder valget på søndag, har han bevist, at der er nogen, som kan udfordre og måske skræmme Erdoğan lidt.«

Serie

Erdogans sidste stik

Præsident Erdogan er kun ét valg fra at legalisere sit forfatningsstridige enmandsstyre af den tyrkiske republik. Med præsident- og parlamentsvalget den 24. juni træder Tyrkiets nye forfatning i kraft, hvor premierministerposten nedlægges og præsidenten overtager beføjelser til at udpege ministre, forfatningsdommere, topembedsmænd og universitetsrektorer, mens militæret sættes under styrket civil kontrol. Vi følger sidste led i Erdogans kamp for at konsolidere sin magt.

Seneste artikler

  • Danmark og Europa er blevet Erdogans fremskudte kampplads

    28. juni 2018
    Den tyrkiske præsident Erdogan er populær langt ud over landets grænser. I Danmark har over halvdelen af tyrkerne stemt på ham. Præsidenten har gjort meget for at få og fastholde støtter gennem de seneste år. Det har han bl.a. gjort gennem direktoratet for religiøse anliggender, Diyanet, som de danske moskeer hører under, og som har en forbindelse til en organisation i Danmark
  • Nu gælder det for Erdoğans modstandere om at komme væk

    26. juni 2018
    Erdoğans tilhængere jubler over endnu en sejr. Hans modstandere har mistet det sidste håb om, at det nogensinde bliver bedre. Selv hvis Erdoğan skulle falde død om, har det store flertal vist sig alt for villige til at undertrykke anderledes tænkende. »Det er ikke de vilkår, vores børn skal vokse op under,« siger en fyret lektor
  • Erdogans nemesis lurer i Tyrkiets mest beskidte valgkamp

    23. juni 2018
    Erdogan er rimelig sikker på genvalg, men hans flertal er i risiko, og hans politiske projekt har delt nationen i en uforsonlighed hinsides politisk debat, og hvor uenighed med Erdogan udlægges som sympati med terror
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu