Da de indvandringsvenlige havde momentum i anden halvdel af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede, tyede kritikere gerne til heftig sprogbrug. Mogens Camres udsagn om muslimer er ikoniske eksempler. Og så haglede kritikken ellers ned over det udannede sprog.
Men hvordan ser billedet ud i dag, hvor indvandringskritikerne har momentum? Trives den saglighed, som er så vigtig i den følsomme udlændingedebat? Nej – særligt synes venstreorienterede debattører at ty til uholdbare analogier, der skal overbevise om de indvandringskritiskes moralske forfald. Men analogien – at lade en lighed mellem to ting begrunde yderlighed lighed mellem dem – er ikke i sig selv et godt argument, for der kan være afgørende forskelle. Erasmus Montanus’ mor kan ligesom en sten ikke flyve, men hun er dog alt muligt andet end en sten.
Racist!
Ugens moralske lavpunkt optrådte i en anmeldelse her i avisen af Anna Libaks nye bog om populisme. Anmelderen, Anna Ploug, skriver: »Libak spørger: ’Er man rød eller blå, hvis man er imod indvandring?’ Sort, kunne man fristes til at sige. […] Det er ganske vist tilnærmelsesvis sympatisk at gøre en indsats for at forstå et politisk massefænomen fra de involveredes synspunkt. Man kunne dog indvende, at en racist, der har slået foden, ret beset stadig er en racist.«
For det første er det himmelråbende usagligt at kalde indvandringskritikere for racister; det er en ideologisk overstyret brændemærkning, der standser al fornuft og forståelse. For det andet må man bemærke den ikke helt entydige, men utvetydigt håbløse analogi eller metafor, racismeanklagen leveres i: Problemer med indvandring er blot som at slå foden, og det kan man sympatisere med, men det rokker ikke ved karakterbristen. Den lader vi stå et øjeblik. Og dernæst kan man jo sige det til f.eks. svenskerne, der har 23 ghettoer, »hvor borgerne har mistet troen på, at myndighederne kan gøre noget for deres sikkerhed«, som Politiken skrev sidste år. Eller til englænderne, hvis efterretningstjeneste ifølge The Independent opererer med 23.000 potentielle islamistiske terrorister.
Også Center for Vild Analyse trak racismekortet mod Mattias Tesfaye (S), der ønsker at få undersøgt, om ramadanens faste kan indebære en usikker adfærd hos muslimske buschauffører m.v. Ønsket kan være udtryk for racisme, hævder CVA og begrunder sig bl.a. med analogier: Ligesom det er et »sygdomstegn« at diskutere, om tortur kan være nødvendigt, eller »om voldtægt i visse tilfælde kan undskyldes – så er det muligvis også et sygdomstegn for et samfund, når man begynder at diskutere, om der findes empirisk belæg for, at et mindretal udgør en samfundsfare.«
For det første er det en stråmand: Det er ikke muslimer som sådan, men én afgrænset muslimsk praksis, der måske indebærer en fare. For det andet er analogierne uholdbare: Tortur og voldtægt er essentielt menneskeødelæggende. Ramadanen er det stik modsatte: et sympatisk ritual, der skal vise mådehold, høj moral og sympati med fattige. Dog kan fasten måske have den bieffekt, at andre kommer til skade. Der er en verden til forskel på at ville forstå et muligt samfundsproblem ved noget godt og at ville åbne for noget essentielt ondt.
Jøderne og burkaforbud
I P1’s Supertanker udfoldede endnu en sløj analogi sig: Debattør Kristian Leth kritiserede ønsket om at lukke Danmark for syriske flygtninge ved at sige, at havde vi under Anden Verdenskrig undladt at hjælpe jødiske flygtninge, »så havde vi ikke haft den meget, meget stolte historie«. Leths analogi ignorerer totalt, at vi i dag står oven på 50 års mellemøstlig indvandring, der har skabt betydelige kultursammenstød, utryghed og ufrihed – og at alt tyder på, at immigrationsstrømmene mod Europa vil fortsætte.
Den sidste nylige uholdbare analogi står Carsten Jensen for. Om tildækningsforbuddet skrev han på sin Facebook-væg den 3. juni: »Den umyndiggørende tankegang er den samme hos burkaens tilhængere og modstandere. Hvad enten kvinden skal gå tildækket eller vise sin krop frem, drejer det sig om mændenes behov for at kontrollere hendes krop. Er pin-up-pigen mindre umyndiggjort end kvinden i burkaen?«
For det første får Jensen uforståeligt tildækningsforbuddet til at handle om, at mænd vil kontrollere kvinder, og for det andet argumenterer hans retoriske spørgsmål for, at en pinup-pige er lige så umyndiggjort af mænd som en kvinde i burka. Men: Pinup-pigen kan frit vælge sin levevis; den burkaklædte kvinde derimod vil typisk møde en stærk social og patriarkalsk kontrol, hvis hun skifter levevis (krisecentrene er fyldt op af frihedssøgende muslimske kvinder på flugt – der sidder næppe én eneste pinup-pige).
Desuden kan den burkaklædte kvinde vanskeligt indgå i en ligeværdig samtale og et frigørende fællesskab med andre – for de kan ikke se hende. På samme måde som afsenderne af alle de uholdbare analogier ovenfor næppe kan se al uholdbarheden gennem egne ideologiske briller.
Det burde ikke være så svært at forstå at burka-forbudet handler om at kontrollere kvinder. Det er for pokker dem der bliver straffet! Idéen om at ville hjælpe gennem straf og tvang, og giver først mening set i sammenhæng med den generelle forestilling om kampen mod islam som en ansigtsløs monolit af ondskab.
Hvordan denne forestilling i øvrigt har indlejret sig i sproget og kulturen, har jeg haft kontakt med ved at bo i Kbh NV. Ud fra medierne og debatten skulle man tro at vi boede i en post-apokalyptisk krigszone, hvor bander af kannibaler og islamistiske selvmordsbombere strejfede om i gaderne på jagt efter ofre. Det var selvsagt ikke den virkelighed, vi boede i.
Jovist er der sociale problemer, men integrationen er sgu ikke slået fejl over en kam. En masse mennesker påstår det, og bruger påstanden som undskyldning for at angribe og straffe, og gør i det hele taget deres bedste for at opfylde deres egen profeti. Derfor er der grund til at stå vagt om sproget!
Det er vigtigt, at holde fast i, at det var højrefløjen der gav bolden op med at svine "de fremmede" til. Hvem var det, der kaldte indvandrerne for kræftknuder? Pia Kjærsgarrd. Og hvilket parti har indtil flere rascimedømte ledende medlemmer? DF.
Dermed ikke sagt, at nogle fra venstrefløjen ikke også kan bruge grovheder. Fx Carsten Jensen, der ikke holder sig tilbage. Og det er jo heller ikke DF'ere, der kalder Pia Kjærsgaard for "en rotte".
Burkaforbuddet handler om at kontrollere kvinder??? At kraever at kvinder baerer burka er er kontrol.
Burkaforbud er statstvang. Der er ganske enkelt ikke et eneste argument, der kan tale imod, at en lov mod at iklæde sig burka er andet end tvang. Det ved DF selvfølgelig godt.
I krig gælder mange kneb - én af de værste er at skade kvinder for at ramme deres mænd.
Et nutidens eksempel på forfølgelse af kvinder, der afviger fra normen. Hekse og tyskerpiger blev også stigmatiserede - når kvinder bidrager til en anden version af den fortælling magthaverne ønsker, så er man ude med sanktioneringer.
Niqab, burka og burkini hører ikke hjemme i et sekulært samfund, religion er opium før folket. Luk ned kirker og moskéer og lav dem om til biblioteker, teatre, ja all slags kultur rum før almenbildning mm. Tak.
Jeg er fuldkommen enig med debattøren. ( undskyld, mig og navne)
Vi er efterhånden ude i en religiøs verdensorden. Kan ikke åbne for et radioprogram, tv ller læse i en avis uden konstant at skulle tage stilling til Muslimer. Det er træls. Når de en Sara Omar skriver en roman og bliver svinet til med citater fra koranen og der henvises til , at det er bare fordi hun er opvokset i en lille landsby, hvor de intet forstod, så bliver jeg harm. Uanset, så er det jo det mange muslimer bringer hertil i tanke og desværre og heldigvis kun få gange gør til handling. Om de kan læse koranen eller ej er komplet ligegyldigt. akkurat som fanden læser biblen.
Når jeg i en anden debat angreb (politiken eller her) faste i 18 timer var det ikke fordi jeg er enig med I Støjberg og hendes retorik, men jeg er pist på at det er en gl. bog fra år 700 der pålægger mennesker heller ikke at indtage væske. En skrev at han havde tabt sig 10 kg., men han fastede jo ikke på den måde og han gjorde det af sundhedsmæssige årsager. Det kan man da ikke sammenligne.
At de ramadan følgere sender 2.5% af deres indkomst til - ja, hvor? til deres brødre og søstre savner jeg evidens for.
Jeg er jævnligt på Nørrebro og har endnu ikke set en eneste i Burka. Jeg har set en del i niqab og det er ikke et rart syn. Kvinder der ikke bare er indhyllet, men sågar også har hvide handsker på i varmen, og står med deres små børn som kun kan se mors øjne.
De er så de rigtige troende. Jeg går ikke ind for forbud, da jeg tror det kun vil skabe flere i en misforstået solidaritet.
Jeg har stemt VS og EL hele mit liv, men stemmer aldrig mere. Det sidste dødsstød var da EL tog , miljø og teknik posten her i KBh.
Hvis man vil forsvare mindretal ude i den store verden bør man læse Klaus Wivel: Den sidste nadver fra 2013. Der er ingen hverken fra den ene eller den anden fløj i dansk politik der har taget dette emne alvorligt. Især et medlem fra EL var utålelig påståelig, da han i en høring stillede et meget dumt spørgsmål til forfatteren. Jeg husker pt. ikke spørgsmålet eller ham( han er rødhåret og vistnok forhenv. fisker.) mig og navne. Det er min hjerne, som er dødt på dette område. jeg undskylder.
Hvad er der med overskriften: Længe har venstrefløjen svinet nationalisterne. Nu angriber venstrefløjen de indvandrekritiske.
Gør venstrefløjen så ikke bare det samme?
Måske man kan sige dumme venstrefløj, men den er da i det mindste konsistent..
De, der mener, at vi lever i et sekulært samfund, lever i en illusion, Danmark er, som resten af Europa, gennemkristent, og uden kendskab til kristendommen kan man slet ikke forstå hverken kultur, politik eller blot det tankesæt, vi udfolder os i.
At det forholder sig sådan, bevises bedst af, at det først er med en relativ synlighed af en anden religion, at det bliver opdaget; men konsistent og i al offentligt liv spilder luthersk-evangelisk tolkning af mennesker og verdenssyn den helt afgørende rolle. Uden den havde vi slet ikke kunnet tænke vores 'moderne, videnskabelige verdensbillede' frem.
Jeg mener, at vi lever i et sekulært samfund, da Grundloven står over bibelen og andre hellige skrifter.
Og jeg anerkender, at det danske samfund er gennemsyret af en kristen kultur.
Det er så min illusion.
Vi lever ikke i et sekulært samfund, da Grundloven er syltet ind i religion.
Spørgsmålet er også om et sekulært samfund ikke snarere er statsmagten, og ikke dens borgere, der skal være sekulære. Deri består en kæmpe forskel.
Først sagde han så sagde jeg så sagde han og så sagde jeg......
ethvert forbud er et forsøg på at adafærdsregulering, fra boldspild i gården til snak i våbenhuset og forbud mod automatvåben.
Jeg undskylder slåfejlene!