Læsetid: 13 min.

24 timer på Storgaarden: »Det er jo ikke, fordi vi landmænd er ude på at slå naturen ihjel«

Landbruget forlader aldrig medierne eller den politiske debat. Og med tørke, lave fødevarepriser og lange arbejdsdage har danske landmænd udfordringer nok. Information har tilbragt et døgn på Storgaarden, et af Danmarks store konventionelle landbrug
Information har besøgt Storgaarden og landmanden Peter Kier i 24 timer. Han er træt af landbrugets skurkerolle i miljødebatten, som han bl.a. er engageret i som bestyrelsesmedlem i organisationen Bæredygtigt Landbrug.

Information har besøgt Storgaarden og landmanden Peter Kier i 24 timer. Han er træt af landbrugets skurkerolle i miljødebatten, som han bl.a. er engageret i som bestyrelsesmedlem i organisationen Bæredygtigt Landbrug.

Sigrid Nygaard

28. juli 2018

19.58

Lugten af gris når næseborene, før lyden af øffen og hvinen når ørerne. En blanding af skarp ammoniak og sødligt korn fra deres foder.

Den 45-årige landmand Peter Kiær er på fast aftentur i staldene blandt sine 720 søer og tusindvis af smågrise. Iført blå overalls og hvide gummistøvler vandrer han op og ned ad gangene i farestalden, hvor 42 højdrægtige søer ligger i hver deres lille bås klar til næste kuld.

Peter Kiær aer en so og trykker på dens opsvulmede yver. Lidt mælk løber ud. Tegn på, at grisen kan fare når som helst. Pludselig vælter en lille gris ud af åbningen i soens bagdel. Og en til. Og en til.

»Som smuttede mandler,« konstaterer Peter Kiær.

De nyfødte grise – op til 22 per kuld – er slimede, nogle har resten af en lille navlestreng hængende fra maven. Ved at følge hårenes retning på deres mor finder de hurtigt frem til en pat.

I en anden bås er faringen stoppet. Der smutter ikke flere grise ud af soen. Peter Kiær tager en armlang grøn plastikhandske, som han smører ind i gennemsigtigt gel fra en hvid flaske. Han lægger sig på knæ, og armen forsvinder langsomt op i soen. Det er fødselshjælp, forklarer han. Da han trækker armen ud igen, er det med endnu en smågris i hånden.

Kort efter kommer moderkagen.

Peter Kiær undersøger, om soen er færdig med at fare. Fødselshjælp kan af og til være nødvendig, hvis søerne er lang tid om at føde – ligesom med mennesker.

Sigrid Nygaard

Peter Kiær producerer årligt 24.000 grise i aflukkede stalde, og hans 430 hektar marker dyrkes med gylle og sprøjtemidler. Han kalder sin produktionsform for »vidensbaseret landbrug« og bryder sig ikke om betegnelsen ’konventionelt landbrug’. Betegnelsen er ødelagt af uvidende fordomme, mener han.

»Sådan nogen som tror, at vi bare står med en dunk Roundup og hælder den direkte i vandløbet.«

Information har tilbragt 24 timer på Peter Kiærs gård, Storgaarden, for at få et indblik i dansk landbrug, som det ser ud i 2018.

21.14

Ved spisebordet i Peter Kiærs køkken sidder hans tidligere nabo, 63-årige Carsten Olsson. Han tømmer det sidste af en rødvinsflaske i sit glas.

»Har du et problem,« spøger Peter Kiær. »Nej, jeg kan jo bare hente en flaske mere,« siger Carsten Olsson. De griner begge.

Da Carsten Olssons (til venstre) kone døde, flyttede han ind på Storgaarden. Hans hund Freja flyttede med.

Sigrid Nygaard

De to har spist sammen her til aften, som de ofte gør. På bordet står en tallerken med resterne: kvadratiske pizzastykker, lavet på færdige bunde med spicy tacosauce, ostestrimler og cocktailpølser i skiver. Det skulle gå stærkt, for Peter Kiær var sent hjemme.

Carsten Olsson, som er selvstændig it-konsulent, flyttede ind hos Peter Kiær sidste år sammen med sin hund Freja, da hans kone pludselig døde efter en golfferie. Carsten Olsson har svært ved at holde tårerne tilbage, når han taler om hende. De havde været sammen, siden de var 18 år.

»Nej, undskyld,« rømmer han sig.

Peter Kiær klapper ham på skulderen. Det skal han ikke tænke på.

»Men du er også som familie for mig, Peter,« konstaterer Carsten Olsson. Det er en »win-win-win«, at han er flyttet ind, bliver de enige om. Han kan også hjælpe med de huslige pligter, som Peter Kiær kan have svært ved at nå. Der ligger bunker af papirer og snavset vasketøj rundt omkring i det store gårdhus, der oprindeligt er fra 1876. Livet som landmand er travlt.

Siden 1990 er der i gennemsnit forsvundet 2,5 fuldtidslandbrug hver eneste dag. De bedrifter, som overlever, bliver stadigt større og mere specialiserede og automatiserede. Det gælder også Storgaarden.

»Det er ligesom med så meget andet i samfundet. Alt bliver effektiviseret, centraliseret – og dermed større. Det gælder også for små, specialiserede købmænd, der er blevet til indkøbscentre. På samme måde bliver landbrug med få baggårdsgrise eller -kyllinger til stordrifter. Det er en helt naturlig udvikling,« siger Peter Kiær.

22.38

Peter Kiær tager et sug på sin e-cigaret, som ligner en turkis sprittusch. Han er snart på vej i seng, og Carsten Olsson er gået ned til sig selv i gårdhusets store kælder. Når ingen siger noget, er det næsten, som om man kan høre grisenes øffen fra staldene få hundrede meter væk. Men det er nok bare indbildning.

05.07

Der er lys i vinduerne, hvor staldpersonalet har kantine. 43-årige Heidi Christensen, som har været driftsleder på Storgården i 11 år og er i overalls og med similisten i ørene, er allerede i gang med arbejdsdagen.

Driftsleder Heidi Christensen arbejder sammen med både danske og ukrainske kollegaer. 

Sigrid Nygaard

I farestalden er flere smågrise kommet til verden siden i går. For 15 år siden fik en so gennemsnitligt godt 22 smågrise om året, i dag er tallet 32,2. De nyfødte smågrise har endnu krølle på halen, men den kuperes, når de er fire dage gamle. Heidi Christensen samler dem op i bagbenene, fire ad gangen, så de hænger med hovedet nedad.

Grisene hviner i luften, men falder hurtigt til ro, når hun lægger dem under en varmelampe eller foran soens yver. Her dier de helt tæt, næsten i lag. Hvis der er for mange smågrise pr. so, ender de sidste hos en ammegris.

06.04

Mere staldpersonale møder ind. Et par af dem er ukrainere, så Heidi Christensen gennemgår dagens pligter på engelsk. Landbruget har svært ved at skaffe nok dansk arbejdskraft, hvilket også gælder Peter Kiær, som har fem danskere og tre ukrainere ansat. Hver tredje ansatte i det danske landbrug er i dag udlændinge, især fra Østeuropa, og traktorhjulene kunne ikke køre rundt uden dem.

Alt er skemalagt på et whiteboard med ugens dage og de ansattes navne. Det samme gælder for grisenes dødelighed og kuldstørrelse. Forholdene i deres foderblandinger er styret af en computer. Et moderne landbrug kræver systematisering.

»Any newborns today?« spørger Nataly Kolosova, som er i Danmark for at få erfaring, inden hun uddanner sig til dyrlæge.

Heidi Christensen nikker. Der er kommet mange nye smågrise til siden i går. Så Nataly Kolosova starter sin arbejdsdag i farestalden. En so har fået flere dødfødte grise, en af dem er nærmest kun et foster. Mørkerødt og med udvaskede ansigtstræk. Nataly Kolosova samler de livløse grise i en sort spand sammen med moderkageresterne. Det ligner en tyk, rødlilla grød.

F-skiven bruges til at holde regnskab med, hvor mange grise der er dødfødte og levendefødte. 

Sigrid Nygaard
Hun drejer på to pile på en lille ’fareskive’, som hænger i en snor over båsen. ’Dødfødte’ står der i den inderste røde cirkel. Og ’Levendefødte’ på den grønne cirkel, som omgiver den.

I en anden bås spjætter en nyfødt gris. En sidste håbløs krampetrækning for det staldliv, den aldrig når at opleve. Den er mindre end de andre nyfødte grise og uden chance for at overleve. Nataly Kolosova samler den op i bagbenene. Hun stiller sig med let spredte ben på gangen mellem grisebåsene og slynger grisen mod betongulvet. To gange hurtigt efter hinanden. Det er den hurtigste måde af aflive den nyfødte gris på, den når intet at mærke. Skal større grise aflives, sker det med boltpistol. Så ryger den op i spanden. Et par blodstænk glimter fra gulvet.

08.16

Dyrelæge Andreas Birch, som kommer på månedligt besøg for at tilse Peter Kiærs grise, er et kvarter forsinket.

»En kat blev kørt over på vejen foran mig. Jeg var nødt til lige at stige ud af bilen og få den aflivet,« forklarer han, da han kommer halsende ind i staldpersonalerummet. Der står ’Vet’ på hans hvide polo og armygrønne shorts.

Heidi Christensen viser ham rundt i staldene. Søerne stikker nysgerrigt deres tryner frem mellem båsenes metaltremmer, når de går forbi, mens de yngre grise forskrækket bakker helt tilbage i båsene.

»Jeres grise har det godt,« roser Andreas Birch. »Der er kun få, som hoster, og ingen større bidsår.«

Den døde gris er lige blevet obduceret af dyrlægen. Døde grise bliver tit undersøgt for at se, om alt er, som det skal være. Det er organer som lunger, tarme og maven, dyrlægen er særligt opmærksom på ved obduktionen. 

Sigrid Nygaard
Smågrisedødeligheden på Storgaarden er også lav, påpeger han. Kun omkring 1,5 gris per faring. Tallet er en del højere for økologiske grise, hvor soen ikke er fikseret og derfor oftere lægger sig på sine smågrise.

»Men jeg er lidt bekymret for væksten. Flere grise vokser langsomt,« siger han.

Heidi Christensen har noteret det og gemt en død gris til dyrlægen. Den ligger på gangen i en af en af klimastaldene, hvor grisene fravænnes deres mødre. Måske kan en obduktion gøre Andreas Birch klogere på årsagen til grisenes sløve vækst.

Han lægger grisen på ryggen, så dens korte, lyserøde ben stritter lige op i vejret. Med en skalpel snitter han en lille åbning i dens bug. Fører sine fingre ind og hiver til. »Riiiitsj,« siger det. Andreas Birch holder flere af dens indvolde op og nærstuderer dem.

»En leverruptur (bristning, red.) er formentlig dødsårsagen,« konstaterer han. »Men det er et enkeltstående tilfælde og har nok ikke så meget at gøre med, at grisene ikke vokser.«

09.31

Den spidse ammoniaklugt af gris erstattes med duften af nybagt brød. I staldpersonalets fællesrum lyser den lille knap grønt på den hvide bagemaskine, som blev tændt et par timer tidligere.

På bordet er pålægschokolade, skiveost og forskellige pålægsskinker stillet frem.

De ansatte drikker sort kaffe. Der er grise på flere af deres krus. Peter Kiær sidder for bordenden og dyrlægen Andreas Birch ved siden af ham.

»Har I hørt nogle grise hoste?,« spørger han de ansatte. Nataly Kolosova og hendes ukrainske kollegaer ryster på hovedet. »Nej, jeg tror heller ikke, de har noget på lungerne,« konstaterer Andreas Birch. Han udskriver ingen recepter til grisene i dag.

10.46

En stor hvid lastbil kører ind på gårdspladsen. »Sundhed gi’r trivsel« står der med store bogstaver på siden sammen med en stor tegning af et smilende griseansigt. Den parkerer med ladet mod en af Peter Kiærs stalde.

Chaufføren er i hvid heldragt med hætten strammet om sit solbrændte ansigt.

»Nå, har I nogle grise til mig i dag?« spørger han.

350 grises hvinen i kor synes at være svar på det spørgsmål. Det lyder som et tog, der katastrofebremser på gamle skinner.

350 mellemstore grise er på vej fra stalden og ud til en lastbil, som kører dem til en gård på Falster, hvor de fedes op, så de er klar til slagtning. Arbejdsdelingen i et moderne landbrug er nøje effektiviseret.

Sigrid Nygaard

Med en rød plastikplade gelejder en af de staldansatte de mange grise op ad en rampe til lastbilens lastrum. De skal videre til en gård på Falster, hvor de skal fedes op fra deres nuværende 30 til 100 kg. Derfra er næste stop slagteriet.

11.35

Hvedeplanterne bukker sig under Peter Kiærs kondisko, når han går rundt på sine marker. Det efterlader tydelige spor i de tætbevoksede afgrøder og afslører lynformede sprækker i jorden. Nogle steder er planterne mere gullige end grønne. Det er flere uger siden, det har regnet.

Kort bag ham går Vagn Lundsten, en skaldet mand med briller og en stor skovl i hånden. Han er planterådgiver hos firmaet Agrobalance og besøger med jævne mellemrum Peter Kiærs gård for at tilse afgrøderne.

»Nu siger man jo, at hvede kan lide hede,« siger Vagn Lundsten. »Men din hvede er virkelig tørkestresset. Prøv at se, den aborterer skud i bunden.«

Tørken har været hård ved hveden på Storgaarden, men jorden er god, og tørken har ramt mindre hårdt end andre steder, er Peter Kiær og agronomen Vagn Lundsten (til højre) enige om. 

Sigrid Nygaard

Med sin skovl peger han på de gulnede, visne skud nederst på hvedeplanten, som aldrig når at blive til nye aks.

»Ja, vi må nok konstatere, at grundet tørken, så har vi allerede lidt noget af et udbyttetab. Men det kunne faktisk være meget værre, min jord er heldigvis god,« siger Peter Kiær.

Vagn Lundsten giver ham ret. Det ser kritisk ud for Storgaardens høst, men andre landmænd er langt hårdere ramt af tørken. Han knækker en hvedeplante af og nulrer den mellem fingrene, så frøene drysser omkring ham. Et par limegrønne bladlus kommer til syne.

»De små kravl trives rigtig godt i tørvejret. Lus kan koste 25-30 procent af udbyttet, når planterne i forvejen er stressede og lider af væskemangel. Her kan i det mindste gøres noget ved det, fordi det er et konventionelt landbrug – økologerne kan ingenting gøre,« siger han.

Peter Kiær sprøjter med et middel, som kun rammer lusene. »Ikke bierne, som man snakker så meget om,« forsikrer han.

Han er træt af landbrugets skurkerolle i miljødebatten, som han er engageret i ad flere kanaler. Blandt andet som bestyrelsesmedlem i organisationen Bæredygtigt Landbrug, hvis logo hænger flere steder på Storgaarden.

12.58

Ornen Leo har hvid fråde om munden. Et tegn på knap 400 kilos liderlighed. Den går normalt rundt i en svinesti, som er placeret midt i løbestalden mellem de netop kønsmodne søer. De er teenagegrise på en syv-otte måneder.

Driftsleder Heidi Christensen fører ornen helt tæt på søerne, så kun et metalgitter adskiller dem fra Leo. Den er ’lokkemad’ og skal få søerne i brunst, så hun kan inseminere dem. En slags »grisenes Brad Pitt,« som Peter Kiær udtrykker det.

Men søerne reagerer ikke på dens parringsdunst. »Kom så,« siger Heidi Christensen og klapper en af dem bagi. Pludselig synes den at bemærke ornens nærvær. Den står helt stille, og de trekantsformede lyserøde ører stritter.

Heidi sætter sig op på soen og aer den. »Så tror den, det er ornen,« forklarer hun. Hun fører et lille plastikrør op i soen og trykker langsomt en grynet, hvid væske ud af posen for enden af røret. Det er ornesæd, ikke fra Leo, men fra donororner, som er avlet til formålet.

Flere af de andre søer nærmer sig nysgerrigt. En prøver at spise den tømte sædpose, men Heidi Christensen jager dem væk. Hun samler et klipsemaskinelignede aggregat om den inseminerede gris’ øre og trykker til. Grisen hviner kort, men falder hurtigt til ro. 454 står der på den gule øremærkepiercing.

Nu er den officielt en del af Storgaardens produktionskæde af grise. Fra den har båret, faret og diet sine smågrise, går der kun fire dage – så bliver den insemineret igen.

14.37

Det blæser voldsomt på toppen af kornsiloen, hvor Peter Kiær, hans driftsleder Rasmus Steinmeier og deres 18-årige landmandselev Mike Hansen sidder. »Fuck øl og bryster, jeg kører ud og høster« står der på Mike Hansens sorte T-shirt. Han har solbriller i panden og headset i øret.

Kornsiloen er godt ti meter høj og kan rumme 800 ton korn, som skal opbevares, indtil det bliver til grisefoder. Den er en ud af tre identiske siloer placeret på række et par kilometer fra Storgaarden. Deres sølvblanke overflader reflekteres blændende i eftermiddagssolen.

Peter Kiær har siloerne fra sin far Jørgen Kiær, som byggede dem i sin tid. Faren drev Storgaarden indtil 2009, hvor Peter Kiær tog over. De to var ikke på talefod i flere år, men er nu forsonet. »Min far er en dygtig og bestemt herre, som kan være svær at drive forretning med,« som Peter Kiær udtrykker det. Mere har han ikke at sige om den sag.

Nu er han, Rasmus Steinmeier og Mike Hansen ved at reparere siloernes sensorer, så de er klar til høsten, der formentlig falder tidligere i år på grund af tørken. Peter Kiær rækker ud efter den skruetrækker, Rasmus Steinmeier sidder med i hånden.

»Må jeg låne dit jern, Rasmus?« spørger han. De griner fjoget.

Pludselig lykkedes det at få sensoren til at virke. Kornet vælter ud af siloen og ned i en ladvogn. 

16.11

Peter Kiær kommer løbende ned af trapperne i Storgaardens hall. Over ham hænger en lysekrone, og et par sorte hår fra hunden Freja ligger på sildebensparketgulvet under hans fødder. Problemer med gylleanlægget har forsinket Peter Kiærs stramme tidsplan, han skulle være kørt til træf i Bæredygtigt Landbrug for ti minutter siden. Han har lynomklædt til en blå polo med landbrugsorganisationens BL-logo, har vandkæmmet sit hår og dufter af mandedeodorant.

Rasmus Steinmeier venter på ham på passagersædet i bilen. Peter Kiær kører stærkt. Han overhaler den sløve trafik på landevejen og indhenter hurtigt forsinkelsen.

»Jeg kører bare efter forholdene,« som han konstaterer.

Samtalen falder hurtigt på deres fællesinteresse: landbrugspolitik. Peter Kiær har respekt for den nye minister, Jakob Ellemann-Jensen. 

»Men hans mantra om, at landbruget har fået, og nu er det miljøets tur, er mærkeligt. Det er så sort/hvidt.«

Rasmus Steinmeier er enig.

»Det er jo ikke fordi, vi landmænd er ude på at slå naturen ihjel, som vi tit får skudt i skoene. Vi bruger og lever jo af den.«

»Nej, men omvendt er det klart, at når vi driver effektivt landbrug, så er det ikke bier og biodiversitet, som er målet. Fokus burde hellere være på at passe den natur, vi allerede har. Hvorfor bruger staten ikke penge på det?« siger Peter Kiær.

Han snakker hurtigt, i rytme med bilens tempo på landevejen.

Peter Kiær var aktiv under tilblivelsen af den omstridte landbrugspakke, som kostede Eva Kjer Hansen ministertaburetten i Miljø- og Fødevareministeriet. Han er tilfreds med landmændenes mulighed for at gøde mere. Men træt af pakkens modelberegninger, som skærer alle landbrug over én kam i stedet for at tage udgangspunkt i det enkelte opland, og hvad jorden og grundvandet her kan tåle af sprøjtemidler og gødning. Så Peter Kiær er ikke færdig med at kæmpe for sine vilkår.

»Der er en grøn bevægelse i Danmark, som ikke altid har meget med faglighed at gøre. Det har den virkelig ikke,« siger han.

17.08

Der står omkring 100 mennesker i en halvcirkel langs en roemark. De fleste er grå i toppen. I midten står en ung, ranglet fyr og fortæller om væksten på marken. »Roerne kom godt fra start, men så begyndte de at trække sig sammen.« Den slags. Der er markvandring, som er et fast indslag på Bæredygtigt Landbrugs sommermøder.

På hans polo og kakifarvede shorts er påsyet et våbenskjold. Med gevir, tandhjul og et blomstrende træ. Det er fra Borreby Gods, som lægger hus til årets træf.

»Sådan et skal vi også have!« joker Rasmus Steinmeier til Peter Kiær. »Storgaardens helt eget våbenskold.«

18.42

Køen til pølsevognen i Borreby Gods’ gårdhave er lang. De mange fremmødte landmænd er sultne efter markvandringen. Peter Kiær er oppe og hente anden omgang.

»Pølsedrengene«, som i dag er to midaldrende kvinder, serverer frankfurtere med ristede løg og ketchup fra halvanden liters flasker. Der er Harboe Cola og Harboe Classic-øl til.

Døgnet slutter, som det startede – med gris.

Sigrid Nygaard

Serie

24 timer

Over sommeren tilbringer Information 24 timer forskellige steder i Danmark. Kom med, når vi bl.a. besøger Danmarks Hurtigste Bil – Roskilde Festival for bilelskere – i Padborg, og når vi følger læger, sygeplejersker og lægesekretærer på Bispebjerg Akutmodtagelse.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Ib Christensen
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørn Andersen
  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
Kurt Nielsen, Ervin Lazar, Ib Christensen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Jørn Andersen, Viggo Okholm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Det er jo ikke fordi, vi landmænd er ude på at slå naturen ihjel, som vi tit får skudt i skoene. Vi bruger og lever jo af den.«
MISbruger er vist det rette ord her!

John Damm Sørensen, Børge Neiiendam, Arne Lund, Anne Boye, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Troels Brøgger, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Søren Bro, Anne Eriksen, Karen Grue, Lars Bo Jensen, Hans Larsen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

I mine øjne en konkret artikel om betingelser og valg i et stort erhverv, som vi ikke kan undvære, uanset drømme om de mindre og mere intensive brug tilbage og gerne i økologiens rammer.

Bjørn Pedersen

Dina Hald, hvordan foreslår du de ellers skal drive landbrug? Du må vel være fuld af velkvalificerede, gode ideer.

Knud Jeppesen

Tak til Louise Schou Drivsholm for en sober beskrivelse uden den sædvanlige brug af en masse fordømmende og manipulerende ord der puttes ind i teksterne. Tak til Peter Kiær og alle folkene for at åbne op, så læserne kan få en virkelig beskrivelse af mange landmænds hverdag og alle de dilemmaer de står i og løser hver dag. Også en masse fine og gode udtalelser undervejs i artiklen. Håber mange af læserne vil tage sig tid til at læse og prøve at forstå landmandens hverdag. Som landmænd har vi brug for en god dialog med forbrugerne og gensidig respekt for hinanden.

Ib Christensen, Bjørn Pedersen, Morten Simonsen, Jørn Andersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Der har vi den igen.

Samfundet og økonomien er indrettet og baseret på " MÆNGDERABATTENS FORBANDELSE".

»Det er ligesom med så meget andet i samfundet. Alt bliver effektiviseret, centraliseret – og dermed større. Det gælder også for små, specialiserede købmænd, der er blevet til indkøbscentre. På samme måde bliver landbrug med få baggårdsgrise eller -kyllinger til stordrifter. Det er en helt naturlig udvikling,«

Jeg mener at det er en stor fejl, da den kun baserer sig på ensidig økonomisk tænning.

Børge Neiiendam, Morten Lind, Per Torbensen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Dina Hald, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Energi fra olie, gas og kul afbrænding skaber ‘ikke’ økonomisk vækst!

Det har landbruget forhåbentlig snart forstået?

Det betyder bl.a., at landbruget ikke kan fortsætte soyabønneimporten fra oversøiske leverandører til grisefoder, produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika mf. på størrelse med Sjælland.

Danmark har brug for helt nye ærlige politikere, i diametral modsætning til dagens på en løgn levebrødspolitikere.

Nye ærlige politikere der vedkender, at energi fra olie, gas og kul afbrænding, de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet, af vores nuværende politikeres førte politik, helt fejlagtigt er påstået, skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til glæde og fremgang for befolkningerne i de påståede avancerede økonomier.

I Danmark måles og medregnes ikke i klimaregnskabet for CO2 udledning, de vare vi forbruger i Danmark, men ikke fremstiller i Danmark ej heller lufttransport og skibsfragt er medregnet i klimaregnskabet.

CO2 udledning fra shipping og luftfart, svare årligt globalt til hele CO2 udledningen for storbritanien og Tyskland og er ‘ikke’ medregnet i klimaregnskabet i COP21 Paris aftalen.

Landbruget bør naturligvis være bæredygtigt, hvis landmænd vil leve af det uden samtidig at være på overførselsindkomst leveret og økonomisk forsvaret af på en løgn levebrødspolitikere.

Morten Lind, Henrik Leffers, Steffen Gliese, Dina Hald og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Landbrugsstøtten i EU.
EU støtter med et årligt budget på næsten 440 milliarder kroner, det er næsten 40 pct. af hele EU’s samlede budget.

“The long hot summer
Heat is causing problems across the world
Worryingly, such weather events may not remain unusual”

The Economist
Link: https://www.economist.com/science-and-technology/2018/07/28/heat-is-caus...

Soyabønneimporten til Danmark.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sa...

Morten Lind, Kim Houmøller, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Dina Hald og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvis landbruget igen skal blive bæredygtigt, skal der findes en dyrkningsmetode hvor naturen ikke skades, en næsten uoverstigelig hindring for dette er agroindustriens behov for vækst, i uheldig kombination med landmandens ønske om mere indkomst,
man opfinder nye produkter som man anbefaler landmanden med argumentet "øget produktion" men det viser sig næsten altid at gevinsten er kortvarig, og har konsekvenser som man ikke lige tog højde for, og disse konsekvenser er altid skader på naturen, eller forurening af vandkredsløbet, og det viser sig altid at også drikkevandet rammes selv om producenten ved lanceringen "dokumenterede" at dette ikke ville ske,

når grådighed driver udviklingen vil denne med garanti være dårlig for samfundet og for naturen, dette gælder ikke kun i landbrugssektoren men overalt, problemet kan kun løses hvis vi indser, at vi for længst har passeret det punkt hvor vi har nok, og indser at nok bør og skal være den øvre grænse for forbrug,
jeg ønsker mig en verden hvor der kun findes produkter af god holdbar og brugbar kvalitet, en verden hvor brugogsmidvæk anses for lige så idiotisk som det er, og hvor overflod ses ned på og nøjsomhed beundres og bestræbes, og hvor alt som fremstilles er entydigt gavnligt, væk med meningsløse med skadelige produkter, væk med alt som ødelægger naturen og livet,
det ultimative eksempel er militært isenkram, det eneste man får ud af det er truslen om krig, og krig,
jeg fatter ikke at vi ikke kan stoppe med det idioti, eller joh jeg forstår udmærket hvorfor, det skyldes grådighed og især grådighed efter magt, i virkeligheden er det kun magthaverne som ønsker skidtet, men da det jo er dem som bestemmer får de altid deres vilje,
og de bilder så folkene ind, at de også har brug for magtmidlerne og ja nogle tror da på det, men sandheden er jo at alle magtmidler er vendt imod befolkningerne, dansk militær vil blive brugt imod folket hvis folket vil sætte magthaverne fra magten, eller hvis folket går på gaden i massiv protest imod noget magthaverne har besluttet, og sådan er det i alle lande,
og når dertil kommer truslen imod naboerne, for tiden NATOs trussel imod Rusland, og Ruslands trussel imod Europa, så medfører militær også at mennesker lever med frygt for krig,
og så har jeg endnu ikke nævnt alle krigene med de forfærdelige lidelser de medfører, og de strømme af flygtninge de genererer, hvor ville det være rart hvis folk kæmpede for at stoppe krigene, eller kæmpede for at stoppe produktionen af de våben der bruges, i stedet for at stoppe dem som flygter fra krigene, dette gælder både politikere og almindelige mennesker selvfølgelig.

Børge Neiiendam, Morten Lind, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Dina Hald, Karsten Aaen, Holger Madsen, Lars Kristensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

jan: Du har jo fuldstændig ret i dine "store" betragtninger og derfor min anbefaling. men omkring vores landbrug så flygtede folk jo derfra bl.a. på grund af den manglende frihed som er i et landbrug med mange dyr. Der er så også spekulative faktorer som har spillet ind i en vekselvirkning mellem dyrt jord, effektivitet og affolkning. Uanset vi forsøger at afdæmpe kødforbrug og købe økologi så har alle altså ikke råd eller prioriterer tomme materielle varer, teknik m.v. højere.

David Joelsen

I griseproduktionen så er den høje dødelighed af nyfødte, halekupering, lange slagteritransporter og forbrug af antibiotika høj på listen uacceptablt.

EU har regler for noget af dette, men i Danmark vælger man ikke at overholde disse.

John Damm Sørensen, Børge Neiiendam, Karsten Lundsby, Dina Hald, Ib Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Den form for landbrug der er beskrevet her i artiklen, er ikke et landbrug, det er en industri.

Størstedelen af det danske landbrug er ikke længere landbrug, for vil man drive rigtig landbrug kan man ikke producere samme mængde svine- hønse- og kvægkød samt mælk, hvorfor landbruget er ændret fra landbrug til industri, præcis som den lille håndværker er end med at blive en stor-industri.

I dag findes der ikke længere små møbel-snedkerier, det er blevet til møbelfabrikker og -industrier.

Landmændene er ikke anderledes end resten af hele det danske erhvervsliv. De små virksomheder duer ikke, det skal være store virksomheder, som kan have stort internationalt salg af produkter på det globale marked.

Vi er efterhånden blevet vendet til at være afhængige af multinationale selskabers produkter, således at vi ikke længere kan trække os tilbage til det lokale og idylliske landsbysamfund, hvor naturen fik lov til at leve side om side med os mennesker.

Her taler jeg ikke om "Denmark first", derimod taler om mennesket og naturen først, så kan nationen Danmark og verden udenom komme bagefter.

Landbruget er udskældt, fordi det er landbrugets produkter vi først og fremmest er livs-afhængige af, al anden produktion kommer i anden række, derfor er landbruget på første-parket, når der skal skældes ud.

Børge Neiiendam, Per Torbensen, Viggo Okholm, Jørn Andersen, Steffen Gliese, David Joelsen, Karsten Lundsby, Dina Hald og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er ikke så svært: vi skal nøjes med at bruge landbruget til at gøre os selvforsynende, der er ingen grund til at ødelægge miljøet og gøre bakterierne resistente for at producere svin til Kina, det kan de gøre selv. De samlede udgifter ved at føre intensivt landbrug må offentliggøres.

Børge Neiiendam, Morten Lind, Per Torbensen, Jørgen Kærbro Jensen, Kim Houmøller, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Dina Hald, Ib Christensen, Steen K Petersen og Randi Overgård anbefalede denne kommentar
Ruth Gjesing

Var fristet til at anbefale Søren Bros kommentar, men det bliver der nok ikke færre resistente bakterier mv. af.

@ Bjørn Pedersen
Ærlig talt Bjørn Pedersen, hvis ikke du ud fra artiklens billeder (og tekst) selv kan se, at her er noget riv, ruskende galt i den opfattelse mennesket har af dyret, så lades alt håb vist desværre ude. At behandle levende væsner som rene masseproduktionsmaskiner er et etisk og moralsk svigt af dimensioner. Det er ikke kun hån og fornedrelse af dyret, men også ditto af mennesket.

Børge Neiiendam, Per Torbensen, Arne Lund, Jørgen Kærbro Jensen, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Flemming Berger, Troels Brøgger, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kan somme tider undre mig over hvornår noget er "naturlig udvikling" og hvornår der skal lobbyister og tænketanke på banen.

»Sådan nogen som tror, at vi bare står med en dunk Roundup og hælder den direkte i vandløbet.«

Der er nok heller ikke mange der tror det bare er for at hælde det i vandløbet, når der bruges tid på at køre over grænser for at hente sprøjtegifte, og andet der er imod regler. Regler der belejligt ikke høre hjemme under "naturlig udvikling".

Børge Neiiendam, Anne Boye, Steffen Gliese, Flemming Berger, David Joelsen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

90% af svineindustriens produktion går til eksport iflg. L&F. . Så hvad forbrugerne vil betale har intet at sige i forhold til produktionen.

Det danske landbrug får 10 mia. i støtte fra de danske skatteydere. Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-05-01-landbrugsstoette-...

Dansk landbrug har udflyttet størsteparten af slagtning og forarbejdning til andre (EU)-lande med tilskud.
https://www.nnf.dk/nyheder/2014/august/absurd-danske-slagterijob-sendes-...

Hvorfor skal danske skatteydere betale for bøndernes hobbyvirksomhed? Hobbyvirksomhed kaldes det, når det man beskæftiger sig med ikke er noget man kan leve af.

Miljøstyrelsen giver rutinemæssigt dispensationer, så ulovlige sprøjtegifte kan anvendes i Danmark - bønderne behøver ikke engang smugle dem ind i Danmark.
https://ing.dk/artikel/landmaend-far-dispensationer-pa-stribe-forbudte-p...

Økologi boomer, og de økologiske svinebønder tjener penge på det - men der skal arbejdes mere for pengene, måske derfor svinebaronerne ikke lægger om.
https://www.dr.dk/nyheder/penge/oekologisk-svinebonde-jeg-elsker-grisene...

Når danske arbejdere ikke kan tjene penge på deres kunnen og viden, må de omskole sig - danske bønder kan bare sige "vi vil ha' penge".

Det vi får for vore skattekroner som hældes i danske bønder er giftigt drikkevand, resistente bakterier og svampe - samt "fornøjelsen" af at samme bønder sagsøger kommunerne, fordi de lokale politikere ønsker at beskytte det grundvand, vi skal drikke.

Hvornår får de danske skatteydere nok af svineriet og siger at "Nu er nok, nok" og sætter foden i jorden. Landbruget har marginal betydning økonomisk og alt alt for stor negativ betydning for miljø, sundhed og livsvilkår for deres sponsorer - det danske folk.

John Damm Sørensen, Børge Neiiendam, Morten Lind, Kjeld Hansen, Per Torbensen, Jørgen Kærbro Jensen, Anne Boye, Hans Larsen, Kim Houmøller, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Flemming Berger, David Joelsen, Søren Bro, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Dina Hald og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

De kan lave nok så mange menneskeliggørende artikler om landmænd der "ikke vil skade naturen".
De skader naturen alligevel.
Jeg bor herude og er heldigvis nabo til en mælkebonde som har et ønske om at ville være økolog. Det er ikke fordi jeg ikke forstår jeres problemer landmænd! Det er ikke fordi I skal gøres til skurke,
MEN I ER GALT PÅ DEN MED JERES SPRØJTEMIDLER OG KUNSTGØDNING.
Jeg ved godt at bankerne er hårde, og jeg synes også at nogen af jer kunne bruge lidt hjælp fra staten til at lægge om, men nogen af jer vil bare ikke det fordi i vil gøre som I altid har gjort og det er ikke godt nok.
Min nabo sidder I ARLAs repræsentantskab og kan fortælle om svimlende vækstrater i økologisalget og om at de fleste kollegaer har omlægningsplaner med i fremtidssikringen.
Men angående svinebønderne:
Samfundet skal IKKE med vores behov for rent vand og vores behov for at undgå multiresistens hos bakterier der kan dræbe mennesker betale for at I svinebønder kan eksportere til Kina!!
Jeg glæder mig til det går op for så mange vælgere at det er sådan det er, så en regering der vil sætte en stopper for dette kan blilve valgt. Og så er det nok også et spørgsmål om tid før kineserne også opdager at økologi er det bedste og vil efterspørge dette, og så blive I nødt til at producere efter det. Måtte den dag komme snart.

Børge Neiiendam, Helene Kristensen, Morten Lind, Dina Hald, Kjeld Hansen, Per Torbensen, René Arestrup, Mogens Holme, Jørgen Kærbro Jensen, Kim Houmøller, Arne Albatros Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Som et P.S. kan jeg lige fortælle at en af Langelands største svinebønder Ulrik Bremholm for nylig har startet en nicheproduktion med 500 økogrise. Det har han ikke gjort af ideologiske årsager tror jeg, men fordi det er den vej vinden blæser.

Børge Neiiendam, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Troels Brøgger
29. juli, 2018 - 20:44
Det får mig til at tænke på æbleplantagen hvor man sorterede de grimme æbler fra. Det var så dem der blev solgt som økologiske.
Håber øko kød kan og bliver tjekket.

Bjørn Pedersen

@Dina Hald
Det var da en værrere omgang hysteri. Jeg kan overhovedet intet "uetisk" se i den måde landmanden behandler sine dyr. At i aristokrater, der idealiserer naturen på samme måde som en nazist idealiserer det nationale, bliver stødt over slagtningen af dyr, over at dyr avles alene for at blive spist, er et resultat af jeres absolutte fremmedgørelse fra naturen.

Der er sgu intet "fornedrende" over at brødføde folk.

Troels Brøgger

@Bjørn
Jeg har intet mod at dyr slagtes, de skal bare behandles ordentligt mens de lever, og det enhver idiot da se: Søer der ligger fastspændt i en stald hele deres liv har det ikke godt, smågrise der bliver taget fra soen for tidligt får tyndskid skal så have antibiotika for at klare sig har det heller ikke godt. Senere som så gør at kan du så ikke få behandlet din halsbetændelse fordi bakterierne er blevet resistente på grund af overforbrug af penicillin i staldene. Det lyder snarere som om det er dig der er lidt verdensfjern.
@Ib
Og dig kan man næsten ikke tage alvorligt vel ? en lille hyggetrold måske ?

Børge Neiiendam, Morten Lind, Per Torbensen, Mogens Holme, Søren Bro, Hans Larsen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Troels
..og alligevel havde dyrlægen intet at indvende mod landmanden i artiklen.

Det med antibiotika kan du have ret i, men så skal jeg jo spørge: Hvis et menneske udvikler resistens over antibiotika eller penicillin, er løsningen så at udvikle/finde ny medicin, eller er løsningen at konkludere at antibiotika som helhed er skadeligt og holde op med at bruge det på ens patient?

Steffen Gliese

Nej, Bjørn Pedersen, løsningen er at gøre fødeproduktion lokal i hele verden. Alt har sin tid, industrilandbruget har haft sin, nu kan ethvert land i verden i tilstrækkelig mængde producere den føde, der skal til og holde sig til at eksportere en mindre overskudsproduktion. Hvad vi gør i dag, er jo at sende laster videre verden rundt, fordi alle reelt producerer langt mere, end verden kan forbruge på nuværende tidspunkt. Så det skal vi holde op med.

Børge Neiiendam, Per Torbensen, Morten Lind, Troels Brøgger, Mogens Holme, Søren Bro, Ib Christensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Troels Brøgger
Det er da hyggeligt at snakke med unge mennesker. Og engang kunne man snakke med nogen der havde tjent til også lidt sjov, under studietiden som sæson arbejdere.
Det kniber det lidt med at kunne i dag. Dels taler sæson arbejderne ofte ikke et sprog jeg forstår, og sjældent er de her i landet længere end opholdstilladelsen gælder.

Knud Jeppesen

Spændende med så mange velmente kommentarer og sædvanlige floskler. Nedladende vrøvl at kalde landbrug for industri. Det er ligegyldigt om en landmand har 1 eller 5 stalde, alle dyr bliver tilset og passet individuelt. Når man nedlægger de små skoler og flytter børnene til store skoler med flere børn og faglærer, er det så industriskoler??. Og de nye supersygehuse - er det så industrisygehuse?? Økologi er en niche og fint med det. Over 90 % af den dyrkbare jord drives af moderne landmænd, der ikke efterlader en udsultet jord til vore efterkommere! Arla har ved de sidste 2 prisstigninger til landmanden ikke hævet prisen til øko-mælk -nok fordi at markedet er mættet.Så hvad sker der hvis endnu flere bliver øko?-Nå ja, I får billigere mælk på hylderne og øko-landmanden kommer også til at arbejde gratis. Morten Korch er død og det var dengang jeres mor(mormor) selv slagtede,kogte, syltede og lavede alting fra "bunden" . "Lokalproduceret og med kærlighed" som det hedder i dag. Sådan er det vel heller ikke mere??

Viggo Okholm

Knud Jeppesen:
Sådan kan det også siges og som opvokset på 17 tønderland i 50erne ved siden af større landbrug, vil jeg nok lande midt imellem. Helene Kristensen har så lige den modsatte holdning, tænk at hun som skatteyder ikke gider betale for bønder og gad vide om hun så vil betale til dagpenge for de tusinder som mister arbejdet, hvis det går som hun ønsker- men gad vide hvor mange af kritikerne her som reelt har haft fingrene i joden og arbejdet med dyr?

René Arestrup

Jeg anerkender fuldt og helt, at landmænd er indfanget i et landbrugsindustrielt kompleks og at de kæmper en hård kamp for at få enderne til at mødes og gøre det så godt som overhovedet muligt. Begreber som ondsindethed og ligegyldighed hører overhovedet ikke til i debatten. Vi taler om en gruppe mennesker, som er nødt til at fokusere på de forudsætninger, der gælder, hvis banken skal holdes stangen og gården ikke skal ende i Statstidende under berammede tvangsauktioner. Prisen er blandt andet en arbejdsindsats, der ville få de fleste lønmodtagere til at gå i koma.
MEN - og det er her, det bliver problematisk - jeg savner i den grad lidt mere refleksion og måske ikke mindst et perspektiv, der rækker ud over alle de praktikaliteter og udfordringer, der knytter sig til at drive et moderne industrilandbrug.
Jeg savner, at landmænd og landbrugets organisationer i højere grad forholder sig, realistisk, til den næsten uendelige lange række af problemer, der knytter sig til det moderne industrilandbrug. At de i højere grad anlægger et samfunds-perspektiv, måske endda et etisk perspektiv på alle følgevirkningerne af højintensiv landbrugsproduktion.
Jeg behøver ikke remse problemerne op, vi kender dem alle sammen. Og det nytter jo ikke noget at bagatellisere dem, med henvisning til, at afsenderne er virkelighedsfjerne øko-flippere, der ikke har begreb skabt om verdenen vest for Valby bakke - et yndet narrativ for bla Bæredygtigt Landbrug.
Der er en uheldig tendens til at træde i defensivt alarmberedskab hver eneste gang nogen formaster sig til at påpege, at landbrugsproduktionen handler om andet og mere end at producere fødevarer, opretholde et erhverv og bidrage til samfundsøkonomien (hvilket i parentes bemærket er en helt selvstændig diskussion, med mange ubekvemme sandheder). Skyttegravene bliver meget hurtigt meget dybe.
Jeg forstår godt, at det, rent psykologisk, er ubekvemt, at der konstant bliver sat spørgsmålstegn ved ens eksistensgrundlag og at det er belastende, at skulle forholde sig til en hel vifte problemer i en dagligdag, som i forvejen er spækket med alskens drifts-udfordringer. Men hvis landbruget overhovedet skal have en fremtid i dette land, er landmændene, og landbrugets organisationer, nødt til at kravle op fra skyttegraven og forholde sig anderledes konstruktivt til en række af de problemer, der, uomtvisteligt, er skadelige for folkesundheden, miljøet og dyrenes velfærd.

Birte Dahl, Børge Neiiendam, Per Torbensen, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen, Troels Brøgger, Søren Bro og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Knud Jeppesen

Rene Arestrup: Jeg forstår ganske udmærket dit budskab og enig i, at vi som landbrug og landmænd skal være åbne for nytænkning og tilpasninger til det øvrige samfunds (forbrugernes) ønsker og krav. Men når det ensidigt går ud på, at hvis bare det halve af landet er vild natur og resten skal være økologisk, så er alle tilfreds og føler sig frelste og kan iøvrigt fortsætte deres egen normale tilværelse med ren samvittighed, så er jeg rent fagligt nødt til at melde fra. Du sætter jo også automatisk = ved "at en række af de problemer, der, uomtvisteligt, er skadelige for folkesundheden, miljøet og dyrenes velfærd". Dvs. at du på forhånd dømmer de ting ud fra det du har hørt uden at tage stilling til hvad der så skal til. Jeg kan sagtens nævne lige så mange problemer med både miljø og dyrevelfærd inden for økologien. Hovedproblemet er nok, at forbrugere og landmænd er kommet for langt fra hinanden og kører på fordomme og noget man har "læst og hørt". Hvis vi kunne tage lidt fra begge verdener og lave et 3. slags landbrug,. tror jeg vi kunne opnå mere forståelse og samhørighed.Min tanke er at vi kunne minimere/fjerne det meste af kemien, men tilføre næringstoffer(gødning) til planterne, så vi ikke udpiner jorden. Det nuværende hvor økologien bruger vi andres næringstoffer helt lovligt er ikke holdbart.

René Arestrup

@Knud Jeppesen
Jeg har ingen dybtgående ekspertviden og som sådan er det også svært for mig, på et kvalificeret grundlag, at anvise konkrete løsninger. Men det diskvalificerer vel ikke diskussionen? Problemerne er jo reelle nok - og mange af dem, mener jeg, er temmelig alvorlige. Derfor er det både ærgerligt - og betænkeligt - at der eksisterer organisationer som Bæredygtigt Landbrug, der konsekvent, og helt ensidigt, argumenterer med afsæt i snævre produktions-økonomiske interesser. Og nærmest nægter, at forholde sig til - endsige anerkende - at der findes andre, væsentlige udfordringer.
BL er et konkret vidnesbyrd om skyttegraven og den uheldige forståelseskløft, der er opstået mellem land og by. Og det tjener med garanti ikke nogens interesser!

Børge Neiiendam, Karsten Aaen, Ib Christensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Knud Jeppesen

@Rene Arestrup
Nej det er fint med diskussion også uden at være ekspert. Men jeg mener du tager helt fejl i din kritik af BL. Prøv lige at slå op på deres hjemmeside www.baerdygtigtlandbrug.dk og se de første 5-6 nyheder igennem. Det er altså fakta der præger alle artikler og selvfølgelig handler det om landbrug og de problemer vi møder fra andre dele af samfundet. Det samme, som når en fagforening går ud og kæmper for sine medlemmers ret og vilkår. Man behøver altså ikke at stå i en skyttegrav for at argumentere mod de urimeligheder man føler der opstilles mod en. Så tror jeg ikke du har fulgt ret meget med i debatspor på Facebook og andre steder, når der skrives om landbrug. Det har jeg ihvertfald selv prøvet. Der er mobning i skolen og blandt unge mennesker "barnemad" ved siden af.

René Arestrup

@Knud Jeppesen
Min erfaring tilsiger, at BL opererer med 'alternative' fakta i deres kamp for deregulering af landbrugsproduktionen. I min optik er de dybt utroværdige - og frem for alt helt eventyrligt énøjede.

Birte Dahl, Børge Neiiendam, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Knud Jeppesen

@ Rene Arestrup.

Så du gad nok ikke at læse indlæggene på BL? Modig indstilling og udokumenteret argumentation af en der lever af at sælge "strategisk kommunikation" og medietræning!

René Arestrup

@Knud Jeppesen
Tjae, vi vælger jo alle, hvad vi vil tro på. I tilfældet BL er jeg stået af for længst!

Troels Brøgger

@Knud Jeppesen
Jeg kan godt forstå I er trætte af at få disse ubehagelige beskeder hele tiden. Måske skulle i overveje modstandernes synspunkt lidt mere respektfuldt ?
At i ikke udpiner jorden er jo forkert. Jeg kan gå på min lidt over en tønde land, stikke en spade i jorden og se et mylder af smådyr samt en masse regnorme. Når jeg går ud på min gode nabos mark ved siden af og gør det samme er der ikke en skid! Dødt
Og nu skriver du nok at man jo ikke kan være økolog i storskala. Til det vil jeg bare svare Gram Gods(ca 1300 ha) og Skiftekær Økologi.(120 ha) Jeg kan helt sikkert også finde flere.
Tidlige på året drak jeg kaffe med min nabo som også sidder I Arlas repræsentantskab og kender en del kollegaer. Han sagde at rigtig mange af dem han omgås har omlægning med i deres fremtidsplaner. At markedet for økologi er mættet gælder muligvis mælk i øjeblikket. men det gælder, og så bandede han, fandme ikke kød! Vækstraterne er tocifrede i salget og butikkerne efterspørger flere leverandører.

Birte Dahl, Børge Neiiendam, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"vi vælger jo alle, hvad vi vil tro på"
Jeg er efterhånden ved at have fornemmelsen af, at alle de ressourcer samfundet brugte på at belære danskerne om hvad vi skulle mene om fanatisk troende mennesker er spildte.

Jeg vælger altså ikke at tro. Så tæller ikke med under alle.
Jeg ved at når ET menneske omtaler alle, så er der over 7 milliarder mennesker på den her planet. Mennesker som en enkelt person aldrig kan nå at kende på en livstid. Jeg ved også, at ud af alle mennesker er der kun en jeg kan være sikker på de faktisk har indblik i, og det er dem selv.

Ib Christensen

Små kopper har også øre.
Jeg er selv vokset op på landet, ganske vidst for en del år siden nu. Dengang var normal størrelse på landbrug 50 - 100 ha. 150 - 200 ha. var storgårde.
Jeg kan huske der var især to landbrug der ofte blev nævnt når omgangskredsen var samlet. Det hed sig de konkurrerede om at være den største. De lånte til at kunne opkøbe naboer, nedlægge landbruget hos den gamle nabo, for at slå jorden sammen med deres deres egen, og bygge større drift bygninger på den oprindelige matrikel.

Den ene endte med at gå konkurs, så slagsprisen blev konkurs prisen for hele den nu sammenlagte bedrift. Den blev ikke atter delt op i mindre landbrug, som den oprindeligt opstod af, men var nu en stordrift gård for altid.
Jeg kan ikke se det som en naturlig udvikling når ejerskiftet skulle ske ved konkurs og ikke salg. Medmindre konkurs skal betragtes som det naturlige ejerskifte af gårde.

Mine forældre solgte selv vores 51 ha, da min fars helbred ikke længe magtede opgaven.
Dengang var min alder der hvor det var en glædelig nyhed, at skulle til at leve det spændende liv i byen. Men pointen er at landbruget på 51 ha kunne finde en køber, der ikke kunne findes til føromtalte storgård.
Jeg ved ikke om den anden af storbønderne led samme skæbne eller ej, efter vi flyttede.

Det er så dog en af mine store fortrydelser, at jeg ikke dengang havde viden og modet til at gå efter at overtage gården. For i dag ville jeg meget gerne forsøge at få Aquaponic til at virke. Det ser ud til der burde være muligheder i det for miljøvenlig og etisk fødevare frembringelse. Muligheden for stordrift er ikke til stede endnu, så ikke så tiltrækkende hvor prioriteten er økonomisk udbytte.

Lidt om Aquaponic : https://youtu.be/pqjHT8MFSow
En sidegevinst er at fisk behøver man ikke at klippe halen af mens de er i live.

Knud Jeppesen

@ Ib Chr.
Fint at du har oplevet alle disse ting, men jeg er nødt til forholde mig til moderne landbrug idag. Forøvrigt spændende med fisk og planter i samarbejde. Igen en niche der måske kan udvikles.
@ Troels Brøgger
Fint du har alle disse dyr i/på jorden. Men når jeg hentyder til at udpine jorden, er det fordi, at når man ikke bruger handelsgødning i øko-marker og tilfører den mængde næringsstoffer der fjernes med planterne, så kan det jo kun komme fra moder jord, som så efterlades mindre næringsrig til næste generation. De fleste økologer med planteavl modtager også en del husdyrgødning fra konventionelle landbrug, for at tilføre lidt næring til planterne. Helt lovligt, for hvad skal de ellers gøre. Det går da helt galt når man så begynder at eksportere øko-varer ud af landet uden at få næringstoffer i bytte med hjem. Hvordan vil du rette op på det?. Fint med de store øko-gårde, men hvorfor skal forbrugerne så ikke betale det det koster at fremstille øko-varer. Der lige afsat 1 mia kr mere af dine og mine penge for at holde det igang.

Karsten Olesen

Med smågriseeksporten til Tyskland sker der en gradvis tysk overtagelse af forarbejdningsleddene - og en tilsvarende lukning af danske arbejdspladser - som ved det tyske Tonnies overtagelse af Tican I Thisted.
http://www.tican.dk/media/134529/2015-12_pressemeddelelse_t_nnies_tican.pdf

Lokale slagterier nedlægges, som her I Ansager
http://www.tican.dk/nyheder/2017/10/produktionen-i-ansager-lukker

Gamle slagterigrunde I Vejle og Horsens omdannes til spekulationsbyggeri

http://www.slagterietvejle.dk/

Slagterierne koncentreres I færre enheder, og på de tilbagevarende opleves stigende lønpres

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/strejke-lammer-danish-cr...

Dermed nedlægges danske arbejdspladser I opdræt og slagteri og erstattes med østeuropæisk arbejdskraft.

Lovgivningsmagtens indflydelse over dyrevelfærd og arbejdsforhold skrumper ind.

Ib Christensen

@Knud Jeppesen
Må jeg ikke lige høre hvad der ligger bag "men jeg er nødt til forholde mig til moderne landbrug idag."
Spørger fordi det giver mig indtryk af, at du føler et behov for at undlade, at forholde dig til mere. Der ér en relation mellem viden og forståelse så hvem mener de har gavn af at vælge skyklapper.

Bæredygtig Landbrug lader til at være en tittle på 3 ord, hvor man af en eller anden grund har udeladt det første. Økonomisk. Kan der være en grund til, at det første ord i Økonomisk Bæredygtig Landbrug er udeladt?
Minder mig om lægerne der promovere bestemt medicin Ikke fordi det er i patienternes interesse, men i deres egen økonomiske interesse.

Knud Jeppesen

@Karsten Olesen
Fint med alle dine links. Jamen det er jo lige det vi har påpeget over for samfundet i mange år. Vi har langt højere krav til mange ting, mindre gødning, flere skatter end tyske landmænd. Så er det jo klart at de kan give mere for smågrisene i DK og så stadig tjene penge på af opdrætte dem. Og deres slagteriarbejdere får en del mindre i løn -og det er vel ikke Østeuropa? Nej der nedlægges ikke danske arbejdspladser -danskerne ønsker ikke disse arbejdspladser og så er det da fint at der er andre der vil. De får den samme løn som hvis du eller jeg tog det samme arbejde.
@Ib Chr.
Lige om den med fiskene og planterne -det er jo nøjagtig det samme vi gør med det alle vore husdyr efterlader sig - det kører vi bare ud på jorden og så optager planterne jo alle næringsstofferne der. Især livsvigtig for øko-planter der ikke må få andet næring.
Hvis noget er Bæredygtigt, så er det for mig alle parametre -økonomisk- såvel som miljø -arbejds-dyrevelfærds mæssigt. Jeg er så gammel, at jeg også godt kan huske "gamle" dage, men når du spørger dem der knoklede hårdt fysisk, havde dyr i gamle uisolerede stalde med halm i vinduerne,så er ingen der ønsker den tid tilbage. Derfor er vi nødt til at se hvordan vi gør idag og hvad vi skal fremover. Det er da ikke skyklapper at ville udvikle. Problemet er bare,om det er politikere og forbrugere uden indsigt i virkligheden og med nogle fanatiske miljødrømme der skal bestemme, eller os der arbejder i det til daglig, også må være med i den proces.

Ib Christensen

@Knud Jeppesen
Jeg gik der selv dengang. Som 8 årig og frem var det min opgave at muge ud ved grisene i en dårlig ventileret stald. Den gang vidste man ikke så meget om ammoniac eller at koncentrationen bliver større jo tætter man er på gulvet. Der gik længe før det gik op for mig at det ikke var dårlig kondi der gjorde jeg ikke kunne løbe lige så langt eller hurtigt som vennerne fra byen. Og min idræts lære forstod det heller ikke, men morede sig gerne på min bekostning.
Der er hele tiden ting vi ikke ved, og det gør at forståelsen følger bagefter.
Der er mange grene på livets vej, og det sker man drejer ind på den forkerte. Jo længere man bevæger sig ned af den forkerte vej jo længere bliver vejen tilbage. I de tilfælde man kan finde tilbage.
At vi har højere krav her i landet har måske intet at gøre med at vi er blevet klogere?
Faktisk ville jeg meget gerne arbejde i landbruget igen, men ser ingen der søger medarbejdere. Jeg ved godt hvordan årstider har det med at skubbe arbejdsbyrden rundt på året, og dyrenes behov kan ikke puttes ind i en 37 timers arbejdsuge.
Og at påstå at ""danskerne" ikke ønsker disse arbejdspladser" er som at sige ALLE danskerne. Se mit tidligere indlæg om alle. Kunne det tænkes der var noget andet der fik folk til at trække fingere fra fadet? Løntilbagegang svarende til lønfremgang på direktionen = samme kostpris.
Netop hos landbruget burde man forstå "man høster som man sår"

Philip B. Johnsen

Knud Jeppesen skriver: “Problemet er bare,om det er politikere og forbrugere uden indsigt i virkligheden og med nogle fanatiske miljødrømme der skal bestemme, eller os der arbejder i det til daglig, også må være med i den proces.”

“uden indsigt i virkligheden” Knud Jeppesen, hvordan syntes du selv det går?

Når regnen kommer, når vi til det næste problem ved tørken.
Miljøministeriet:
Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://naturstyrelsen.dk/media/129289/analyse-af-ipcc-delrapport-2-effek...

Der er tydeligvis brug for nyt samarbejde med bl.a. ‘uvildige’ klimaforskere repræsenterende den samlede konsensus om den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens, mellem bankerne og landmænd, for der er tydeligvis nogen der er, “uden indsigt i virkligheden.”

Viggo Okholm

Philip:
Jeg vil til en hver tid hævde at ingen af os byboere uanset hvor ansvarlige vi bilder os ind vi er, som kan pådutte vores landbrug skylden for al elendigheden som vel i grunden ikke er elendighed, bortset fra at vi stadig har uro, oprustning og konflikter rundt omkring. Ja vi skal tænke på de næste generationer men det er da pokker mig ikke kun de "grådige" og "uansvarlige" bønders ansvar vel? Men i øvrigt en fin dialog mellem Knud Jeppesen og Ib Christensen.

Troels Brøgger

@Knud Jeppesen
Skiftekær Økologi som er 120 ha grøntsagsavl drives med sædskifte uden husdyrgødning men udelukkende næring fra kvælstofnedtrækkende planter som kløver, lupin mm. Jeg var på markvandring derovre og fik en rimelig indviklet forklaring på det som jeg ikke kan huske i detaljer, men virke det gør det.
Med hensyn til den økonomiske bæredygtighed som du skriver om, så er den smertelige sandhed jo at landbruget overhovedet ikke er økonomiske bæredygtigt, men modtager en enorm bunke penge i støtte fra EU, hvilket jo i realiteten også er danske skattekroner. Og jeg synes der en hvis rimelighed i at den der betaler musikken også har indflydelse på hvad der spilles= Vi andre som betaler vil gerne have indflydelse på hvordan landbruget drives her i landet.
Det kan undre mig helt vildt at ingen ef paraplyorganisationerne i landbruget med kampagner har henledt opmærksomheden på at forbrugerne må betale det det koster at producere landbrugsvarer! Det er jo der skoen trykker. På den måde ville folk også forstå at man får hvad man betaler for. Afskaf landbrugsstøtten. Det ville hjælpe alle på sigt.
Jeg får også en tyk stank af dobbeltmoral i næsen når jeg erfarer, at en landmand der ikke vil have at man kalder hans virksohed industri, fortæller at han da har 1000 ha i Polen under sit selskab som så hedder for eksempel "Rubenlund Agro" (eksemplet er fiktivt jeg ved ikke om Ulrik har 1000 ha i Polen:)) På denne jord kan han så sprøjte og gøde som fanden det passer ham fordi polakkerne ikke er vågnet op endnu, men tro mig: det kommer til at ske.
Ligesom de polske arbejdere nu rejser hjem fordi der er ved at komme ordentlige forhold, så vil de også på et tidspunkt opdage hvor skadeligt for både natur og mennesker "moderne landbrug" er.

Birte Dahl, Børge Neiiendam og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Ib Christensen
Jeg fulgte det angivne link til Ekstrabladet. Det der er beskrevet her sker jo alle mulige steder.
En ting der nok er medvirkende er at mange virksomheder i den såkaldte "realøkonomi" tjener de fleste af deres penge på finansmarkedet, og så kan der godt være gevinst for bosserne i at lukke fysiske produktionslokaliteter ned. Det er forrykt!
De vil jo skide lodret på mennesker og deres liv når de bare selv får mere.
Desværre kan det ikke ændre sig, så længe der fleste almindelige mennesker er så frygteligt autoritetstro og har så stort behov for at sidde på afstand og kigge på andres uendelige "lykke" eller overflod mens de drømmer om at vinde i Lotto og samtidig har behov for at råbe "kommunister", "socialister" og lignende "skældsord" efter enhver der gør opmærksom på at der bør ændres på ubalancen.

Børge Neiiendam, Ib Christensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Troels Brøgger

Det er derfor jeg holder på at topskat aldrig skulle være sænket.
Så når dem der ikke selv kan få nok, oplever at de heller ikke får lov at beholde gevinsten for at være svinske, men kun står med æren for at være det, er incitamentet for at være svin ikke så stor.

John Damm Sørensen

»Sådan nogen som tror, at vi bare står med en dunk Roundup og hælder den direkte i vandløbet.«

Nej, det er ikke nødvendigt, det sørger de effektive markdræn for. Jeg fatter ikke, hvordan det kan være tilladt, at lede urenset drænvand direkte ud i åer og vandløb.