Læsetid: 6 min.

»Jeg er nødt til at bruge mig selv som både træ og økse«

I dag ville den svenske filmskaber Ingmar Bergman være fyldt 100 år. Få instruktører har haft lige så stor indflydelse som han med den lange række dybt personlige og kunstnerisk kompromisløse film, han nåede at lave i løbet af karrieren. »Han var en pioner,« siger dokumentarist Jane Magnusson, der i anledning af den runde fødselsdag har lavet et portræt af Bergman ud fra et enkelt afgørende år i hans lange, meget produktive liv
Ingmar Bergman ved indspillingen til en af sine mange film. Årstallet er ukendt

Ingmar Bergman ved indspillingen til en af sine mange film. Årstallet er ukendt

AB Svensk Filmindustri

14. juli 2018

Ingmar Bergman havde fart på i 1957. Han nåede at have premiere på én film, Det syvende segl. Indspille én til, Ved vejs ende, som også havde premiere samme år. Og så instruerede han da også lige en tv-film, iscenesatte fire teaterstykker og havde et forhold til fire forskellige kvinder.

»Ingen har nogensinde kunnet matche det – måske Bowie i løbet af 1970’erne, men han var på stoffer. Det var Bergman ikke,« siger den svenske dokumentarfilminstruktør Jane Magnusson. Hun har i anledning af Bergmans 100 års fødselsdag lavet Bergman – et år, et liv, en meget underholdende og fascinerende film om netop dette ene år, 1957, i den store filmskabers liv.

Magnusson har tidligere lavet film om Bergman, og det var, mens hun researchede til en af dem, at det gik op for hende, at 1957 var et ganske særligt år i instruktørens liv og karriere. Til at begynde med var det nok for hende, at Det syvende segl og Ved vejs ende, to af Bergmans vigtigste og mest succesfulde film, begge havde premiere det år. Men historien og året blev kun mere spændende, da hun dykkede længere ned i materialet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

I disse #metoo tider var Ingmar Bergman sandsynligvis blevet lynchet.
Måske endda med rette.
Det skal dog retfærdigvis siges, at han i erindringerne Laterna Magica er helt åben om sine egne fejl og mangler i sit kaotiske forhold til x antal kvinder og 9 (ni!) børn.
Ved dagens ende er det selvfølgelig også kun hans film, der tæller.
Hvem der gjorde hvad ved hvem og hvorfor, vil snart blive glemt.
Men filmene består - og gudskelov for det