Læsetid: 13 min.

I revyen er vi alle i samme båd

Op mod 300.000 danskere køber hvert år billet til en af de mange danske sommerrevyer for at grine forløsende af verdens problemer – og måske også lidt ad sig selv. Information tog en tur i Cirkusrevyen for at lære mere om den folkelige genre, der er lige dele elsket og hadet, hyldet og latterliggjort – men som bliver ved med at overleve rygterne om sin egen snarlige død
Lisbeth Dahl gør sig klar til sit Lars Løkke-nummer i pausen. Hun er både skuespiller og instruktør på Cirkusrevyen, som er Danmarks suverænt største revy.

Lisbeth Dahl gør sig klar til sit Lars Løkke-nummer i pausen. Hun er både skuespiller og instruktør på Cirkusrevyen, som er Danmarks suverænt største revy.

Sigrid Nygaard

7. juli 2018

Året er 2006, og Danmark befinder sig i den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. De danske ambassader i Syrien, Libanon og Iran står i brand, og over alt i den muslimske verden vender vrede demonstranter sig imod den danske regering. Muhammedsagen er spundet ud af kontrol, og mens hadet blusser op i Mellemøsten, og eksporten går i stå, forsøger danskerne at vænne sig til, at deres rødbedefarvede pas ikke længere er en adgangsbillet til verden, men en potentiel helbredsrisiko. 

Samme sommer træder Ulf Pilgaard ind på scenen i Cirkusrevyen. Udstyret med en rumsterstang, en pegepind og en kæmpe Roald Als-tegning fører han pædagogisk publikum gennem det nationale traume i en moderne omskrivning af Helge Kjærulff-Schmidts revyklassiker fra besættelsestiden, »Vi er alle i samme båd«.

»Lærte vi noget?«, hedder nummeret, og det markerer et afgørende øjeblik i nyere dansk revyhistorie, fortæller Rikke Rottensten, direktør for museet Alhambra, som indtil for nylig hed Revymuseet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er altså en lidt mærkelig tilgang, for om noget er dansk revy sofistikeret og hele grundlaget for en særlig dansk humor, der er temmelig intellektuel og kun kan eksistere, fordi vi er et oplyst, nyhedshungrende og politisk vakt folk. Hvis det ikke var tilfældet stadigvæk, ville ingen jo kunne forstå, hvad teksterne handlede om.

Alvin Jensen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg har aldrig set et eneste revynummer, der ikke fik mig til at krumme tæer. Bevares, teksterne kan være dygtigt skrevet, skuespillerne kan (over)spille ganske glimrende - men nej. Det går ikke for mig. Jeg har samme instinktive modvilje mod revy, som jeg har mod dansktopmusik, bøvede bogstavrim og stegt flæsk med persillesovs. Og begrebet "folkekære skuespillere".

olivier goulin

Jeg synes den danske revytradition er et stykke pragtfuld ægte dansk folkelighed, når det er bedst - ligesom den danske sangskat. Og dens særlige kvalitet er præcis, at den tiltrækker et meget bredt udsnit af befolkningen. Gode revytekster har flere lag, som hver især appellerer til forskelligt publikum.

Men det er indrømmet lidt af en metabetragtning på afstand, for jeg har aldrig overværet en revy live - kun set klip fra dem. Og vist er kvaliteten svingende. Især beror det på teksterne, vil jeg sige. Selv den bedste skuespiller kan ikke redde en rigtig dårlig tekst - jo Dirch Passer kunne måske.

/O

Alvin Jensen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Det handler om gode tekstforfattere -
f.eks Carl-Erik Sørensen.

Alvin Jensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Brevet til Bulganin" er en vise, ikke en sketch -
Den tager tid - men hvert sekund er fyldt med satirisk indhold, og Osvald er helt inde i figuren (som han vistnok altid var).
De siger, de ikke kan stå og aflevere en vise på 10 minutter mere, for det har publikum ikke tålmodighed til.
Min påstand er, at hvis der stadig var en revykunstner af Osvald Helmuths eller Liva Weels kaliber, ville det ikke være noget problem.

Steffen Gliese

Tino Rozzo, man kan godt - og i år skete det flere gange i Rottefælden: 1) Kim Brandt sang et stille, eftertænksomt nummer om at udsætte alt det vigtige i livet for arbejdet - og ende ensom, det fik aftenens største bifald, 2) Jan Schouw havde et nummer i kolonihaven om at sætte hegn, der havde nøjagtigt den tone og den humor som Brev til Bulganin, så jo, man kan godt med god virkning på et nutidigt publikum.