Læsetid: 8 min.

Sagen om den forgiftede dobbeltspion bliver mere og mere mystisk

Fire måneder efter giftangrebet på en tidligere russisk dobbeltspion og hans datter rejser sagen flere spørgsmål, end den giver svar. Senest er en tilsyneladende tilfældig kvinde død af nervegiften, og teorierne og konspirationerne om motiver, massemordere og sammensværgelser trænger sig fortsat på
Fire måneder efter giftangrebet på en tidligere russisk dobbeltspion og hans datter rejser sagen flere spørgsmål, end den giver svar. Senest er en tilsyneladende tilfældig kvinde død af nervegiften, og teorierne og konspirationerne om motiver, massemordere og sammensværgelser trænger sig fortsat på

Rick Findler

14. juli 2018

I 1992 bragte russiske medier og The New York Times en afsløring, der chokerede verden. Med den sovjetiske kemiker og whistleblower Vil Mirzayanov som kilde kunne de fortælle, at Sovjetunionen siden slutningen af 1980’erne havde produceret en tophemmelig og dødelig nervegift: Novichok.

Diagrammer, som Mirzayanov havde smuglet ud af de sovjetiske laboratorier, viste, hvordan giften var bygget op, og nogle mente, at det var den kraftigste nervegift, der nogensinde var blevet fremstillet – værre end nervegiftene sarin og VX.

I månederne og årene efter sendte Pentagon agenter ud for at ødelægge de gamle russiske laboratorier, hvor giften var blevet udviklet, og som for længst var blevet forladt. Men med tiden lagde opmærksomheden omkring Novichok sig igen og bortset fra et enkelt tilfælde, hvor en russisk bankmand blev forgiftet af en konkurrent fra den russiske finansverden, har der ikke været tegn på, at giften er blevet brugt, skriver The New York Times. Indtil for fire måneder siden, hvor den russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter, Julia Skripal, blev fundet bevidstløse på en parkbænk i den sydengelske by Salisbury. Forgiftet af netop Novichok.

Sagen om forgiftningen er en mystisk sag med mange åbne spørgsmål. For hvem stod bag angrebet på far og datter Skripal og hvorfor? Briterne siger, at det er Putin og den russiske stat, og Storbritanniens regering samt 14 andre europæiske lande – herunder Danmark – har udvist en række russiske diplomater, hvorfor sagen har udviklet sig til en regulær diplomatisk krise.

»De (den russiske stat, red.) har ikke givet nogen troværdig forklaring på, hvordan de kan have mistet kontrollen med deres nervegift,« sagde premierminister Theresa May i en tale til det britiske parlament i marts måned. »Der er derfor ingen anden konklusion end, at den russiske stat var skyldig i forsøg på at myrde hr. Skripal og hans datter.«

Ved samme lejlighed sagde Labour-formand Jeremy Corbyn, at det er en mulighed, at nervegiften ikke er blevet brugt af den russiske stat, men af andre aktører. Det standpunkt mødte heftig kritik.

Russerne afviser fortsat alle anklager. 

I de seneste uger er der kun kommet flere spørgsmål, efter at et par fra byen Amesbury er blevet forgiftet af samme nervegift tæt på, hvor man fandt Sergej og Julia Skripal. Den ene af de to, 44-årige Dawn Sturgess, er nu død af giften.

Tilbage står en forvirret offentlighed, som ikke er blevet præsenteret for de efterretninger, som Storbritanniens anklager mod Rusland angiveligt bygger på. Og selv om efterretningstjenester ikke altid kan offentliggøre alle oplysninger, er det under al kritik, mener Flemming Rose, der er journalist og tidligere Moskva-korrespondent, og som har fulgt Skripal-sagen nøje.

»Jeg vil meget gerne tro på, at det, de britiske myndigheder siger, er rigtigt. Men de bliver nødt til at give os noget dokumentation. Og jo længere tid der går, før man får dokumentationen, jo mere skeptisk bliver man. Og jo flere ubesvarede spørgsmål og teorier dukker der op,« siger han.

Lad os se på nogle af disse spørgsmål og teorier. Vi begynder, hvor enhver god efterforskning begynder: Ved motivet.

En pensioneret spion uden værdifuld viden

500 kilometer sydøst for Moskva i det yderste hjørne af regionen Mordovia ligger en trøstesløs enklave af Ruslands mest berygtede, topsikrede fængsler og tidligere arbejdslejre. Det er her, nogle af aktivistkollektivet Pussy Riots medlemmer sad fængslet. Og det var også her, at dobbeltspionen Sergej Skripal i 2010 var i gang med at afsone sjette år af sin 13 år lange straf for at have leveret klassificerede informationer om Rusland til den britiske efterretningstjeneste, MI6.

Men han nåede aldrig at afsone de sidste syv år. Den 9. juli 2010 blev han og tre andre spioner i russisk varetægt løsladt i en højprofileret spionudveksling mellem Rusland og Vesten.

Mange teorier går på, at den russiske stat har ønsket at sende en advarsel til andre, der overvejer at spionere mod Rusland ved at forgifte Skripal. Det skulle være det russiske motiv.

Men den forklaring giver ikke mening, mener Flemming Rose. For Skripal er ikke afhopper. Han er blevet benådet og frivilligt udleveret af Rusland. Så hvorfor dræbe ham?

»Hvis russerne mente, at Skripal fortjente at rådne op i en celle, ville de ikke have udleveret ham,« siger Rose.

Ser man på efterretningstjenesternes historie, så er der nogle uskrevne regler, fortsætter Rose. En af disse regler er, at et land ikke slår en spion ihjel, som det har udleveret frivilligt som del af en udveksling, da ingen andre så fremover vil ønske at indgå udvekslingsaftaler med det land. Det findes der ingen eksempler på.

»Så min påstand er, at det ikke er nok som motiv, at de vil straffe en tidligere agent. Der må være et andet motiv,« siger Flemming Rose.

Men hvad kan det så være?

Medskribent på Trump-dossieret

En forklaring kan være, at den pensionerede Sergej Skripal slet ikke var pensioneret.

Skripal blev rekrutteret af briterne i Spanien i de tidligere 1990’ere af en mand ved navn Pablo Miller. Det interessante ved Miller er, at han bor i Salisbury – den samme by, som Skripal valgte at slå sig ned i, da han for otte år siden blev udleveret til Storbritannien.

En teori, som blandt andet er blevet beskrevet af lederskribent og tidligere Moskva-korrespondent Mary Dejevsky i The Independent, og som ifølge hende er konspirationsteoretikernes fortrukne, går ud på, at Skripal ikke bare har holdt kontakten til Miller. Han har også arbejdet for ham.

På Millers nu lukkede LinkedIn-profil har man kunnet læse, at han har udført arbejde for Orbis Intelligence. Det er det britiske firma, der stod bag den kontroversielle rapport om Donald Trump, som indeholder ubekræftede historier om, at den russiske efterretningstjeneste muligvis har kompromat – kompromitterende materiale – på Trump. Rapporten er skrevet af den tidligere britiske efterretningsagent, Christopher Steele, som Miller angiveligt har kendt længe og arbejdet sammen med som MI6-agent.

Teorien går på, at Skripal gennem Miller var involveret i udarbejdelsen af Trump-dokumentet. Det skulle være det russiske motiv for at likvidere ham. Hvis det er rigtigt, så har hverken Storbritannien, Rusland eller USA nogen interesse i, at oplysningerne når offentligheden, som derfor holdes hen, lyder spekulationerne.

Flemming Splidsboel, der er serniorforsker på Dansk institut for Internationale Studier med speciale i Rusland og desuden tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, kan se flere mindre dramatiske motiver. Et kan være, at Skripal har gjort russerne sure ved at turnere rundt med foredrag om den russiske efterretningstjeneste.

»Skripal har briefet efterretningstjenester i NATO-lande om hvordan den russiske efterretningstjeneste fungerer. Det ved vi, at han har gjort. Og det kan muligvis have været nok til, at russerne ville likvidere ham, for eksempel fordi det ikke var en del af aftalen i forbindelse med hans udlevering. Men vi ved det ikke,« siger Splidsboel.

Det er Rose skeptisk over for.

»Det er lærebogsmateriale, som Skripal har undervist i. Det tror jeg simpelthen ikke kan være et motiv. Det handler om, at Skripal har gjort et eller andet aktuelt, der har bragt russernes pis i kog.«

Misbrugerparret fra Muggleton Road

Lørdag morgen den 30. juni får 44-årige Dawn Sturgess det dårligt. Hun er svimmel og hendes hoved dundrer.

Hun er hjemme hos sin kæreste, den 45-årige Charlie Rowley på Muggleton Road i Amesbury – tretten kilometer fra den bænk, hvor man fandt Sergej Skripal og hans datter. Pludselig kollapser hun på badeværelsesgulvet. Rowley ringer til en ambulance. Senere får han det selv dårligt og bliver også indlagt.

Det ligner umiddelbart et uheld med stoffer, siger myndigheder. Sandsynligvis heroin eller crack, for parret er lokalt kendt som misbrugere, skriver britiske medier. Men det viser sig senere, at de to ligesom Sergej og Julia Skripal er blevet forgiftet med Novichok. Dawn Sturgess døde søndag aften af forgiftningen.

Men hvorfor forgifte et par, der umiddelbart ingen forbindelse har til Rusland? Her er teorierne rimelig ens og flugter med den officielle britiske teori: At parret ikke har været et mål, men at de tilfældigt er kommet til at røre ved den beholder, som giften til angrebet på Skripal blev opbevaret i.

Og hvordan er de så kommet i nærheden af beholderen? Parrets nabo gætter på, at parret har rodet i buskene i Queen Elizabeths Park i Salisbury, hvor byens pushere gemmer stoffer. Attentatmanden har muligvis gemt Novichok-beholderen i de samme buske, og parret er derved kommet til at røre ved den. Men igen. Det er blot gætterier.

Nervegift på det sorte marked

I 1990’erne blev mellem ni og 13 ampuller af Novichok smuglet ud af et af de russiske laboratorier, der opbevarede giften. Det skulle angiveligt være nok til at slå omkring 4.000 mennesker ihjel. Hvor ampullerne er nu, er der ingen, der ved. Måske er de blevet solgt på det sorte marked til enkeltpersoner, mafiaer – eller til aktører fra andre stater.

Historien om de forsvundne ampuller blev bragt af Putin-kritiske russiske medier som blandt andet Republic.ru tidligere i år.

Tror man på historien om, at Novichok i 1990’erne blev solgt på det sorte marked, så svækker det argumentet om, at det kun er den russiske stat, der ligger inde med nervegiften. Nogle spekulerer i, om det ligefrem kan være kræfter, der er ude på at skade Putin, der har fået fat i en ampul, og som står bag forgiftningerne – hvorfor ellers forgifte en gammel dobbeltspion lige op til det russiske valg og derefter forgifte et tilfældigt par midt under VM i Rusland, hvor Rusland får en masse positiv opmærksomhed?

Til sidst er der det britiske laboratorium Porton Down, som har været omgærdet af mystik. Det ligger ikke langt fra stedet, hvor Skripal blev forgiftet, og det er det laboratorium, der har identificeret stoffet på Julia og Sergej Skripal og siden på parret fra Amesbury. Men hvordan kan laboratoriets kemikerne identificere stoffet, hvis ikke de selv er i besiddelse af prøver på Novichok, spørger kritikere?

Denne undren har affødt den måske mindst sandsynlige teori af alle: At der findes en skør massemorder, der arbejder på Porton Down, og som nu går rundt og dræber folk i nabolaget med prøver af nervegift, som han har stjålet fra sin arbejdsplads.

I sidste ende er det hele teorier, understreger Flemming Splidsboel. Han kan godt forstå, at offentligheden stiller spørgsmål og finder på teorier, når den ikke har set beviser på, hvem der forgiftede Julie og Sergej Skripal – også selv om han synes, at mange af teorierne er langt ude. Og han forstår også skepsissen mod den britiske regering og dens efterretningstjeneste, som nogle mistede tilliden til efter vildledningen om irakiske masseødelæggelsesvåben for 15 år siden.

Men han føler sig alligevel sikker på, at det er russerne, der står bag.

»Det betyder ikke, at det ikke kan vise sig at være forkert. Men i sidste ende står vi som offentlighed i den situation, at vi må finde ud af, hvem vi stoler mest på. Er det briterne eller russerne? Det er et spørgsmål om tillid. Og når briterne er så sikre efter at have lagt deres efterretninger frem i lukkede fora i NATO og EU, så sidder jeg tilbage og tænker, at de nok har ret,« siger Flemming Splidsboel.

Men det er ikke nok at have tillid til de britiske myndigheder og deres efterretningstjenester, mener Flemming Rose.

»Der er en tredje mulighed: Det er ikke at have tillid til nogen og være skeptisk over for alle forklaringer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Katrine Damm
  • Søren Veje
  • Per Klüver
  • Hans Aagaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • Torben K L Jensen
Trond Meiring, Katrine Damm, Søren Veje, Per Klüver, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Mange ting i sagen undrer også mig. Bl.a. 'hvorfor døde de berørte ikke bare', når nu Novichok udråbes til 'Verdens farligste gift', hvor blot én dråbe er fatal ?

Russerne tilbød hurtigt at deltage i undersøgelsen af sagen, men blev afvist af Vestens myndigheder (jeg er lidt usikker på om det 'bare' var Britterne der afviste, eller om andre lande deriblandt USA var med indeover). Måske kunne Russerne have bidraget med vigtige oplysninger, eller de kunne ende med at blive viklet i deres eget spind.

Senest oplyser medierne at der er fundet en pakke/beholder med Novichok i hjemmet hos de seneste ofre. Jeg savner at der følges professionelt op på den information.

Trond Meiring, Torben Bruhn Andersen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Frederiksen, Hans Aagaard, Ib Christensen, Jan August, Benta Victoria Gunnlögsson, Vibeke Hansen, Christina Petterson, John Andersen, Per Torbensen, Torben Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

At russerne har "smidt" resterne af det novichock der blev brugt i et tilfældigt buskads forekommer næsten at være en umulighed op til VM i fodbold.

Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Børge Neiiendam, Hans Aagaard og John Andersen anbefalede denne kommentar

Nu er det ikke fordi jeg har fulgt sagen tæt i pressen, men jeg sidder givet med samme fornemmelse som alle andre - inklusive hvad artiklen her konkluderer: Hvad skal vi tro?

Vi har en påstand fra den britiske regering om efterretninger vedr. Novichok entydigt peger på russerne - vel nærmest ud fra en udelukkelsesmetode. Fra dette punkt går der jo helt øjensynligt politik i sagen med gensidig udvisning af diplomater. Derimod er der ikke fremlagt håndfaste beviser og russernes deltagelse i en opklaring af sagen er afvist..

Nu har vi efterhånden vænnet os til Fake News i nyhedsstrømmen, og under den kolde krig måtte vi også forholde os til, at der blev givet misinformation og, at det skortede på valid information

Der er et lag af skæg og blå briller, som de færreste af os får indsigt i, hvilket naturligvis åbner masser af rum for spekulationer. Og så kan vi jo spekulere, alt imens sagen har fået politiske konsekvenser, og vi kun har ringe indsigt i bevisgrundlaget, for det er ikke tilgængeligt for offentligheden. Vi har endog ikke meget, at hænge spørgsmålet om troværdighed ved kilderne op på så meget. Det bliver et spørgsmål om mavefornemmelse, og det er naturligvis ikke godt nok, når vi skal vurdere hvad der ligger bag forgiftningen af Skripal og datteren.

Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Børge Neiiendam og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Den mystiske sag er opklaret med en naturlig og helt umystisk forklaring

Den uheldige dame havde sprøjtet lidt Novichok på håndledene og bag ørerne - og formentlig taget et godt snif af sine duftløse håndled bagefter.

Rimeligt udspekuleret trick.

/O