Læsetid: 9 min.

Den vellykkede revy har gode figurer og rim – og må aldrig blive politisk korrekt

Hvordan skriver man en revy, som får publikum i latterkramper og anmelderne til at smide om sig med stjerner? En revyforfatter, en revykonsulent, en revyanmelder og en revyskuespiller giver her otte råd til den gode revy
7. juli 2018

Carl Erik Sørensen

Når Ulf Pilgård og Lisbeth Dahls karakterer synger eller siger noget sjovt i Cirkusrevyen, er ordene med stor sandsynlighed Carl Erik Sørensens. Revyens nestor, som Berlingskes teateranmelder Jakob Steen Olsen har kaldt »landets bedste revyforfatter«, har skrevet sange og indslag til Cirkusrevyen i 35 år og gør det stadig. Otte af årets indslag har han forfattet. Heriblandt parodierne på Lars Løkke Rasmussen og Sophie Løhde.

Carl Erik Sørensen har en kandidatgrad i matematik og fysik og startede med at skrive studenterrevyer i 1973. Siden 1986 har han levet af det, og han leverer udover Cirkusrevyen til et utal af lokalrevyer fra Sønderborg til Nykøbing Falster.

Råd 1: Bag enhver vellykket sketch er en god figur

»Som revyforfatter skal man ikke bare selv skrive sin mening om et emne. Det bliver en kronik, ikke et revynummer. Et indslag i en revy er et lille stykke dramatik, så man skal finde en figur med sine egne karakteregenskaber. Ligesom det gælder for karakterne i Holberg eller Molières komedier. Eksempelvis en meget nærig eller snæversynet mand. Så kan man lade figuren udtale sig om det emne, man gerne vil skrive om.«

»Det er sjovest at placere en figur på scenen, man er uenig med. Og så hænge ham eller hende ud i indslaget. I årets Cirkusrevy har jeg eksempelvis skrevet et nummer, hvor Lars Løkke er gået totalt i stå og bare glæder sig til at komme på ferie. En træt mand, som selv indrømmer, at der intet sker politisk, er sjovere, end at jeg som revyforfatter siger, at jeg synes, ingen politik bliver til noget, fordi Lars Løkke arbejder sammen med de små skodpartier.«

»Jeg har også skrevet alle dronningemonologerne til Ulf Pilgaard. De er også meget vellykkede, synes jeg. Dels fordi Ulf (Pilgaard, red.) er så god til at spille hende, og så er jeg god til at ramme hendes sprog. Det år, hvor hun i nytårstalen sad og fumlede med sine papirer, havde jeg selvfølgelig skrevet et indslag, hvor hun fik det hele blandet sammen i talen – og så midt i det hele kom til at læse op af en indkøbsliste.«

Råd 2: Ingen revyvise uden gode rim

»Når man skriver revyviser, skal man først og fremmest være god til at rime. Man kan til en vis grad øve sig, men – ja, det er ikke så pænt at sige – ikke lære det på den måde, jeg gør. Og så kan man selvfølgelig slå op i en rimeordbog, men sådan en har jeg aldrig brugt.«

»Tom Lehrer, den gamle amerikanske satiriker, lavede sådan nogle rim, man egentlig ikke må, men som fungerer fantastisk. Han hakkede ordene over midtpå, så de forsatte ned i næste linje og derfor rimede. Sådan noget gør jeg også. Den, mine kollegaer er mest misundelig på, er fra 1986, hvor Ulf (Pilgaard, red.) synger om at være nabo til et flygtningecenter i sangen »Mig har de aldrig generet«. Her lyder et rim: De kommer helt fra Pakistan / For at gøre vores kloak i stand. Sådan nogle rim er der ikke så mange, der laver. Det er mere hjerte/smerte, gå/stå og sådan nogle hak-hak-hak-rim.«

Ernst Trillingsgaard

De færreste kender hans navn eller ansigt. Ernst Trillingsgaard viser sig kun nær revyscenerne, inden publikum dukker op. Som kunstnerisk konsulent finpudser han revyer, bytter om på numre eller tager et enkelt ud. Det har han gjort på Cirkusrevyen siden 1985. En lille uge inden premieren flyver Ernst Trillingsgaard fra sit hjem i Aalborg til Dyrehavsbakken nær København for at overvære forpremieren og rette den til. I år konsulterer han sin revy nr. 80 og har tidligere bl.a. arbejdet med Dirch Passer i Holstebro Revyen. Indtil sidste år var Ernst Trillingsgaard også direktør for Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Nu holder ham foredrag om det utal af udenlandske stjerner, han mødte der. Fra Elton John og Sting til Eros Ramazzotti.

Råd 3: Den bedste revy er en lagkagerevy

»Rækkefølgen på indslagene i en revy betyder alt. Cirkusrevyen, eksempelvis, er er jo ikke bare et fortløbende skuespil, men består af 25 forskellige numre. Rækkefølgen på dem skal laves om igen og igen, indtil den passer. Det sker, når revyen går op og ned ligesom Vesterhavets bølger. Så har du en sketch, så en monolog, så en dialog, så en vise. Og så videre. Det skal klistres sammen. Derfor kalder man det en lagkagerevy – den består af forskellige lag.«

»Man kan skabe variation på forskellige måder. Et stort nummer på dyb scene kan efterfølges af en shortie (kort indslag, red.) på fortæppet – mens der bliver stillet op til ny scene bagved, og skuespillerne klæder om. Eller et indslag, hvor publikum griner meget, kan blive fulgt af en stille vise. Det hele skal passe sammen som en god sammenkogt ret, plejer jeg at sige.«

»Og så handler en god revy om langt mere end gode skuespillere. Deres præstation på scenen afhænger jo af et godt indhold, som forfattere og komponister har sørget for. Og så skal indpakningen være flot og elegant. Det afhænger af lyd, lys, kostumer, scenografi, koreografi og orkestret. Det hele skal gå op i en højere enhed, før det bliver en prima forestilling.«

Råd 4: Få folk til at klappe i takt til åbningsnummeret

»Åbningsscenen skal være visuelt flot med alle på scenen, så publikum får et imponerende indtryk af alle i deres flotte kostumer. Og så spiller melodien en kæmpe rolle. Den skal gerne være en rigtig klappertmelodi, for at sige det lidt groft. Sådan at musikken gør, at publikum ikke kan gøre andet end at klappe i takt. Så bliver revyen skudt i gang, og folks humør kommer i top. I årets Cirkusrevy handler åbningsscenen om, at publikum skal slukke deres telefon, som de jo ellers snakker i uafbrudt. Det bliver leveret med humor i stedet for som en løftet pegefinger. Så folk kan grine af sig selv.«

»For revyens sidste nummer gælder det samme som åbningen. Noget med gang i, noget med musik, så folk simpelthen bliver i godt humør. Det drejer sig om – som den gamle Aage Stentoft (teaterdirektør, komponist, revyforfatter, red.) sagde – at lave en god åbning, en god førsteaktsfinale, en god åbning på anden akt og en god finale til sidst – og så bare putte noget ind derimellem.«

ANNE MIDDELBOE CHRISTENSEN

Anne Middelboe Christensen har anmeldt scenekunst siden 1985, siden 1995 for denne avis, der for øjeblikket bringer færre anmeldelser af hende end sædvanligt, fordi hun holder orlov og fordyber sig i arbejdet som dramaturg ved Vendsyssel Teater i Hjørring, hvor hun bor. Anne Middelboe Christensen er medlem af juryen bag Revyernes Revy, der hvert år samler de bedste indslag fra landets revyer.

Råd 5: Undgå politisk korrekthed

»Det eneste, der pr. definition ikke fungerer på en revyscene, er politisk korrekthed. At teksten bliver moraliserende – det skal man altid undgå. Det duer ikke at lave en sketch om, at man er vred, eller om, hvordan tingene burde være, for så fremstår man bedrevidende, selvretfærdig og frelst, og det er ikke godt for komikken.«

»I stedet for at stille sig uden for det, man synes, er forkert eller latterligt, går en god revy ind i det, overdriver det og karikerer det for på den måde at udstille det dumme og det hykleriske i stedet for at komme med et budskab.«

»Det kan være den samme vrede, der står bag et sjovt revynummer, som den man finder i politisk korrekte budskaber. Dem, der laver revy, arbejder jo også med det, de er utilfredse med, men de lader deres utilfredshed og samfundsengagement komme til udtryk som satire, man kan grine af uden at få at vide, hvad man skal tænke og mene.«

»Det kan være svært i revyen at give gode råd til politikerne. Men i år i Kerteminderevyen lykkes det faktisk, hvor en psykiater giver Lars Løkke gode råd til, hvordan han kan behandle sig selv. Det er en sjov omvej til en politisk handlingsplan, der ikke bliver flad propaganda.«

Råd 6: Ram detaljerne præcist

»Noget, der altid virker i en revy, er de politikersketches, hvor skuespilleren virkelig formår at ramme de små detaljer i politikernes kropssprog og måde at tale på. Sådan som Amalie Dollerup f.eks. spiller Sophie Løhde i Cirkusrevyen, hvor hun har den helt rigtige måde at udtale s’er på og de helt rigtige fingertics. Hun rammer ikke bare det ydre glansbillede præcist, hun kan også servere teksten med Sophie Løhde-agtige ord, så man kommer ind i Løhdes selvforståelse – eller tekstforfatterens bud på den. Komikken kommer i, at vi ser det lille menneske inde bag det store magtmenneske. Hvis det lykkes at slå nogle gnister af kontrasten mellem det officielle billede og den karakter, vi ser på scenen, så er det, folk griner.«

»Revyers opgave er ikke at skabe forsoning, det er at få folk til at grine og måske mane til eftertanke. Men en god politikersketch har ikke travlt med at virke som propaganda. Formålet er at give et forfriskende bud på, hvorfor politikerne gør, som de gør.«

»De gode revyskuespillere kan efterligne kendtes stemmer og udtale. Henrik Løkkegaard kan f.eks. med sin intonation og pauser efterligne Trump, så det lyder som ham, selv om det er på dansk og ikke amerikansk. Det kræver en høj grad af perfektion og samtidig en grovkornet forenkling.«

JEANNE BOEL

Jeanne Boel er revydirektør på Sønderborg Sommer Revy, som er Danmarks tredjestørste. Hun startede med at lave revy som 17-årig danser og har siden været hele vejen rundt som skuespiller og tekstforfatter på forskellige revyer landet over. Jeanne Boel er ikke så optaget af at være konfronterende som af at lave fiktive karakterer og flotte billeder på scenen.

Råd 7: Grin kræver genkendelighed

»I en revy har man ikke et helt stykke til at bygge en figur op. Det er nu og her i tre minutter, og så er det ud ad døren igen. Og hvis der ikke er en grund af menneskelighed i en karakter – uanset hvor karikeret den er – bliver det overfladisk. Ligegyldig hvilken karakter, jeg laver, vil jeg kunne svare på, hvem de er, hvordan de bor, om de er gift, og hvilke kaffekopper de drikker af. Det, vi griner af, er en genkendelighed og sårbarhed i figuren.«

»Revy handler også om at tale ind i en fælles referenceramme. Hvis man laver noget om noget, ingen har hørt noget som helst om, så kan det godt gå hen og blive en lang aften.«

»Jeg har selv oplevet en situation for mange år siden, hvor jeg lavede en monolog om en københavner, der var flyttet til provinsen. Først gik det godt, den var sjov. Men efterhånden kunne jeg mærke, jeg mistede publikum dernede. De grinede ikke. Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor, indtil jeg kiggede ned ad mig selv og opdagede, at jeg var begyndt at læsse mere og mere på. Tage større øreringe på, vildere hår, større bevægelser. Karakteren havde mistet sin troværdighed. Så pillede jeg hele lortet af og gik tilbage til, hvor jeg startede. Og så kom grinene igen.«

Råd 8: Revyen er til for publikum

»Det vigtigste at huske på som revydirektør er, at man er til for publikum. Selv om man selv synes, noget er sjovt, skal man ikke tage det med, hvis det er så skævt eller uvedkommende for ens publikum, at de ikke vil synes, det er sjovt. Jeg laver ikke revy for mig selv, men for dem. Man skal heller ikke lefle, de skal både have det, de gerne vil have, og udfordres med noget andet.«

»En revy som Kerteminderevyen har slået sig op på at gå til kanten og trække tingene længere ud, end vi andre gør. Jeg synes, det er en modig revy, og de har fundet deres publikum. Men det ville aldrig gå nede hos os. Det ville være for mærkværdigt og skræmme flere væk, end det ville tiltrække.«

»Jeg tror ikke, det betyder noget, om publikum og revyholdet deler syn på samfundet. Publikum er kommet for at more sig, og vi er vor tids hofnarre, der klasker magthaverne op ad væggen og viser, at det godt nok var noget lort, de fik lukket ud i den sidste sæson. En god tekst kan tage en sag og trække den ud i det ekstreme, så man tænker: Hold kæft, det er jo fuldstændig latterligt. Og så kan man grine af det.«

Serie

Informations Sommerrevy

Revyen er på én gang elsket og hadet, hyldet og latterliggjort – og bliver ved med at overleve rygterne om sin egen død. På Information har vi som en hyldest til den 170 år gamle tradition sat os for at lave vores helt egen sommerrevy. Over fem weekender skriver avisens egne journalister nye revyviser og -sketches, mens to revydirektører på skift fælder dom over forsøget

Seneste artikler

  • Informations sommerrevy: Michel Foucault kommer ind til slagteren

    11. august 2018
    I Informations spalter har en større debat udspillet sig om filosoffen Michel Foucault det seneste år. Det skete efter et gammelt interview dukkede op, hvor filosoffen taler om sit forhold til det spirituelle. Det er kontroversielt i lyset af hans tilsyneladende begejstrede holdning til revolutionen i Iran
  • Informations sommerrevy: En helhedsvurdering

    4. august 2018
    Et bud på tre små sketches – såkaldte shorties – der fordeles ud over revyen, mens der foretages sceneskift bag tæppet. Vi følger i alle tre sketches de kvindelige DR-direktører, som oven på de mange beskyldninger, DR har været udsat for, skal kvalitetssikre fremtidige programmer. Ud fra ’en helhedsvurdering’
  • Informations sommerrevy: En ny regnemodel i Finansministeriet

    28. juli 2018
    Den globale #MeToo-bevægelse har sat fokus på seksualiserede magthierarkier, ikke mindst på arbejdspladsen. Og i Finansministeriet sidder embedsmænd og arbejder på en ny økonomisk regnemodel. Begge dele tages under behandling i den klassiske revygenre: forvekslingssketchen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu