Læsetid: 6 min.

Efter Zlatan: Den svenske helt hedder Janne

Janne Andersson har vist sig at være den bedst tænkelige casting som svensk landstræner i den profilløse post-Zlatan-æra. Forud for kvartfinalen mod England er det store samtaleemne i Sverige den tidligere gymnastiklærers lederegenskaber
Den svenske landstræner, Janne Andersson, er kendt for at være en beskeden mand. Hvis ikke han var blevet fodboldtræner, var han nok blevet avisbud, har han sagt.

Den svenske landstræner, Janne Andersson, er kendt for at være en beskeden mand. Hvis ikke han var blevet fodboldtræner, var han nok blevet avisbud, har han sagt.

Ritzau Scanpix

7. juli 2018

Ja, Janne Andersson var typen, der altid bestilte den samme pizza. En Opera fra Paradiso i Norrköping-bydelen Skarphagen. Bacon, løg, pølse og räkor, som det hedder på de kanter.

Standardbestillingen kom frem, da den daværende IFK Norrköping-træner skulle forklare, om han spillede lige så sikkert på den östergötlandske takeawayscene som på det allsvenska transfermarked. Dengang, i 2013, havde hans største indkøb været Emir Kujović, Gunnar Heidar Thorvaldsson og Andreas Johansson. Alle tre havde han trænet i sit forrige job i Halmstads BK.

»Det er ikke sådan, at jeg skaber en plads til en spiller, bare fordi jeg godt kunne lide ham, da jeg var i Halmstad,« pointerede han i fodboldmagasinet Offside. »Der skal være et behov. Men søger vi en vis spillertype, og findes der en gammel bekendt med de rette egenskaber, så går jeg helst til ham først. Du kan selv regne ud, hvilken fordel det er. Har jeg set en spiller i 50 kampe og 400 træninger, er det soleklart, at jeg ved ret meget om den spiller. Samtidig er det en fordel for spilleren, for han ved også præcis, hvilken træner han får.«

I 2015 vandt Janne Andersson Allsvenskan, den bedste svenske fodboldrække, med Idrottsföreningen Kamraterna Norrköping. Mesterskabet blev kaldt sensationelt. Holdet var blevet nummer 12 sæsonen inden, og budgettet var i den beskedne ende af ligaen. Men den gymnastiklæreruddannede cheftræner kunne noget med en tydelig rollefordeling som udgangspunktet for en stærk holdorganisation.

Kritikerne mener, at det er lige så kedeligt, som det lyder, men som han selv sagde: »Når jeg har fundet noget, der virker, fortsætter jeg gerne med det.«

I fodbold kan alt lade sig gøre

Da Jan Olof Andersson, som han hedder ifølge dåbsattesten, tog over som landstræner for Sverige i august 2016, havde Zlatan Ibrahimovic netop valgt landsholdet fra. Det samme havde Andreas Isaksson, Kim Källström, Erik Johansson, Pontus Wernbloom og Erkan Zengin. Andersson skulle bygge et nyt hold op, og det svenske fodboldforbund holdt hånden over ham, nøjagtigt som DBU gjorde med Åge Hareide, og proklamerede, at målet var EM-slutrunden i 2020, ikke VM i Rusland. Vi tager det lugnt.

Rutinerede kræfter som Jonas Thern og Tom Prahl blev tilknyttet staben omkring den internationalt uprøvede Andersson. Lars Lagerbäck, den tidligere landstræner, blev hentet ind som konsulent. Janne Andersson selv holdt op med at læse aviser. Hans kone Ulrika måtte løbe dem igennem og lade ham vide, hvis der var noget, han burde vide. »Først retning og tydelighed, derfra arbejdsglæde,« slog han fast.

Forventningerne var små. Da Sverige i september 2016 spillede sin første kamp i VM-kvalifikationsturneringens Gruppe A mod Holland, var der mødt 36.000 tilskuere op på Friends Arena i Stockholm – det laveste besøgstal til en betydende kamp i nationalarenaens historie.

Godt et år senere var Janne Andersson nationalhelt i Sverige. Landstræneren havde fundet sine nøglespillere i Robin Olsen på mål, Andreas Granqvist og Victor Nilsson Lindelöf som midtstoppere, Ludwig Augustinsson på venstre back, Emil Forsberg som den kreative kraft på midtbanen og de tidligere U21-landsholdskammerater Ola Toivonen og Marcus Berg som angrebsduo. Og holdet havde fundet sit udtryk mellem en disciplineret, løbestærk defensiv med lav risiko (for eksempel Granqvist) og selvtillid og spilleglæde fra den generation, der vandt U21-EM i 2015 (blandt andre Augustinsson).

Det var noget andet end i Zlatans dage. Det var kollektivet frem for alt, og sigende nok blev det midtbanespilleren Jakob Johansson, der, på et afrettet skud, scorede det eneste mål i playoffkampene mod Italien i november sidste år. Da Johansson måtte udgå af returkampen, blev han afløst af Gustav Svensson, der havde en fortid i kinesisk og ukrainsk klubfodbold. Den ene anonyme arbejdsmand tog over for den anden. Janne Andersson havde succes med sin model. Italien missede en VM-slutrunde for første gang siden 1958, Sverige kvalificerede sig til sin første efter 2006.

Som landstræneren sagde til Offside inden kampene mod Italien: »For helvede! (han banker en gang i bordet, red.). Du har 90 minutter her og 90 minutter i Italien til at gøre noget. Vi har en plan, vi har en idé, og vi har vores roller. For fanden. For fanden! (bank, bank) Giv dig selv chancen ved virkelig (bank) … Gør alle, hvad de skal, på en fodboldbane, så er det min absolutte overbevisning, at man har en god chance for at vinde, selv om de andre hedder, hvad fanden de nu hedder. Hvor gode de end er … I fodbold kan det lade sig gøre (bank, bank, bank). I fodbold kan det lade sig gøre.«

Efter den afgørende kamp på San Siro blev han set rydde op i omklædningsrummet efter sit hold. Væk med vandflasker og snusdåser. Færdigt arbejde.

Den blå-gule mur

I fodbold kan det lade sig gøre. Også til en VM-slutrunde. I kvalifikationsturneringen lagde Janne Anderssons mandskab Holland og Italien bag sig, til selve slutrunden har det svenske landshold kvalificeret sig videre fra gruppespillet på bekostning af Tyskland.

I statistikkerne fra VM’s gruppespil bonede Sverige mindre prangende ud på blandt andet disse parametre: En femteplads på færrest vellykkede afleveringer i en kamp – 147 i kampen mod Mexico. Tredjeflest lange afleveringer – Robin Olsen med 62 (39 procent af dem ramte en medspiller). Næstlangsommeste markspiller: John Guidetti 22,1 kilometer i timen.

Til gengæld var Sverige nummer to, efter Tyskland, på flest indlæg: 29 fra højre, 15 fra venstre. Og nok så væsentligt: Selv i kampe med stort boldbesiddelsesovertag til modstanderen havde Anderssons spillere haft flere afslutninger inden for målrammen. Det var tilfældet mod Tyskland, hvor Sverige kun havde bolden i 29 procent af kampen, men havde seks afslutninger på mål mod Tysklands fem. Tilsvarende mod Mexico, som havde bolden i 65 procent af kampen, men præsterede tre afslutninger inden for stolperne – Sverige havde fem.

Modstanderen har løbet panden mod en blå-gul mur, vi taler tre ud af fire mulige svenske VM-cleansheets, og kontraangrebene har været nådesløse.

Sådan har Janne Andersson fået så meget ud af så lidt, at den 55-årige landstræner er blevet et lederikon i Sverige. Halmstadboen, som det hedder på svensk, med gågadebrillen, som ved sin udnævnelse pegede på strygning af skjorter som en fritidssyssel, han satte pris på, og som, har han fortalt ved en anden lejlighed, nok var blevet avisbud, hvis han ikke var endt som fodboldtræner.

Tydelighed, delagtiggørelse, prestigeløshed og evaluering er nøgleordene, påpegede Susanne Meckbach, som på GIH, gymnastik- och idrottshögskolan, i Stockholm forsker i netop Janne Anderssons lederskab, tidligere på ugen. »Han taler altid det samme sprog, både på holdet og i medierne,« som hun siger. »Janne Andersson är en ledarhjälte«, »Imponerande ledarskap av Janne Andersson« og »Därför gör Jannes ledarskap succé i Ryssland« lyder et lille udsnit af de seneste overskrifter i Sverige inden lørdagens kvartfinale mod England.

Et eksempel på delagtiggørelsen fandt sted inden andet møde med Italien. Janne Andersson og assisterende landstræner Peter Wettergren inviterede Marcus Berg, Sebastian Larsson, Ola Toivonen, Andreas Granqvist og Jakob Johansson til et taktisk møde om Leonardo Bonuccis rolle i det opbyggende spil. Hvad mente spillerne?

Janne Andersson peger selv på Bengt Johansson, den tidligere landstræner i håndbold, der vandt 13 medaljer ved 16 mesterskaber mellem 1988 og 2004, som sit eneste forbillede. Andersson havde Johansson som gymnastiklærer i skolen, og han erfarede hans delagtiggørelse på både nærmeste hold og i transmissionerne fra håndboldslutrunderne, hvor træneren ofte overlod hele initiativet og ordet til sin anfører eller forsvarskrumtap i timeouterne.

Men spiser han nu også kun en Opera med bacon, løg, pølse og rejer, når han spiser ude? Nej, han kan godt skeje ud med en stadionpølse, har han røbet. Men den skal serveres uden fiksfakserier: kogt, kødfuld og uden for meget garniture.

Sverige spiller kvartfinale mod England på Samara Arena kl. 16 i dag.

Kilder: Offside, SVT, ’Blågult. Historien om Sveriges herrlandslag i fotboll’, Fifa.com.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu