Alex Jones er blevet frontkriger i kampen om online ytringsfrihed

Da 20-årige Adam Lanza den 14. december 2012 opsøgte Sandy Hook-skolen i Newtown, Connecticut og skød løs, nåede han at dræbe 20 børn og seks voksne i det, der blev USA’s mest blodige skoleskyderi nogensinde.

Et af ofrene var Noah Pozner, en seksårig dreng med mørkt hår og mælketænder. I de fem år, som er gået siden skoleskyderiet, har Noah Pozners forældre fået massiv opmærksomhed. Ikke medlidenhed og støtte, men dødstrusler og online chikane. Ifølge The New York Times har familien været nødt til at flytte syv gange.

Årsagen er den amerikanske radiovært og konspirationsteoretiker Alex Jones, der har brugt sin populære medieplatform Infowars til at udråbe Sandy Hook-massakren, som skoleskyderiet er blevet kaldt, til et politisk cover up – »total fake, med skuespillere« – igangsat af venstrefløjen til deres egen fordel blandt andet i kampen for en strammere våbenlov. 

Konspirationsteorien er selvfølgelig ikke sand, men den har ikke desto mindre opnået bred opbakning, og dens støtter har i flere år hånet og chikaneret ofrenes familier. Heriblandt Pozner-familien, som i april i år sagsøgte Alex Jones for injurier.

Retssagen begyndte 1. august. Alex Jones selv mødte ikke op, men kræver at Pozner-familien betaler sagens omkostninger på mere end 100.000 dollar. Han har en forfatningssikret ret til at ytre sine holdninger, lyder hans argument. 

Sagen er blot den første i en række retssager mod Alex Jones. Også den 24-årige Marcel Fontaine, som på Infowars’ hjemmeside blev udråbt til gerningsmand i et skoleskyderi i Parkland, Florida – uden nogensinde at have været i staten ­– har lagt sag an mod ham. Sagerne vil, uanset deres udfald, påvirke retsvæsenets syn på ytringsfrihed i internetalderen, har amerikanske advokater udtalt til Wired. 

Også de amerikanske techgiganter har gjort op med Alex Jones og hans fordrejede verdensbillede. Da Apple søndag fjernede alt Alex Jones’ indhold fra iTunes på grund af hadtale, igangsatte det en dominoeffekt. Siden har Facebook slettet flere af han nyhedssider. Youtube har fjernet hans kanaler, og Spotify har slettet alt Alex Jones-relateret indhold efter massive protester over, at det lå på streamingtjenesten. Nu har Alex Jones bedt Donald Trump om præsidentiel hjælp til at generobre de sociale medier. 

Information tegner et portræt af manden og mediet, der har antændt en diskussion af, hvad man kan tillade sig at ytre på internettet.

Manden, som forudså 9/11

Alex Jones bløder fra ansigtet. Den muskuløse, højpandede radiovært ligger i en parkeringskælder under tv-stationen Austin Public Access Television (ACTV) og har lige tabt en slåskamp. Kort inden er han blevet opsøgt af musikeren Clayton Counts og hans venner, som i flere måneder har lavet telefonfis med Alex Jones og gjort grin med hans mislykkede tv-program på ACTV. Nu vil de håne ham ansigt til ansigt. 

Den temperamentsfulde vært opfordrer til at »tage den udenfor«, og da politiet kort efter dukker op, ligger han i asfalten og råber op om de konspirationsteorier, der senere har gjort ham millionær.

Året var 1997, og den dengang 22-årige Alex Jones havde netop fået sit første værtsjob. Dengang var tv-kanalen ACTV »vild og umodereret – som datidens YouTube«, som tv-stationens producer Brian Blake har fortalt til BuzzFeed, der også har beskrevet scenen i parkeringskælderen. Formatet passede godt til Alex Jones: Her kunne han frit udbrede sit verdenssyn, der i sin essens er mistroisk over for alle magthavere, uden at redaktører bekymrede sig om presseetik eller andre besværligheder.

To år senere, i 1999, stiftede Alex Jones Infowars, som fortsat er den primære medieplatform for hans konspirationsteorier om verdens egentlige tilstand.

Her proklamerede han den 25. juli 2001 over for sine seere, at den amerikanske regering ville iscenesætte et stort terrorangreb i USA og skyde skylden på en kontroversiel mellemøstlighed figur som Osama bin Laden som et påskud for at skabe en politistat.

»Pointen er: Hvis USA rammes af terror, er det regeringens værk,« sagde han dengang.

Syv uger senere fløj to fly ind i World Trade Center i New York.

TV-klippet fra juli blev dermed et af internettets tidlige virale fænomener, og Alex Jones blev kendt som manden, der forudså 9/11. Han var medproducent på den såkaldte truth-bevægelses dokumentar Loose Change, der slog fast, at terrorangrebet måtte være et inside job, fordi brændende flybenzin ikke kan smelte stålkonstruktioner.

Ingeniører har gentagne gange påpeget, at stålet ikke behøvedes at smelte, men blot svækkes i sin struktur, for at få tvillingetårnene til at kollapse. Desuden var flybenzinen ikke det eneste, der gik ild i. Også gardiner, papir og møbler brændte – og nåede en højere temperatur. Alligevel er mere end halvdelen af alle amerikanere overbeviste om, at regeringen skjuler noget om 9/11, viste en undersøgelse fra 2016 foretaget af Chapman University.

Med Donald Trumps valgsejr i 2016 forlod Alex Jones definitivt internettets perifere afkroge, og hans konspirationsteorier blev en del af den mainstream politiske diskurs. Under valgkampen kaldte han Hillary Clinton »en foragtelig psykopatisk dæmon fra helvede«, og påstod at have fået at vide »af indflydelsesrige mennesker, at både Obama og Hillary lugter af svovl. De lugter af helvede«.

Donald Trump, derimod, har Alex Jones flere gange udtrykt sin begejstring for. Præsidenten er nemlig en destillation af alt det, Alex Jones står for: Antiglobalist, anti-establishment, paranoid og libertarianer. De to er eksempelvis enige om, at den tidligere præsident Barack Obama ikke er født i USA – en konspiration, som ifølge undersøgelsen fra Chapman University finder opbakning hos en tredjedel af den amerikanske befolkning, selv om Obama har offentliggjort sin amerikanske dåbsattest.  

»Han (Trump, red.) har været en konspirationsteoretiker i skabet i 50 år. Jeg tror, han har været en kamæleon i systemet, og nu ser han en mulighed for at slå til,« har Alex Jones sagt til det amerikanske medie The New Republic.

Kærligheden er gengældt. Under sin præsidentkampagne gæstede Donald Trump Alex Jones’ program og roste hans ry for at være »fantastisk«.

Pizzagate og regeringens vejrvåben

I dag er Alex Jones’ konspirationsmaskine blevet en millionforretning. Hjemmesiden Infowars har ti millioner månedlige besøgende ifølge den amerikanske teknologivirksomhed Quantcast. Hans ugentlige radioprogram The Alex Jones Show sendes på 60 kanaler og har mere end to millioner lyttere. Og inden hans Youtubekanal blev lukket ned, havde den 2,5 millioner følgere. 

Men det er især Infowars’ netbutik, som Alex Jones stiftede i 2006, der skaber mangecifrede grønne tal på bundlinjen. 

Her sælges alt fra fluorfrit tandpasta og hjernestyrkende kosttilskud til prepperudstyr som termosoveposer eller en kasse med nødmad til to uger. Og Alex Jones er ikke bleg for at bruge sit populære radioprogram til at promovere sine egne produkter, som den amerikanske tv-vært John Oliver har påpeget. Det er ikke uvant, at Alex Jones pludselig skifter emne fra satans slanger eller New World Order – til udsalg på hans netbutik.

Den årlige omsætning for Infowars netbutik offentliggøres ikke, men ifølge BuzzFeed var den omkring ti millioner dollar i 2013. Og det var vel og mærke, før Alex Jones opnåede samme popularitet som i dag.

En ny dag, en ny konspiration. Det er blevet Alex Jones’ levevej.

»Han har nærmest en konspirationsteori klar til at forklare alle hændelser,« forklarer Joseph Uscinski, der er lektor i statskundskab på University of Miami og har udgivet flere bøger om konspirationsteorier.

Udover at kalde Sandy Hook-massakren en and, har den vredesudbrydende vært blandt andet bebudet, at den amerikanske regering manipulerer vejret og bruger det som et våben, at Bill Gates leder et eugenetisk komplot, der vil udrydde alle etniske minoriteter, og at FBI arrangerede terrorangrebet på Boston Maraton i 2013.

Alex Jones var desuden en afgørende fortaler for den såkaldte Pizzagate, som under valgkampen i 2016 beskyldte det demokratiske parti for at drive et pædofilt netværk på det Washingtonbaserede pizzeria Comet Ping Pong, hvilket fik en ung mand til at opsøge pizzeriaet og skyde løs. En episode, Alex Jones siden har undskyldt for til ejeren.

Hans konspiratoriske verdenssammenhænge vinder især genklang hos den del af befolkningen, som er lavt uddannede og ikke stemmer eller engagerer sig politisk på andre måder, fortæller Joseph Uscinski.

»Det er tabere. I ordets bogstavelige, ikke nedsættende, forstand. Dem, som har tabt et valg, penge eller indflydelse og har brug for noget konkret, der kan forklare det tab,« siger han.

’Virker overhovedet ikke ægte’

27-årige Jonas Nielsen, der bor i Brøndby Strand med sin kæreste og driver youtubekanalen Øjenåbner, har fulgt Alex Jones i flere år. Han begyndte at interessere sig for konspirationsteorier, da han for et par år siden stødte på teorien om, at fly udleder såkaldte chemtrails med formålet at manipulere vejret eller forgifte befolkningen, samt idéen om, at telefonmaster skulle være skadelige og kan bruges som våben. Konspirationer, som Alex Jones også har argumenteret for. 

Jonas Nielsen er generelt enig i mange af Alex Jones’ synspunkter.  At 9/11 var et inside job, eksempelvis.

»Jeg er virkelig chokeret over, at folk ikke kan se, at videoerne derfra er computermanipulerede,« siger han.

Og at Sandy Hook-massakren var iscenesat. 

»Store organisationer iscenesætter ofte terror for at fremme en agenda. Det kan være strammere våbenlov eller noget andet. Der findes tonsvis af hjemmesider, som søger efter crisis actors. Det sker tit, at nogle af dem, som er til stede ved et skoleskyderi også dukker op ved andre terrorhandlinger. Det virker overhovedet ikke ægte, når de samme mennesker dukker op i forskellige sager,« siger Jonas Nielsen. Han har selv klippet en video om skoleskyderier til sin youtubekanal.

Ifølge Jonas Nielsen er det farligt, at medier og regeringer får lov at definere, hvad der er en konspiration, og hvad der ikke er. Han er »chokeret« over, at Alex Jones er blevet forbudt af de amerikanske techgiganter, da det ifølge ham er et brud på ytringsfriheden. Alex Jones opfordrer ikke til vold, men afslører de kræfter, som begår kriminalitet mod befolkningen, mener Jonas Nielsen. 

»Han snakker om, at magtfulde organisationer vil os noget ondt. Og så bliver han nedlagt. Hvis det ikke var sandt, hvorfor var der så brug for at lukke ham ned?«

En mening med kaosset

Selvom Alex Jones er mere populær end nogensinde, findes der ingen studier, som fastslår at flere mennesker i dag tror på konspirationsteorier end tidligere. Men det kan sagtens være tilfældet, mener Joseph Vitriol, der forsker i konspirationsteorier ved Institut for Psykologi på Harvard.

For i en kaotisk tid præget af politisk ustabilitet og uforudsigelighed tilbyder eksempelvis Alex Jones’ konspirationer en konkret forklaring på kaosset, forklarer han.

»Opfattelsen af en trussel eller følelsen af kontroltab gør nogle mennesker særligt motiverede for at tro på konspirationsteorier. Det er især dem, som i forvejen nærer mistillid til medierne og myndighederne. For dem kan konspirationsteorier være en forklaring på det meningsløse; en måde at tilskrive uønsket forandring til eksterne faktorer, som foregår uden befolkningens vished.«

Konsekvenserne af konspirationsteoriernes indtog i den mainstream politiske diskurs er underbelyste, mener Joseph Vitriol. Der mangler simpelthen forskning på området.

»Det kan formentlig skade troværdigheden for både folkevalgte og de demokratiske institutioner, når dele af befolkningen fokuserer på smalle narrativer uden hold i virkeligheden. På sigt vil det jo underminere den demokratiske politiske kultur. Men reelt ved vi det ikke,« siger han.

Men ét er sikkert: Kampen mod konspirationerne er lang og sej. Når en overbevisning først har sat sig fast er den svær at ændre, viser studier. Det bliver en måde at fastholde integriteten ved et verdensbillede, som ellers ville være nødt til at ændre sig i takt med tingenes tilstand. 

Apple, Facebook, Spotify og Youtubes udelukkelse af Alex Jones udstiller det dilemma, som opstår, når de ytringer, der er sikret af demokratiet, skader demokratiet. Men techgiganternes forbud er ikke løsningen, mener begge konspirationsforskere. 

»Censur, der kun styrker konspirationsteoretikernes følelse af at have fat i den lange ende,« som Joseph Vitriol beskriver det.

Joseph Uscinski er enig. 

»Når internettet pludselig lukker ned for eksempelvis Alex Jones’ synspunkter, antænder det vrede og yderligere mistænkelighed over for systemet blandt hans tilhængere. Det kan få forfærdelige konsekvenser og er desuden antitetisk i forhold til alt, hvad USA ellers står for. Så er det bedre at ignorere eller afsløre konspirationerne,« siger han. 

Det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at gå rettens vej mod konspirationsteorierne, hvis de direkte opfordrer til vold eller chikane, mener Joseph Vitriol. Som det er tilfældet for familierne til Sandy Hook-massakrens ofre. Men ifølge ham er det heller ikke løsningen på den lange bange.

»Konspirationsteoretikerne er nødt til at få lov at sige højt, hvad de tænker. Også selvom det er ironisk, bizart og uden hold i virkeligheden. Og så er det vores allesammens ansvar hele tiden at udfordre de narrativer.«