Læsetid: 4 min.

Brandmand om bilbrande i Sverige: »Hvordan er det blevet sådan her?«

Op mod 100 biler blev tidligere på ugen brændt af i forskellige svenske byer. Lars Lundqvist var med til at slukke ilden som indsatsleder hos Göteborgs brandvæsen. »Det er langt fra første gang, jeg slukker bilbrande,« siger han
»Da jeg nærmer mig stedet, ser jeg sorte søjler af røg, der rejser sig op mod himlen fra flere steder. Samtidig ruller en ny advarsel ind, der fortæller om, at der er opstået flere brande rundt omkring.« fortæller Lars Lundqvist.

»Da jeg nærmer mig stedet, ser jeg sorte søjler af røg, der rejser sig op mod himlen fra flere steder. Samtidig ruller en ny advarsel ind, der fortæller om, at der er opstået flere brande rundt omkring.« fortæller Lars Lundqvist.

10213 Oscar Magnusson/TT

18. august 2018

Hvordan hørte du først om bilbrandene i Frölunda i Göteborg?

»Jeg arbejder som indsatsleder på Lundby Brandstation i Göteborg. I mandags, et par minutter efter klokken 21, går alarmen pludselig. Der er registreret bilbrande i Göteborg. Jeg får at vide, at vores kolleger fra en anden brandstation allerede er på sagen, men kort efter får vi besked på, at der er opstået endnu en brand, og at der er brug for forstærkninger i form af brandfolk og politi. Vi får også at vide, at brandene er omfattende, og at der er uroligt på pladsen, hvor det brænder. Så vi tager afsted.«

Hvad tænkte du på vej hen til brandene?

»Da jeg nærmer mig stedet, ser jeg sorte søjler af røg, der rejser sig op mod himlen fra flere steder. Samtidig ruller en ny advarsel ind, der fortæller om, at der er opstået flere brande rundt omkring.«

Lars Lundqvist
Privatfoto

  • Født 1957 i Göteborg
  • Indsatsleder på Lundby Brandstation i Göteborg
  • Har arbejdet som brandmand i 37 år

»Mine tanker, mens vi kørte i brandbilen mod stedet, handlede først og fremmest om, hvordan jeg skulle løse situationen rent professionelt, når jeg kom til pladsen. Hvordan sørger jeg for, at der er tilstrækkelige ressourcer, hvordan leder jeg bedst, og hvordan får jeg kontrol over situationen? Men selvfølgelig fyldte andre tanker også. Hvad er det, der sker? Hvordan er det blevet sådan her?«

Hvad mødte dig, da I nåede frem til brandene?

»Brande, der blev ved med at udvikle sig og store sorte skyer af røg. Der var mange biler på vej mod stedet, og pladsen var fyldt med mennesker og politi.«

Så du nogle af de mennesker, der satte ild til bilerne?

»Nej. Der var masser af unge mennesker på pladsen, men hvem der havde gjort hvad, var umuligt at se.«

Hvorfor tror du, at der blev sat ild til bilerne?

»Netop det er der mange spekulationer om i disse dage. Men jeg har ikke lyst til at bidrage til nogen af dem, for jeg har ingen anelse om det.«

Lignede det planlagte brande, eller var de spontane?

»Det er langt fra første gang, at jeg slukker brændende biler, for bilbrande er ikke sjældne i Sverige. Men jeg har en følelse af, at der er sket en eller anden form for planlægning denne gang, da der udbrød brande i to ender af byen nærmest samtidig.«

Hvad var reaktionerne fra dit hold af brandfolk?

»Først og fremmest var de professionelle og gjorde et fantastisk stykke arbejde med at slukke de forskellige brande. Reaktionerne kom først bagefter, da ilden var bekæmpet. Man kunne mærke en vis frustration blandt mandskabet og en vrede mod dem, der påsatte ilden. Det hele føltes så forfærdeligt unødvendigt. Jeg selv havde en døgnvagt og kunne først tage hjem til min familie næste morgen. Men jeg ringede til min kone, da brandene var slukkede, så hun ikke skulle være bekymret for, om der var sket mig noget.«

Nogle mener, at Sverigesdemokraterne kan bruge brandene politisk, fordi mange tror, at indvandrere står bag. Mærker du, at brandene kan skabe vrede mod indvandrere hos dine kolleger?

»Absolut ikke. Brandmænd er vrede på brandstiftere, uanset hvilken baggrund de har.«

Jeres kolleger i Trolhättan blev mødt med stenkast, da de ankom for at slukke ilden der. Hvad tænker du om det?

»Forfærdeligt. Ingen har nogensinde kastet sten på mig personligt, men vi har desværre også oplevet det her i Göteborg tidligere, og jeg forstår simpelthen ikke, at man vil angribe brandfolk, der er her for at hjælpe andre mennesker.«

Hvorfor blev du brandmand?

»Fordi jeg gerne vil leve af at hjælpe mennesker i nød og på grund af det gode kammeratskab i branchen. Og så var det nok også lidt en ungdomsdrøm.«

Hvad er det bedste og det værste ved at være brandmand?

»Det bedste er følelsen af at hjælpe folk, der har brug for ens hjælp, og at blive værdsat for det arbejde, man udfører. Men det værste er, når jeg er på en opgave, hvor et barn mister livet, eller når nogen, man kender personligt er blevet dræbt af ilden.«

Det svenske valg er om mindre end en måned. Oplever du, at bilbrandene nu bliver brugt i valgkampen?

»Det ved jeg ikke. Jeg kan bare sige, at partilederne var på pletten næste dag for at se ødelæggelserne og tale med pressen. Men det kunne lige så godt være, fordi der var partilederkongres i Göteborg den dag.«

Hvad giver dig håb?

»Når mennesker frivilligt hjælper andre mennesker, som er havnet i problemer eller nød, uden at de får personlig vinding ud af det. Og så at se mine børn og børnebørn vokse op.«

Hvis du kunne leve I en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Det er ikke fordi, at ting var bedre før i tiden, men jeg ville gerne have oplevet at være 20-25 år i 1960’erne. Med al den fremtidstro og det håb, som fandtes dengang.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

»Absolut ikke. Brandmænd er vrede på brandstiftere, uanset hvilken baggrund de har.«

Flot!

Anne Mette Jørgensen, Per Torbensen, Torsten Jacobsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar