Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Følelser kommer udefra

Kinderæg handler om begær. Det har vi længe vidst. Men nu viser det sig, at de også handler om angst
Det begynder med en grædende pige, der spørger sin far om, hvad følelser er. Og det ender i angst

Det begynder med en grædende pige, der spørger sin far om, hvad følelser er. Og det ender i angst

Eric Medard

1. september 2018

Der findes ingen spontane følelser. Følelser siger ikke noget om, hvad der foregår inden i mig. De udtrykker ikke mine dybeste og unikke menneskelige parametre, som når jeg, selv om jeg er en lidt hård type, græder over en romantisk film. Følelser er sociale reaktioner på sociale spil, og dermed snyder de altid. Mine følelser er aldrig rigtig mine.

Sådan kunne man parafrasere Jacques Lacans tilgang til følelser, om end man måske bare skulle huske at tilføje, at der kun findes én reel følelse; én følelse, som ikke snyder: angst.

Mærkelig teori, kunne man måske tænke. Og noget dyster. Men alt det, man ikke tør spørge Lacan om, kan man jo altid spørge kinderægget om. For med en ny reklame, der i øjeblikket kører på danske kanaler, er kinderægget tilbage med endnu en spekulativ drejning.

Hvad er følelser?

Reklamens åbningsscene er velkendt i Kinderuniverset. En pastelagtig sommerdag i et lidt for perfekt villakvarter, hvor vi er på besøg hos en far og en datter, som har en samtale på familiens veranda.

Efter en kosmologisk udveksling om skyerne, der græder, spørger datteren pludselig sin far, hvad følelser er for noget. Spørgsmålet er helt klart en presbold, kan man fornemme på faderen, næsten som om hun havde spurgt om, hvor børn kommer fra, mens hun uskyldigt sidder og piller ved kjolen. Svaret er i første omgang temmelig forblommet: Følelser er sådan noget, du kan mærke indeni, siger faderen, men det er tydeligt, at han må opgive den forklaring.

For datteren fortsætter og vil vide, hvor de kommer fra, de her følelser, man mærker indeni. Og ja, rigtigt gættet, de kommer selvfølgelig fra et kinderæg, som faderen nu hiver frem fra bag ryggen: De kan for eksempel komme herfra! Her har du det, som gør dig glad indeni: et chokoladeæg.

Med andre ord: Glæde er ikke en følelse, som et menneske spontant fremviser i situationer, hvor det opdager, hvordan det virkelig har det med de mennesker og ting, det omgiver sig med. Glæde er givet ved, at min far viser mig, hvad det er, jeg skal blive glad for.

Der er ikke noget indlysende at glæde sig over ved et fadt chokoladeæg i en temmelig træls sølvpapirsindpakning, hvis ikke ens far havde sagt det, og reklamen illustrerer således Lacans pointe: Vi har brug for den Anden til at lære os, hvordan vi begærer og føler. Gennem små sociale scenarier finder vi ud af, hvordan andre vil have, at vi skal føle.

Kærlighed og angst

Og der er endda endnu et lag i den lille fine reklame fra kinder. For hvad er det egentlig, faderen giver til datteren, som lærer hende glæden at kende? Ikke bare et stykke rugbrød med god næring i eller et par nye bukser, fordi de gamle var slidt op.

Men et æg. Et æg med noget ’ekstra’ indeni. Det, som er indeni, glæden, skabes af det, som udpeges socialt, men som selv har noget indeni, en ekstra, mystisk kvalitet, en overraskelse, en uventet gave. Følelser kommer udefra, men samtidig har de en underlig karakter af et mysterium, som danner sociale mønstre.

Som forælder ved man faktisk ikke helt, hvad det er, som viser min kærlighed til mit barn – et kys på kinden, ikke et kys på kinden, et par nye sko eller et kinderæg – jeg vil gerne give noget, men jeg har det ikke. Det materialiserer sig aldrig.

Og det gør det så alligevel netop i kinderægget. Den ekstra gave indeni er på en måde netop løsningen på, hvad man skal begære; en stopklods for det uudgrundelige spørgsmål om, hvad den Anden vil have (at man skal kunne lide eller skal føle).

Svaret er en lille plastikcykel, som ligger ind i ægget og skal samles, eller en smølfigur, færdig. Det er en komfortabel løsning for en far, men måske lidt urovækkende for en datter. For måske kommer kinderægget dermed også nogle gange for tæt på. For tæt på objektet, som man kunne sige med Lacan. Ægget giver et svar på, hvad man skal begære. Men det lægger dermed også kimen til den uro, som kan blive til angst: Når den Anden hele tiden definerer – og giver – én det, man skal begære.

Hvad ville det sige at få et kinderæg med angst? Det foruroligende ved scenen med faderen og datteren er vel netop, at man kun skal lave meget lidt om på den, før man gør den til en modbydelig horrorfilm. Det kunne f.eks. være en ækel aliengnom, der stak hovedet ud af ægget, da datteren åbnede det, men det kunne også bare være, at der slet ikke var noget inden i ægget, og faderen pludselig fik et djævelsk glimt i øjnene, da hun kiggede spørgende op på ham for at forstå, hvad dét skulle betyde.

Kinder-overraskelsen har altid bestået i at sige: Her er dét, du begærer! Hvad den nye reklame antyder, er, at begær aldrig er langt væk fra uhygge og angst.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

Well, jeg har troede, angst var følelsen for det ubestemmelige, frygt og vrede, følelsen for det uønskede, og glæde, følelsen for det ønskede og velkendte.
Lacan gør mig fortvivlet.