Læsetid: 20 min.

Chang Fricks drøm er at smadre de svenske medier. Det går ret godt

Chang Frick er en magtfaktor på den svenske højrefløj og danner fronten i en intens Trump-lignende kamp om den offentlige mening – til trods for at han bliver forsøgt udskammet som højrepopulist. Selv siger han, at hans journalistik er punk, og blandt hovedfjenderne er det store svenske dagblad Dagens Nyheter. Information har fulgt med ham til udkantssverige for at hente en stak dokumenter fra en anonym kilde
Fra sit kontor kan Chang Frick overvåge det meste af den svenske debat på et utal af chatvinduer på sin computer. Og hvis ikke han lige tjekker netdebatten, ringer mobilen. Så er det kæresten, der skal vide, hvilke regninger hun skal betale.

Fra sit kontor kan Chang Frick overvåge det meste af den svenske debat på et utal af chatvinduer på sin computer. Og hvis ikke han lige tjekker netdebatten, ringer mobilen. Så er det kæresten, der skal vide, hvilke regninger hun skal betale.

Peter Nygaard Christensen

11. august 2018

»Det er så her, jeg sidder og nethader,« siger Chang Frick og viser ind på kontoret med de nedrullede persienner i det gule rækkehus i Bålsta, en lille by nordøst for Stockholm. Klokken er lidt over ni om morgenen.

Chang Frick har afleveret sine to børn i børnehave og går nu rundt i huset iført sort joggingdragt med hvide striber og strømpesokker, mens han skiftevis tager en mundfuld kaffe af et stort krus, sviner den førende svenske morgenavis Dagens Nyheters chefredaktør til og pakker sit udstyr til en journalistisk opgave nordpå. Det sidste fordi han senere skal møde en anonym kilde i en sag, der angiveligt handler om korruption og misbrug af skattekroner i en socialdemokratisk kommune.

»Hvor er de fandens batterier,« brummer han bag det sorte skæg og fortsætter ud på toilettet for at børste tænder og køre en kam gennem et viltert hår. Imens fortæller han om dengang, han ernærede sig som skrothandler, hvilket førte ham til Helsingør og omegn.

Den med nethadet hører ligesom forestillingen om, at han er »dødsnarko-racist«, til en af Chang Fricks yndlingsjokes om »centralredaktionen« på et af Sveriges mest indflydelsesrige og magtfulde alternative onlinemedier, Nyheter Idag. Et medie det etablerede mediesverige ofte rubricerer som »indvandrerkritisk«, »højrepopulistisk« eller slet og ret »en hadside«.

Chang Frick er 35 år, grundlægger af Nyheter Idag og arbejder som de øvrige tre ansatte hjemmefra. »Centralredaktionen« er et lille kontor over for børneværelset med et hvidt skrivebord, en stor computerskærm, hvor han normalt overvåger det meste af den svenske debat på et utal af chatvinduer, en næsten tom reol og adskillige opladere, der flyder på gulvet blandt ledninger, flyttekasser og et par mapper til papirer.

På en hylde står en pose med tobak, som Chang selv sørger for at gøre opmærksom på. Da jeg senere spørger, om det er marijuana, ser han fornærmet ud og finder et mobilfoto af sin datter i en paradislignende have mellem store hampplanter.

Chang Frick befinder sig på fronten i dagens debatsverige, hvilket er årsagen til, at vi denne sommermorgen befinder os i det hyggelige villakvarter, hvor træhusenes forhaver blomstrer, omkranset af hvidt stakit. Vi skal følge Chang Frick for at finde ud af, hvorfor medier og debattører i Sverige slås mod hinanden på en måde, man ikke finder i andre nordiske lande. En kamp, som er yderligere intensiveret op til riksdagsvalget den 9. september, og som ifølge medieforskere er med til at polarisere debatten på samme måde som i USA, hvor Trump skiller vandene.

Peter Nygaard Christensen

»Den populistiske bevægelse er i de fleste vestlige lande rettet med mod en økonomisk og kulturel elite. Men i Sverige er der også en medieelite, som er meget stærk. På den måde er Sverige ekstremt, og det er blandt årsagerne til den polariserede kamp mellem medierne. En kamp, Chang Frick har vundet mange gange,« siger journalist og medgrundlægger af den venstreorienterede Researchgruppen, Mathias Wåg, der bl.a. har samarbejdet med Frick om at afsløre interne magtkampe hos Sverigedemokraterna (SD) og benyttet sig af hans særlige kontaktnetværk i partiet.

Krig mod journalister

På Chang Fricks kontor er der ikke mange papirbunker med aktindsigter, der skal afsløre magtens misbrug, hvilket ellers er mange journalisters foretrukne arbejdsredskab. Han har nu afsløret en hel del alligevel, som selv de traditionelle svenske medier – hvor meget de end foragter ham og hans onlinemedie – gang på gang har været tvunget til at referere. Han har ramt en af Sveriges mest seriøse aviser Dagens Nyheter midt i solarplexus: nyhedsgigantens troværdighed.

Han har fået finansmanden Mats Qviberg til at sælge sit medieeventyr Metro med milliontab; en Sverigedemokrat til at forlade Riksdagen; afsløret en anden prominent SD’ers propagandataktik – og han anses for at være blandt de drivende kræfter på højrefløjen i kritikken af den tidligere formand for de konservative Moderaterna, der endte med at måtte forlade sin post.

Og så hader han journalister og har udtalt, at han kæmper for, at de alle sammen skal blive arbejdsløse og deres redaktioner nedlagt. Det er nu ikke sket. Men Chang Frick er godt i gang med at gnave i det etablerede middelklassesveriges selvforståelse. Hans krigserklæring mod de traditionelle »socialliberale« medier gør ham til en Trumpfigur i kampen om den offentlige mening og sociale orden, som nu føres gennem de sociale medier og nye hjemmesider, som svenskerne kalder alternative medier.

Blå bog

  • Chang Frick er svensk, 35 år, selvlært journalist.
  • Hans far handlede med maskiner og amerikanerbiler, og hans mor var polsk indvandrer, hvis tredje mand havde efternavnet Frick, som Chang senere fik.
  • Han er opvokset i en skånsk landsby. Efter gymnasiet læste han maskinteknik i Kristianstad.
  • I 2014 grundlagde han onlinemediet Nyheter Idag sammen med Jakob Bergman, medlem af piratpartiet og ligesom Frick libertaner.
  • Frick er tidligere medlem af Sverigedemokraterne (SD), og mange læsere af Nyheter Idag sympatiserer med partiet.

Chang Frick identificerer sig som libertarianer. Men hans mål, forklarer han senere, er også at give under- og arbejderklassen i Sverige en kæmpemegafon. Han beskrives som en journalistisk Mefisto, der ikke er for fin til noget, kan komme ind alle steder og derfor har sit eget originale perspektiv.

Det undersøgende magasin Filter, der i deres februarnummer bragte et stort og omdiskuteret portræt af Chang Frick, skrev om ham:

»De andre alternative hjemmesider er had mod mennesker, men Chang Frick kan påvirke partier.

Sverigedemokrat

Chang Fricks politiske engagement startede som ung hos Moderaterna, men han skiftede senere til SD, hvor han dog endte sit medlemskab, før han startede Nyheter Idag. I dag har han stadig mange kontakter i partiet, og en gonzoinspireret reportage fra hans hånd om Sverigedemokraternes riksdagsmedlem Palov Gamovs deltagelse som valgobservatør i Rusland førte til Gamovs afgang. Artiklerne er blevet betegnet som et karaktermord på SD’eren, fordi de er en udførlig beskrivelse af en vanvittig mands nedsmeltning. Og Frick, der kender Gamov fra sine tidlige SD-dage, blev på turen bedt af de russiske myndigheder om at være stand-in, da Gamov var for bagstiv til gennemføre sin første dag som valgobservatør og i øvrigt havde truet de russiske myndigheder med at sprede rygter om valgfusk, hvis de ikke betalte hans sprutregninger.

Den første af Fricks to reportager blev afsluttet med en redaktionel bemærkning, der lød: »Så snart Chang Frick har fået ordnet en ny lejlighed i Stockholm, skal han færdigskrive og korrekturlæse anden del af rejsereportagen fra Moskva. Hvis du har en treværelses eller en større lejlighed til leje i Stockholm kan du kontakte chang@nyheteridag.se.«

Chang Frick endte med at flytte til Bålsta. Et stykke fra den lejlighed, han hidtil havde lejet sort af en syrisk immigrant i en ’no-go zone’ i den stockholmske ghetto, hvor kriminalscenerne så at sige udspandt sig i hans baghave, og han derfor sjældent behøvede at køre særlig langt med sit kamera med den paparazzistore telelinse for at passe sit arbejde.

Da historien om SD’eren Pavel Gamov blev lagt på nettet, fik den positiv opmærksomhed – også blandt folk langt væk fra den sædvanlige skare af kernelæsere, som Chang Frick beskriver som SD-sympatisørere. Gamovs skæbne var beseglet, men afsenderen på historien blev holdt ud i strakt arm.

»Nyheter Idag er en avis, jeg naturligvis tager afstand fra, men det her er forfærdelig morsom læsning,« skrev f.eks. Ekspressens stedfortrædende kulturchef, Jens Linjestrand, på Twitter til stor morskab og hån fra borgerlige meningsdannere. Han fik følgeskab af andre etablerede skribenter og politikere. Andre var forargede over, at man overhovedet ville dele Fricks historier. Erhvervs- og innovationsminister, Mikael Damberg, gjorde det, men trak senere sit tweet tilbage og afviste at kommentere.

Peter Nygaard Christensen

Nyheter Idags artikler er for det meste saglige, men ganske hårdt vinklede. Blandt de mest læste i disse sommerdage er:

»Nye lønforhøjelser for Löfven (Sveriges statsminister, red.) og ministrene. Tjener 172.000 om måneden«, »Afghaneren som myrdede Helga, 89, får strafrabat – var under 21.«

Populært er desuden et faktatjek af Sveriges bistandsminister fra det grønne Miljöpartiet, som under en partilederdebat har påstået, at der ikke findes et grønt græsstrå længere på hendes plæne – samt et billede, der viser, at det gør der.

Delt og læst er også historien om Dagens Nyheter (en socialliberal avis, der minder om Politiken) og deres chefredaktør, Peter Wolodarski, der har givet den såkaldt indvandrerkritiske nationaløkonom, Tino Sanandaji, ret i hans kritik af en af avisens artikler – men bag kulisserne skulle have forsøgt at få økonomen fyret. Wolodarski har afvist kritikken med, at han har kendt Sanandajis chef i mange år og ofte ringer til ham.

Eliten

Da snakken falder på Peter Wolodarski hjemme i Chang Fricks rækkehus, afleverer han en svada, som ikke er helt typisk blandt mediefolk.

»Wolodarski er det fremmeste eksemplar af den socialliberale kulturelite. En fej, jävla idiot. Jeg prøver at psyke ham. Forleden så jeg ham på Skansen (populært frilandsmuseum i Stockholm, red.) og stillede mig op og gloede på ham. Ham blev forfjamsket og skyndte sig væk,« siger Chang Frick, der står lænet op ad køkkenbordet.

Over for ham er et rundt spisebord og et lidt mindre børnebord med to stole med Disney-billeder på ryglænet, juicebrikker og kiks efter døtrenes morgenmad.

»Kultureliten har så fandens travlt med at positionere sig. Når jeg f.eks. vil dække et eller andet offentlig arrangement, bliver folk bange for, at de skal blive anklaget for noget racistisk. Sådan er psykologien i Sverige. Det er som en pestsmitte, hvis man bliver koblet sammen med mig,« siger han og begynder at storgrine af det faktum, at hans sambo Polina lige nu er til et møde med det svenske filminstitut, for at få støtte til et filmprojekt.

Chang Frick omtaler filminstituttet som »radikal-feministerne, der spreder kønspolitisk nonsens«, fordi chefen for instituttet skulle have foreslået, at kun kvinder kan søge støtte for at gøre op med den manglende ligestilling i filmmiljøet.

»Hvis bare feministerne vidste, at hun boede sammen med mig,« klukker han, »men hun har jo en kusse mellem benene og dermed de rette kompetencer. De har ikke fattet sammenhængen, og jeg skal nok holde mund. Folk vil gerne skændes med mig. Det er, som om man forsøger at sikre en terrorbalance i Sverige. Jeg skriver kritisk om etablissementet, og de er omvendt altid ude efter at ramme mig.«

Dagens Nyheter og andre socialliberale medier er en aktivistisk fortrop for middelklasseværdier, siger Frick, og disker så op med en klasseanalyse.

»Tidligere blev arbejderklassen defineret som politisk subjekt af Socialdemokraterna. Men i løbet af 1990’erne tog de liberale ideer over, og klassekamp blev byttet ud med identitetspolitik. Og så var middelklassen pludselig udgangspunkt for politikken. Dagens Nyheter blev det medie, det politiske kompas rettede sig imod,« siger han og begynder at kigge sig om efter sine sneakers.

Trumpmedier

Det er mediekoncerner som Dagens Nyheter, som de såkaldt alternative medier udfordrer. De består af en underskov af nye onlinemedier, der har sit udspring i det kontra-jihadistiske miljø, som opstod i kølvandet på 11. september 2001. Men som ikke slog igennem, før de sociale medier blev mere udbredte, forklarer lektor ved Institutionen for Medier og Journalistik ved Linné Universitet, Kristoffer Holt, som er en af de få, der har forsket i det, han karakteriserer som indvandrerkritiske alternative medier.

Bloggen Politiskt Inkorrekt, der ifølge Filter offentliggjorde kriminelles etnicitet – ind imellem også deres navne, billeder og personnumre – og blev politianmeldt for at hænge uskyldige ud, var blandt de første, der i 2008-2009 fik større gennemslagskraft og tiltrak blandt andre Chang Frick som skribent. Han skrev dog primært om kernekraft og æresvold. Derefter opstod en række onlinemedier, som dels kritiserede traditionelle medier for at være politisk korrekte og venstreorienterede, og som dels kritiserede svensk indvandringspolitik. Deres ideologiske udgangspunkt spændte fra ekstremister og nazister i Den Nordiske Modstandsbevægelse til mere »almindelige mennesker med samme type kritik«, siger Kristoffer Holt, der regner Chang Fricks Nyheter Idag som en del af den sidste kategori.

»Når de traditionelle medier skriver om de nye onlinemedier, skærer de ofte alle over en kam, selv om medierne er meget forskellige. Men de er jo også en trussel, fordi de vokser i størrelse. Nogle bruger ganske forfærdelige metoder, hvor de ringer op og truer journalister, mens andre er mere seriøse,« siger Holt.

Det er også Holt, der fortæller mig, at Frick kan sammenlignes med Mefisto. Holt har nemlig skrevet doktorafhandling om Mefisto-figuren som et gammelt publicistisk ideal og retorisk figur, der er blevet brugt af journalister gennem tiderne. Og ifølge en undersøgelse fra Reuters, det journalistiske forskningsinstitut ved Oxford Universitet, er de nye onlinemediers udbredelse voksende. Omkring ti procent af den svenske befolkning besøger f.eks. Nyheter Idag og et andet onlinemedie Fria Tider hver uge, hvilket er på niveau med de store svenske lokalmedier. Desuden viser undersøgelsen, at svenskerne har større tiltro til medier som Nyheter Idag end de traditionelle medier.

»Frem for alt har de nye onlinemedier fået opmærksomhed efter Donald Trumps sejr i USA, der blev kædet sammen med mediet Breitbarts betydning for hans vælgerbase. På det tidspunkt indså man i Sverige, at man også havde alternative medier her i landet, og det har skabt en vældig polarisering i det svenske mediebillede,« siger Kristoffer Holt.

Bevægelse på nettet

De alternative onlinemediers stigende indflydelse har ikke mindst været med til at forberede Sverigedemokraternas vej til Riksdagen, hvor de til mange svenskeres bestyrtelse endte som tredjestørste parti for fire år siden. Og de beskrives som den folkelige bevægelse bag det indvandrerkritiske parti, der i enkelte meningsmålinger står til at blive Sveriges største ved riksdagsvalget til september.

»Jeg mener, at der er for meget fokus på toppen af de højrepopulistiske partier og for lidt på de bevægelser, som løfter dem frem. SD har jo den største netaktive bevægelse bag sig. Intet andet parti kan måle sig med dem. Og der har Chang Frick hørt til,« siger Matias Wåg, som dog også peger på, at det nye i dette års valgkamp er en splittelse på højrefløjen, hvor fire partier formelt set har dannet den borgerlige Alliancen.

Sådan fordeler de svenske stemmer sig

Men hvor Centerpartiet står fast på Moderaternas åbne linje i udlændingepolitikken, nærmer Moderaterna sig nu SD. Til gengæld har SD fået en ny konkurrent i det yderligtgående parti, Alternativ for Sverige.

»I den nye gråzone mellem SD og Moderaterna befinder Chang Frick sig sammen med en række andre konservative medier,« siger Wåg. »Og hans Nyheter Idag er det eneste blandt de alternative medier, der er politisk ’farlig’. Gennemslagskraften på hans artikler er større end hos de andre, fordi han har læsere langt ind i det etablerede højre. Han flytter grænser og kan påvirke politikken i konservativ retning,« siger Wåg og peger bl.a. på Fricks indflydelse, da der skulle vedtages en ny grundlov for medierne, der ville stække de alternative medier.

Og da han skrev om den tidligere formand for Moderaterna, Anna Kinberg Batra, der gik med til at udelukke SD i den såkaldte Decemberöverenskommelse, var det medvirkende til, at hun mødte stor modstand fra sit eget bagland, vurderer Wåg.

Outsideren

Billedet af outsideren blandt svenske journalister og meningsdannere er tydeligvis et af Chang Fricks varemærker. Og det sælger meget godt. Nyheter Idag har over 2.000 abonnenter og har i den seneste måned haft 800.000 unikke læsere målt med Google Analytics. For Chang Frick er også innovatør. I 2008 fik han som 24-årig prisen som årets unge entreprenør i det nordøstlige Skåne, da han som skrothandler omsatte for 1,5 millioner svenske kroner om året. Og lige nu er der et hul i markedet for Nyheter Idags artikler om skandaler, forbrydelser og indvandrerkritik. Det er ren clickbait i det »politisk korrekte« Sverige, forklarer han, da vi går ud til hans nye Volvo XC60.

»For mig er journalistik som punk. Det handler om at nedbryde autoriteter. I Sverige er autoriten de skide vigtige, ’vi er så fine i kanten mennesker’.«

Ude på den lille rotunde foran rækkehusene kører en varevogn langsomt forbi. Føreren sender Frick et v-tegn. Chang Frick får læsset sit grej i bagagerummet og drejer ud på den stille villavej og fortsætter ad den næsten tomme motorvej mod nord. Vi taler om den svenske mentalitet, som mange beskriver som politisk korrekt. Jeg spørger ham, om mange svenskere ikke bare er hyperindividualister, der helst vil lade andre være i fred. Derfor blander de sig ikke og ønsker ikke konflikter.

Chang Frick visler irriteret gennem skægget. »Svenskerne er skidebange. Bange for at stikke ud, og hvad andre siger om dem.«

Peter Nygaard Christensen

Mens vi kører, tjekker Frick kontant sit Twitter-feed. En af Dagens Nyheters førende journalister, Niklas Orrenius, som har skrevet flere bøger om SD, har kommenteret en af Fricks artikler. Frick svarer med det samme. Og hvis ikke han lige tjekker netdebatten, ringer mobilen. Så er det kæresten, der skal vide, hvilke regninger hun skal betale. Bilens kommunikationssystem er på medhør, og Frick lader mig lytte med på det hele. Også da Nyheter Idags redaktionschef ringer, og de diskuterer det strategiske i den kritiske historie om Socialdemokraterna, Chang Frick er på vej til at lave.

»Det er en jävla god historie, hvis jeg kan få den lavet rigtigt,« siger Frick.

Chang Fricks bekymring er tilsyneladende ikke, at han bliver citeret for noget afsindigt og provokerende. Snarere at han ikke gør det. Han kan sige ting som, »det gode ved at være racist i det her land er …« Eller når man spørger til hans familiebaggrund: »Jeg er halvt jøde og halvt sigøjner. Når jeg går ind i en forretning, ved jeg ikke, om jeg skal prutte om prisen eller stjæle.«

Det er hans forretningsmodel.

Ifølge Mathias Wåg, der også er grundlægger af den svenske afdeling af den yderligtgående gruppe Antifacitisk Aktion, er det det, der får kilderne til at opsøge ham med tips. Chang Frick er dygtig til at trykke på effektknappen. Han finder altid den vinkel, der giver maksimalt antal læsere. Hans styrke er, at han ikke er en del af det traditionelle mediefællesskab. Bliver han det, vil han tabe mange af sine kilder. De kontakter ham, fordi han er noget andet og en outsider, mener Wåg.

Det var bl.a. sådan, historien om overgrebene på ungdomsfestivalen We are Stockholm kom frem i 2016 i kølvandet på lignende beretninger om voldtægter og chikane begået af migranter en nytårsnat i Köln. Frick blev kontaktet af en psykolog, som havde været vidne til, at politiet greb ind over for en flok uledsagede flygtningedrenge fra Marokko og Afghanistan.

Psykologen havde henvendt sig til Dagens Nyheter (DN) med kontaktinformationer på politifolk, men interessen fra DN fordampede. Ifølge psykologen fordi DN-redaktører mente, der var tale om »SD-forfalskninger«. Da Köln-historien kom op, kontaktede DN psykologen igen. Men psykologen var ifølge Frick blevet så rasende, at han i stedet henvendte sig til Nyheter Idag, hvis efterfølgende historie om »DN’s mørklægning« blev genstand for intens debat i Sverige – selv om DN forklarede, at årsagen til, at den ikke blev bragt, var, at oplysningerne ikke kunne bekræftes. Det afviste politiet. Frick selv blev aldrig inddraget i debatten. Til gengæld stod hans kilder ved historien.

Jeg spørger Chang Frick, om det ikke netop er en forretningsstrategi at opsøge det etableredes Sveriges modstand:

»Jeg lægger ikke så meget i det. Det sjoveste er at agere præcis som andre journalister. Bruge de samme metoder og være professionelle helt efter bogen. Vi er medlem af det presseetiske system, skriver sagligt og lader berørte parter komme til orde. Så længe vi holder den kurs, kan folk jo se, at de andre medier politiserer og er nødt til at angribe os på andre måder. Efter jeg skrev om overgrebene på ungdomsfestivalen, påstod en kronikør i Svenska Dagbladet, at jeg har modtaget penge af Putin for at så mistro mod svenske medier og skade demokratiet. For det kunne jo åbenbart ikke være sådan, at flygtninge kunne have opført sig dårligt. To uger senere måtte alle erkende, at jeg havde ret,« siger han og ser meget tilfreds ud.

Nyheter Idag skriver meget om indvandrere og udlændingedebat, hvilket også fylder i de andre svenske medier. Selv afviser Frick, at han er politisk optaget af migration. Til gengæld mener han, at svenskerne har været alt for politisk korrekte og konfliktsky i indvandrerspørgsmålet.

»Det er jo ikke indvandrerne, der er problemet. Det er svenskerne,« siger han og drejer ind på en rasteplads. Vi har nu kørt i tre timer. Og munden har stort set ikke stået stille på Chang Frick.

Russisk trold

Magasinet Filter har i forbindelse med deres portræt af Frick kontaktet en række svenske journalister. Ingen af dem har en finger at sætte på hans journalistiske arbejde.

»Han har en slags ærligheds-tourette og svarer på alt, hvad man spørger ham om. Jeg har aldrig fanget ham i at holde noget skjult, og hvis han har lavet fejl, retter han,« siger Mathias Wåg.

Men Chang Frick er til trods for svenske mediers berøringsangst over for ham alligevel endt i centrum af nyhedsstrømmen. Senest er Frick i en række artikler i Dagens Nyheter blevet sat i forbindelse med en sag om påstået spionage mod det svenske udenrigsministerium og en prominent, svensk, Putin-kritisk sikkerhedsjournalist. Ministeriet havde hjulpet journalisten med formidlingen af en interviewaftale med en ukrainsk menneskerettighedsaktivist. De oplysninger havde Nyheter Idag, uden dog at skrive om dem.

Men Frick fortalte det til en politiker fra Moderaterna, der skrev om det på Twitter. Og så var fanden løs. For hvor havde Nyheter Idag deres oplysninger fra? Historien har bidraget til billedet af, at Chang Frick er en slags russisk ’trold’, der arbejder på at nedbryde det svenske samfund. Det afviser han, når man spørger, og begynder at tale oprørt om, at det svarer til at anklage ham for landsforræderi. Nogen forbindelse til fremmede magter er aldrig blevet bevist.

Chang Fricks økonomi eller snarere manglen på samme er et andet område af hans virksomhed, som er blevet gransket i medierne. Bl.a. har Bonniers-mediet Kit skrevet artikler om, at han ikke har betalt skat i flere år, mens han har drevet Nyheter Idag.

Det har fået flere, herunder Pavel Gamov, til at spekulere i, om Frick er finansieret af Sverigedemokraterna. I magasinet Filters portræt får det bl.a. en række kilder til at hævde, at Frick er SD-toppens forlængede arm, fordi han hjælper dem med at fjerne personer, som står i vejen for partitoppens forsøg på at gøre partiet »stuerent«.

Til det siger Frick:

»Når jeg ikke skriver om partiet, er det et problem. Og når jeg gør det, er det også.«

Den konstante kritik af hans person ser nu ikke ud til bide på. I stedet taler Chang Frick om, at han bliver fed af at være journalist på en rullende redaktion, da vi går ind på en af burgerkæden Sibyllas restauranter på rastepladsen i skoven.

Her bestiller han en cola og en burger og hiver op i sin T-shirt for at dokumentere påstanden med et par mavedeller. T-shirten har påskriften Deplorable Lives Matter i hvide bogstaver på sort baggrund og er en parafrasering af den amerikanske borgerretsbevægelse Black Lives Matter og tidligere præsidentkandidat Hillary Clintons omtale af Donald Trumps vælgere som »deplorable«, altså sølle.

»Det er jo klasseforagt. Og det samme er sket i forhold til Sverigedemokraternas vælgere,« forklarer Chang Frick. Jeg påpeger, at han har lidt mayonnaise siddende i skægget. »Det er jo et godt billede,« griner han til fotografen.

Da vi senere er nået til rejsens ende, byen Sollefterå, stiger Chang Frick ud af bilen og går hen til den anonyme kilde, der absolut ikke vil fotograferes. Kilden er ansat i kommunen og har en omfattende stak fakturaer, der angiveligt dokumenterer omfattende misbrug med skattekroner, der bl.a. er gået til en regionschefs venner og elskerinder i form af høje lønninger og luksusferier.

Jeg spørger Chang Frick, om det ikke er dumt af ham at mødes med kilden på byens hovedstrøg.

»Det her er den svenske udkant. Her bor småfolket, som Stockholm er ligeglad med. Den regionsformand, som det handler om, bor i Stockholm.«

Det særligt penible ved historien er, at socialdemokraterne i regionen modsat deres valgløfter i 2014 har valgt at lukke det lokale sygehus’ akutmodtagelse og fødeafdeling. I stedet er gravide kvinder blevet tilbudt kurser i at føde i en bil, fordi der nu er ca. 200 kilometer til nærmeste fødeafdeling. Samtidig har socialdemokrater altså forgyldt sig selv. Det er en historie med tråde til statsminister Stefan Löfven, siger Frick begejstret, da vi sidder på den lokale bar og spiser, mens Frick gennemgår kildens dokumenter.

Lokale beboere har desuden besat sygehuset i halvandet år, og da Chang Frick finder ud af, at de stadig er på sygehuset, springer han i bilen og kører derop. Tre ældre borgere sidder i hospitalets forhal, og Frick går i gang med at interviewe, efter han har præsenteret sig som den eneste journalist i Sverige, der bærer joggingbukser på arbejde. Er det noget med, at Löfven er opvokset i området, og hans mor stadig bor her, spørger han. Jo jo, det er rigtig nok, bliver der svaret. Har Löfvens mor udtalt sig om lukningen, vil Frick vide. Nej, hun er på plejehjem.

Besætterne kender ikke rigtig det medie, Frick kommer fra. »Det er nok også det bedste,« kommenterer Frick med et grin senere. Til besætterne siger han, at han har grundlagt sit eget site, Nyheter Idag, og at det har 100.000 læsere. Det er ved at gå op for Frick, at han ikke kun er i gang med at afsløre socialdemokratisk svindel, men også at historien om de lukkede sygehusafdelinger kan påvirke valgkampen.

»Sosserne vil jo ikke så gerne tale om indvandring i valgkampen. De vil hellere tale om velfærd. Jamen, så bare kom herop til Sollefteå,« udbryder han.

Uetisk

Da vi sent på aftenen sidder på byens wellness-hotel med udsigt over Sollefteå, der ligger i midnatssolen og glimter med en flod løbende gennem byen, fortæller Frick, at Sverigedemokraternas kommunikationschef ringede for at købe billeder, da han var på hospitalet. SD kan ikke selv købe billeder af det nationale billedbureau, fordi de har manipuleret med dem på valgplakater.

»Jeg fortalte ham om historien om Socialdemokraterna. Han sagde wauw, skriv den, skriv den, og spurgte, om jeg troede, at besætterne ville have besøg af SD’s formand Jimmi Åkesson,« siger Frick, hvorefter han giver sig til at spekulere på, hvordan han skal få fortalt den vidt forgrenede historie.

Han griber mobilen og ringer til økonomen Tino Sanandaji, som han ofte drøfter historier og økonomisk statistik med, og fortæller begejstret om Sollefteå.

Jeg spørger ham, om det ikke er uetisk at fortælle Sverigedemokraternas kommunikationschef om en kritisk historie om en politisk modstander, før den er trykt, og så midt i en valgkamp. Det ville jeg aldrig have gjort, siger jeg.

»Hvorfor ikke det? Han ville jo få det at vide alligevel, når jeg skriver den. Jeg taler med alle. Også Socialdemokraterna. Og så er jeg bare ikke en almindelig journalist.«

Serie

Valg i Sverige

Sverige er et radikalt politisk eksperiment, hvor multikultur, statsfeminisme og hyperindividualisme er et ideal for nogle, men et skræmmebillede for andre. Sverige er også et land, hvor en polariserende kulturkamp er på sit højeste, og Riksdagsvalget den 9. september bliver en afgørende test på, hvilket land Sverige vil være i fremtiden. Information undersøger eksperimentet og de idealistiske svenskere i en ny serie op til valgdagen.

Seneste artikler

  • På den svenske valgdag flyttede vi til byen, hvor hele Sverige bor

    15. september 2018
    Der ligger 89 steder i Sverige, der hedder Fagerhult. På den svenske valgdag flyttede Information til én af dem og mødte drømme om jordskredsvalg, en klimaprædikant og en motorgal makker på en crosser
  • Sverigedemokraterna gled i deres egen jordskredssejr

    13. september 2018
    At den forventede og meget omtalte jordskredssejr til Sverigedemokraterna udeblev, har også en mindre omtalt årsag. Meningsmålingerne overvurderede partiet voldsomt, og var med til at gøre det, der er en klar sejr, til en lunken fornøjelse
  • Svensk historiker: Valget kræver, at de svenske politikere viser mod og tænker nyt

    11. september 2018
    Flygtningekrisen, bilafbrændinger og en valgkamp, der mest handlede om indvandring, sikrede ikke Sverigedemokraterna den jordskredssejr, mange havde spået. Grunden er, at kun få svenskere ønsker sig en så stram indvandringspolitik, at Sverige ikke kan konkurrere i den åbne, globale økonomi, vurderer den svenske historiker Lars Trägårdh
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Benny Jensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Bjørn Pedersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Hans Aagaard, Benny Jensen, Kim Folke Knudsen, Bjørn Pedersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Tænk, at vi skandinaver ikke oplever at vi har åndelig modstandkraft til at ignorere småsvindlere som Frick. Hans psykologiske profil står mejslet i sten med denne glimrende artikel af Mette-Line Thorup. Han er et opmærksomhedshungrende frustrationsmenneske. Prøv at hør på mig, Chang Frick, hvis du læser dette. De fleste mennesker er stille og rolige typer som tager en dag ad gangen og lever med deres sorger. 1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel, 5. Sorgen over at være sig selv nærmest. Du går lige ind og forsøger at kapre det menneskelige. Vores ensomhed erstatter du med fesen, indbildt handlekraft. Den 3. sorg forsøger du at rive fra os med dine lusede hovsaløsninger. Du lyver for os om at den ikke eksisterer. Også om den fjerde sorg lyver du, for den lover du at tilfredsstille. Hallo! Man kan ikke tilfredsstille sorger, men man kan trøste stille og roligt i nære relationer. Den 5. sorg maskerer du.

Bettina Jensen

Morten Hjerl-Hansen, set i helt andre perspektiver er mennesker slet ikke typer - thi de kan ikke typologiseres, fordi de er multifacetterede, i fortsat latent udvikling og langt mere komplekse end deres fremtrædelsesformer (specielt fordi vi intra- og interpsykisk skaber deres imago i vor bevidsthed, som en del af fremtrædelsen). Men ellers er jeg helt enig i at sorg er en langt større faktor for vores væren og eksistens, end vi umiddelbart gør os klart - og jeg er helt med på at vores hang til typologisering næsten kommer til at udgøre et sandhedsvidne for os, men det er vel netop dér, vi skal være opmærksomme på (ikke vagtsomme mod) vore egne udfordringer med bl.a. sorg(ens derivater).