Læsetid: 7 min.

Elendige hajfilm er historien om det elendige menneskes kamp mod sig selv

Hajfilm har med højdepunkter i den storslåede ’Dødens Gab’ og den storplatte ’Sharknado’ handlet om kvindehad, maskulinitetsidealer og menneskelig hybris. Biografaktuelle ’The Meg’ lægger sig et sært sted mellem det selvironiske og det dybtfølte i sin kamp på at dyrke og opdatere en genre, der efterhånden har det bedst, når den griner højlydt af sig selv
I den ene ende af hajfilm-spektret er Steven Spielbergs Dødens Gab, der rusker godt og grundigt i vores grundangst.

I den ene ende af hajfilm-spektret er Steven Spielbergs Dødens Gab, der rusker godt og grundigt i vores grundangst.

Ritzau Scanpix

11. august 2018

Hajfilmen. Siden en meget ung Steven Spielberg instruerede blockbuster-sensationen Dødens Gab i 1975, har genren levet sit eget populærkulturelle liv iblandt os. Spielberg fik efter bøvl og tvivl og med musikken som afgørende medfortæller sammenbikset et mesterværk med thriller-suspense, dyb og humoristisk karakteropbygning, lokal kapitalismekritik og med horror og bromance-intimitet.

Siden er det gået ned ad bakke for ambitionerne inden for genren. Men hajfilm dukker ofte livligt op til overfladen, når det bliver sommer – når huden er mest bar, og stranden og havet er tættest på os.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu