Læsetid: 14 min.

De har fået nok: Forskere bliver klimaaktivister

Flere danske eksperter og forskere oplever en stigende frustration over, at politikerne ikke tager klimaproblemerne alvorligt nok. Derfor er de gået aktivt ind i kampen mod klimaforandringer. Vi har talt med en glaciolog, en meterolog, en politolog, en historiker og en professor i naturressourcer om deres valg
Meteorologen Jesper Theilgaard mener ikke, at det giver mening ikke at indrage alle de store sammenænge, som er synlige for ham. Optimisme finder han fortrinsvis i teknologiske fremskridt, fortæller han.

Meteorologen Jesper Theilgaard mener ikke, at det giver mening ikke at indrage alle de store sammenænge, som er synlige for ham. Optimisme finder han fortrinsvis i teknologiske fremskridt, fortæller han.

Marie Hald

25. august 2018

Jesper Theilgaard

Meteorolog og tidligere vært på vejret på Danmarks Radio. Arbejder i dag som foredragsholder og har derudover skrevet en række bøger om vejr og klima, lavet filmen ‘Climate Planet’ og arrangeret en række klimakoncerter.

– Hvornår blev du opmærksom på klimaforandringerne?

»I 1980’erne arbejdede jeg som meteorolog i lufthavnen. Mens vi her i Danmark havde de her stærke isvintre, så hørte vi, at man i Holland var begyndt at bygge diger på grund af forventede klimaforandringer. Det grinede vi lidt af. Men de var klogere end os. I 1990’erne begyndte jeg at skrive om klimaet, ganske kort, men jeg kunne godt se, at der var potentiale til, at det kunne gå galt.«

– Ved man som meteorolog noget om klimaet eller kun noget om vejret syv dage frem?

»Det kommer an på, hvem man er. Man kan nøjes med at beskæftige sig med det nære, der er ens arbejde. Men når der sker så meget rundt omkring, så var det for mig nødvendigt at tage det med.«

»I 1990’erne begyndte jeg at skrive om klimaet, ganske kort, men jeg kunne godt se, at der var potentiale til, at det kunne gå galt«

Marie Hald
– Hvornår besluttede du dig for at gå mere aktivt ind i kampen mod klimaforandringer?

»I 2005 eller 2006 blev jeg af EU-Kommissionen inviteret til at være med i et netværk for tv-meteorologer fra Europa. Vi mødtes en gang om året i Bruxelles for at udvekslede viden. Alle havde det samme problem som jeg. Hvordan kunne vi komme til at formidle det problem, vi vidste eksisterede? De andre oplevede, at de havde svært ved at komme til orde, for det var ikke så anset dengang, at meteorologer gik ind i en seriøs debat om klimaet. Vejret er per definition ufarligt, og man mente, at de folk, som beskæftigede sig med vejret på tv, helst skulle holde sig til det.«

»Sidste år flyttede DR vejrredaktionen til Aarhus. I den forbindelse valgte jeg at blive selvstændig. Nu kan jeg gå all in. Jeg havde brug for at råbe lidt højere og fortælle, at det står værre til, end man hører i den almindelige debat.«

– Hvordan er du aktiv?

»Det meste er foredrag og indlæg på konferencer, men jeg har også lavet nogle klimakoncerter og ’Climate Planet’, en film og et event med en 24 meter høj globus. Filmen vises inde i globen på en mindre jordkugle. Den havde premiere i Aarhus sidste år og har blandt andet været til COP23 i Bonn. Nu kommer den til Islands Brygge her i september.«

– Det har været en historisk tør sommer. Hvis man taler med folk om sammenhængen mellem den tørre sommer og klimaforandringerne, nævner mange, at det var en regnfuld sommer sidste år, og at der derfor ikke kan være en sammenhæng. Har de ikke ret?

»Det er noget vrøvl. Årsagen til, at vi havde en regnfuld sommer sidste år, er, at vi lå på den forkerte side af polarfronten. Varmen var et andet sted, men den var lige så voldsom. De havde over 40 grader i lang tid i Østeuropa. Så der er en sammenhæng.«

Klimakampen uge for uge

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

– Hvornår er du mest optimistisk for fremtiden?

»Når jeg hører om nye teknologiske fremskridt. For nogle år siden besøgte jeg et anlæg i Vancouver, hvor man tager CO2 ud af atmosfæren. De tilsætter brint og laver syntetisk brændstof. Det lignede en fabrik med rør og siloer, og så var der en stor blæser på omkring fire meter i diameter, hvor man trak luft ind. Det er faktisk en proces, som har stort potentiale. Forleden var jeg på Syddansk Universitet for at holde et foredrag, og det er også noget, de kigger på.«

Det er meningsfuldt at gå med i demonstrationer og vise, at som forsker sidder man ikke bare inde i elfenbenstårnet, siger Jesper Friis Lund.

Peter Nygaard Christensen

Jens Friis Lund

Professor ved Københavns Universitet og forsker i forvaltning af naturressourcer. Er gået ned i arbejdstid, blandt andet for at være med til at arrangere den årlige klimamarch i København. Har derudover deltaget i demonstrationer mod kulkraft i Europas største brunkulsbrud i Tyskland.

– Hvornår er du mest bekymret for fremtiden?

»Jeg har to piger på syv og ti år. Når vi cykler i skole om morgenen, kører jeg bag dem og ser dem være så frie og ubekymrede. Den lille kører ofte og dasker til blade med fødderne. Så tænker jeg nogle gange på alt det, jeg ved om verden, som de ikke ved noget om endnu. De er store, så vi kan godt tale om miljøproblemer, at man ikke skal flyve for meget, og om problemer med plastik, men jeg har endnu ikke talt med dem om, hvordan verden kan blive i fremtiden.«

– Hvornår besluttede du dig for at gå aktivt ind i kampen mod klimaforandringer?

»Jeg har arbejdet forskningsmæssigt med et lille hjørne af klimaproblematikken. Det gælder for alle forskere, ingen arbejder både med atmosfærisk kemi, iskerneboringer og de politiske og økonomiske processer, som skaber og styrer klimaforandringerne. Vi arbejder alle sammen med små hjørner. Men for nogle år tilbage skulle jeg undervise i klimaforandringer og global governance på klimaområdet, og så begyndte jeg at læse op på det større billede. Jeg læste blandt andet om de scenarier, som ligger til grund for Danmarks og andre landes målsætninger. De bygger på den forudsætning, at vi kan have negativ CO2-udledning efter 2050. Men jeg læste samtidig, hvor mange forskere som siger, at der slet ikke findes teknologi til at opnå negativ udledning i den skala. Der gik det op for mig, hvor meget i tolvte time vi er i forhold til at få gjort noget ved det her problem.«

»Jeg har ikke følt, at jeg ved at blande mig i debatten som den objektive forsker, der skriver læserbreve og kronikker og deltager i høringer, har været i stand til at påvirke noget. Derfor afsøger jeg de her andre muligheder.«

Peter Nygaard Christensen
– Hvad er det seneste, du har gjort som aktivist?

»Jeg er med til at arrangere klimamarch i København. Fredag, efter at jeg var færdig med at undervise på universitetet, skyndte jeg mig ind til Studenterhuset, hvor jeg skulle mødes med nogle frivillige, som er med til at arrangere marchen, som løber af stablen den 8. september. Der sad vi to timer og diskuterede praktiske ting: budget, print af flyers, ruten. Jeg er gået ned i tid, både for at få mere tid til mine børn og for at kunne være aktiv i klimakampen.«

– Hvad ved du som forsker om klimaforandringerne, som vi andre ikke ved eller ikke er opmærksomme på?

»I løbet af det her århundrede, skal vi ifølge FN gå fra situationen i dag med en stor udledning til en situation efter 2050, hvor vi skal have en stor negativ udledning. Jeg tror ikke folk ved, hvor vanskeligt det er. Det europæiske forskningsråd kom for ikke så længe siden med en rapport, som siger, at vi ikke kan regne med de negative emissionsteknologier. Dem bliver vi nødt til at se bort fra. Klimarådet siger det samme i deres rapport fra maj. Men selv om det i forskningsverdenen er ved at være etableret, så er det slet ikke nået til det politiske niveau endnu. Det tror jeg ikke folk ved.«

– Burde du som forsker ikke holde dig til at forske?

»Jeg har ikke følt, at jeg ved at blande mig i debatten som den objektive forsker, der skriver læserbreve og kronikker og deltager i høringer, har været i stand til at påvirke noget. Derfor afsøger jeg de her andre muligheder. Det er også et spørgsmål om frustration, et behov for at gøre mere. Der er grænser for, hvor mange læserbreve jeg kan skrive. Og jeg føler, at det er meningsfuldt at gå med i demonstrationer og vise, at som forsker sidder man ikke bare inde i elfenbenstårnet.«

– Hvornår er du mest optimistisk for fremtiden?

»Det er for eksempel, når jeg deltager i planlægningen af en demonstration. Det kan godt være lidt trist at sidde alene og skrive læserbreve, men hvis man er i en gruppe af 20, som prøver at gøre noget sammen, det giver en følelse af mening.«

– Tror du, det rykker noget?

»Det er svært at sige. Men alternativet er ikke at gøre noget, og det er værre.«

Det bekymrer mig, at man ikke tager den situation mere alvorligt, men vi har ligesom opbygget en tolerance over for naturkatastrofer, siger Theresa Scavenius.

Sigrid Nygaard
Theresa Scavenius

Forsker i klimapolitik ved Aalborg Universitet. Er gået ind i politik for at påvirke klimadagsordenen. Stiller ved det kommende folketingsvalg op for Alternativet.

– Hvornår er du mest bekymret for fremtiden?

»Her over sommeren har vi haft den her lange tørkeperiode, som blandt andet går ud over landbrugsproduktionen. Det er for mig at se et konkret eksempel på, at der sker nogle skred i det, vi normalt ser som konstanter. Vi er vant til at gå ned i supermarkedet og købe alle vores ting, men hvis store dele af høsten slår fejl, så kan det ændre sig i fremtiden. . Det er lige op og vende i medierne, og så er det væk igen.«

»Over tid er jeg blevet mere og mere frustreret over, at politikerne ikke reagerer på den stigende bekymring hos borgerne og på de advarsler, der kommer fra klimaforskere.«

Sigrid Nygaard
– Hvornår besluttede du dig for at gå ind i politik?

»Det har været en længere proces. Jeg ved godt, at man ikke kan ændre det hele overnight, men man kunne i det mindste forsøge at gøre et eller andet.«

»På et tidspunkt begyndte jeg at lave noget bestyrelsesarbejde i den andelsforening, hvor jeg bor, og der fik jeg øjnene op for, at man kan gøre meget. Et lille eksempel var, at vi fik sat brandalarmer op i alle opgangene, hvor de var blevet taget ned fem år tidligere, fordi de var gået i stykker. I stedet for at gå og være bekymret for mine og naboens børn, fordi der ikke var brandalarmer i opgangene, fandt jeg ud af, at der ikke skulle mange møder til, før alle i bestyrelsen var blevet enige om, at det var en god idé at sætte dem op. Vores demokrati er jo faktisk baseret på, at borgerne varetager en masse administrative opgaver i samfundet. Det gælder i skolebestyrelser, ejerboligforeninger og så videre, men det gælder også i forhold til nationalpolitiske initiativer. Vi skal blot udnytte de muligheder og sætte os sammen og få tingene til at ske.«

– Hvad er du i gang med i dit politiske arbejde?

»Jeg er ved at bygge en politisk kampagne op, hvor jeg forsøger at rekruttere frivillige til at hjælpe mig med at blive valgt. Forleden mødtes jeg med en gruppe frivillige. Vi snakkede blandt andet om, hvordan vi kommer i gang med at lave kaffemøder med borgerne i min kreds i Nordsjælland. Vi skal også finde ud af, hvad vi skal gøre med hjemmesider og plakater til lygtepælene. Alle sådan nogle ting.«

– Hvad ved du som forsker om klimaforandringerne, som vi andre ikke ved eller ikke er opmærksomme på?

»Min forskning er samfundsvidenskabelig. Det, jeg ved noget om, er den dybe institutionelle forankring, som klimapolitikken forudsætter. Jeg ved for eksempel, at vi er dårlige til at håndtere udfordringerne forbundet med klimaforandringer, fordi vores institutioner ikke er i stand til at respondere på store udfordringer.«

– Burde du som forsker ikke holde dig til at forske?

»Jeg har valgt et meget clear cut. Jeg er forsker, men når jeg stiller op til Folketinget, er det ikke i rollen som forsker. Jeg stiller op som borger, fordi jeg har en viden, jeg gerne vil bringe med ind i politik.«

– Hvornår er du mest optimistisk for fremtiden?

»Det er, når jeg sidder til politiske møder med andre og snakker om, hvordan vi kan skabe en politisk forandring. Der sidder man ikke bare for sig selv med sine bekymringer. Man får følelsen af, at man gennem de demokratiske kanaler faktisk kan ændre noget.«

Da jeg blev forælder, fik jeg en klar fornemmelse af, at det her problem landede på mit bord, siger Stefan Gaarsmand Jacobsen.

Jakob Dall
Stefan Gaarsmand Jacobsen

Historiker ved RUC og forsker i klimaaktivisme, har for nylig udgivet bogen ’Climate Justice and the Economy’. Derudover medstifter af Scandinavian Commons og medinitiativtager til et opråb i dagbladet Politiken, hvor 301 forskere opfordrede politikerne til at føre en mere ambitiøs klimapolitik.

– Hvornår er du mest bekymret for fremtiden?

»Det rammer mig tit, når jeg har fri. Hvis jeg sidder på mit kontor og forsker, så er jeg mere optaget af at få detaljer på plads end af at være bekymret. Det bliver jeg først senere, når jeg har tid til at reflektere over de større linjer i min forskning, eller når jeg læser på noget af det mere overordnede.«

»Nogle gange er jeg kommet til at læse bøger om emnet lidt for sent om aftenen. De opsamlende værker, som beskriver konsekvenserne af klimaforandringer bredere kulturelt, de er simpelthen gift at læse for sent. Jeg kom til at læse en kulturvidenskabelig klimabog, The Ends of the World, en sen aften i en sommerferie. Selv om den ikke er så teknisk præcis, og jeg er uenig i meget af det, forfatterne skriver, så ramte nogle af deres fremtidsforestillinger ret hårdt, og tankerne blev ved med at fare rundt til langt ud på natten.«

– Hvornår besluttede du dig for at engagere dig i klimadebatten?

»Da jeg blev forælder, fik jeg en klar fornemmelse af, at det her problem landede på mit bord. I min søns levetid vil der være risiko for, at verden vil ændre sig markant i forhold til den, vi kender i dag. Hvis der kommer en tre eller fire graders opvarmning, som der er tale om nu, så vil det få en stor betydning for vores liv, for eksempel i forhold til hvor mange fødevarer vi er i stand til at producere. Det virker ikke som nogen god opskrift på en fredelig fremtid.«

»I min søns levetid vil der være risiko for, at verden vil ændre sig markant i forhold til den, vi kender i dag.«

Jakob Dall
– Hvad er det seneste du har gjort som aktiv i klimadebatten?

»Jeg var med til at samle en række forskere om at skrive et opråb i Politiken i maj. Faktisk havde jeg et halvt år i forvejen diskuteret med de øvrige initiativtagere, fordi vi mente, at der er et for stort gab mellem det, der bliver diskuteret internt blandt klimaforskere, og det, der bliver diskuteret blandt meningsdannere og politikere på Christiansborg. Under et forskningsophold i London fik jeg endelig fundet tid til at formulere problemet. Vi samlede derefter en gruppe af eksperter inden for feltet og begyndte at formulere en tekst, som vi gerne ville have andre til at medunderskrive. På et tidspunkt gik det op for os, at vi kunne samle ret mange.«

– Hvad ved du som forsker om klimaforandringerne, som vi andre ikke ved eller ikke er opmærksomme på?

»Det forekommer mig, at mange ikke er klar over implikationerne af klimaforandringerne. Én ting er at opstille modeller for temperatur- og havstigninger. Man kan lave et kort over, hvor meget havene stiger og påvirker forskellige områder. ’Hvor højt ligger mit hus?’ vil folk spørge sig selv. Det er ikke et irrelevant spørgsmål, men der er en hel masse andre forandringer som følger af temperaturstigninger og havvandstigninger, som folk måske har sværere ved at forholde sig til. Vejrforandringer og storme, men også at det påvirker planteliv og dyrkningsforhold på jorden.«

Jason Box

Professor i glaciologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og tidligere professor ved Ohio State University. Har blandt andet deltaget i protester mod olierørledningen Keystone XL og udvindingen af olie fra tjæresand. Var blandt talerne ved Klimamarchen i 2017.

– Hvornår er du mest bekymret for fremtiden?

»Når jeg zoomer ud. Som forsker bruger jeg det meste af min tid på at zoome ind. Hvis jeg skriver en rapport, så bruger jeg meget tid på de numeriske analyser eller på at finde medforfattere. Man mister nogle gange overblikket over det store billede. Men når jeg har tid til at kigge på det, så siver det ind, hvad det er, der sker.«

– Hvornår besluttede du dig for at blive aktivist?

»Da jeg skulle være far. Risikoen blev langt mere virkelig. Forældre bruger meget tid på at beskytte deres børn, og det at engagere sig i kampen mod klimaforandringerne er det samme. Det er en måde at beskytte sit barn på.«

– Hvordan har du været aktivistisk?

»Tidligere har jeg været til adskillige mobiliseringer, hvor vi stod med bannere og flag og forsøgte at få politikernes opmærksomhed. Jeg har også været med til en sit-in foran Det Hvide Hus mod Keystone XL (olierørledning i Nordamerika, red.). Det er ikke tilladt at sidde der, så man bliver anholdt.«

»Jeg var mere aktiv, inden jeg flyttede til Danmark. Dengang var jeg professor på et universitet, og det var mere socialt og politisk acceptabelt at engagere sig. Nu arbejder jeg for det offentlige, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, red.), og jeg skal være mere forsigtig. Jeg er nødt til at lave en skarp skillelinje mellem mit arbejde og min rolle som borger.«

– Hvad ved du som forsker om klimaforandringerne, som vi andre ikke ved eller ikke er opmærksomme på?

»Jeg bruger al min tid på et emne og forstår de fysiske sammenhænge, så jeg kan godt sige til folk: Jeg har læst litteraturen og forstår de fysiske sammenhænge, og min professionelle vurdering er, at vi har et problem. Vi skal have 900 billioner tons CO2 ud af atmosfæren. Det er vi ikke rigtigt begyndt på. Derudover så gør det en forskel, at jeg har rejst til Grønland flere gange om året for at lave målinger og har været vidne til, at landskabet har ændret sig. Når du med dine egne øjne ser, at landskabet forandrer sig i løbet af få år, og ser meget store områder, hvor isen bliver tyndere og ender i havet, så bliver det mere virkeligt for dig. Mere virkeligt end et diagram i en rapport.«

– Burde du som forsker ikke holde dig til at forske?

»Det korte svar er, at forskere også er borgere. Forskere har også børn. Forskere stemmer også og kan også bruge deres rettigheder ved at stemme. Nogle gange vurderer man som forsker, at det ikke er nok. Det er en personlig vurdering, og der vil være en risiko ved at komme med en anbefaling af en bestemt politik på området eller ved at blive anholdt i en demonstration. Så ja, det er et dilemma. Men nogle har argumenteret for, at politikere ligefrem bør være aktivistiske, fordi de ved mere end de fleste andre om emnet. Og hvis du har fakta i orden, så bør man kunne sige, hvad man vil.«

– Hvornår er du mest optimistisk for fremtiden?

»Der sker meget i virksomhederne og regionalniveau, for eksempel i USA i byerne og staterne. Ikke på landsplan. I Washington har der ikke været en substantiel politisk beslutning på området siden 1996, men det kommer der fra Google, Tesla og virksomheder som dem.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Estermarie Mandelquist
  • David Breuer
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Torben Bruhn Andersen
  • Anker Nielsen
  • Frede Jørgensen
  • Runa Lystlund
  • Erik Karlsen
  • Ervin Lazar
  • Erik Vestergaard
  • Olaf Tehrani
  • Arne Albatros Olsen
  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Dina Hald
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Troels Holm
  • Trond Meiring
Palle Yndal-Olsen, Estermarie Mandelquist, David Breuer, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Torben Bruhn Andersen, Anker Nielsen, Frede Jørgensen, Runa Lystlund, Erik Karlsen, Ervin Lazar, Erik Vestergaard, Olaf Tehrani, Arne Albatros Olsen, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Niels-Simon Larsen, Dina Hald, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Troels Holm og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Tak for jeres indspark i klimadebatten, redigeret af Otto Lerche Kristiansen.

Desværre kender jeg kun lidt til Jesper Theilgaard, der var en rolig behagelig profil på tv-vejret.

Jeg bliver nødt til at spørge jer, hvordan i forholder jer til de årtusinder med klimaforandringer Kloden har været vant til og påvirket af ? Kulde og varme har som en Sinuskurve påvirket klimaet, med store ødelæggelser til følge. Det virker på mig somom moderne videnskabsmænd ikke tror at denne vekselvirkning kan ske igen. Istedet er det blevet opportunt at ride med på en global frygtbølge, hvor man siger at alle systemer lukker ned, fordi CO2 udslip og andre forhold får Klodens temperatur til at stige nogle få grader.

Jeg mangler lidt perspektivering i mit 68-årige liv.

Robert Mortensen, Maria Jensen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Tak til de nu samfundsmæssigt engagerede og aktive videnskabsfolk. I har været savnet.
Børge Niiendam. 68 år er ingen alder. Dine spørgsmål er besvaret i rigt mål og på forståeligt sprog. Svarene er dog ikke korte, men de er entydige, en lang række undersøgelser og dukumentation af klimaforhold, der tilsammen giver et tydeligt billede. Du kan starte på NASAS hjemmeside.

Aksel Larsen, Palle Yndal-Olsen, Trond Meiring, kjeld jensen, Torkil Forman, Estermarie Mandelquist, Anders Olesen, David Breuer, Flemming Berger, ingemaje lange, Tue Romanow, Benta Victoria Gunnlögsson, Steen K Petersen, Olaf Tehrani, Sabine Behrmann, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Torben Skov, Hans Larsen, Jens Bryndum, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Jens Kofoed og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Flere danske eksperter og forskere oplever en stigende frustration over, at politikerne ikke tager klimaproblemerne ‘alvorligt nok’.”

Det må blive årets sikker vinder til den tåbeligste formulering fra danske ‘eksperter’, ydermere en problematiske udlægning, der internationalt blandt verdens samlede forskerestand, må betegnes, en helt forkert måde at formulere udfordringen på.

Vores danske politikere demonstrerede fredag i en snak om klimaet på tv, at folketinget lever på en anden planet.

Estermarie Mandelquist, Randi Christiansen, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, John Andersen, Bettina Jensen, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

@Peter: Din sikkert velmenende kommentar redegør for NASA's og andres viden om det de har kunnet se. Det er i Videnskabelig forstand en slags dokumentation - i det omfang Eksperterne er enige.

Og så har nogle gjort sig forestillinger om hvordan Kloden så ud fra og med sidste Istid, og det der lå før og efter. Prøv at orientere dig om hvor enige Eksperterne er om dokumentationen her.

Mine spørgsmål er ikke besvaret i rigt mål og på forståeligt sprog, og dine er ej heller, med mindre du er en opportunist.

Arne Albatros Olsen

Lidt skematisk sat op , så mener jeg at valget står imellem 2 forskellige former for disruption.

Den ene er den, hvor samfundet som vi kender det på sigt vil gå i opløsning pga. af de følgervirkninger der jo kommer i klimaforandringernes kølvand. Stigende fødevaremangel , et financiel sammenbrud. mangel på rent vand, store flygtningestrømme, utallige civile opstande , selvtægt af enhver art, og før vi når at se os om, befinder vi os i scenarie, som måske er mellemting mellem Mad Max og The Walking Dead.

Den anden form er den, hvor "vi" virkelig forsøger at ændre vores livsform og normsæt, og iværksætter en række tiltag for at nedsætte c02 udledningen. Den disruption, som følger her , er at en masse mennesker mister deres arbejde, deres privilegier, fordi har arbejdet i eller ejet dele af de industrier, som har været forbundne med et stor udledning. Det kunne eksempelvis være piloter, og folk i rejsebranchen, det traditionelle landbrug eller lignende.
Disse mennesker skal selvfølgeligt kompenseres for deres tab , så de kan opretholde en anstændig tilværelse. Her bliver det på den ene side en kamp for at tilpasse sig de forandringer der kommer i tide, samtidig med at co2 udledningen stoppes så meget det bliver muligt.

Det største problem i denne sammehæng er netop dette absolut nødvendige samarbejde, som skal foregå på tværs af landegrænser, fagskel , erhvervs interesser og økonomiske interesser. For visse parters vedkommende skal der sluges adskillige store kameler, dog uden af nogen bliver helt kvalt af den grund.

Det vil afhænge af størrelsen af antallet af dette "VI", som så løseligt bliver anvendt i debatten om klimaet. Her forudsættes både inkludering og medskyld, når udtrykket anvendes.

Men ER "VI" i virkeligheden mange nok ?

Er alle politikerne, regeringer,bestyrelserne og investorene i de største multinationale virksomheder med ombord.

Det er spørgsmålet ?

Flemming Berger, Henrik Lund, Niels Østergård og Alberg Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det helt afgørende vigtige at forstå, at folketinget er samlet set en modstander til borgerne, hvis borgerne skal sikre vores børns fremtid.

Vores universiteter de omtalte forskere kommer fra, der skal forme vores bedste unge kræfter til bæredygtig omstilling, er de forberedt på den bæredygtige omstilling?

Nej vores danske universiteter er samtidigt dybt involveret i økonomisk korruption,, universiteterne udgør er en væsentlig fare for vores børns Fremtid.

IPCC 'prøver' at forklare danske politikkere, at 80% af verdens 'kendte', også 'de danske olie og gas reserver', skal blive i jorden, for ikke klimaet skal tage, en dramatisk drejning, mod kraftigere katastrofer og holde temperaturerne, under en to grader stigning i 2050.

Hvad er problemet, hvorfor er det, så svært at forstå, at danske reserver, skal blive i jorden, at 80% ikke sælges, er det planen 80% ikke sælges?

Foruden dette betyder fossilfri Danmark i 2050, at alle importerede varer, vil være fremstillet fossilfrit?
Der kører ikke biler, lastbiler eller sejler skibe der udleder CO2 i 2050, er det arbejde påbegyndt?

Nej Folketinget er i dag ikke egnet til, at lede Danmark.

Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, John Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Diskussionen er om global opvarmning er tilfældig eller bare naturlige klimasvingninger? Ingen benægter vel at Co2 er en livsnødvendig klimagas. Og ingen benægter vel at Co2 indholdet i atmosfæren aldrig har været højere i den sidste million år?

Men at påstå det ingen indvirkning har på klodens temperatur burde give skolepengene retur.
Det burde især mange fra Danske Folkeparti få!

Ejvind Larsen, Børge Neiiendam, Mogens Holme og John Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

'Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

“Globally, 82% of today’s reserves must be left underground. In major coal producing nations like the US, Australia and Russia, more than 90% of coal reserves are unused in meeting the 2C pledge. In China and India, both heavy and growing coal users, 66% of reserves are unburnable.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2015/jan/07/much-worlds-fossil-f...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

"Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Aksel Larsen, Torkil Forman, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Bettina Jensen, Børge Neiiendam, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Erik Vestergaard

Sådan forskere. Go For It! Dejlig læsning.
En vigtig faktor i kampen mod videnskabs- og faktafornægtelsen, som jo desværre har sneget sig helt op i folketinget. "Forskerne siger . . , men vi synes"

jørgen djørup, Ejvind Larsen, Tine Andersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Men hvor er løsningen?

Danmark er intet foregangsland på energiområdet som mange tror. Selvom vindkraften dækker ca. 40 % af vores elforbrug, hører Danmark ikke til blandt lederne af grøn elproduktion. Dette skyldes en høj andel af elproduktion ved forbrænding. Lederne er lande med en høj andel af kernekraft som Frankrig og Sverige. Desuden udgør elektricitet kun 18 % af vores samlede energiforbrug, og i andre sektorer som transport og opvarmning af boliger står det meget værre til. I dag bliver hele 87 % af vores totale energiforbrug dækket ved forbrænding af kul, biomasse, naturgas, benzin og andre brændstoffer.

En væsentlig reduktion af CO2-udslippet og af den øvrige forurening kræver derfor en elektrificering af transport samt en miljørigtig løsning for opvarmning. Dette forudsætter minimum en tredobling af elproduktionen. Kun kernekraft kan sikre de store fornødne mængder af el til de tider, hvor der faktisk er brug for dem. Kernekraft har også den fordel, at den ligesom forbrændingsteknologier kan anvendes til husopvarmning.

Danmark skal yde sit bidrag til at modarbejde klimaforandringerne og samtidig beskytte sin befolkning mod følger af forurening. Alene i Danmark dræber luftforureningen hvert år mere end 30 gange flere mennesker end det totale antal ofre for kernekraftværksulykker i den fredelige kernekrafts 64-årige historie. Vi skal være ledere og ikke efterslæbere som hidtil.

Lad Folketinget pålægger energi-, forsynings- og klimaministeren at nedsætte en arbejdsgruppe, som på ny skal vurdere folketingsbeslutningen af d. 29. marts 1985 om, at regeringen skal ”tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning at atomkraft ikke bliver anvendt” under hensyntagen til, at beslutningen var, som man skrev i bemærkningerne til den, baseret på ”den viden og teknologi, der er til rådighed i dag” (dvs. i 1985, for 33 år siden).

Gør vi ikke det, ser jeg ikke nogen vej for grøn omstilling.

Aksel Gasbjerg

“Burde du som forsker ikke holde dig til at forske?” Et dybt underligt spørgsmål.
Hvornår har Information spurgt en direktør, der f.eks. står og siger at skatten skal ned og overførselsindkomsterne skal ned, om han ikke “som direktør burde holde sig til at lede sin virksomhed”?

Olav Bo Hessellund, Palle Yndal-Olsen, Carsten Svendsen, jørgen djørup, Kim Houmøller, Tine Andersen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Bettina Jensen, Børge Neiiendam, John Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Mine spørgsmål er ikke besvaret i rigt mål og på forståeligt sprog"

Børge,
jeg kunne måske prøve.... (dog ikke i rigt, derimod ganske kort mål):

1)
Det er rigtigt, at Jorden - selv siden homo sapiens' opståen - har været udsat for store klimaforandringer. Men der er blandt andet den ekstremt store forskel, at der ikke levede ret mange mennesker, så man ville ikke opleve det store pres, som vi sandsynligvis vil se i de kommende årtier. Jeg er dog overbevist om, at der også under sidste istid har været klimaflygtninge.

2)
CO2 (og vanddampe og methan samt andre gasser plus skyer) optager infrarød stråling. Det er bl.a. den stråling, som Jorden afgiver. Noget af den optagede stråling bliver sendt tilbage til Jorden. Derfor virker en øget tilstedeværelse af dem nærmest som glasset i et drivhus.
Det er godt nok ikke mange grader temperaturforskel sammenlignet med istiden, men som du ved fra vintervejret i Danmark, skal der ikke mange grader til at "bestemme", om vi får isvinter eller regn. Desuden påvirker det mange, mange flere mennesker end under sidste istid.

3)
Der er nogen, der mener, at vi om 5-10.000 år alligevel får en ny istid, som mere end udligner de sidste 100 års temperaturstigning. Men hvorfor vente så længe uden at gøre noget. Til den tid er alle vore efterkommere måske døde i en "klimakrig"?
Nogen mener også, at vi ikke kan spå om fremtiden, og at fremtidige temperaturstigninger kan vise sig ikke at finde sted. Men hvis man mener, at sandsynligheden for det ene er lige så stor som for det andet, vil jeg så tillade mig at citere salig Svend Auken: "Hvem ville sende deres børn ud at lege på motorvejen, hvis de vidste, at der var 50 % risiko for, at de ville blive kørt ned?" ;-)

Jeg håber, at mit svar til dit spørgsmål gav bare en anelse mening. :-)

Ejvind Larsen, Peter Knap, Anders Olesen, Børge Neiiendam og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Børge Neiiendam Nu er det sådan at de naturlige temperaturudsving forekommer over ganske lange tidsintervaller, men de vil også kunne give menneskeheden massive problemer med overlevelsen, både på grund af de varme perioder, men måske især de kolde, en større istid vil jo nok påvirke evnen til at dyrke nok mad,
men den menneskeskabte opvarmning sker meget hurtigere, og hvis den falder tidsmæssigt sammen med en naturlig temperaturstigning vil den forværre problemet markant,
så måske har vi timet den industrielle revolution forkert, vi burde måske have ventet på et naturligt fald i den globale temperatur og dermed måske ligefrem mildnet næste istid,
men problemet er altså at den stigning i temperatur vi er i gang med at fremkalde vil være en trussel imod verdenssamfundet, ikke om 20.000 år men snarere om 50 eller før, hvis den naturlige temperatur variation senere bliver en større trussel, er det jo ikke et argument for at ignorere truslen fra den menneskeskabte,
men skal menneskeheden overleve på langt sigt, skal vi under alle omstændigheder ændre vores adfærd, måske kan vi nå at skabe kolonier på andre kloder og overleve der inden vi får gjort jorden ubeboelig, men det sker jo ikke hvis vi ikke når at etablere mindst en levedygtig koloni inden jordens biosfære er ødelagt, og det bliver den hvis ikke vores rovdrift ophører nu,
så at stoppe den menneskabte klimaændring NU, og finde et bæredygtigt niveau for menneskelig aktivitet, som vil kunne fortsætte uden trusler imod nogen økosystemer, er lige nu menneskehedens vigtigste opgaver.

Ejvind Larsen, Anders Olesen, Børge Neiiendam og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

der er faktisk en anden opgave som er lige så vigtig, og som er en del af løsningen på klimaproblemet, nemlig afskaffelsen af den militære trussel, det er på tide at forbyde militære "løsninger" ,
krig er en forbrydelse imod menneskeheden, og ingen kunstfærdig jura kan ændre på dette faktum, og det samme er enhver produktion, og ethvert salg af militære våben,
tænk hvis alt militær blev nedlagt og al militær aktivitet ophørte, og al produktion af militært materiel stoppede,
dette ville med et slag fjerne ret meget co2 udledning, og det ville samtidig eliminere truslerne om krig, og krig er jo hverken gavnligt eller nødvendigt for verdenssamfundet, kun magthavere og deres håndlangere elsker udøvelse af magt,
og kun psykopatiske magthavere planlægger at gå i krig,
men vi, folkene behøver altså ikke at finde os i det, vi kan forlade våbenindustrien og søge andre jobs, og forlade militæret og blive civile,
og det haster for snart behøves ingen soldater, våben bliver autonome og magthaverne kan derfor bruge dem helt uden folkets samtykke,
men fred i vor tid er stadig muligt hvis vi ønsker det, men det kræver at vi vågner op og insisterer, der er brug for en global fredsbevægelse som skal være massiv, og målrettet med det formål at krig SKAL afskaffes NU, det kan hurtigt blive for sent.

Torkil Forman, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Keld Sandkvist, Børge Neiiendam og Vivi Bech anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der mangler det mest vigtige, fra de modige forskere, danskernes fortrukne politiske emne og sammenhængen med de menneskeskabte klimaforandringer.

INDVANDRING!

Det bør huskes på at Danmark udleder, ikke bæredygtigt CO2, ved dansk overforbrug på olie, gas og kul afbrænding, så der er brug for fire jordkloder for at udledningen var bæredygtig, Danmark skaber i høj grad ‘selv’, den udgift tunge folkevandring til Norden nye ‘klimaflygtninge’, dem kommer der mange af i fremtiden, forklare verdens samlede klimaforskere samstemmende.

Den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens peger på dette, ‘ikke’ som en mulighed, det et faktum, det er ukorrekt, at der er nogen væsentlig uenighed blandt forskere om den udlægning.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Jeg savner et par ord om dette emne fra forskerne.
Folketingets politikere, som de er flest, skaber selv den stigende flygtninge strøm til Danmark, men hvad gør politikere i folketinget, som politikere er flest, ved dette paradoks?

‘PISKER LØS’ på ‘SYNDEBUKKEN’.

Forskere skal pege på løsninger og udstille fejl og mangler ved den førte politik.

Lillian Larsen, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Børge Neiiendam og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg ser lidt konturerne af genkomsten af den mest primitive naturreligion af alle: Tilbedelse af vejrguderne.

Uansen om klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej, så ser det i al fald ud til, at visse er opsat på at få det maksimale ud af den panik, der opstår, når man truer masserne med naturkatastrofer og pludselig død.

"Omvend jer, syndere, thi enden er nær!" lyder det i forskellige versioner. Vi skal holde op med at spise kød, sende flere penge til ulandene i form af CO_2-kvoter, og tage imod uanede mængder af klimaflygtninge for at formilde vejrguderne og undslippe straffen for vores hidtidige overforbrug og hvide hudfarve. Tiltag, det nok ville være svært at få igennem uden den snarlige dommedag hængende over hovedet.

Det bringer mindelser om den katolske kirkes magtkamp mod de europæiske kongedømmer. Den overnationale sammenslutning, der har magt til at frelse os fra skærsilden når pengene i kassen klinger, overfor nationerne, der har våbenmagt, men er svage i ånden.

Børge Neiiendam, Bo Carlsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Verdens samlede forskere skriver samstemmende andre steder:

Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i ‘det kommende årti eller to’ får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dominoeffekt-kan-fa-klimaet-til-ga-amok

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den andel falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

“Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport”

Link: https://www.wfp.org/content/2017-state-food-security-and-nutrition-world...
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Børge Neiiendam og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

@ Philip B. Johnsen
Jeg anser ikke biomasse for at være vedvarende energi. Det kræver nyplantning af skov, som forudsætter maskineri, som forudsætter produktion, som alt kræver energi tilført, energi fra fossile brændsler.
For at fælde skov og levere biomasse til aftagerne kræves også maskineri herunder også skibe, såkaldte woodchip carriers, med særligt volumiøse skibsskrog, som kræver langt mere stålplade fra en energi tung stål industri.
Vi skal tilplante kloden og ikke ryde den for skov, som det er sket siden vi gik fra at være jægere til agerbrugere.
Vi har samtidigt øget både skovningen og afbrændingen
af fossiler, som siden tidernes morgen har bundet CO2, der nu afbrændes med meget mindre vegetation til at absorbere gasserne fra afbrændingen.

Ejvind Larsen, Flemming Berger og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Uansen om klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej, så ser det i al fald ud til, at visse er opsat på at få det maksimale ud af den panik, der opstår, når man truer masserne med naturkatastrofer og pludselig død."

Den mest omhyggelige sagkundskab på området vurderer at klimaforandringer dels beror på naturlige udviklingsforhold - og dels på menneskeskabte forandringer; hovedsageligt i form af udledning af gasser, subsidiært reduktion af skovarealer m.m. Det er således ikke et spørgsmål om enten eller, men et både og, ifølge den videnskabelige konsensus.

"Jeg ser lidt konturerne af genkomsten af den mest primitive naturreligion af alle: Tilbedelse af vejrguderne."

Der er altid risiko for at videnskab misbruges, men den klassiske årsag til dette er typisk tilbedelse af magt og mammon. En særlig forbindelse til vejrguderne kunne naturligvis godt bidrage i så henseende, men formentligt er det fortsat risikoen for at der kan slås magt og mønt på lemmingeadfærd, som der skal være størst opmærksomhed på. Forretning forfører, ligesom magt korrumperer.

Ejvind Larsen, Bo Carlsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Tak til jer debatører for mange spændende og relevante kommentarer til oplægget, ingen nævnt ingen glemt.

Og så alligevel. Disse 4 har i særlig grad replicerer på mine kommentarer: Arne Albatros Olsen, Erik Vestergaard, Erik Karlsen og Jan Weber Fritsbøger.

Ingen steder benægter jeg at den Humant skabte Klimaforandring påvirker Kloden ! Jeg kunne dog ønske at Forskerne i større grad ville kalkulere med Klodens historiske udsving mellem kulde og varme, dette udsving forsvinder ikke bare ved fornægtelse, eller politiseren.

Uanset hvad der i fremtiden vil påvirke Klodens klima, så vil det få katastrofelignede virkninger. Mange mennesker og andre skabninger vil dø ! Klodens evne til at frembringe afgrøder vil blive reduceret. Klima- og økonomiske flygtninge vil oversvømme de områder de får fortalt er attraktive. Krige om områder og holdninger er meget sandsynlig, fordi krig er psykopaters natur og psykopater har det med at få magt.

Men ellers vil jeg sige, at der er et bemærkelsesværdigt få erkendelser af Klimaforandringer skabt af Naturen. Undtagelsen findes bl.a. i Steen K Petersens til orientering: Artikel bragt i Information i 1999, "www.information.dk/1999/01/usikre-klima", med Anne Mette K. Jørgensens kommentar: "Hadleycenterets kurve uden solvariation har nogle perioder, hvor den ikke passer ret godt. Det ser meget pænere ud, når man får solaktiviteten med. Man taler om, at op mod halvdelen af temperaturstigningen indtil nu kan skyldes solaktiviteten. Andre siger, at opvarmningen i dette århundrede primært må skyldes drivhuseffekten."

Om den klimavariation der gennem årtusinder har påvirket Kloden, kommer fra Solen, har jeg ingen viden om, men evidensen er nærliggende.

Hvis ikke andre vil, må Verdens Guder så se i nåde til os, for andre vil åbenbart ikke.

Philip B. Johnsen

En fordel ved ‘ikke’ at være politisk bundet af parti disciplinen, eller betalt for at skrive her på information eller nogle steder er, at der er absolut ingen grund til at gøre ting mere kompliceret end de er.

Der er heldigvis ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

Hvis politikere i morgen ønsker, at tjene befolkningen, bør politikere begynde at lytte til eksperter og træffe beslutninger, ud fra den samlede konsensus fra den bedste forhåndenværende videnskablige evidens, der sikre en bæredygtig fremtid, så må alle håbe på, at det bliver en trent der spreder sig, som ringe i vandet til resten af verden.

Bettina Jensen

"Hvis politikere i morgen ønsker, at tjene befolkningen, bør politikere begynde at lytte til eksperter og træffe beslutninger, ud fra den samlede konsensus fra den bedste forhåndenværende videnskablige evidens"

Politikerne kunne iværksætte fora, debatter og give rammer for en intens debat - der er jo ikke problemer med at skabe debat om de få kvinder i Danmark, som bærer slør - eller de få arbejdsløse, som angiveligt har fordel af kontanthjælp o.a.. Man kunne supplerende udvælge nogle konsistente forslag til folkeafstemning (lovgivning/regulering, subsidiering, nyproduktion, infrastruktureringsforandringer, forskning m.m.) , således at der gives mulighed det forhåndenværende bredest muligt demokratiske beslutningsgrundlag. Det kunne, med god vilje, altsammen fyres af på et års tid eller så - og så ville nogle manifeste sigtelinjer komme til syne.

Trond Meiring, Ejvind Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Et nationalistisk parti som DF burde gå forest for at sikre at danskerne i fremtiden rent faktisk også kan bo i Danmark og ikke som følge af stigende vandstand bliver klimaflygtninge.

Jeg må lige mind om at når indlandsisen er væk er vandstanden globalt steget med 7-8 meter. Hvordan ser Kongeriget ud derefter?

Når så Sydpolens enorme 1500 meter tykke iskappe smelter vælter der endnu 80 meter vand ind over resten af kloden.

Good luck!

Lillian Larsen, Bettina Jensen, Ejvind Larsen, Christian Nymark, Børge Neiiendam og Tine Andersen anbefalede denne kommentar

Begrebet 'forsker' skabte tidligere respekt og vidnede om nysgerrighed og dedikation mod større viden. Et begreb som hele vores civilisation gennem hundreder af år er funderet på og som har beriget mennesket med en rigdom, en sundhed og en tryghed som aldrig før er set.

I dag er 97% af klimaforskerne enige om, at 'science is settled'. Det siger alt. Hvis blot du vil lægge din 'forsker' autoritet ind på resultatet af de moderne computerhoroskober, kan du skabe dig en livstidsstilling og erstatte udflytning med dit eget private beskæftigelsesprojekt.

Vores klimaforskning stoppede med den politisk bestemte konsensus, og fordi midler bevilges af politikere, kommer vi ikke ud af stedet med hensyn til forskning i den gamle forstand af begrebet.

Hvis ikke man bekender sig til tesen om, at CO2 er det joystick, vi mennesker kan regulere den globale temperatur med, er man klimabenægter !!!

En af de helt store udfordringer i at trække den CO2, vi har tilført atmosfæren siden industrialiseringens start ud af atmosfæren er, at den kun udgør 0.013% af denne og er derfor svær at indfange uden at køre hele atmosfæren gennem CO2 sugeren. En anden udfordring er, at vanddamp er en mere potent drivhusgas end CO2, og det endda i ganske små mængder, og der, hvor de to gasser optræder sammen, er CO2s virkning meget tæt på nul. Vi udleder vanddamp i store mængder, når vi forbrænder fossilt brændstof, og specielt luftfarten udleder H2O i tropospausen, som normalt er knastør, hvilket skaber et effektivt drivhus uden om drivhuset, men den gode historie er, at vanddampen kun har en kort levetid i atmosfæren, så hvis vi dropper flyvning, vil vi hurtigt se en reduktion af temperaturen.

Du godeste. Så mangler vi bare at jorden er flad og evolutionsteorien er et falsum. Hvis ens tro er vigtigere end videnskabens argumenter, er enhver oplyst samtale håbløs.
Det er ok, at have sine hypoteser og argumentere for dem, men hvis man for at forsvare sit synspunkt er nødt til at fornægte store dele af den naturvidenskabelige erkendelse, er synspunktet for mig at se tåbelige.

Karsten Olesen

Drivhuseffekten er en kombineret effekt af vanddamp og CO2

Effekten uden vanddamp kan man opleve i vinternætter, når det har frosset i nogle dage

Så er vanddampen nasten forsvundet, og i skyfri nætter er udstrålingen til verdensrummet meget stor - et strålingstermometer rettet mod verdensrummet kan vise - 20 o, mens det er 0o omkring

Solens solpletaktivitet giver øget indstråling - med en cyklus på ca 11 år - ikke altid den samme
Vi havde varme somre omkring 1999 - 2000, 2009 - 10 og nu

Men for hvert solpletmaksimum bliver temperaturen højere

Philip B. Johnsen

Bare lige lidt information om problemets oprindelse og omfang på falderebet.
Her bør det huskes på, at de såkalte avanceredeøkonomier har 90% af det historiske ansvar for CO2 udledningen, mange fattige lande, med de høje fødselsrater, har næsten ingen CO2 udledning historisk set.

“Human activities since the beginning of the Industrial Revolution (around 1750) have produced a 40% increase in the atmospheric concentration of carbon dioxide (CO2), from 280 ppm in 1750 to 406 ppm in early 2017.

This increase has occurred despite the uptake of more than half of the emissions by various natural "sinks" involved in the carbon cycle.

The vast majority of anthropogenic carbon dioxide emissions (i.e., emissions produced by human activities) come from combustion of fossil fuels, principally coal, oil, and natural gas.

Mere fakta kan findes her.
IPCC
Link: https://www.ipcc.ch/

Børge Neiiendam, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

En tiltagende overbefolkning er klimaets største problem. Nærmest ingen forskere og slet ikke politikere tager denne problemstilling op. Vi bliver nødt til at reducere antal nyfødte børn over hele kloden. Jeg er overbevist om vi skal have denne debat nu!

Helt enig Henrik Olsen. Personligt forstår jeg ikke at det er så tabubelagt. Man kunne sagtens tænke familieplanlægning ind i u-landsbistand f.eks.