Læsetid: 4 min.

Foregår økonomisk kriminalitet virkelig stadig med røde kufferter og brune papirsposer?

Vi har en klar fornemmelse af, at skatteunddragelse ikke sker ved, at bankens kunder hæver et par milliarder i kontanter og rejser med dem til Panama for at købe selskaber.

Vi har en klar fornemmelse af, at skatteunddragelse ikke sker ved, at bankens kunder hæver et par milliarder i kontanter og rejser med dem til Panama for at købe selskaber.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

18. august 2018

I en kronik i Jyllands-Posten skriver direktør i Jyske Bank, Anders Dam, at det ville være en god idé at afskaffe kontanter og udelukkende betjene os af elektroniske betalingsmidler. Argumentet for denne idé må siges at være en gammel traver: Det handler om terror, om organiseret kriminalitet, narko og flere onde ting – såsom sort arbejde.

Hvis ikke der er kontanter, kan man ikke lave alle mulige lyssky handler og omgå systemet – »elektroniske betalinger efterlader sig nemlig altid et kontospor«, som det dybsindigt hedder. At dette er et argument, der i bedste fald halter, kan let gøres klart.

I forhold til terror er det f.eks. oplagt, at et samfund, hvor alle betalingsmidler er afhængige af elektronik, er noget mere sårbart over for angreb, der rammer elforsyningen, end samfund, der har noget så genialt som kontanter, der ikke kræver strøm for at fungere.

Men det besynderlige ved Dams argument bliver for alvor vidunderligt, når han hævder, at afskaffelse af kontanter vil være en hjælp i forhold til at bekæmpe skatteunddragelse.

Jyske Bank har nægtet, at have gjort noget ulovligt, men lækken fra Mosack Fonseca indikerede i 2016, at banken hjalp deres kunder med at gemme penge væk i skattely.

Vi ved ikke, hvordan sådan noget foregår i detaljen, men vi har en klar fornemmelse af, at det ikke sker ved, at bankens kunder hæver et par milliarder i kontanter og rejser med dem til Panama for at købe selskaber for dem.

Uanset hvordan penge helt konkret flyttes i skattely, er det klart, at de store sager om skatteunddragelse – dem, der ikke blot handler om, at fru Jensen glemmer at opgive indtægten på salg af hjemmelavet stentøj, men derimod om rigtig mange milliarder – ikke vil blive hindret det mindste af kontanternes afskaffelse.

Den konservative paranoia

Selv om Dams argument med andre ord virker temmelig opstyltet, så siger det også noget om det, man kunne kalde den konservative bevidstheds ubehag. Baggrunden for Dams argument er, at vi i de senere år har erfaret en større efterspørgsel efter kontanter, på trods af at elektroniske betalingsmidler som MobilePay vinder frem. Det er for Dam at se et tydeligt tegn på, at kriminel adfærd er ved at sprede sig.

Her viser den konservative bevidsthed sine nervøse trækninger. Den konservative bevidsthed ser samfundet som en velfungerende orden, hvor der er styr på tingene, hvor man ved, hvad man betaler for, hvor forbrydere bliver straffet og så videre. Men denne orden er konstant truet. Det er nærmest, som om den mindste krusning på overfladen minder den konservative om, at der lige neden under lurer et kaos af kriminalitet, uorden, beskidt sex, stofmisbrug og terror!

Der er en grundlæggende hobbesiansk tendens i denne tankegang. I sidste ende handler samfundet om for alt i verden at skaffe orden, for på den anden side af ordenen findes en uhyggelig naturtilstand, hvor menneskelivet er »modbydeligt, voldeligt og kort«. Op imod denne trussel kan man næsten forsvare hvad som helst – Hobbes forsvarede en ekstrem centralisering af magten og suverænens ret til vilkårlig udøvelse af den.

I Anders Dams version er det kontrollen over pengeøkonomien, der er på spil, og argumentet er, at det er bedst for alle, hvis en stærk, central magt har (fuldstændig!) styr på den. Men derudover lurer der også en anden parallel til Hobbes, som er lidt mere subtil: Hobbes’ suveræn er hævet over loven, dvs. den skal ikke være bundet af den lov, som den selv forvalter. Kan man ikke også oversætte denne pointe til bankverdenens forhold til samfundsøkonomien?

Too big to fail

I kølvandet på den seneste finanskrise blev der talt en del om, at visse banker er blevet så centrale og store institutioner i samfundet, at vi ikke kan holde til, at de krakker. Som journalisten Matt Taibbi kortlagde (særligt i forhold til banken HSBC), betød det i praksis også, at bankerne var for store til, at man kunne retsforfølge dem.

Ikke fordi det var for svært at bevise, at de var kriminelle, men derimod fordi det ikke var til at overskue konsekvenserne, hvis de blev fundet skyldige.

Det ser ikke ud til, at Jyske Bank har nået den størrelse endnu, og vi venter stadig på at se, hvilke konsekvenser det vil få, at Danske Bank lige nu er mistænkt for at have hvidvasket omkring 53 milliarder kroner. Men vi husker, at det end ikke var muligt at få retten til at fælde en dom over bestyrelsen i Roskilde Bank.

Under alle omstændigheder vil virkeliggørelsen af ideen om at gøre alle pengetransaktioner elektroniske give vores banker en hidtil uset magt. Med en parafrase af Bertolt Brecht kan man derfor spørge: Hvad er den forbrydelse at omgå den elektroniske kontrol med pengene mod den forbrydelse at styrke den?

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Hans Larsen
  • Alvin Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Hans Ditlev Nissen
  • David Breuer
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Carsten Munk
  • Ib Christensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Tommy Clausen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Jørn Vilvig
  • Kurt Nielsen
Benno Hansen, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Hans Ditlev Nissen, David Breuer, Maj-Britt Kent Hansen, Carsten Munk, Ib Christensen, Troels Ken Pedersen, Tommy Clausen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Kurt Svennevig Christensen, Jørn Vilvig og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Under alle omstændigheder vil virkeliggørelsen af ideen om at gøre alle pengetransaktioner elektroniske give vores banker en hidtil uset magt. Med en parafrase af Bertolt Brecht kan man derfor spørge: Hvad er den forbrydelse at omgå den elektroniske kontrol med pengene mod den forbrydelse at styrke den?"

Lige netop.
På nuværende tidspunkt har bankerne 'kun' kontrol over 95% af luft-kredit pengene i samfundet.
Hvis vi bortskaffer kontanter, får bankerne sjovt nok 100% dominans.
Et ønske-scenarie for de, der ønsker at blive 'impossible to fail forever".
Det er markeds-teknokratens hegemoniske, våde drøm.

Rolf Andersen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Flemming Berger, David Breuer, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Verner Nielsen, Carsten Munk, Ib Christensen, Troels Ken Pedersen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Har man en generalfuldmagt til en nær slægtnings konto, kan man i banken, hvor man selv og slægtningen har været kunder i 45 år komme ud for at blive afkrævet oplysning om, hvad sølle 10.000 kr., som man hæver kontant, skal bruges til. Så kan man spørge, hvad det kommer banken ved og få at vide, at hvis man ikke vil oplyse det, så bliver kontohaver ringet op. Nåh, siger man så og spørger, siden hvornår man er forpligtet til at oplyse, hvad pengene skal benyttes til, og handler det måske om hvidvask? Svaret lyder så, at det har været sådan i nogle år, og at det er EU. Siden kan man så læse på kontohavers kontoudtog, hvem der hævede de 10.000 og til hvilket formål.

Anders Dam blev interviewet i P1 onsdag morgen den 15.8. om bankens tåbelige forslag om at afvikle kontanter. Jesper Lund fra IT-politisk Forening var også med i udsendelsen. Lyt til indslaget med JL "Kontantløse betalinger vil give bankerne alt for meget magt " begynder kl. 7.07: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2018-08-15. Han var bestemt ikke enig. Nævnte endvidere, at han altid sætter kontanter ind på sit anonyme Rejsekort. Og det giver god mening. Hvis man tjekker, hvor man skulle være rejst hen med Rejsekortet, vil man ikke sjældent se, at man f.eks. har været helt ude i Tingbjerg med linje 2A, mens man rent faktisk var i Kastrup. Hvordan går det nu til? Det sker, når chaufføren glemmer at indstille maskineriet. Hvis man informerer Movia herom, lyder det tåbelige svar, at det ikke har kostet én mere. Nej, men nu er penge jo ikke alt! Forkerte rejseregistreringer kan vel betyde noget i andre forbindelser?

Bo Carlsen, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Karsten Aaen, Ib Christensen, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Hvad er dog dette for en gang letkøbt sludder? Det geniale ved kontanter er, at de ikke er afhængige af strøm og dermed ikke udsat for risikoen ved hacking af elforsyningen. Hacking af elforsyningen eller ej. Selv i de mest sofistikerede samfund forekommer der ofte afbrydelse af elforsyningen - tornadoer, orkaner, tsunamier, eller bare en fulderik, der påkører en el-mast. Det minder mig om begyndelsen af 90'erne, hvor vi på min daværende arbejdsplads så småt var ved at digatilesere arbejdsgangene. Eller indføre EDB, som det hed dengang. En såkaldt "positiv modspiller" havde skam ikke noget mod EDB. Han ville blot ikke være afhængig af det. For tænk, hvad der ville ske, hvis der kom en strømafbrydelse? Tjaah - fabrikken ville gå i stå, de elektriske skrive- og regnemaskiner ville heller ikke fungere. Om vinteren ville der være mørkt før kl 9 og efter kl 2.30. Men så kunne man selvfølgelig fortsætte arbejdet i petroleumslampens skær med fjerpen og kugleramme mens maskinarbejderne fyrer op under essen og med blæsebælg og forhammer smeder tandhjul til armbåndsure. Anders Dams forslag fortjener mere seriøse overvejelser end denne studientikose tilgang. På makroplanet: Hvordan begrænser/afskaffer vi bankernes privatisering af pengeskabelsen? På mikroplanet: Hvordan forhindrer vi bankerne i at udplyndre kunderne med gebyrer?

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Per Torbensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ingen her ser at sort arbejde og tilknyttede kontante penge cirkulation er et problem, som man kan komme til livs ved dette forslag. Også narkohandel vanskeliggøres. Politikere kan fastsætte en betalingskonto får en passende pris ift omkostninger..a

Ingen her ser at sort arbejde og tilknyttede kontante penge cirkulation er et problem, som man kan komme til livs ved dette forslag. Også narkohandel vanskeliggøres. Politikere kan fastsætte en betalingskonto får en passende pris ift omkostninger..a

Lise Lotte Rahbek

Er der virkelig nogen som tror på,
at sort arbejde og narkohandel kan stoppes ved at kontanterne afskaffes?

Wow. Bare... wow.

Bo Carlsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ja, det digitaliserede/it'en/edb'en kan gå ned, blive hacket.

Det har da også siden f.eks. Lovtidende fra 2008 ikke længere udkom på papir, men kun digitalt, været alle myndigheder, der udsteder forskrifter, dvs. love, bekendtgørelser m.m. pålagt at opbevare den originale underskrevne forskrift for det tilfælde, at . . .

Bo Carlsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“De får deres penge ved, at de møder op på forvaltningen og henter en underskrevet lap papir. Derefter afleveres den til Nordea, hvor en kommunal medarbejder står en time hver dag og kan hæve pengene.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/checken-er-vaek-hjemloes...

OK.
Det kan de fleste nu ultimo 2017

“Siden checken blev sløjfet ved årsskiftet, har hjemløse haft svært ved at få udbetalt deres kontanthjælp.
I stedet for checken skal de hjemløse bruge et betalingskort og en bankkonto. Men det kan de kun få, hvis de har en adresse, og det har de ikke, når de bor på gaden.

En udfordring, som Kommunernes Landsforening og bankernes brancheorganisaton Finansdanmark nu har fundet en løsning på:
Der var kritik af, at hjemløse ikke kunne få eller havde svært ved at få en bankkonto. Den handske tog vi op. Vi vil gerne tage et samfundsansvar, også for de kunder vi ikke tjener så meget på, siger Kenneth Joensen, der er juridisk direktør i Finansdanmark.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/gennembrud-nu-kan-hjemloese-ogsaa-faa-et...

PS.
I 2017 er antallet af hjemløse borgere opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til 2015.

Philip B. Johnsen

Jeg ved ikke helt, hvordan det fungere i dag, hvis fattige skylder penge væk, men det er ‘muligt’, at tage elektroniske penge, uden at spørger nogen.

Overvågning er lukrativt, hvis det kan udnyttes, så bliver det udnyttet.

Mon Anders Dam virkelig tror, at samtlige 53 milliarder, som Danske Bank har hvidvasket i Estland, var kontanter? De må nu ha' optaget en del plads.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Tue Romanow, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Selvfølgelig er det pengeløse samfund en reel mulighed - med den transparente blockchain-teknologi og krypto-valuta som verdensvaluta der uden videre også kan være lokale sedler og mønter udstedt af den lokale centralbank - udenom alle banker,børshandlere og andre mellemled og pist væk er bankers udstedelse af penge gennem kreditter. Forstå det - folks. Det scenarium er bankernes mareridt.

Torben K L Jensen

Selvfølgelig er det pengeløse samfund en reel mulighed - med den transparente blockchain-teknologi og krypto-valuta som verdensvaluta der uden videre også kan være lokale sedler og mønter udstedt af den lokale centralbank - udenom alle banker,børshandlere og andre mellemled og pist væk er bankers udstedelse af penge gennem kreditter. Forstå det - folks. Det scenarium er bankernes mareridt.